250 tons laks døde under mystiske omstændigheder på pilotfarm i Hvide Sande
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

250 tons laks døde under mystiske omstændigheder på pilotfarm i Hvide Sande

Et pilotanlæg i Hvide Sande, der var først i verden med at producere laks i store tanke på land, har mistet en fjerdedel af sin årsproduktion.

250 tons laks døde i forrige weekend, uden at selskabet, Langsand Laks, har nogen idé om årsagen.

Massedøden i den danske laksefarm blev først rapporteret af det norske branchemedie iLaks, som har fået bekræftet hændelsen i en mail fra det norske moderselskab, Atlantic Sapphire. Ifølge den mail er årsagen ukendt, men selskabet har udelukket sygdom. Ferskvandssystemet, hvor laksene klækkes, er ikke påvirket.

Teori: Forurenet vand eller sabotage

Det får Atlantic Sapphire til at arbejde med tre teorier for, hvad der er sket i saltvandstankene, hvor laksene vokser sig store: Giftstoffer, der er produceret inde i anlægget, forurenet indtagsvand eller sabotage.

Administrerende direktør Johan E. Andreassen påpeger over for iLaks, at udbrud af både sygdom, alger, parasitter og toksiner er helt almindelige i fiskeopdræt.

'Landbaserede anlæg har mekanismer, som skal stoppe de fleste af disse problemer, men der er absolut ingen garanti,' skriver han.

Det lykkedes ikke Ingeniøren at få en kommentar fra Langsand Laks, hvor medarbejderne henviser til direktør Jon-Birger Løvik, som ikke umiddelbart besvarer opkald.

Viser udfordringerne med lakseopdræt på land

ILaks konkluderer, at dødsfaldet viser, hvor store udfordringer der er med at opdrætte laks på land.

I dag opdrættes laks i store havbure med Norge og Chile som nogen af de førende lande. Der findes mange andre fiskeopdræt på land, men det er hovedsageligt af Ørred.

Miljøpåvirkningen fra havbrug er dog stærkt omdiskuteret, også herhjemme, hvor regeringen har åbnet for yderligere fiskeopdræt i Kattegat.

Læs også: Folketinget vedtager omstridt forslag om havbrug

Strømfyldte bassiner og UV-lys

Langsand Laks og Atlantic Sapphire mener, at fremtiden er opdræt på land, hvor opdrættet sker under kontrollerede miljøforhold.

Opdrættet i Hvide Sande finder sted i strømfyldte bassiner på op til 15 meter i diameter og seks meters dybde, fremgår det af Langsand Laks' hjemmeside. Vandet bliver konstant recirkuleret og renset gennem filtre og ved hjælp af UV-teknologi. Renseteknologien er levereret af det danske firma Billund Aquaculture.

Langsand Laks bygger i øvrigt delvist på et tidligere anlæg, der forsøgte at opdrætte ål.

Anlæg i Florida skal producere 90.000 tons laks om året

Atlantic Sapphire har fået miljøgodkendelse til at bygge et kæmpe opdrætsanlæg i Florida.

Det britiske branchemedie Undercurrent News skrev tidligere i år, at Atlantic Sapphire i første fase vil producere 8.000 tons laks årligt. Efter tredje fase er anlægget planlagt til en produktion på 90.000 tons, altså 90 gange det danske anlægs.

Det skal sammenlignes med, at den amerikanske produktion af laks i dag er på beskedne 20.000-25.000 tons, og at forbruget ligger på 500.000 tons.

Ifølge iLaks ligger den amerikanske investering allerede på knap en milliard kroner, og det er derfor noget af en bet, at det danske udstillingsvindue lider af mystisk fiskedød.

Det norske branchemedie skriver, at laks er dyrere at producere på land end på havet, og påpeger, at Atlantic Sapphire forventer at opveje den forskel ved at spare omkostningerne til at transportere de eftertragtede spisefisk til USA. Men på trods af den mulige besparelse på transport beskrives det som en risikabel forretningsmodel. Det danske selskab har på tre år tabt 37 millioner kroner, mens prisen på laks har været historisk høj.

I denne tre år gamle video fra TV2-regionen Midtvest bliver seerne taget med på rundtur ved bassinerne hos Langsand Laks.

Det bliver sikkert nogle velsmagende laks. Minder nok en del om burhøns eller tremmekalve. Hvad skal fiskene også med for meget plads, de svømmer jo bare industrifoderet af sig, og så varer det desto meget længere, inden de har opnået slagtevægten.

Det her er jo sket i Lobby Larsens valgkreds. Det kan han da ikke sidde overhøring, så mon ikke der kommer et initiativ fra ham snarest. Han ved jo ikke alt det gode, han skal gøre for Produktionsdanmark, og især for de lokale sponsorer.

  • 16
  • 14

Får mig til at tænke på en lign hændelse fra min ungdom.
Arbejdede på gartneri. Vi havde fået en ordre på 100.000 stiklinger, for næsen af et meget meget stort odenseansk gartneri. Der havde inden været en del debat om rettighederne til denne type klon af planten.
Anyway, stiklingerne var næsten klar til afsending, og en morgen da vi mødte, hang de lidt med næbet. Herefter døde hele ordren.
Forklaringen var at nogen havde hældt 5L Roundup i gødningstanken.
Ingen spor af gerningsmanden, men det meget meget store odenseanske gartneri stod pudsigt nok med 100.000 stiklinger i overskud som lige passede til ordren.

Man skal altid kikke efter hvem der tjener på ens ulykke...

  • 19
  • 1

Kunstige rev - iltning fra en massiv udbygning af havvind der producerer brint og ilt der kan booste det animalske liv og opsuge CO2.
Vilde fisk er langt at foretrække.
Det burde være en national opgave at støtte sådan en udvikling så vi ikke bliver afhængige af store multinationale selskabers forurenende adfærd.

  • 2
  • 3

Jeg har været på en lakse-farm i Norge og her var det ilt som var det vigtigste at måle på. De havde redundant målesystem og iltningssystem for at øge sikkerheden.

  • 4
  • 0

Endelig er man ved at få fokus på problemerne med dyrevelværd for høns og grise - og så ser man sådan nogle kar hvor et vildt rovdyr bare skal svømme rundt og rundt og rundt hele sit liv. Deprimerende at se på.

  • 7
  • 7

Endelig er man ved at få fokus på problemerne med dyrevelværd for høns og grise - og så ser man sådan nogle kar hvor et vildt rovdyr

Slap dog af - det er en fisk.....
Dyrevelfærd giver mening når man taler om dyr med et veludviklet nervesystem. Grise er f.eks. rimelig intelligente og vi har en moralsk forpligtigelse til at behandle dem ordentligt.
En laks derimod har et følesesliv der ikke adskiller sig væsentligt fra min lommeregners. For hvert kg protein vi får fra laks frem for gris har vi været med til at gøre verdenen til et bedre sted at være.

Gærceller skriger heller ikke af angst når man sætter et brød i ovnen.....

  • 6
  • 3

Det handler ikke om dyrenes følelser.

Det er os mennesker der bliver mere og mere burdyr efterhånden som vi smadrer naturen.

Hvis vi understøttede naturen kunne vi få mindst ligeså mange fisk.

Mange års trawl har ødelagt havbunden på kontinent soklerne.
Mange års kemisk forurening har støttet udryddelsen af fisk i havet.

Det er ikke overfiskning - det er en smadret natur som er skyld i burfisk.

Vores vandmiljøplaner har (i det små) vist at det er muligt at genoprette!

  • 3
  • 1

Hvis vi understøttede naturen kunne vi få mindst ligeså mange fisk.

Det er faktuelt forkert. Jeg er lige hjemvenden fra OMAE konferencen i Trondheim hvor opdræt af laks var et af temaerne. Overfiskning er allerede nu et problem fordi naturen simpelthen ikke kan producere fisk nok til at dække vores behov.

Sammenlign skov og mark: Hvor megen føde kan et stykke naturskov producere i forhold til et stykke mark?

Der er allerede nu mangel på animalsk protein til at føde verdens befolkning og dette problem er voksende. Med mindre vi alle skal blive vegetarer er vi nødt til at finde metoder der er mere effektive og skånsomme imod naturen end fiskeri af vilde fisk. I den sammenhæng er opdrættede laks noget af det mest effektive vi har. Kan ikke huske tallene, men jeg tror at opdræt af laks er i størrelsesordenen 4-6 gange mere effektivt end produktion af oksekød når det kommer til mængden af produceret protein for et givent CO2 udslip.

  • 6
  • 1

Det der trækker ned i CO2 regnskabet er foderet. Men er enig i at opdræt af fisk, krebs, rejer, østers og muslinger er vejen frem. Der skal bare være styr på alle parametre i opdrættet, særligt omkring fodringen. Sensorer mm. til overvågning findes jo.

  • 3
  • 0