250.000 fjernvarmekunder står over for prischok om få år

Varmeprisstigninger på 4.000 kroner om året kan ramme fjernvarmekunder hos 100 decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværker, der mister stort tilskud.

Fra 2019 kan omkring en kvart million husstande, der er kunder hos små naturgasfyrede kraftvarme­værker, forvente en kraftig stigning af varmeregningen. Målt på et standardhus bliver ekstraregningen 4.000 kroner om året i gennemsnit.

Det bliver ifølge brancheorganisationen Dansk Fjernvarme konsekvensen, når de decentrale kraftvarmeværker mister et pænt stort tilskud – det såkaldte grundbeløb – som de af hensyn til forsyningssikkerheden har fået siden 2004 for at stille elkapacitet til rådighed.

Uden grundbeløbet bliver økonomien for omkring 100 kraftvarmeværker, der fyrer med dyr afgifts­belagt naturgas, så ringe, at varmeprisen ryger markant i vejret.

Et af værkerne er Ejby Fjernvarme på Fyn med 804 varmekunder:

»Vi ser på prisstigninger på 2,6 mio. kroner eller 3.600 kroner pr. husstand, som vi skal ud at hente hos kunderne,« forklarer kontor­leder Anne-Mette Fig.

For at afværge prisstigningerne vil værkerne gerne undgå at bruge den dyre naturgas. Men de må ikke blot bygge varmekedler til billig biomasse – det forhindres af en såkaldt projektbekendtgørelse, der er lavet for at beskytte naturgassen.

De må derimod gerne investere i solvarme eller varmepumper eller etablere biomassefyret kraftvarme, men det er dyre løsninger, der ikke vil kunne betale sig for de 100 mindre kraftvarmeværker.

Vil helst bruge biomasse

»Solvarme vil koste 100.000 kroner pr. husstand, og vi har ingen steder at hente varmen til varmepumpen. Biomassekraftvarme er også alt, alt for dyrt for så lille et selskab. Allerhelst vil vi droppe kraftvarmen og have lov at producere varme på biomasse, men det må vi jo ikke,« siger driftschef ved Bramming Fjernvarme Steen Thøgersen, der forudser en merpris på 4.300 kroner for hver af selskabets 2.500 kunder:

Beregninger fra Dansk Fjern­varme bekræfter, at hverken solvarme eller varmepumper er vidunderkure for de små værker. Begge dele vil også – med de nuværende regler – give prisstigninger på næsten 4.000 kroner for et standardhus.

Samtidig venter alle på resultaterne af en meget omtalt analyse af tilskud og afgifter på energiområdet, som igen skal føre til en revi­sion af afgifterne, så de bedre støtter den grønne omstilling. Det skaber yderligere usikkerhed om vilkårene for eventuelle nye investeringer for bestyrelserne ude i de små, forbruger­ejede fjernvarmeselskaber.

I november 2014 drøftede politikerne faktisk vilkårene for de decentrale værker efter grundbeløbets udløb. Man oprettede blandt andet et varmepumperejsehold og gav 50 af de allermindste værker lov til at etablere en biomassekedel.

Ifølge aftalen skulle politikerne drøfte vilkårene igen i foråret 2015, når analysen var kommet – hvilket den altså endnu ikke er.

Dansk Fjernvarme: Det haster

Hos Dansk Fjernvarme siger vice­direktør Kim Behnke, at det snart haster med en afklaring:

»Nye løsninger, som skal være på plads ude på værkerne i 2019, skal sættes i værk nu. Derfor haster det med at få afklaret de fremtidige vilkår for de små, naturgasfyrede kraftvarmeværker,« siger han.

Socialdemokraternes energipolitiske ordfører, Jens Joel, vil meget gerne meget snart være med til at drøfte værkernes fremtidige vilkår:

»Vi forventer, at ministeren snarest lægger den omtalte tilskuds-/ afgiftsanalyse frem, og at forligskredsen bliver indkaldt til drøftelser af de fremtidige vilkår for de decentrale kraftvarmeværker. Disse drøftelser bør også omfatte vilkårene omkring store varmepumper i fjernvarmesystemet,« siger Jens Joel.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) før Ingeniørens deadline onsdag.

Kommentarer (48)

Nu er man selvfølgelig ikke specifik, men er der nogen viden om hvor gamle de nuværende gasturbiner er?
En mulighed kunne være at man kiggede nærmere på om man skulle modernisere ud i et mindre biobrændsel anlæg?.

  • 0
  • 0

Problemet er jo det helt grundlæggende at rollen for vore kraftvarmeværker er markant ændret fra først I 1990-erne, hvor de I stort tal blev etableret.
Dengang gav det mening, fordi de erstattede production af el på kul - I hovedsagen UDEN udnyttelse af varmen derfra.
Det gav miljømæssigt en stor effekt og det gav økonomisk mening.

Nu er situationen at vind har overtaget en meget stor del af elproduktionen, hvilket bevirker at vi fremfor at producere el 24/7 I stedet skal have en vis kapacitet til rådighed, for opstart ved behov.

Opgaven bliver derfor at få etableret en afløser for grundbeløbet, således en tilstrækkelig kapacitet stilles til rådighed som backup.

Udfordringen for værkerne er jo den helt enkle at de uden kraftvarme er henvist til at producere varme på afgiftsbelagt naturgas.
De kan supplere med solvarme, overskudsvarme og I princippet også varmepumper.
Varmepumper er imidlertid pålagt så store afgifter, at de er uinteresante I de fleste tilfælde.

Lars nævner effektivisering som en mulighed.
Den er bestemt tilstede og vælges da også af nogle få værker.
De skal nok klare sig, problemet er at vi simpelthen har for stor kapacitet, som på en eller anden måde skal afløses af noget andet.
Her kunne forsyningssikerhedsafgiften måske have hjulpet, fordi det dels vil sikre staten sine indtægter fra afgifter og dels at der sker en omstilling fra fossil til bio.
Og dermed en varmeregning, der er konkurrencedygtig.

  • 5
  • 1

Anvender de små kraftvarmeværker ikke gasmotorer koblet på en generator?

Hvad med at sælge elektricitet billigt til disse værker når elprisen dropper under fx 10 ører pr. Kwh? Det er selvsagt en politisk beslutning hvor billigt man vil sælge elektricitet til disse værker. De kan så bruge elektriciteten i billige luft til vand anlæg hvis der ikke er mulighed for at få fat i en anden varmekilde. Selv med de primitive luft til vand varmepumper kan der køres med en COP på 3 eller deromkring. Det kan måske kombineres med et mindre solvarmeanlæg uden et stort lager, der primært kører om sommeren. Samme type som mange private opsætter, bare større. Varmekapaciteten i ledningsnettet sikrer mod kogning.....
På den måde kommer disse værker til at have en dobbelt funktion stabiliserende funktion i el nettet. De producerer el (på gas) når det ikke er sommer og når det ikke blæser. De bruger el (fra vind) når det ikke er sommer og det blæser. Der er sikker kloge folk herinde der kan lave beregninger....

  • 2
  • 0

  • 4
  • 1

Det virker som om de ca 100 små varmeselskaber kommer i klemme, men en udvej kunne være at ejerne/brugerne allerede nu går i gang med at efterisolere deres huse så behovet og dermed omkostningen ikke fylder så meget. Med realkreditfinansieret 20-30-årigt lån kommer man langt for relativt få kroner og løsningerne holder jo typisk 30-50 år.

Ser man i krystalkuglen kunne disse små varmeværker og bagvedliggende husstande få en fornyet økonomi evt. med energilagring/batterier nå disse bliver billigere idet der således kunne købes billig (vind-)strøm til forbrug senere på dagen/måneden/året til opvarmning af vand og huse.

  • 0
  • 2

Den pris forbrugerne betaler for varme idag er stort set bestemt af politiske beslutninger.
Et eksempel er Forgasseren i Skive - den kan sælge den elektricitet den producerer med de høje biogas tilskud (5-8 gange markedsprisen og mulighed for at producere el alle døgnets 24 timer) og varmen bliver derfor billig for forbrugerne i Skive - men dyr for alle os der betaler PSO afgifter.
Hvis de fik markedsprisen for el skulle varmeprisen hæves 2-3 gange for at dække driftsudgifterne.
Hvis man sammenligner prisen på en fliskedel og et flisfyret kraftvarmeværk (feks forgasning) kan elsalget slet ikke dække de mere omkostninger der er i forhold til en flis kedel. Fordi man gerne vil tilskynde udvikling af ny teknologi har man tilskudsordninger til kraftvarme og forhindringer mod at bygge fliskedler.
Et andet eksempel er varmeprisen på varmepumper - langt hovedparten er afgifter af forskellig arter. Hvis der er et ønske om at man bruger elektricitet i varmesektoren skal prisen være konkurrencedygtig.
Hvis vi ikke tænker os om men lader politiske beslutninger om mere eller mindre tilfældige afgifter styre teknologiudviklingen risikerer vi at spilde en masse penge på at udvikle teknologier der alt for dyre og ikke passer ind i det fremtidige energimarked.

  • 6
  • 0

Artiklen handler i det væsentlige om, at de stakkels forbrugere skal betale i gennemsnit kr.4.000 mere per år.
Javel.

Men hvad betaler de for deres varme ?
Har de, på grund af det omtalte tilskud, en pris under markedsprisen - så de bare komme op på den pris mange andre betaler ?

Og ja, der er også en pointe: mon husene er mindre energiøkonomiske fordi varmen har været billig ?

Kan vi få de reelle varmeudgiften for et standard-hus på bordet ?
Hvem kan bidrage ?

  • 3
  • 0

Takker.

Jeg forstår det således, at en Brammingen kunde betaler kr.15.709-12.373 = kr. 3.336 MINDRE end gennemsnittet.
Så min forventning var tæt på .......

Eller misforstår jeg ?

  • 2
  • 0

Det er en interessant statistik, Karsten bringer ind. Jeg tolker den som en statistik over alle fjernvarmeanlæg i DK, og ikke kun de omtalte "barmarksanlæg". Derfor er det også interessant, når driftschef ved Bramming Fjernvarme Steen Thøgersen forudser en merpris på 4.300 kroner for hver af selskabets 2.500 kunder; fordi det er i forhold til en MWh pris på 425 kr.

Sammenlignet med HOFOR, der vel næppe kan kaldes et (flere) barmarksanlæg, er prisen og prisstigningen vel ikke ublu (Hofors pris er 662 kr. pr. MWh).

At stige fra 425 kr. til 662 kr. er selvfølgelig en stigning på godt 55 %, men det interessante er altså - som Jan Heisterberg spørger ind til om disse fjernvarmeanlæg har kørt på tilskud - fordi de har ydet en service i form af elforsyningssikkerhed, og derfor ikke har haft de samme incitamenter til at effektivisere og modernisere som andre anlæg.

Det skal rimeligvis også siges, at der er nogle af MWh priserne der er endog meget høje (1000 kr. og derover). Her kan prisstigninger på 4.000 kr. pr. husstand betyde noget (men relativt mindre end fra 425 kr. pr MWh), men igen må der kigges på det enkelte anlæg og dets aftagere, og incitamenter for at effektivere værket og ikke mindst husstandene.

mvh.

  • 2
  • 0

Jeg er en af kunderne.

I 2012 blev der skiftet til en ny gasmotor - efter opgradering fra det gamle anlæg til det nye anlæg blev varmeregningerne betydeligt mindre (fra 7500 kr/år til 5000 kr/år til min 52 kvm lejlighed, så vidt jeg husker det).

Gasmotor links:
http://www.ejby-fjernvarme.dk/firmaprofil/...
http://www.ejby-fjernvarme.dk/firmaprofil/...

Priser ved Ejby Fjernvarme lige nu: http://www.ejby-fjernvarme.dk/oekonomi/priser

  • 3
  • 0

jeg ville ønsker jeg kunne slippe af med det elendige fjernvarme her i troldhede. jeg kunne i mit beskedne hus lige så godt køre med normale elradiatorer, og nå til samme pris. men nej, man er jo naturligvis tvunget at være på det åhh så dejlige fjernvarme

  • 1
  • 1

I har altså ikke helt styr på hvad "tilskuddet" er for en størrelse.
Da disse værker blev bygget først i halvfemserne var der en helt anden måde at udregne prisen på strøm.
vi havde 3 satser lav mellem og højlast. prisen lå som jeg husker det med et gennemsnit på omkring 400.- det var de priser sammen med den daværende gaspris og tilhørende afgift der lage grundlag til beslutningen om vi skulle have gas-kraftvarme.
så skete der bla. det at vi skulle have et frit elmarked på den måde blev gaskraftvarme sat betydelig ringere end kulværker da vi havde større marginalpris, for at ligestille værkerne blev der indført et såkaldt grundbeløb der skulle sikre rentalibiteten indtil elprisen blev så høj at værkerne ikke længere fik støtten alligevel. grundbeløbet er skruet sammen så når elpriser overstiger 416.- pr. mwh bortfalder den.
Desværre har det så vist sig at alle de forudsætninger der var dengang er fuldstændigt vendt på hovedet. Jeg tvivler stærkt på at et eneste kraftvarmeværk var blevet bygget hvis man havde bare anet hvor samfundet bar hen.
En del af aftalen med grundbeløbet er at værkerne holder deres anlæg driftsklar. Og dermed ikke sender motorer til Pakistan.
Lige nu står vi i en situation hvor vi ikke kan skifte brændsel til varme ej heller lave varme på vores primærer anlæg (kraftvarme) men er nød til at lave den på gaskedler elkedler eller solvarme. sidstnævnte er kun attraktiv om sommeren eller hvis man tør stole så meget på politikkerne at man tør investerer med 25 års afskrivning. Det har man absolut ikke kunnet de sidste 25.

Og nej varmepumper har ingen gang på jord med de afgiftsystemer vi har lige nu. Desuden skal vi, uanset hvor billig strømmen er, finde en varmekilde at køle på. Køledisken i den lokale brugs kan altså ikke vrides for 10 Mwatt en kold dag.

På et personligt plan syntes jeg fjernvarmekunderne er blevet taget grundigt i r.. af en samling politikkere der ser det som dere fornemste opgave at kratte absolut flest penge ind for derefter lade almisserne dryppe så vi ikke brokker os for meget. Og kan de nu tie dette problem væk er der sikkert ikke nogen der kan huske hvad der skete ved næste valg.

  • 6
  • 0

Jeg tvivler stærkt på at et eneste kraftvarmeværk var blevet bygget hvis man havde bare anet hvor samfundet bar hen.

NU vidste man da lige præcis hvor samfundet bar hen. Hver gang man opstilte en mølle efter 90'erne udhulede man kraftvarmeværkets mulighed for afsætning af strøm. Hver gang man udlægger et fjernvarmerør øges energiforbruget og når man ikke har noget spild fra el-produktionen, så er valgt ene og alene at brænde brændsler af for at yde varme, hvor man altså skal øge forbruget af energi og dermed øge miljøbelastningen i forhold til den individuelle løsning.

  • 0
  • 2

Det er altså ikke rigtigt. Vores værk blev sat i drift i april 1994. På det tidspunkt havde man bygget i et år og planlægning beslutning ansøgning og alt det der lå forud var i 1991-1992.
Dengang var en stor vindmølle noget over 100 kW.

Jeg ville ønske at jeg kunne vise de forventninger Energistyrelsen havde til elprisen. Men det kunne ikke gå galt iflg. De rådgivere vi havde, bestyrelsen største bekymring var at naturgasselskaberne ikke ville trække rør ud til os.

Men du har lidt ret. Hvis vores forbrugere havde haft individuel naturgas vil de opleve en væsentlig besparelse på deres varmeregning i 2018. De vil så have skulle betale mere de foregående 70 år fjernvarmen har været her. Så mon ikke det går an. Der hvor vores problem ligger er at vi ikke kan bygge et værk til de brændsler hvor vi kunne tilbyde vores kunder en rimelig pris. Det kunne vi leve med når vi blev kompenseret via grundbeløb. Men det duer ikke når vi skal konkurrer mod de individuelle løsninger, for der er stordrifts fordele ved at købe brændstof og anlæg når man er mange og den opvejer det tab der opstår ved distribution.
Fjernvarme er altså ikke noget der er bestemt fra oven, men er opstået ved at en række borgere har set god økonomi i at dele oliefyr. Sådan startede det her i 1954.

  • 4
  • 0

Vore folkevalgte trængte til at vise statsmandskab og igangsatte Danmarks største investering i naturgasnettet.
Nogle år efter var skidtet tæt på konkurs og Niels Meyers følge foreslog decentral kraftvarme med folkelig opbakning etc.
En dame i energistyrelsen vedtog at fjernvarmerørtab var 5 %.
Alle klappede og dermed også fælden.
Ris til egen røv.

  • 3
  • 3

solvarme. sidstnævnte er kun attraktiv om sommeren

Ole.
Da I åbenbart ikke et blandt de små værker som har mulighed for 1 MW biomasse, har i formentligt en størrelse hvor solvarme med sæsonvarmelager kan være attraktiv.
Et sådant anlæg kan levere varme til ca 300 kr/MWh, som dog er noget under gaskedler.
Ulempen kan være at det kun dækker omkring halvdelen af forbruget.
Resten burde være en varmepumpe løsning, hvilket ikke er en option endnu. Og tilsyneladende heller ikke bliver det i indeværende valgperiode, ifølge det seneste fra ministeren.

  • 3
  • 0

Det er altså ikke rigtigt. Vores værk blev sat i drift i april 1994. På det tidspunkt havde man bygget i et år og planlægning beslutning ansøgning og alt det der lå forud var i 1991-1992.
Dengang var en stor vindmølle noget over 100 kW.

Man vidste, at når man op gennem 90'erne udbygger kraftigt med møller og samtidig udbygger man kraftigt med flere fjernvarmerør, som skal ha' varme, så ved man der er en konflikt. Og det danske fjernvarmesystem er bygget op omkring kraftvarme, hvor spildvarmen fra el-produktionen skal forsyne byerne med fjernvarme. Men med flere og flere fjernvarmerør og et øge fjernvarmebehov til en vigende el-produktionsmængde, så skal det ende galt. OG det er vel at mærke noget man har været fuld og helt klar over. Når man så typisk øger energiforbruget med 25 % ved fjernvarme i forhold til den individuelle løsning i boligen, så skal det da blive en samfundsøkonomisk katastrofe. Hvad det også er.

  • 1
  • 3

Flemming

Ja kunne godt blive løsningen. Vi har vist talt lidt om det engang. Vi er samme størrelse som Dronninglund så hvis de kan kunne vi også.
Men vi sidder alle med den fornemmelse at uanset hvad vi gør kommer der en ny afgift, der vil undergrave økonomien.
Og vi taler om investeringer på 100 mill.+ for at dække 50 % og afskrivninger de næste 30 år. Og nu nød vi lige at være gældfri. :-)

Niels.
De informationer der lå til grund for den beslutning om at bygge kraftvarme blev samlet i slutningen af firserne. Jeg kan huske en kollega blev ansat i et mindre firma i 1993 det hed Vestas, men han var lidt flipperagtig og røg hash så det passede meget godt. Eller sagt på en anden måde. Der var ingen der kunne forestille sig hvad de vindmøller ville udvikle sig til.
De dårlige priser på el har vi først oplevet de sidste 3-4 år. Og Det er ikke kun pga. Vindmøller, men ligeså meget de kabler vi har fået til Norge der presser priserne. At kalde det en samfundsøkonomisk katastrofe ligger langt fra virkeligheden tværtimod har det samfundsmæssigt været en sand guldkalv med den mængde afgiftskroner vi har lagt i krukken. Tænk hvis vi alle havde fyret med halm, så skulle vi ligge en ekstra milliard i skat.
At fordelen så privatøkonomisk bliver holdt nede, kan vi godt blive enige om.

  • 3
  • 0

At fordelen så privatøkonomisk bliver holdt nede, kan vi godt blive enige om.

Det er da noget sludder. EN husstand som skal bruge 18,1 mwh varme fra et gasfyr skal bruge noget med 1.633 M3 gas. https://gassalg.dk/gaspriser/prisenssammen... Hver af disse kubikmeter skal afgiftsbelægges med 0,426 øre i Nox og Co2 og 2,16 kr i energiafgift.

Det er samlet en afgiftsbetaling på 4222 kr. OG det er da på ingen måde skræmmende.

AT man så vælger at bruge et energisystem hvor man øger energiforbruget via nettabet, som der er i fjernvarmesystemet, så er det da klart at prisen stiger. Eller det er da naturligt: dels skal man betale for den ekstra energi som tabes, men man skal også betale afgift af energien som tabes. Men det er da lige præcis derfor man afgiftbelægger for at tilskynde til at bruge så lidt energi som mulig.

  • 0
  • 3

Se http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/info/...

I 2013 bruges der 106 Pj fjernvarme i boligmassen eller 30 Twh.

Hvis hele denne energi skulle afgiftsbelægges som gasforbruget i det individuelle gasfyr så ville det indbringe 6,9 Mia i statskassen.

Som altså vil resulterer i at en bolig som bruger 18 Mwh varme skal betale noget med 4200 kr om året i afgift, som er overkommelig.

Hele problemstillingen bunder i at hele systemet i form af fjernvarme og el-produktion er ekstrem ineffektiv og bruger alt alt for mange ressourcer til de brugbare energikilder som det afsætter ved slutbrugeren, hvorfor slutprisen ved brugerne stiger, når der også skal betales afgift af det store spild der er ved hele systemet.

Man udvander så følgerne for brugerne ved at indpasse mere og mere afgiftsfritaget brændsel som giver en billigere energi ved slutbrugeren, men det går så ud over statskassens indtægt. Men det virker på inden måde til at minimere den katastrofale udvikling det danske energisystem er inde i, med mere og mere energiforbrug til den producerede brugbare energi.

I den ene ende af energisystemet virker der gaskedeler som producerer en stor del af fjernvarmebyens behov ved en elendig virkningsgrad på selve fjernvarmeværket og så sendes denne producerede varme ud i et fjernvarmenet som har et tab. I den anden ende af energisystemet virker der kraftværker som er maltrakteret så de næsten inden strøm yder, som er hensigtsmæssigt når der skal ydes meget fjernvarme i vinterhalvåret. Men disse værker virker så også i sommerhalvåret og der brændes så bare ekstra meget brændsel til den strøm der er behov for.

  • 2
  • 3

At kalde det en samfundsøkonomisk katastrofe ligger langt fra virkeligheden tværtimod har det samfundsmæssigt været en sand guldkalv med den mængde afgiftskroner vi har lagt i krukken.

Ole.

SÅ prøv dog og forhold dig til virkeligheden se http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/info/...

Over halvdelen af landets strømforbrug kommer i 2012 fra møllerne eller fra udlandet.

OG der afsættes 107 Pj fjernvarme i boligmassen og der mangler 56 Pj el som Danske kraftværker skal leverer.

Samlet fyres der 264 Pj brændsler ind i landets kraftværker og fjernvarmeværker.

Det er jo nærmest ekstrem overforbrug af ressourcer, som kun kan betegnes som en katastrofe.

Og det er da lige præcis klart at når brugerne både skal betale for den energi de bruger, skal betale for det ekstreme svineri med energi der foregår, eller den energi som svines bort, skal de også betale for, og endelig at brugerne også skal betale afgift af denne energi som tabes.

  • 0
  • 3

Niels

Stop jeg har hverken interesse eller forstand til at forholde mig til den diskussion du prøver at starte. Du bryder dig ikke om fjernvarme kan jeg forstå. Fint med mig

  • 4
  • 1

Stop jeg har hverken interesse eller forstand til at forholde mig til den diskussion du prøver at starte. Du bryder dig ikke om fjernvarme kan jeg forstå. Fint med mig

Nej men der bruges altså 265 Pj brændbart energi i 2012 for at yde 56 pj el i de danske stikkontakte som møllerne og udlandet ikke afsætte og 106 Pj fjernvarme i boliger med fjernvarme.

Effektive kraftværker ville kunne yde denne strøm ved at bruge 100 Pj brændsler.

OM du kan lide det eller ej så er der kun en part til at betale dette overforbrug, og det er de danske energiforbrugere/fjernvarmebrugere.

Energiforbrugerne kunne uden problem betale afgiften af den energi de bruger. Problemet opstår når de også skal betale afgift af den energi som tabes og de også skal betale denne tabte energi, så er det at det bliver dyrt.

  • 3
  • 3

når man flere år i forvejen ved at man får et chok. Det er bare så ubehageligt at skulle sidde at vente på at blive forskrækket ;-)
PS: 3600 er da småpenge. Jeg fyrer med olie, og ved aldrig hvad jeg skal forvente.

  • 2
  • 0

I tyskland bruger man sine ressourcer med større omtanke, end bare at brænde dem af.

@Niels
Det er da vist kun ved din form for logik, at man kan påstå at det er "større omtanke" når prisen ved kunderne i Tyskland er højere.

  • 2
  • 0

Der er 10 % fjernvarme i tyskland fordi man brænder det af som skal opvarme boligen der hvor afbrædningen giver mest varme i boligen. Og det vil sige at brændslet brændes af netop i boligen i et fyr i boligen og ikke i et centralt fjernvarmeværk.

Niels - rigtigt at der ikke er megen fjernvarme i Tyskland; men der er masser af blok-varme - altså små fjernvarmenet med en kedelcentral og interne ledninger mellem blokkene.

Så man har næsten samme varmetab som i DK; men ikke kraftvarmefordelen. Og de blokcentraler er på ingen måde superoptimerede som danske fjernvarmecentraler med economisere på de mest anvendte kedler.

Rigtigt meget strøm bliver produceret på brunkulsbasis og bortventilering i køletårne af overskudsvarmen - d.v.s. en samlet nyttevirkning for el + varme på 40-45%

  • 1
  • 0

Rigtigt meget strøm bliver produceret på brunkulsbasis og bortventilering i køletårne af overskudsvarmen - d.v.s. en samlet nyttevirkning for el + varme på 40-45%

Ja noget bedre i Tyskland hvor man bortventilerer spildenergien fra el-produktionen end svineriet med kraftvarme i danmark, hvor værkerne lægger og roder med års-el-virkninger på 5 % eller ringere og det samlede brændselsforbrug til den varme der afsættes i boligen og det strøm der produceres kunne være produceret ved et langt mindre brændselsforbrug hvis brændsler som i Tyskland brændes af i boligen og effektive kraftværker som bortventilerer spildvarmen og producerer den strøm der er brug for.

  • 0
  • 2

Der er 10 % fjernvarme i tyskland fordi man brænder det af som skal opvarme boligen der hvor afbrædningen giver mest varme i boligen. Og det vil sige at brændslet brændes af netop i boligen i et fyr i boligen og ikke i et centralt fjernvarmeværk

@Niels
Det rigtige tal er ca 14 %, og det er voksende.
http://www.climateminds.dk/index.php?id=640
Og som Karsten skriver, så er der tradition for rigtig mange mindre blokvarmecentraler.

  • 1
  • 0