250 år gammelt russervindue indtager danske bygninger
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

250 år gammelt russervindue indtager danske bygninger

Selv om denne artikel handler om et vindue, som de færreste har set mage, så begynder den for næsten 250 år siden.

Dengang, helt nøjagtigt i 1762, blev Vinterpaladset i Skt. Petersborg tegnet af fremsynede arkitekter, der forstod termodynamikken.

Desværre blev de unikke russervinduer, som de i dag kaldes, stort set glemt, i hvert fald her i landet, indtil den danske ingeniør Sergio Fox i slutningen af forrige årtusind deltog i renoveringen af paladset i Ruslands smukkeste by.

Han så straks perspektiverne i at bygge to vinduer sammen i ét. For det var, hvad russerne havde gjort i Vinterpaladset.

Sammen med vinduesproducenten Hansengroup har Sergio Fox, som i dag arbejder for Niras, videreudviklet russernes opfindelse, som i dagens produktomtaler er omdøbt til 3G-vinduet.

Udnytter skorstenseffekten

Det smarte ved at sætte to vinduer sammen er ikke så meget den åbenlyse fordel med bedre isoleringsevne. Den klarer fire lag glas lige så godt. Den største fordel gælder derimod ventilation.

Russervinduet udnytter den samme effekt som solskorstene, et miljøvenligt alternativ til aircondition. Det yderste af de to vinduer er forsynet med en åbning for neden, mens det inderste har en åbning for oven.

Frisk luft vil derfor blive suget ind gennem åbningerne i vinduerne, og den vil fortsætte op gennem lokalerne i bygningen, hvor et aftræk i loftet skal lede den væk. Så kraftig er skorstenseffekten, at det ifølge Hansengroups hjemmeside vil være muligt at sætte drive en mindre turbine i aftrækket.

Den tæller dog i første omgang ikke med, når miljøfordelene skal beregnes.

»Den luftudskiftning, som der skal være i moderne byggeri, kan du få med naturlig ventilation. Det betyder, at klimaanlægget kan dimensioneres meget mindre og kun skal benyttes til backup på dage, hvor vind og vejr ikke er, ligesom man vil have det,« fortæller pr-chef Søren Haubjerg Sørensen, Hansengroup.

Han anslår, at en kontorbygning sparer mindst 50 procent på udgifterne til klimaanlægget.

Også besparelser på varmeregningen

Samtidig bliver den luft, som suges ind i huset, forvarmet. Ifølge Søren Haubjerg Sørensen er luften i mellem de to ruder typisk seks til ti grader varmere end udendørsluften. Cowi har for Hansengroup beregnet, at det kan spare cirka en tredjedel af energiforbruget til opvarmning i et kontorbyggeri, hvor der ofte er slukket for ventilationen om natten.

Søren Haubjerg Sørensen garanterer dog, at ventilationen også finder sted om natten, om end i noget mindre omfang, hvis altså vinduerne står åbne.

Vinduesproducenten er gået i samarbejde med Cowi netop for at få tørre tal på russervinduets fordele. Hidtil har det knebet med at få overbevist kunderne om alle dets velsignelser.

Det skyldes først og fremmest prisen. Den er ifølge Søren Haubjerg Sørensen næsten dobbelt så høj som for et almindeligt enkelt-vindue.

Skær 32 decibel af støjen - med åbne vinduer

Kun i et enkelt byggeri har de økonomiske fordele derfor været tilstrækkeligt åbenlyse til, at den 250 år gamle konstruktion har vundet indpas. Det gælder Jægersborg Vandtårn nord for København, hvor der i dag er bygget ungdomsboliger.

I det restaurerede vandtårn sidder russervinduerne ikke med hovedformålet at spare energi. De skåner derimod de unge beboere mod støjen fra både S-tog, Helsingør-motorvejen og Motorring 3, som alle løber i nærheden af tårnet.

Støjniveauet på 76 decibel er langt over grænsen for boligbyggeri på 55 decibel, og derfor var den oprindelige plan at beskytte de unge med støjskærme.

Men russervinduerne var langt billigere, og efterfølgende har målinger vist, at de reducerer støjen med hele 32 decibel - med åbne vinduer vel at mærke. Det svarer til, konstaterer Hansengroup stolt, hvor meget et almindeligt vindue skærer af larmen, når det er lukket.

Selvfølgelig står begge vinduer i russerkonstruktionen ikke pivåbne, når støjen skal holdes ude. Det er ikke nødvendigt at åbne dem helt for at skabe ventilationen, men det kan dog lade sig gøre at konstruere dem, så de for eksempel kan tjene som nødudgange.

Samtidig fremhæver reklamematerialet fra Hansengroup, at vinduet kan stå åbent, også når der ikke er nogen til stede i bygningen, fordi der ikke er fare for tyveri.

Fem år forud for sin tid - for fem år siden

Hansengroup tøvede ikke med at satse på russervinduet, da Sergio Fox havde præsenteret ideen.

Det allerførste testvindue blev sat i pensionsgiganten ATP's bygning på Strandstræde i København helt tilbage i 2000. En rapport om forsøget fra Energistyrelsen, som blev skrevet i 2002, konkluderede, at vinduet nok var fem år forud for sin tid.

Det får Søren Haubjerg Sørensen til at se fortrøstningsfuldt på fremtiden, selv om han erkender, at russervinduet stadig er i et vadested.

»Inden året er omme forventer jeg, at vi har de første par projekter med det her. Næste år er det måske ti procent af vores salg,« spår han.

Hansengroup kan ikke beskytte sig mod, at konkurrenter kopierer vindueskonstruktionen. De gamle principper overflødiggør enhver tale om at sikre intellektuelle rettigheder.

I stedet skal vinduesproducenten, der i første omgang sigter på markedet for kontorbyggeri, vinde kunderne på sin evne til at indpasse dobbeltvinduet i arkitektens design.

Dokumentation

Hansengroups beskrivelse af 3G-vinduet
Sergio Fox' omtale af vinduet
Cowis beskrivelse af vinduet

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Så kraftig er skorstenseffekten, at det ifølge Hansengroups hjemmeside vil være muligt at sætte drive en mindre turbine i aftrækket."

For at udsagnet i artiklen om at drive en mindre turbine skal være realistisk skal der være tale om en meget lille turbine, eller også en bygning med meget stor højde og med stor forskel på inde- og udetemperaturen.

Normalt vil der snarere være tale om at indsætte en ventilator i afkastet, så den kan supplere den naturlige ventilation på dage hvor temperaturen inde og ude er ens og der dermed ikke er drivkræfter til at drive den naturlige ventilation. Hvis der benyttes en ventilator kaldes det iøvrigt hybridventilation.

Hvis man vælger naturlig ventilation og indbygning i vinduerne vil det være hensigtsmæssigt at de bliver styret automatisk. Uden automatisk styring bliver der let trækproblemer, da drivtrykket der er til rådighed svinger meget.

Som generel betragning spares der penge til driften af ventilatorer ved brug af naturlig ventilation. Til gengæld kan varmen fra den udsugede luft ikke genvindes og bruges til at varme indtagsluften op med. Derfor er økonomien ved naturlig ventilation afhængig af, om der altid er spildvarme i bygningen når der er behov for ventilation.

  • 0
  • 0

Ja - jeg er da blevet inspireret af den gamle opfindelse - hr overvejet længe een eller anden ekstra isolering til mine små vinduer topisolerede(hjertehus) med genwex og syntes de nye gasvinduer er dyre og de gamle ikke udtjente.
Man kan "bare" sætte en forsatspade i og tilslutte et par tynde plast rør til genvex så vil solvarmen blive ventileret sommer - og vinter kan luftstrømmen forvarme den ca 1m3 indespærret luft fra alle vinduer mod de kolde vinduer. Rigtig god idé.
Selv om vinteren varmer solen - selv oplevet det på Grønland i -25 grader.
Meget bedre end at lukke skodderne for vinduerne.
Det kan jo dog komme på tale ved vinterstorme.

  • 0
  • 0

HansenGruops 3G-vindue er en afart af det der på engelsk hedder "Supply air window", og udnytter det samme grundlæggende princip som de fleste dobbelt skin facade systemer. At kalde det for en ny opdagelse er derfor lidt søgt.

Det gør dog ikke 3G-vinduet mindre interessant. Det er et betydeligt fremskridt at en facadeløsning der i mange år har været forbeholdt skyskrabere og store glas domiciler nu kan indbygges i alle slags bygninger. 3G-vinduet har fremragende lyddæmpende egenskaber, også når det står "åbent". Man kan derfor have vinduet åbent selv i situationer med højt støjnieveau på facaden.

Men at skorstenseffekt i vinduet skulle bidrage til øget ventilation er dog en misforståelse. Det termiske drivtryk der driver en naturlig ventilation er mellem indtag i bygningen (vinduet) og afkast (tagvindue??). Om noget vil 3G-vindet betyde et ekstra tryktab i forhold til alm åbent vindue. Ved ensidig ventilation, dvs. kun ventilation gennem vinduer på samme facade i samme højde, er 3G-vinduet endnu værre, fordi åbningshøjden (højden af det åbne areal) er afgørende for det termiske drivtryk. Et højt smalt vindue giver mere ventilation en et lavt bredt vindue.

Nu kommer det næsten til at lyde som om jeg har noget imod 3G-vinduet. Det har jeg ikke. Tværtigmod synes jeg vinduet er fremragende. man skal bare ikke bilde folk ind at det kan løse alle problemer. Det kræver detaljeret viden om vinduets fysik at få det optimale ud af det.

Internationalt, især i Finland, har man forsket i ventilationsvindues princippet siden 1940'erne. Der er ikke mere "nyt" end at ISO 15099 har en model for beregning af effekten af at ventilere vinduets mellemrum. hvilket også er implementeret i WIS fra Windat. Jeg har selv skrevet speciale om ventilationsvindueprincippet og påvist at ISO 15099's model for ventileret mellemrum er grundlæggende forkert og foreslået en ny og forbedret beregningsmetode. Jeg har derfor pløjet det meste videnskabelige materiale på området igennem, og det siger samstemmende at man kan reducere sit varmetab om vinteren væsentligt. Både fordi man kan opnå en højere udnyttelse af solinstrålingen og fordi transmissions varmetabet gennem vinduet mindskes. Tilgengæld er man sjældent interesseret i samme egenskaber om sommeren. Så det kræver en alternativ strategi for ventilation om sommeren at undgå uønsket solvarmetilskud. - helt på line med glas domicil'ernes problemer med overtemperaturer om sommeren.

Der findes en del andre produkter der udnytter samme princip, men er designet med varmetekniske egenskaber mere end lydtekniske for øje. Fx. Ventilationsvinduet fra PCvinduer http://www.pcvinduer.dk/p535.asp og det engelsk Dwell-vent http://www.dwell-vent.com/supplyairwindows... I danmark har der været langvarig fuldskala forsøg med Dwell.vent vinduet, http://erg.ucd.ie/rdpclevs/main_frame.

Med venlig hilsen
Lau Raffnsøe, NIRAS
lmr@niras.dk

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten