267 kommunale solcelleanlæg stemplet som ulovlige
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

267 kommunale solcelleanlæg stemplet som ulovlige

Illustration: Gaia Solar

Antallet af kommunale solcelleanlæg, der er administrativt ulovlige, viser sig at være mere end tre gange større end antaget i 2015.

Læs også: Energistyrelsen forventer flere ulovlige solcelleanlæg i kommunerne

Ifølge en ny foreløbig opgørelse fra Energistyrelsen, som Jyllands-Posten og kommunen.dk har fået indsigt i, vurderer styrelsen, at 267 solcelleanlæg fordelt på 73 kommuner er ulovlige.

I 2015 anmeldte Energistyrelsen 76 ulovlige anlæg til Statsforvaltningen.

Læs også: Energistyrelsen: 76 kommunale solcelleanlæg er ulovlige

Balladen fortsætter

Dermed fortsætter balladen om de kommunale solcelleanlæg, som i foråret 2014 fik besked på, at de skulle selskabsmæssigt adskilles fra kommunen – medmindre kommunen fik en dispensation, som kun blev tildelt en pulje på 20 MW.

Puljen blev brugt op samme dag, den blev udbudt, og man vedtog at trække lod mellem de 786 ansøgninger. 438 anlæg fik dispensation.

Læs også: Kommuner efter 'dilettantisk' lodtrækning: Vel vil vi ej pille solceller ned

Kommunerne blev dengang stærkt fortørnede over de nye regler. Reglerne ødelægger nemlig økonomien for kommunen i anlæggene, fordi kommunerne nu skal sælge al strøm og dermed ikke får afgiftsfordel ved egetforbrug.

Læs også: Desperate kommuner efter solcelle-roulette: Det giver ingen mening

Lagde solcelleplaner på is

Kommunerne påpegede også, at det var uretfærdigt, at de nye regler ikke skulle gælde for tilsvarende solcelleanlæg på regionale eller statslige bygninger.

Så fortørnede blev de, at 85 pct. af landets kommuner meldte ud, at de nu ville lægge alle planer for nye solcelleanlæg i skuffen.

Læs også: Regelcirkus får 85 pct. af landets kommuner til at droppe nye solcelleanlæg

Den nye opgørelse fra Energistyrelsen på 276 anlæg er dog en maksimum-liste, der både rummer afviste dispensationsansøgninger og ansøgninger i kø.

Swap-ordning på vej

Ifølge Energistyrelsen reduceres antallet af ulovlige anlæg dog hele tiden, fordi man er i dialog med kommunerne, som gradvist får bragt tingene i orden.

Der er dog også udsigt til en tredje løsning for op mod halvdelen af anlæggene, målt på effekt.

Læs også: Københavns Kommune tvinges til at købe egen solcelle-strøm til overpris

En kommende bekendtgørelse vil nemlig åbne mulighed for, at kommuner populært sagt kan swap'e ubenyttede dispensationer fra den førnævnte 20 MW lodtræknings-pulje til eksisterende ulovlige kommunale anlæg.

I denne pulje skulle der ifølge Energistyrelsen være ledige dispensationer på tilsammen 4 MW – altså halvdelen af effekten på de 267 ulovlige anlæg.

Er det regelrytteri eller er der en reel begrundelse bag den oprindelige begrænsning ?

Eller er det bare "norske tilstande" ?

Hvem kan forklare realia bag den oprindelige begrænsning ?

  • 6
  • 0

Hvad handler det her om ?
Er det regelrytteri eller er der en reel begrundelse bag den oprindelige begrænsning ?

Eller er det bare "norske tilstande" ?

Hvem kan forklare realia bag den oprindelige begrænsning ?

Det er skadeligt for samfundsøkonomien at opsætte for mange solceller. Det er derfor lovene er blevet om flere gange, bl.a. da de radikale havde ministerposten i Thorning-regeringen.

Derfor var der en begrænsning på hvor mange solceller der måtte opsættes under de forskellige ordninger med støtte/begunstigelse, samt yderligere reguleringer. Man ønskede især at fremme at private kunne opsætte nogle småanlæg (feel good), og ville forhindre at der blev opsat store, professionelle anlæg uden skrappe specialkrav.

En række kommuner valgte at satse på "Går-den-så-går-den" og "vi-får-nok-tilgivelse-bare-vi-er-grønne" og opsatte anlæg uden de nødvendige tilladelser til måden at gøre det på.

Der er Folketinget så trådt i karaktér og sagt at solcellerne jo sagtens må blive siddende, men at det naturligvis er på de lovlige vilkår der så gælder.
Det medfører at kommunerne nu pludselig skal til at betale for grøn omstilling selv, hvor de regnede med at det ville blive betalt af statsskatterne.
Da kommunerne godt vil være grønne, men ikke vil betale for grøn omstilling af egne budgetter, så vil de hellere pille anlæggene ned.

Ren Ebberød bank fra stemme-hungrende feel-good kommunalpolitikere :-(

  • 5
  • 14

Er det regelrytteri eller er der en reel begrundelse bag den oprindelige begrænsning ?


Hvis der er en reel begrundelse, må det være at staten ikke tror på det kommunale selvstyre og at de derfor vil forhindre kommunerne i at investerer i solceller på de kommunale bygninger... Selv om staten åbenbart stoler mere på regionerne og statens egene institutioner, der ikke har samme begrænsning :)

Men der er da håb for at EU snart forbyder den form for regulering...

  • 5
  • 2

Hvis man betragter elafgifterne som en legitim cash-cow, og ikke som en adfærdsregulerende forbrugsafgift, og ser væk fra forsyningsselskabernes måske nødvendige forstærkning af elnetværket, SÅ er solceller naturligvis dårligt for statens indtægter.

Denne cash-cow har så været på "fedekur" ved, at reglerne for salg af energi til nettet, til naboen, er ændret flere gange så indtægten er reduceret fra "samme som købsprisen" til "lavere pris"; det betyder, at staten malker koen hele tiden.

Grænsen på 6 kW for husstandsanlæg var en teknisk begrænsning for på simpel måde at beskytte distributionsnettet; måske kan der være andre tekniske årsager (for at beskytte nettet).

Det er muligt kommunerne har valgt at satse på "Går-den-så-går-den" og "vi-får-nok-tilgivelse", men måske har de ønsket at bidrage til den grønne omstilling ved at udnytte ledig plads til solceller.

Det er IØVRIGT ikke indlysende, at samfundets fordel ved mindre CO2-udledning fra anden elproduktion IKKE opvejes af det tabte afgiftsprovenu.
Norske tilstande, hvor produktionen stoppes, eller danske tilstande hvor kommunale anlæg rives ned kan KUN financieres af Ebberød Bank.

  • 10
  • 1

Hvis man betragter elafgifterne som en legitim cash-cow, og ikke som en adfærdsregulerende forbrugsafgift, og ser væk fra forsyningsselskabernes måske nødvendige forstærkning af elnetværket, SÅ er solceller naturligvis dårligt for statens indtægter.

Denne cash-cow har så været på "fedekur" ved, at reglerne for salg af energi til nettet, til naboen, er ændret flere gange så indtægten er reduceret fra "samme som købsprisen" til "lavere pris"; det betyder, at staten malker koen hele tiden.

Grænsen på 6 kW for husstandsanlæg var en teknisk begrænsning for på simpel måde at beskytte distributionsnettet; måske kan der være andre tekniske årsager (for at beskytte nettet).

Det er muligt kommunerne har valgt at satse på "Går-den-så-går-den" og "vi-får-nok-tilgivelse", men måske har de ønsket at bidrage til den grønne omstilling ved at udnytte ledig plads til solceller.

Det er IØVRIGT ikke indlysende, at samfundets fordel ved mindre CO2-udledning fra anden elproduktion IKKE opvejes af det tabte afgiftsprovenu.
Norske tilstande, hvor produktionen stoppes, eller danske tilstande hvor kommunale anlæg rives ned kan KUN financieres af Ebberød Bank.

Stop.
Det drejer sig ikke om statsøkonomi eller kommuneøkonomi.
Det drejer sig om samfundsøkonomi (bliver vi samlet set rigere eller fattigere).

Samfundsøkonomi er uden interne betalinger af afgifter i landet. Det gør os jo - samlet set - hverken rigere eller fattigere.

For mange solceller vil gøre os fattigere. Afgifter eller ej.

Det eneste kloge er da at kommunerne lader de opsatte anlæg sidde og producere grøn strøm. De har jo selv besluttet at opsætte anlæggene.
Dertil skal de naturligvis følge reglerne for anlæggene og for hvad en kommune kan og må gøre.
Det kommer så til at koste selve kommunekassen nogle penge de ikke havde regnet med. Men det var jo så fordi de havde regnet forkert.
Det vil da være tåbeligt at de piller anlæggene ned igen, bare fordi grøn omstilling koster penge. Det ved vi da allesammen at det gør.

Kassetænkning er i den grad skadeligt for samfundsøkonomien :-(

  • 6
  • 10

Grænsen på 6 kW for husstandsanlæg var en teknisk begrænsning for på simpel måde at beskytte distributionsnettet; måske kan der være andre tekniske årsager (for at beskytte nettet).

6kW anlæg blev i stor stil installeret på 2 faser - så ud fra en teknisk betragtning kunne det lige så vel have været 9kW på 3 faser eller en anden "tilfældig" grænse. F.eks ville 16A per fase give op 11kW anlæg afhængigt af antal faser. På Energinet har der tidligere ligget dokumenter der beskrev mikroanlæg op til 11kW / 16A per fase.

Grænsen var primært en poltisk valgt størrelse baseret på en typisk enfamiliehus der ikke har el som primær varmekilde kunne etablere et anlæg der dækkede husstandens årsforbrug af strøm.

At man samtidig indførte en overpris for salg af overskuds strøm (0,60 / 0,40 kr/kWh) var ikke det der finanserede anlæggene men udelukkende den manglende afgiftsbetaling for eget produceret strøm.

  • 1
  • 0

Jeg vil tillade mig at ændre til at:Solceller gør os fattigere. Afgifter eller ej.Så vidt jeg har læst viser analyser, at op til 10% solcelle-strøm kan være hensigtsmæssigt.
Kan du uddybe hvorfor vi helst helt skal undlade solceller?

Med den nuværende fordeling af elforbruget over året, vil der ganske rigtigt rent teknisk være plads til godt 10% fra solceller.
Når jeg skriver rent teknisk, så er det fordi det giver det mindste lagringsbehov.
Forholdet er jo at vi faktisk normalt har rigeligt vandkraft fra Norge netop om sommeren, Hviket nedsætter grænsen for sol en del.

Fremover, hvor vi øger vort elforbrug om vinteren til opvarmning, er det entydigt vind vi skal udbygge med, da den lever mest om vinteren.
Men vind leverer OGSÅ el om sommeren, hvilket vil dække noget af det som sol tilsyneladende bør gøre, set med dagens briller.
Helt nede på jorden så er sol stadigt ret dyrt, sammenlignet med de øvrige måder at skaffe el på. Vind og bio eksempelvist.

  • 3
  • 5

Årsagen til problemstilling skyldes udelukkende lovsjusk med tåbelige formuleringer som selv advokater har kløjs i.

At klandre kommunerne for ikke at kunne navigere i sjusket lovgivning med konstante ændringer er vanvittigt.

Ansvaret kan entydigt placeres i folketinget.

  • 1
  • 4

Dertil har sol den lille detalje at den kun leverer når vores forbrug er højest: Dagtimerne.

@Michael
Det ændrer ikke ved at vindmøller har en højere korrelation i forhold til elforbruget end solceller

  • 2
  • 1

Skal kommunerne drive energiproduktion? Nej, det skal kommunerne ikke. Hvorfor skal kommunerne have lov til endnu engang at etablere en hel organisation for at gøre noget, de ligeså godt kan købe ude i byen? Det er mig helt ubegribeligt at kommunerne på den måde udbygger deres status som konglomerat - med hele driftsorganisationer for det ene og det andet.

"Det eneste kloge er da at kommunerne lader de opsatte anlæg sidde og producere grøn strøm."
Kommunerne bør sælge de etablerede anlæg og overlade driften til køber. På den måde bevarer man produktionen, medens kommunen kan opretholde en simpel forretningsmodel som giver en indtjening i kraft af salg af produktionsplads.

  • 2
  • 3