25 år siden i dag: Storebæltstunnellen oversvømmet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

25 år siden i dag: Storebæltstunnellen oversvømmet

I dag er det præcis 25 år siden, at vandmasserne væltede ind i boretunnellen på Sprogø, hvor man var ved at bygge Storebæltsforbindelsen. Illustration: Sund & Bælt

I dag er det 25 år siden, at vandet fra Storebælt pludselig fossede ind i boretunnellen på det igangværende byggeri af Storebæltsbroen. Således blev Storebæltsforbindelsens Østtunnel oversvømmet på Sprogø-siden.

Entreprenøren på tunnelbyggeriet var konsortiet MT Group, som havde både danske, tyske, franske og amerikanske parter. Den i dag 74-årige Ove Lauritsen var dengang ansat hos MT Group som projektleder på byggeriet. Han har fortalt sine minder fra oplevelsen til journalist og daværende informationsmedarbejder ved A/S Storebælt, Claus Stærbo, som har skrevet nedenstående erindringsartikel.

Hans værste oplevelse

Ove Lauritsen har næste år arbejdet i entreprenørbranchen i 50 år. Nøjagtig midtvejs i hans lange karriere havde han sin værste oplevelse, oversvømmelsen af Storebæltstunnelen.

Af Claus Stærbo

Det var meget tidligt morgen mandag den 14. oktober 1991. Ove Lauritsen husker, hvordan telefonen ringede ved 4-5-tiden: Tunnelrørene på Sprogø stod under vand! Trods han havde efterårsferie, kom han hurtigt i tøjet og tog køreturen på til MT Groups kontor i Halsskov, nær stedet hvor indgangen til tunnelen mellem Fyn og Sprogø skulle bores.

Ved tunnelens anden indgang på Sprogø strømmede vandet ind i tunnelboremaskinen Jutlandia. Sammen med boret Fionia skulle Jutlandia bore mod Halsskov, men nu stod tunnelrampen og begge tunneler under vand næsten helt op til toppen af de to rør, der havde en indre diameter på ca. 7,5 meter.

Læs om skaderne på de to boremaskiner i Ingeniøren fra 18. oktober 1991

Frem for at tage til Sprogø med det samme orienterede Ove Lauritsen alle samarbejdspartnerne. De tog det, så vidt projektlederen husker, ganske roligt. På et så stort entreprenørprojekt som Storebæltsforbindelsen, der udvider grænserne for hvordan elementerne, jordbund, beton og stål håndteres, kan der opstå overraskelser. Også af den grimme slags.

Hvis var skylden?

Men der var andre, som ikke var lige så rolige, og civilingeniøren i byggeri måtte trække på al sin tidligere erfaring. Ove Lauritsen var nemlig ikke blevet valgt til jobbet kun på sine projektledelses-egenskaber, men også fordi man regnede med, at han ville være god til at snakke med pressen.

Og nu var der i hvert fald brug for at snakke med pressen! Nyheden var ikke mange timer gammel, før pressen gik i gang med at jage den eller de ”skyldige”. I dag synes Ove Lauritsen, at bygherren, A/S Storebælt, var lidt for ivrig efter at lade pilen pege på MT Group.

Læs, hvad Ingeniøren skrev om konflikten i sin tid

Uanset hvad, kom uheldet som en overraskelse for alle parter, som Ove Lauritsen beskriver det:

»I alle tilfælde var vandet ikke begyndt at komme som en stille piblen, men med en næsten øjeblikkeligt wush!, som borebisserne intet kunne gøre noget ved,« slår Ove Lauritsen fast.

Den glemte indsats

Omfanget af ulykken blev begrænset, da man forsøgte at standse vandindstrømningen ved at tømme sand, sten og grus hen over det sted, hvor man mente, at vandet var brudt igennem. En bedrift som blev udført af de, som arbejdede på den østlige del af broen og med udgravningerne af havbunden:

»Faktisk var Østbro-folkene og uddybningsfolkene til stor nytte de første kritiske timer, og det har man måske glemt i dag,« siger Ove Lauritsen.

Det viste sig at være en fremragende improvisation. For vandindstrømmen blev stoppet, og inde i selve tunnelboremaskinen fandt man lang tid senere en kæmpe ansamling af sten og grus, der i sidste ende havde virket som en gigantisk prop for det indstrømmende vand.

Menneskeskabt fejl eller geologisk fænomen

Der blev lavet en meget grundig undersøgelse af hullet, hvor vandet fra Storebælt var strømmet ind i boremaskinen. Konklusionen lød på, at der kunne der være to årsager til uheldet:

»Enten var det en menneskeskabt foreteelse, eller også var man stødt på et geologisk fænomen, man aldrig havde set før i Danmark!« fortæller Ove Lauritsen og tilføjer:

»Men mon ikke A/S Storebælt har rapporten i deres arkiver, hvis man vil have den helt nøjagtige ordlyd?, tilføjer han.

Læs Ingeniørens dækning af teorien om et geologisk fænomen

Uanset årsagen til fejlen endte broen med at stå færdig i 1994 efter mange spændende udfordringer og landvindinger i forhold til brobyggeri. Det gav Ove Lauritsen erfaringer, som han sidenhen fik glæde af ved byggeriet af Øresundsbroen.

Emner : Broer
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg husker tydeligt billeder af gennemgangen fra den "tørre" del af TBM'en til den "våde".
Der var to vandtætte gennemgange. En stor rund trykdør til mennesker, og en lille ved siden af til at gennemføre slange og ledninger.
Hele ideen med det arrangement var at hvis det pludseligt blev nødvendigt at evakuere borehoved skulle man blot have folkene ud, og så lukke døren. vandindtrængning gennem det lille hul med slanger og ledning ville så ikke være større end at pumperne kunne klare det. Og et par simple trækiler ville kunne reducere det yderligt.
Men billede jeg så viste at den lille gennemgang overhoved ikke blev brugt, og der var adskillige slanger og ledninger gennem den store dør.
Og da vandet kom var det lige netop problemet. Folkene kunne godt komme ud, men de kunne ikke lukke lugen på grund af de slanger og ledninger der gik igennem den. 100 millioner ned i kloakken!
Det har intet med geologiske formationer eller uforudsete hændelser at gøre. Det er en kultur hvor folk er ligeglade med sikkerhed og procedure.

Efter et par årtier i offshore branchen har jeg intet til overs for den slags.

  • 9
  • 0

@Thomas Lodberg
Du beskriver et sikkerhedproblemerne som er kendt fra mange steder: at de forberedte sikkerhedsanordninger er blokeret. Du nævner off shore, men samme fænomen genfindes i skibe og miner.

Hvad der imidlertid altid har undret mig ved denne hændelse er, at nok var ser forberedt vandtæt lukning i boremaskinen (som var kompromiterer som du beskriver), men hvorfor var der tilsyneladende ikke både en niveau 2 og niveau 3 sikring ?
Hvorfor var det vestlige rør ikke sikret mod nedløb af vand - så begge rør blev fyldt ?

P.S.: men det leder tanken hen på Københavns Metro. Er den mon hullet som en ost - vand her giver vand alle vegne ? Eller er den segmenteret så der kan blive en lav metro tilbage ?

  • 0
  • 1

det vestlige rør

Tunnellen løber øst-vest, så enten trængte vandet ned foran boremaskinen i det nordlige eller det sydlige rør. Det indtrængende vand fandt vej bagud gennem boremaskinen, takket være den kompromitterede mandskabsluge, og derpå løb vandet videre bagud til byggegruben, som gradvist blev fyldt, og derfor kunne vandet trænge ind i det andet rør, og fylde det op også. ... som jeg husker det. Et foto i en af de gamle artikler viser situationen, med begge rør fyldt næsten helt op. Ja, det ser man jo også på fotoet, der ledsager dagens artikel.

  • 0
  • 0

Netop.

Hvorfor var der ikke en sikring i byggegruben i form af en langsgående væg ?
Det er jo ikke raketvidenskab at indse, at vand - uanset kilde - i byggegruben fylder begge tunneler.
Det er fundamentalt for risikostyring at afdække følge-ricisi: hvad er det næste som vil / kan ske ?

Eksempel: en kran laster et tungt emne ombord i et skib (eller losser det). Risiko: kranwire knækker.
Følgerisiko: emnet styrte ned og slår hul i skibsbunden.
Og så kommer spørgsmålet: hvad sker så ? Måske synker skibet, måske fyldes lastrummet med vand - henholdsvis katastrofalt udfald, håndterbart udfald.
Risikoen imødegås på forskellig måde.

  • 0
  • 0

Som jeg husker det så var man i gang med at lave tværforbindelser til sikkerhed og ventilation mellem rørene.
Derfor ville det være umuligt at forhindre vand i af komme fra det ene rør til det andet.
Kan godt være at jeg husker forkert, men jeg tror det var en praktisk umulighed.

@ Thomas Lodborg

Man var endnu ikke begyndt på tværtunnelerne da ulykken indtraf. Oversvømmelsen skete via tunnelportalen, og det samme ville ske i dag på Metrocityringen hvis uheldet skulle være ude. Hvilket man naturligvis ikke forventer, da Metrocityringen primært bores i kalk.

  • 1
  • 0

Man var endnu ikke begyndt på tværtunnelerne da ulykken indtraf. Oversvømmelsen skete via tunnelportalen

Bent - som jeg husker det, havde man problemer med, at TBM'erne blev slidt for hurtigt, og man faldt bagud i f.t. tidsplan, når der skulle skiftes tænder.

Da man bevægede sig i risikofrit område for vandgennemtrængen, fjernede man materialet ude foran hovedet med tryklufthamre monteret med spader (sådan gør man også på tværtunnelerne)

Netop grundet at Storebælts jordbundundersøgelser viste, at der ikke var fare for pludselig vandgennemtrængen, gik trykluftsslangerne IKKE igennem det lille sikre hul (og der har sandsynligvis heller ikke været plads) men igennem mandskabsdøren.

  • 0
  • 2

...for Ove Lauritsen og alle andre som har haft noget der minder om koordineringsansvar under denne episode... som om projektledelse ikke er stressende nok i sig selv, så kan jeg kun drømme om hvilket mareridt det må være at stå for bordenden med en episode som denne!

Efter et par årtier i offshore branchen har jeg intet til overs for den slags.

I den del af mit arbejde som er relateret til offshore, er jeg løbende i kontakt med forskellige HSE ansvarlige, og jeg er ganske udmærket klar over hvor stramme retningslinjerne for medarbejder sikkerhed er i dag (ganske som de skal være; det drejer sig trods alt om liv).

Men... Jeg syntes det er væsentligt at holde for øje, at denne hændelse er sket for 25 år siden:
og hvad jeg f.eks.kan høre fra min gamle far, som for 30 år siden arbejdede offshore, var det dengang ikke noget man tog synderligt højtideligt. (man var ikke til fare for hinanden, men det var heller ikke en stort emne som det er i dag)

Mange af de regler og retningslinjer vi har i offshore branchen i dag, kommer netop fra hårdt tjente lærepenge, og erfaringer man gjorde sig for 20-30 år siden

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten