250.000 fjernvarmekunder står over for prischok om få år

250.000 fjernvarmekunder står over for prischok om få år

Varmeprisstigninger på 4.000 kroner om året kan ramme fjernvarmekunder hos 100 decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværker, der mister stort tilskud.

Fra 2019 kan omkring en kvart million husstande, der er kunder hos små naturgasfyrede kraftvarme­værker, forvente en kraftig stigning af varmeregningen. Målt på et standardhus bliver ekstraregningen 4.000 kroner om året i gennemsnit.

Det bliver ifølge brancheorganisationen Dansk Fjernvarme konsekvensen, når de decentrale kraftvarmeværker mister et pænt stort tilskud – det såkaldte grundbeløb – som de af hensyn til forsyningssikkerheden har fået siden 2004 for at stille elkapacitet til rådighed.

Uden grundbeløbet bliver økonomien for omkring 100 kraftvarmeværker, der fyrer med dyr afgifts­belagt naturgas, så ringe, at varmeprisen ryger markant i vejret.

Et af værkerne er Ejby Fjernvarme på Fyn med 804 varmekunder:

»Vi ser på prisstigninger på 2,6 mio. kroner eller 3.600 kroner pr. husstand, som vi skal ud at hente hos kunderne,« forklarer kontor­leder Anne-Mette Fig.

For at afværge prisstigningerne vil værkerne gerne undgå at bruge den dyre naturgas. Men de må ikke blot bygge varmekedler til billig biomasse – det forhindres af en såkaldt projektbekendtgørelse, der er lavet for at beskytte naturgassen.

De må derimod gerne investere i solvarme eller varmepumper eller etablere biomassefyret kraftvarme, men det er dyre løsninger, der ikke vil kunne betale sig for de 100 mindre kraftvarmeværker.

Vil helst bruge biomasse

»Solvarme vil koste 100.000 kroner pr. husstand, og vi har ingen steder at hente varmen til varmepumpen. Biomassekraftvarme er også alt, alt for dyrt for så lille et selskab. Allerhelst vil vi droppe kraftvarmen og have lov at producere varme på biomasse, men det må vi jo ikke,« siger driftschef ved Bramming Fjernvarme Steen Thøgersen, der forudser en merpris på 4.300 kroner for hver af selskabets 2.500 kunder:

Beregninger fra Dansk Fjern­varme bekræfter, at hverken solvarme eller varmepumper er vidunderkure for de små værker. Begge dele vil også – med de nuværende regler – give prisstigninger på næsten 4.000 kroner for et standardhus.

Samtidig venter alle på resultaterne af en meget omtalt analyse af tilskud og afgifter på energiområdet, som igen skal føre til en revi­sion af afgifterne, så de bedre støtter den grønne omstilling. Det skaber yderligere usikkerhed om vilkårene for eventuelle nye investeringer for bestyrelserne ude i de små, forbruger­ejede fjernvarmeselskaber.

I november 2014 drøftede politikerne faktisk vilkårene for de decentrale værker efter grundbeløbets udløb. Man oprettede blandt andet et varmepumperejsehold og gav 50 af de allermindste værker lov til at etablere en biomassekedel.

Ifølge aftalen skulle politikerne drøfte vilkårene igen i foråret 2015, når analysen var kommet – hvilket den altså endnu ikke er.

Dansk Fjernvarme: Det haster

Hos Dansk Fjernvarme siger vice­direktør Kim Behnke, at det snart haster med en afklaring:

»Nye løsninger, som skal være på plads ude på værkerne i 2019, skal sættes i værk nu. Derfor haster det med at få afklaret de fremtidige vilkår for de små, naturgasfyrede kraftvarmeværker,« siger han.

Socialdemokraternes energipolitiske ordfører, Jens Joel, vil meget gerne meget snart være med til at drøfte værkernes fremtidige vilkår:

»Vi forventer, at ministeren snarest lægger den omtalte tilskuds-/ afgiftsanalyse frem, og at forligskredsen bliver indkaldt til drøftelser af de fremtidige vilkår for de decentrale kraftvarmeværker. Disse drøftelser bør også omfatte vilkårene omkring store varmepumper i fjernvarmesystemet,« siger Jens Joel.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) før Ingeniørens deadline onsdag.

Kommentarer (48)

Nu er man selvfølgelig ikke specifik, men er der nogen viden om hvor gamle de nuværende gasturbiner er?
En mulighed kunne være at man kiggede nærmere på om man skulle modernisere ud i et mindre biobrændsel anlæg?.

  • 0
  • 0

Problemet er jo det helt grundlæggende at rollen for vore kraftvarmeværker er markant ændret fra først I 1990-erne, hvor de I stort tal blev etableret.
Dengang gav det mening, fordi de erstattede production af el på kul - I hovedsagen UDEN udnyttelse af varmen derfra.
Det gav miljømæssigt en stor effekt og det gav økonomisk mening.

Nu er situationen at vind har overtaget en meget stor del af elproduktionen, hvilket bevirker at vi fremfor at producere el 24/7 I stedet skal have en vis kapacitet til rådighed, for opstart ved behov.

Opgaven bliver derfor at få etableret en afløser for grundbeløbet, således en tilstrækkelig kapacitet stilles til rådighed som backup.

Udfordringen for værkerne er jo den helt enkle at de uden kraftvarme er henvist til at producere varme på afgiftsbelagt naturgas.
De kan supplere med solvarme, overskudsvarme og I princippet også varmepumper.
Varmepumper er imidlertid pålagt så store afgifter, at de er uinteresante I de fleste tilfælde.

Lars nævner effektivisering som en mulighed.
Den er bestemt tilstede og vælges da også af nogle få værker.
De skal nok klare sig, problemet er at vi simpelthen har for stor kapacitet, som på en eller anden måde skal afløses af noget andet.
Her kunne forsyningssikerhedsafgiften måske have hjulpet, fordi det dels vil sikre staten sine indtægter fra afgifter og dels at der sker en omstilling fra fossil til bio.
Og dermed en varmeregning, der er konkurrencedygtig.

  • 5
  • 1