240 meter højt tårn til Israels første solkraftanlæg skyder op i ørkenen

Hjertet i Israels første fuldskala-solkraftværk - et 240 meter højt tårn - vokser så småt op i den israelske Negev-ørken.

Læs også: IEA: Solenergi kan blive verden største elkilde i 2050

Tårnet er del af Megalim Solar Power-kraftværket, hvor det skal modtage solenergi fra 50.000 plane og computerstyrede spejle eller heliostater, der kan dreje om to akser.

Solstrålerne fanges ind af de mange drejelige spejle og koncentreres herfra op øverst i tårnet, hvor energien opvarmer vand i en kedel, som driver en turbine og en generator. Anlægstypen kaldes også CSP, der står for Concentrated Solar Power.

Modsat andre solkraftanlæg kan dette værk dog ikke lagre energien. Andre typer solkraftanlæg lagrer energien i flydende salt eller olie, som kan holde på varmen et par timer efter solnedgang.

Læs også: Største afrikanske solkraftanlæg med smeltet salt indviet i Marokko

Det 121 MW store solkraftanlæg er det første af tre solprojekter på tilsammen 250 MW i Negev-ørkenen, som er blevet udbudt af den israelske stat, og hvor de udvalgte projekter vil modtage et tilskud fra staten pr. kWh.

Megalim Solar Power, også kaldet Ashalim Solar Power Thermal Statio, forventes at kunne producere 320 GWh årligt – nok til 80.000 husstande – og det koster 5,2 milliarder kroner at bygge.

Til sammenligning har Anholt Havmøllepark en effekt på 400 MW, kan producere strøm nok til 400.000 husstande om året og blev anslået til at koste omkring 10 milliarder kroner at bygge.

Bag anlægget står et konsortium bestående af Alstom, BrightSource Energy samt NOY Infrastructure & Energy Investment Fund. Anlæg af kraftværket skaber ifølge BrightSource Energy cirka 1000 job, når aktiviteten er på sit højeste, og byggeriet forventes færdigt i begyndelsen af 2017.

Læs også: Ny dansk solteknologi kører drivhuse i den australske ørken

Staten Israel har et mål om, at 10 pct. af landets elforbrug skal komme fra vedvarende energi i 2020. Solkraftanlægget Megalim kan dække 1 pct. af elforbruget med sin solkraft.

Reuters har for nylig lavet denne reportage fra byggeriet:

Emner : Solkraftværk
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hej Sanne,

Det anfægter mig, at du skriver:

"Til sammenligning har Anholt Havmøllepark en effekt på 400 MW, kan producere strøm nok til 400.000 husstande om året og blev anslået til at koste omkring 10 milliarder kroner at bygge."

Det er ikke "blevet anslået", at Anholt-parken kostede 10 mia. kr. i investering. DONG Energy PÅSTOD, at den var så dyr. Det skulle undskylde den ublu overpris for strømmen, de fik raget til sig.

Uafhængige vurderinger af den faktiske investering i Anholt-parken landede på 6-7 mia. kr.

Mvh Søren

  • 7
  • 0

Jeg kan ikke forstå sammenligningen - umiddelbart så jeg det som at Anholt parken var bedre og billigere pr. husstand end solkraftanlægget. Men det er måske også angivelsen af 400 MW, der kan forsyne 400.000 husstande og så 320 GWh (der lyder af mere), der kun kan forsyne 80.000 husstande og som koster det halve af Anholt parken.

  • 0
  • 0

– nok til 80.000 husstande –

Er det nødvendigt med journalistenheder på et site der foregiver at henvende sig til ingeniører?

  • 5
  • 6

– nok til 80.000 husstande –

Er det nødvendigt med journalistenheder på et site der foregiver at henvende sig til ingeniører?

Især fordi det ene er israelske husstande, det andet er danske, og dermed er tallet ikke (nødvendigvis) sammenligneligt. Ens.dk's stamdataregister viser en årsproduktion for en enkelt Anholt turbine som 16,05 GWh i 2014 og 14,69 GWh i 2015. Så parken har produceret 1,63 TWh sidste år, som passer til 4000 kWh per dansk husstand. I andre ord, capacity factor (altså årsproduktionen diviso installeret effekt) er omkring 45% for Anholt, og omkring 30% for CSP anlægget i Negev ørkenen. De israelske husstande har dog åbenbart også disse 4000 kWh om året - var det Ingeniørens journalist som har sat de "journalistenheder" på, eller var det allerede i pressemeddelelsen?

Det slog mig på et visit til Plataforma Solar i Almeria (den europæiske legeplads for solarforskere), at deres rimelig store heliostatfield plus tårn også er kun 3MW, som en mellemstor vindmølle nu til dags. Som bruger markant mindre materiale og plads, i sidste ende fordi energitætheden i vind er en størrelsesorden over energitætheden i solstråling.

  • 6
  • 1

, hvor man koncentrerer solen med en faktor ca. 100 ned på et lille (rasende dyrt) PV-element, med 30-35% virkningsgrad. Typisk blev der anvendt Fresnel-linser. Hvad blev der af dem..?

Et andet spørgsmål: Giver Solar Tower overhovedet nogen fordele frem for de langt simplere PV elementer?

Lidt skræmmende, at det er så dyrt ifht. den i forvejen dyre Anholt vindmøllepark.

  • 1
  • 1

Hej Thomas,

Overprisen for Anholt Havmøllepark har været debatteret mange gange siden den famøse politiske beslutning om at acceptere de 1,05 kr./kWh blev taget. Jeg har selv i al beskedenhed kikket på indtil-da erfaringspriser med havmøller (og der var MANGE erfaringer inden Anholt blev bygget). Og mit skøn landede på 6-7 mia. kr.

Men der er jo masser af vindkraft-folk, som er dybere nede i materien, end jeg har været, og som ligeledes har råbt op og revet sig i håret over Anholt-overprisen.

Eksempelvis blandede Søren Lund sig i debatten for 5 år siden bl.a. med følgende bemærkning:

"Uanset hvad, koncessionsprisen er squ alt for høj, efter min mening, og udbudsrunden skulle aldrig have været gennemført på denne måde.

Vi kan bare sammenligne med Samsø Havmøllepark, som består af samme type møller, opstillet på næsten ligeså dybt vand. Den fik kun en garantipris på 48 øre/kWh i 12.000 fuldlasttimer."

Jf. http://ing.dk/artikel/politikerne-siger-ja...

For et år siden vandt Vattenfall Horns Rev 3 med en pris på 77 øre/kWh. Det er efter min opfattelse stadig i overkanten af det rimelige i forhold til de faktiske investeringer (inkl. fortjeneste og risiko). Men det begynder at afspejle noget, der er rimeligt.

Mvh Søren

  • 3
  • 0

Hej Thomas,

Du får lige en tilføjelse. Egentlig synes jeg, at Anholt-prisen burde tages særdeles grundigt ved vingebenet. Som borger i dette land føler jeg mig i den grad snydt, og at det er DONG, som jeg selv ejer, der har gjort det, gør det bare meget, meget værre. Men jeg synes også, det er hard-core vindkraftfolk, der burde gøre det, og en sådan er jeg ikke.

Men, da jeg nu har åbnet munden, synes jeg egentlig også, at du fortjener lidt mere svar. Derfor dette.

I august 2011, hvor jeg også var rasende over sagen, gav jeg min vurdering baseret på oplysninger om den dengang største havmøllepark - Thanet i UK. Det skete på det radikale debatforum: http://www.radikale.net/stig-libori/indlae...

Egentlig er det jo alt for meget at citere her, men jeg gør det alligevel:

"Verdens aktuelt største havmøllepark - Thanet - blev indviet i september 2010. Den består af 100 stk. Vestas havmøller på hver 3,0 MW og er altså i alt på 300 MW.

Vattenfall oplyser: "The total investment for completing the wind farm is in the order of around £780 million. A proportion of this was spent locally with benefits for local suppliers and services." http://www.vattenfall.co.uk/en/thanet-offs...

780 mio. £ ~ 6,63 mia. kr. eller 22,1 mio. kr./MW.

For at kunne sammenligne med Anholt, skal der tages højde for, at omkostninger til ilandføring påhviler investorerne, når møllerne etableres i Storbritannien. I Danmark påhviler ilandføringen systemansvaret (dvs. Energinet.dk). I februar blev det klart, at hele ilandføringsanlægget til Anholt koster 1,3 mia. kr. http://www.energinet.dk/DA/ANLAEG-OG-PROJE...

Anholt er på 400 MW, så af den grund er Thanet-ilandføringen sikkert lidt billigere, - et skøn kan være omkring 1,1 mia. kr. eller 3,7 mio. kr./MW.

Eksklusiv ilandføring: 22,1 - 3,7 = 18,4 mio. kr./MW.

Møllestørrelse og havdybde: Thanet-parken et etableret på 20-25 m vand og med 3,0 MW møller (Anholt etableres med 3,6 MW møller).

Energistyrelsen oplyser, at Anholt placeres på 14-20 m dybde (side 5): http://www.ens.dk/da-DK/UndergrundOgForsyn...

Sammenlignet med Anholt, er der således til Thanet-parken for hver MW etableret 20 % flere fundamenter på gennemsnitligt 5 m dybere vand. Også parkens interne kabelforbindelser er relativt dyrere, når der er flere møller pr. MW. Moderat skønnet indebærer dette en merudgift til Thanet i forhold til Anholt på omkring 1 mio. kr./MW.

Korrektion for flere fundamenter og større havdybde: 18,4 - 1 = 17,4 mio. kr./MW.

Endnu en faktor: Omtalen tyder på, at Vattenfalls samlede investering inkluderer en 5-årig serviceaftale med Vestas. Aftalen sidst i 2008 blev omtalt i Børsen... http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/... ... med følgende bemærkninger: Selv oplyser Vestas ingen pris på møllerne. Men regnet ud fra analytikernes skøn over gennemsnitsprisen i markedet lyder den samlede regning på - mindst - 2,5 mia. kr.

Derudover kommer en række opgaver, som Vestas ligeledes har fået bestilling på, blandt andet opsætning af møllerne og en fem-årig driftsaftale, der også skal regnes med i den endelig pris. Thanet-parken vil overslagsmæssigt producere 1 mio. MWh el pr. år (300 MW med 40 % fuldlastdriftstid og 5 % udetid). I Klima- og Energiministeriets Forsyningssikkerhedrapport er driftsudgifterne ved havmøller vurderet så højt som 11 øre/kWh. Når en investor indgår en serviceaftale med mølleleverandøren, må forudsætningen være lavere omkostninger. Hvis jeg antager, at ca. 7 øre/kWh er lagt til grund, vil udgiften til 1 mio. MWh være 70 mio. kr. En 5-årig driftsaftale vil så svare til 350 mio. kr. oveni i investeringen. Dvs. ca. 1,2 mio. kr./MW for Thanets 300 MW.

Korrektion for serviceaftale: 17,4 - 1,2 = 16,2 mio. kr./MW

Hvis man yderligere lægger et fradrag ind svarende til Vattenfalls bemærkning om, at "A proportion of this was spent locally with benefits for local suppliers and service" (det betyder vel, at Vattenfall har brugt nogle penge på at stille lokalområdet mere positivt overfor parken), så ender jeg med at vurdere, at Anholt-investeringen vurderet ud fra Thanet-investeringen må ligge på 15-16 mio. kr./MW eller lidt over 6 mia. kr."

Hermed citat slut.

Diskussionen kørte også i april 2010, link her: http://ing.dk/artikel/dong-klar-med-10-mil...

Mvh Søren

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten