250 ton forskningsstation bygges på seks uger i det nordligste Grønland

En topmoderne forskningsstation i den allernordligste del af Grønland skal opføres på få uger denne sommer.

I disse dage bliver alle delene til de tre nye bygninger derfor pakket ned hos tømrer- og snedkerfirmaet Venslev i Skibby på Sjælland. Sjællænderne har siden 1991 leveret materialer til Siriuspatruljens hytter og slæder, og specialiseringen i arktisk byggeri har de senere år også ført til leverancer af bygninger til Dansk Polarcenter ved Daneborg.

Delene til de tre nye bygninger til Villum Research Station er blevet produceret hos tømrer- og snedkerfirmaet Venslev på Sjælland og samlet i elementer, der akkurat kan klemmes ind i et transportfly. Illustration: Bjarne Jensen

Denne sommer flyver firmaets ansatte så til Forsvarets Station Nord, der ligger på 81°36' Nord 16°40' Vest - 924 km syd for Nordpolen. Her har forskere fra Aarhus Universitet siden 1990 brugt sommermånederne på at måle luftforurening. Men den lille hytte kan kun rumme 3-4 forskere, og efterspørgslen efter forskningstid i Grønland vokser og vokser, fortæller professor Henrik Skov fra Institut for miljøvidenskab og Arctic Research Center på Aarhus Universitet.

Hidtil har forskerne kun haft mulighed for at bruge Flygers Hytte ved Station Nord, men interessen for at forske i det nordligste Grønland vokser så meget, at der er brug for mere plads til både mennesker og maskiner. Illustration: Bjarne Jensen

»Den største temperaturstigning ser man i dag i højarktis, og den største forandring i de biologiske systemer regner vi med at se højt mod nord. Vores anden forskningsstation, Zackenberg (der ligger knap 800 km længere mod syd, red.), blev bygget i 1995. Da lå den i et område, der blev betegnet som højarktis (gennemsnitstemperatur i den varmeste måned er under 5 °C, red.), men i dag kan man allerede se de første tegn på, at de biologiske systemer er i kraftig forandring.«

Læs også: Højarktisk klimazone i fare for at forsvinde

Den nye base har fået navnet Villum Research Station efter Villum-fonden, der har doneret 70,5 mio. kr. til projektet. Den vil kunne huse ti forskere året rundt. Basen kommer til at bestå af en kombineret laboratorie- og mandskabsbygning på 350 m2, en kombineret garage- og lagerbygning og en bygning til atmosfæriske undersøgelser.

På grund af klimaet i det allernordligste Grønland kan man kun bygge i seks uger om året. Derfor gik byggeriet af forskningsstationens fundamenter allerede i gang sidste år, fortæller Henrik Skov.

»Det er lidt specielt at lave fundamenter i et område med permafrost. Om sommeren smelter den øverste del af permafrosten. Det graver man så af, hvorefter det næste stykke smelter. Det bliver så også gravet af, og sådan fortsætter man så langt ned, man kan komme. I bunden af hullet lægger man træstolper og rejser stolperne. Derefter fylder man jorden på igen og bygger en lille vold øverst. Når jorden fryser igen, bliver den hård som beton, og når man har sat en bygning øverst, vil den skygge så meget for solen, at jorden hele tiden vil være frossen.«

Sidste sommer anlagde man fundamenter i permafrosten. Her ses fundamentet til hytten, der skal rumme både laboratorier og mandskabsrum. I baggrunden kan man se spærrene til den bygning, der skal rumme garage og lager. Illustration: Bjarne Jensen

Denne sommer kommer turen som nævnt til den del af byggeriet, der skal være over jorden. Byggeelementerne er produceret og bliver nu pakket ned. Derefter skal de sejles fra Hundested til den norske ø Svalbard, hvorfra elementerne flyves videre med Antonov-maskiner til Station Nord. Det er nemlig umuligt at sejle ind til stationen. I alt skal der fragtes omkring 250 ton byggematerialer til udposten.

Læs også: Ny forsker-base: Renrum og dronefly i det nordligste Grønland

De nye bygninger og alt det avancerede udstyr får strøm fra en dieselgenerator, der senere skal suppleres med et solcelleanlæg.

»Det handler både om, at vi gerne vil være så grønne som muligt, og om, at vi gerne vil holde udgifterne nede. Det er nemlig meget dyrt at få brændstof op til Station Nord.«

Men diesel kan ikke undværes, så for at forhindre, at dieselgeneratoren forstyrrer målingerne af luftforurening, bliver bygningen, der er indrettet til det formål, placeret cirka to km fra hovedbasen. Alt følsomt udstyr er forsynet med et backup-batteri (UPS), så det ikke bliver ødelagt af eventuelle strømafbrydelser.

De første forskere begynder at bruge Villum Research Station næste år. Byggeriet er helt færdigindrettet i 2016.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er lidt imponerende at man kan overdække et større område hvor der er permafrost uden at varmen nedefra kan få overtaget. Varmetabet opad og ud til siderne må jo alligevel være større end tilførslen nede fra, ellers ville temperaturen jo stige.

  • 0
  • 0

Ok, men hvor dybt er det lige? 100 meter eller over 1 km?

Citat fra wiki: Kontinuerlig permafrost er store områder, hvor der findes permafrost. De tykkeste forekomster af permafrost findes i Sibirien, hvor frosten går helt ned til 1,5 km. Årsagen til, at permafrosten ikke kommer længere ned i jorden, er den geotermiske opvarmning, også kendt som geotermi, hvor varmen fra jordens indre varmer jorden op i de dybere lag. Temperaturen i Danmark stiger med omkring 1 til 3 grader celsius pr. hundrede meter, man går ned. Jordtemperaturen for områder, som har kontinuerlig permafrost er typisk lavere end -6 grader celsius.

Og længere nede: I dele af det nordlige Sibirien og Canada kan permafrosten være mere end 700 meter tyk.

  • 0
  • 0

Jeg er tæt på at ville æde min gamle hat på at der bliver fri udluftning under bygningerne, altså at de bliver hævet over terrænet.

  • 1
  • 0

Når alle forskerne har målt på is og global opvarmning, igen.. har de så lagt en pæn miljøvenlig plan for bortskaffelse af affald, og efterfølgende fjernelse af lejren?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten