28 år efter Tjernobyl bliver norske rensdyr igen radioaktive af nedfaldet

Det er snart 30 år siden, Tjernobyl-ulykken sendte en regn af radioaktivt nedfald ned over Europa. Alligevel har norske forskere i år målt et foruroligende højt indhold af den radioaktive isotop cæsium-137 i rensdyr fra fjeldområdet Jotunheimen. Forureningen kommer fra svampe, skriver forskning.no.

I september blev der målt intet mindre end 8.200 becquerel cæsium-137 pr. kilo i de norske rensdyr. Det er mere end 13 gange den tilladte grænseværdi på 600 becquerel pr. kilo kød, som er beregnet til salg.

Læs også: Radioaktiv cæsium-137 er forsvundet i Kasakhstan

Til sammenligning var den maksimalt målte værdi på samme sted i 2012 på 1.500 becquerel pr. kilo.

De norske forskere er forbløffede over de høje niveauer, men årsagen er de ikke i tvivl om: Det skyldes en god svampesæson. Svampene, som især vokser højt oppe i fjeldene, hvor renerne har hjemme, har et højt optag af radioaktivitet – og i år har sæsonen været lang og produktiv.

Renerne har altså spist sig radioaktive.

Læs også: Kunstig ø ved San Francisco flyder med radioaktivt skrot

Ikke desto mindre undrer det forskerne, at radioaktiviteten er så høj. Cæsium-137 har nemlig en fysisk halveringstid på 30 år, og da Tjernobyl-ulykken indtraf i 1986, bør halvdelen af det cæsium-137, der ramte Norge, være væk om to år.

Også får i området har været ekstra radioaktive i år. De højeste målte værdier i fårekød er således på 4.500 becquerel pr. kilo kød. Det betyder, at flere hyrder har måttet sætte deres får tilbage på græs i stedet for at slagte dem.

Det må de i stedet vente med til vinter, hvor radioaktiviteten igen er faldet, så kødet kan sælges. Det radioaktive stof har en halveringstid i rensdyr og får på to til tre uger.

Emner : Stråling
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis halveringstiden for cæsium-137 er 30 år. Hvordan kan den så være på kun 2-3 uger i rener og får, som der står i artiklen?

  • 0
  • 0

Fordi vi her taler om en biologisk halveringstid før cæsiumen igen har foladt rensdyrets krop som følge af normal nyrefunktion.

  • 0
  • 0

Er der nogen særlig grund til at der i denne artikel konsekvent skrives "kilo", når der tydeligvis menes kg, altså kilogram? Det er farlig praksis på ingeniøren, skulle jeg mene :)

  • 0
  • 0

Men så er det vel ikke tale om halveringstid i traditionel forstand, men om at stoffet er udskildt/har forladt det levende dyr.

  • 0
  • 0

Some PHK skriver er udgangspunktet måske forkert, eller har disse dyr spist planter/svampe som har opsuget og koncentreret mængden af Cæcium?

  • 0
  • 0

Antyder det ikke at det oprindelige estimat af hvor meget Cs-137 Norge blev ramt af var 50% for lavt ?

Hvordan kommer du frem til det?

Uanset hvad startniveauet var, bør der sker et relativt fald på omkring 50% over 30 år. Går man til den originale norske artikel står der, at vinterniveauerne har vist en stabilt fald over årene. Alt er altså som det skal være.

Artiklen er bare skrevet lidt pudsigt. Det forsøget at dramatisere noget, der er velkendt. At dyrene i år har spist mange svampe, der altså er godt til at binde cæsium. Det er klart, at jo flere svampe de spiser, desto mere cæsium får de indenbords. Ergo er cæsium-indholdet i rensdyr også en meget dårlig indikator for det omgivende niveau, da det jo ændrer sig af andre årsager end halveringstiden.

Spørgsmålet er, om det kunne være en ide at tage dyrene (og al deres cæsium) ud af kredsløbet, ellers havner det jo bare samme sted igen, når dyrene har udskilt det.

  • 0
  • 0

Her er links 2 rapporter (Citat fra side12):

"The maximum concentration of the caesium fallout in Jotunheimen is about 70 kBq/m2. Concentrations greater than 40 kBq/m2 were mapped in the Trøndelag area in an earlier study (Smethurst 1999)."

Måske årsagen til at der målers højere koncentrationer end forventet i dag: "Moisture in the ground/soil has a significant attenuating effect on gamma radiation from all radio-elements. As the data acquisition was performed immediately after a period of heavy rain, wet ground might have reduced the number of gamma-rays from the ground resulting in a reduced apparent element concentration, including that for caesium. The effect of this is difficult to quantify."

http://www.ngu.no/upload/Publikasjoner/Rap... http://blog.safecast.org/2012/05/en-norway...

Har selv været en del i Jotunheimen, der er rigtig smukt. Er der nogen som har et kvalificeret bud på om det er usundt for helbredet at opholde sig der ?

  • 0
  • 0

Inspireret af Martin Wolsings indlæg, så var det måske en god idé at sende en hærskare af svampesamlere ud i svampesæsonen for at indsamle og destruere dem.

  • 0
  • 0

Det hele er vist omgivet af en giftig blanding af sensationstrang og dygtig lobbyisme.

Følgende er fra World Nuclear: Recycling materials from decommissioned nuclear facilities is constrained by the level of radioactivity in them. This is also true for materials from elsewhere, such as gas plants, but the levels specified can be very different. For example, scrap steel from gas plants may be recycled if it has less than 500,000 Bq/kg (the exemption level). This level however is one thousand times higher than the clearance level for recycled material (both steel and concrete) from the nuclear industry, where anything above 500 Bq/kg may not be cleared from regulatory control for recycling.

Derudover kan det nævnes at vi alle bærer rundt med 4,500 Bq fra naturlige kilder og at kaffebønner kan indeholde op til 500 Bq/kg

  • 0
  • 0

Hvis gennemsnitsvægten for et menneske er 80 kg, så svare 4500 Bq pr menneske til ca. 56 Bq/kg... Der er et godt stykke op til 8200 Bq/kg som er blevet målt i disse rensdyr...

Kan det berolige dig, hvis du fortælles at dit naturlige Bq/kg-niveau er langt højere? Ca. 100Bq/kg. Det er primært kalium-40 og carbon-14. Din lille regnefejl har en værdi af ca. 111GBq målt over et år. Din krop er ligeglad, og det er du tilsyneladende også selv, når det ikke var de 5 minutter værd at undersøge sagen. Det er nok også det mest sunde når det kommer til stykket :)

Den biologiske halveringstid gør det selvfølgelig af med slagtedyrenes høje niveau, da cæsium udskilles helt naturligt sammen med det kemisk lignende kalium. Skete dette ikke, vil dyrene dø af ubalancer i natrium/kalium niveauet, ikke af radioaktivitet. Dyrene udskiller det meste cæsium mellem svampesæsonen og slagtesæsonen, så det er ganske uproblematisk at overholde grænseværdierne.

På japansk post-fukushima slang kaldes denne naturlige funktion for "dropping nuclear bombs", det er selvfølgelig sund humor på et ret harmløst problem. Er du bekymret for radioaktivitet, skal du kigge i dnaskernes kældre, disse radonfælder har angiveligt 300 liv på samvittigheden hvert år. Siden Tjernobyl er det blevet til mere end 8000 ofre. Hellere frisk luft og cæsiumholdigt renkød fremfor dansk radonluft og danske listeria-rullepølser.

  • 0
  • 0

Der er målt 1100 Bq pr m3 luft i min lille vinkælder. Det kommer vist ikke fra Tjernobyl, men fordi væggene er muret op af svenske Ytong-gasbeton-blokke. Så jeg holder vejret, når jeg henter vin!

  • 0
  • 0

Kan det berolige dig, hvis du fortælles at dit naturlige Bq/kg-niveau er langt højere? Ca. 100Bq/kg. Det er primært kalium-40 og carbon-14. Din lille regnefejl har en værdi af ca. 111GBq målt over et år. Din krop er ligeglad, og det er du tilsyneladende også selv, når det ikke var de 5 minutter værd at undersøge sagen. Det er nok også det mest sunde når det kommer til stykket :)

Min regnefejl??? Kan du ikke angive hvor jeg begår en regnefejl? ;)

Jeg skal ikke udelukke at der har været fejl i de anvendte data, f.eks. at Thorkil Søe angiver Bq i et menneske til 4500... Jeg vil da heller ikke udelukke at man kan finde på at angive gennemsnitsmennesket til at veje 100 kg og ikke de 80 kg jeg regnede med (men igen er der ikke tale om regnefejl)...

Jeg hverken frygter eller bliver beroliget af at et gennemsnitsmenneske indeholder 100 Bq/kg i stedet for de beregnet 56 Bq/kg... Der er tros alt et stykke vej fra de 100 Bq/kg til de 8500 Bq/kg som er blevet målt i et rensdyr i Norge... Og nej, der står ikke at jeg frygter et niveau på 8500 Bq/kg eller at et gennemsnitsmenneske ville falde død om af at spise en af disse bøffer ;)

  • 0
  • 0

Det er farlig praksis på ingeniøren, skulle jeg mene :)

Sprogsjusk på Inseminøren er almindeligt. Skribenter har ca. samme viden om målinger som en ørentvist.

Fx skrives der konsekvent x gange mere og - værre - x gange mindre, når der menes x gange så meget hhv. 1/x.

Specielt det forkerte udtryk 'x gange mindre' er ganske morsomt.

Olsen vejer 120 kg. Hans søn vejer 6 gange mindre. (120 -(6 * 120)) = -600 kg, en ekstremt mager søn :)

Væn dig til det, lige som man må væn ne sig til funktion elle anal fabeters fejl agt ige ord del inger.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten