267 kommunale solcelleanlæg stemplet som ulovlige
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

267 kommunale solcelleanlæg stemplet som ulovlige

Illustration: Gaia Solar

Antallet af kommunale solcelleanlæg, der er administrativt ulovlige, viser sig at være mere end tre gange større end antaget i 2015.

Læs også: Energistyrelsen forventer flere ulovlige solcelleanlæg i kommunerne

Ifølge en ny foreløbig opgørelse fra Energistyrelsen, som Jyllands-Posten og kommunen.dk har fået indsigt i, vurderer styrelsen, at 267 solcelleanlæg fordelt på 73 kommuner er ulovlige.

I 2015 anmeldte Energistyrelsen 76 ulovlige anlæg til Statsforvaltningen.

Læs også: Energistyrelsen: 76 kommunale solcelleanlæg er ulovlige

Balladen fortsætter

Dermed fortsætter balladen om de kommunale solcelleanlæg, som i foråret 2014 fik besked på, at de skulle selskabsmæssigt adskilles fra kommunen – medmindre kommunen fik en dispensation, som kun blev tildelt en pulje på 20 MW.

Puljen blev brugt op samme dag, den blev udbudt, og man vedtog at trække lod mellem de 786 ansøgninger. 438 anlæg fik dispensation.

Læs også: Kommuner efter 'dilettantisk' lodtrækning: Vel vil vi ej pille solceller ned

Kommunerne blev dengang stærkt fortørnede over de nye regler. Reglerne ødelægger nemlig økonomien for kommunen i anlæggene, fordi kommunerne nu skal sælge al strøm og dermed ikke får afgiftsfordel ved egetforbrug.

Læs også: Desperate kommuner efter solcelle-roulette: Det giver ingen mening

Lagde solcelleplaner på is

Kommunerne påpegede også, at det var uretfærdigt, at de nye regler ikke skulle gælde for tilsvarende solcelleanlæg på regionale eller statslige bygninger.

Så fortørnede blev de, at 85 pct. af landets kommuner meldte ud, at de nu ville lægge alle planer for nye solcelleanlæg i skuffen.

Læs også: Regelcirkus får 85 pct. af landets kommuner til at droppe nye solcelleanlæg

Den nye opgørelse fra Energistyrelsen på 276 anlæg er dog en maksimum-liste, der både rummer afviste dispensationsansøgninger og ansøgninger i kø.

Swap-ordning på vej

Ifølge Energistyrelsen reduceres antallet af ulovlige anlæg dog hele tiden, fordi man er i dialog med kommunerne, som gradvist får bragt tingene i orden.

Der er dog også udsigt til en tredje løsning for op mod halvdelen af anlæggene, målt på effekt.

Læs også: Københavns Kommune tvinges til at købe egen solcelle-strøm til overpris

En kommende bekendtgørelse vil nemlig åbne mulighed for, at kommuner populært sagt kan swap'e ubenyttede dispensationer fra den førnævnte 20 MW lodtræknings-pulje til eksisterende ulovlige kommunale anlæg.

I denne pulje skulle der ifølge Energistyrelsen være ledige dispensationer på tilsammen 4 MW – altså halvdelen af effekten på de 267 ulovlige anlæg.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er det regelrytteri eller er der en reel begrundelse bag den oprindelige begrænsning ?

Eller er det bare "norske tilstande" ?

Hvem kan forklare realia bag den oprindelige begrænsning ?

  • 7
  • 0

Er det regelrytteri eller er der en reel begrundelse bag den oprindelige begrænsning ?


Hvis der er en reel begrundelse, må det være at staten ikke tror på det kommunale selvstyre og at de derfor vil forhindre kommunerne i at investerer i solceller på de kommunale bygninger... Selv om staten åbenbart stoler mere på regionerne og statens egene institutioner, der ikke har samme begrænsning :)

Men der er da håb for at EU snart forbyder den form for regulering...

  • 7
  • 2

Hvis man betragter elafgifterne som en legitim cash-cow, og ikke som en adfærdsregulerende forbrugsafgift, og ser væk fra forsyningsselskabernes måske nødvendige forstærkning af elnetværket, SÅ er solceller naturligvis dårligt for statens indtægter.

Denne cash-cow har så været på "fedekur" ved, at reglerne for salg af energi til nettet, til naboen, er ændret flere gange så indtægten er reduceret fra "samme som købsprisen" til "lavere pris"; det betyder, at staten malker koen hele tiden.

Grænsen på 6 kW for husstandsanlæg var en teknisk begrænsning for på simpel måde at beskytte distributionsnettet; måske kan der være andre tekniske årsager (for at beskytte nettet).

Det er muligt kommunerne har valgt at satse på "Går-den-så-går-den" og "vi-får-nok-tilgivelse", men måske har de ønsket at bidrage til den grønne omstilling ved at udnytte ledig plads til solceller.

Det er IØVRIGT ikke indlysende, at samfundets fordel ved mindre CO2-udledning fra anden elproduktion IKKE opvejes af det tabte afgiftsprovenu.
Norske tilstande, hvor produktionen stoppes, eller danske tilstande hvor kommunale anlæg rives ned kan KUN financieres af Ebberød Bank.

  • 13
  • 1

Grænsen på 6 kW for husstandsanlæg var en teknisk begrænsning for på simpel måde at beskytte distributionsnettet; måske kan der være andre tekniske årsager (for at beskytte nettet).

6kW anlæg blev i stor stil installeret på 2 faser - så ud fra en teknisk betragtning kunne det lige så vel have været 9kW på 3 faser eller en anden "tilfældig" grænse. F.eks ville 16A per fase give op 11kW anlæg afhængigt af antal faser. På Energinet har der tidligere ligget dokumenter der beskrev mikroanlæg op til 11kW / 16A per fase.

Grænsen var primært en poltisk valgt størrelse baseret på en typisk enfamiliehus der ikke har el som primær varmekilde kunne etablere et anlæg der dækkede husstandens årsforbrug af strøm.

At man samtidig indførte en overpris for salg af overskuds strøm (0,60 / 0,40 kr/kWh) var ikke det der finanserede anlæggene men udelukkende den manglende afgiftsbetaling for eget produceret strøm.

  • 1
  • 1

Jeg vil tillade mig at ændre til at:Solceller gør os fattigere. Afgifter eller ej.Så vidt jeg har læst viser analyser, at op til 10% solcelle-strøm kan være hensigtsmæssigt.
Kan du uddybe hvorfor vi helst helt skal undlade solceller?

Med den nuværende fordeling af elforbruget over året, vil der ganske rigtigt rent teknisk være plads til godt 10% fra solceller.
Når jeg skriver rent teknisk, så er det fordi det giver det mindste lagringsbehov.
Forholdet er jo at vi faktisk normalt har rigeligt vandkraft fra Norge netop om sommeren, Hviket nedsætter grænsen for sol en del.

Fremover, hvor vi øger vort elforbrug om vinteren til opvarmning, er det entydigt vind vi skal udbygge med, da den lever mest om vinteren.
Men vind leverer OGSÅ el om sommeren, hvilket vil dække noget af det som sol tilsyneladende bør gøre, set med dagens briller.
Helt nede på jorden så er sol stadigt ret dyrt, sammenlignet med de øvrige måder at skaffe el på. Vind og bio eksempelvist.

  • 3
  • 5

Årsagen til problemstilling skyldes udelukkende lovsjusk med tåbelige formuleringer som selv advokater har kløjs i.

At klandre kommunerne for ikke at kunne navigere i sjusket lovgivning med konstante ændringer er vanvittigt.

Ansvaret kan entydigt placeres i folketinget.

  • 1
  • 4

Dertil har sol den lille detalje at den kun leverer når vores forbrug er højest: Dagtimerne.

@Michael
Det ændrer ikke ved at vindmøller har en højere korrelation i forhold til elforbruget end solceller

  • 2
  • 1

Skal kommunerne drive energiproduktion? Nej, det skal kommunerne ikke. Hvorfor skal kommunerne have lov til endnu engang at etablere en hel organisation for at gøre noget, de ligeså godt kan købe ude i byen? Det er mig helt ubegribeligt at kommunerne på den måde udbygger deres status som konglomerat - med hele driftsorganisationer for det ene og det andet.

"Det eneste kloge er da at kommunerne lader de opsatte anlæg sidde og producere grøn strøm."
Kommunerne bør sælge de etablerede anlæg og overlade driften til køber. På den måde bevarer man produktionen, medens kommunen kan opretholde en simpel forretningsmodel som giver en indtjening i kraft af salg af produktionsplads.

  • 2
  • 4

Det handler om at staten vil have flere penge !
Samtidig handler det om at man modarbejder opførelsen af solcelleparker.
Vores regering er "PÅ INGEN MÅDE EN GRØN REGERING"

Det fornuftige at gøre ville være at lovgive at alle nye tage skal have solceller på sydvendte flader .

Men i virkeligheden tager befolkningen og politikerne slet ikke klimaforandringerne alvorligt , og - " DET GÅR MEGET HURTIGERE END SELV DE MEST PESSIMISTISKE BEREGNINGER VISER"
Vi vil opleve mange flere lange tørkeperioder i fremtiden

  • 4
  • 4

Jeg vil tillade mig at ændre til at:

Solceller gør os fattigere. Afgifter eller ej.


Sikke noget sludder! Argumenter.

Hvis private, kommuner eller firmaer opsætter solceller har det ingen negativ indflydelse på samfundsøkonomien, men det er da rigtigt, at statens afgiftsindtægter falder - ligesom den gør, når man eksempelvis nedsætter afgifter på biler. Det er et prioriteringsspørgsmål, hvordan staten får indtægter og udgifter til at hænge sammen - men at bruge den argumentation for at undlade en grøn omstillig er i min optik noget tynd. Brug kræfterne(argumentationen) på at få politikerne til at lade være med at nedsætte afgifter på forurenede og CO2 skabende biler og få politikerne til at åbne flere vindmølleparker, fjerne dumme regler som forhindrer brug af overskudsvarme o.s.v.

  • 7
  • 2

Jaja. Ingen solcelleejere bruger nævneværdig energi på at drive energiproduktion. Solceller passer om noget sig selv

Mads.

Uanset hvor meget ting kan passe sig selv, så er der altid en risiko.
For solceller er der jo allerede sket det at PSO er på vej ud og den almindelige elafgift er på vej ned.
Ingen af disse ændringer var på dagsorden, da solcelleanlæggene blev vedtaget og sat i værk. Og blev derfor heller ikke taget i regning, da investeringen blev besluttet.
Om der sker yderligere nedsættelse af el-afgifterne ved ingen på nuværende tidspunkt. Men det er en risiko, som vi til alle tider har.
Og så er vi ved kernen. Skal en kommune løbe en sådan risiko for skatteydernes penge.? Nemligt at investeringen viste sig ikke at være rentabel.
Nej, mener jeg.
Nej er også svaret i lovgivningen.

  • 2
  • 6

Hvad mener du?


Jeg mener at den kendsgerning at der kommer billigere alternativer, ikke er noget argument for at ændre på betingelserne, som tilfældet er, med private og kommunale solceller.
Man har på forskellige tidspunkter opsat betingelser, med det formål at øge produktionen af el til fortrængning af den kulbaserede. Forskellige tidspunkter har krævet forskellige priser. Det giver ingen mening at sammenligne prisen fra det seneste udbud, med prisen fra 2010, da de individuelle anlæg blev opsat/udbudt.

  • 2
  • 1

Nej, det blev den ikke. Den blev vedtaget af den nuværende regering fremsat 14/12-2016 https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag...
Jeg kan se at tidligere S-R_SF regering har noget på banen angående nedsat PSO for storforbrugere, men det var den nuværende regering som fjernede hele PSO.

Raymond -vrøvl

Og i august 2014 skriver Udenrigsministeriets folk igen til Apple med betryggende meldinger om skatten.
"- Vores to ministerier har arbejdet tæt sammen for at fjerne skatter og afgifter på datacentre, for at sikre, at I får en god behandling, står der i en mail fra den 5. august 2014."
At PSO'en formelt blev afskaffet i 2016 er en anden ting; men tilsagnet blev givet af daværende SR regering

  • 5
  • 0

En kommune skal ikke producere el.
Og de anlæg vi etablerer - uanset af hvem - skal være samfundsøkonomisk de mest rentable.


En del kommuner står for ganske meget elproduktion, ligesom de producerer fjernvarme. Nogle ejer sågar kraftværker.
Går dette ikke på, om en beskeden elproduktion, til eget brug, skal have økonomien (også samfundsøkonomien) ødelagt af et komplet separat administrationsapparat?
Vi er da ikke uenige om, at anlæg skal etableres samfundsøkonomisk rentabelt. Men PSO og andre afgifter er jo ikke udtryk for et forbrug af resourcer, og indgår derfor ikke direkte i den ligning. Det gør derimod de arealer, som nogle vil bruge til solcelleparker.

  • 3
  • 2

Men PSO og andre afgifter er jo ikke udtryk for et forbrug af resourcer, og indgår derfor ikke direkte i den ligning.

Selvsagt ikke.
Det tråden her handler om er de mange kommunale solcelleanlæg, som er opført.
PSO og afgifter indgår i kommunernes rentabilitetsberegning og beslutningsgrundlag.
Med ændringer på disse, er der stor risiko for at nogle af solcelleanlæggene ikke tjener sig hjem indenfor levetiden.
Deri ligger problemet.
Vi er enige om at det er samfundsøkonomien, som bør være styrende for regler mv.

  • 4
  • 2

For solceller er der jo allerede sket det at PSO er på vej ud og den almindelige elafgift er på vej ned.
Ingen af disse ændringer var på dagsorden, da solcelleanlæggene blev vedtaget og sat i værk. Og blev derfor heller ikke taget i regning, da investeringen blev besluttet.
Om der sker yderligere nedsættelse af el-afgifterne ved ingen på nuværende tidspunkt. Men det er en risiko, som vi til alle tider har.
Og så er vi ved kernen. Skal en kommune løbe en sådan risiko for skatteydernes penge.? Nemligt at investeringen viste sig ikke at være rentabel.


Nedsættelselse af PSO og elafgift øger ROI fra 8-10 år til ca 12-14 år.
Det er stadigt en god investering, og selv med yderligere sænkelse af afgiften, evt. helt fjernet, så vil anlæget stadigt være tjent hjem inden det er helt udtjent.

Altså en fornuftig og rentabel investering.

KERNE PROBLEMET
Er at folketinget har gjort sig 'narkoman' afhængig af de dybt associale kop-skatter, og derfor laver lovgivning med helt samme "fornuft" som narkomaner nu besider.

  • 5
  • 3

Ja, for NYE anlæg
Her taler vi om ældre og meget dyrere anlæg som kommunerne i sin tid etablerede


Såmænd også de gamle anlæg som i den første del af deres levetid blev opsat med en forventning om tilbagebetaling på 8-10-12 år
Men grundet mudder-politik har disse gamle anlæg nu fået deres tilbegabetalingstid forlænget til 12-14-16 år, hvoraf de første mange år allerede er gået

Hvis alle afgifter helt bortfalder om få år, vil den samlede tilbagebetalingstid i værste tilfælde ende omkring 25 år hvilket er kortere end forventet levetid.

Detsuden er det reelt hamrende ligegyldigt at diskutere da anlæggende ER opsat;
Nu skal de bare have lov at blive sidende så længe som overhovedet teknisk muligt.

De eneste ting der er relevante at diskutere er;
At folketinget kommer på 'afvænning' de fra de associale kop-skatter.
Og at den gamle/traditionelle el- & energisektor ikke længere får lov at belemre folk med tenkiske handelshindringer.

  • 4
  • 2