230.000 aflivede fjerkræ ender som fyldstof i cement

12. januar 2022 kl. 16:456
230.000 aflivede fjerkræ ender som fyldstof i cement
Her ses Daka's lagerhal med kød-og benmel, der bruges til cementproduktion. Illustration: Daka.
Firmaet Daka har håndteret fjerkræet, der blev aflivet som følge af fugleinfluenza.
Artiklen er ældre end 30 dage

Fugleinfluenzaen hærger herhjemme, og det har givet travlhed hos den jyske virksomhed Daka.

Firmaet er en del af det veterinære beredskab og har håndteret destruktions- og genanvendelsesopgaven for de fjerkræ, der har måtte lade livet for at stoppe smittespredningen.

Siden 17. november 2021 har der været otte udbrud med den højpatogene fugleinfluenza H5N1 i fjerkræ i Danmark, og Daka har indtil videre været ude på ramte besætninger og hente knap 230.000 aflivet fjerkræ, der bliver fragtet til virksomhedens anlæg i Randers.

Her ses Daka's anlæg i Randers, hvor de aflivede fjerkræ som følge af fulgeinfluenza genanvendes. Herudover har Daka to anlæg ved Hedensted Illustration: Daka.

Her står medarbejdere i beskyttelsesdragter klar inde i råvarehallen og kommer dyrene ned i en silo, hvor de trykbehandles i 133 grader ved 3 bar i 20 minutter.

»Herefter tørres det, så man står tilbage med to råvarer: en fedtfraktion og en kød- og benmelsfraktion, der kan genanvendes som henholdsvis biodiesel til transportsektoren og biobrændsel,« siger kommunikationschef i Daka Søren Mohr Jensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Biobrændslen fungerer som energikilde i cementproduktion- og som en ekstra gevinst ved vores biobrændsel er der et tørstof, der kan indgå som fyldstof i cementen,« siger han.

Den primære aftager af kød- og benmelet er Aalborg Portland Cementfabrik, mens olieselskaber aftager de omkring 55 mio. liter biodiesel, der produceres om året.

Daka har i gennemsnit 1.800 stop om dagen for at aftage døde produktionsdyr rundt om i landet. Virksomheden stod også for at destruere og genanvende en stor del af de mink, der forrige år blev aflivet.

Nedenfor ses de udbrud, der ind til videre har været med fugleinfluenza i 21/22:

Illustration: Fødevarestyrelsen .

Hårdt ramt i år

Fugleinfluenzaen i sæson 21/22 har allerede overgået sidste sæson, hvor lidt over 195.000 fjerkræ blev aflivet. I november måned hævede Fødevarestyrelsen trusselsniveauet for fugleinfluenza fra lav til høj, og alene i januar måned år har der, som det fremgår af skemaet, været tre tilfælde med udbrud i besætninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derfor indskærper Fødevarestyrelsen også, at truslen skal tages alvorligt:

»«Det ser desværre ud til, at fugleinfluenzaen har godt fat i år, så derfor vil jeg gerne gentage vores vigtige budskab om, at både hobbyavlere og professionelle skal tage truslen om smitte fra de vilde fugle meget alvorligt og forsøge at skærme deres dyr mod smitte, så grundigt som overhovedet muligt. Det handler dels om ikke at få smittet sine egne dyr, dels om at holde smittetrykket nede, så vi får begrænset risikoen for smittespredning mellem farmene,« siger kontorchef i Fødevarestyrelsen Jakob Munkhøj i en pressemeddelelse.

Du kan se mere her om aktuelle udbrud af fugleinfluenza.

6 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
6
13. januar 2022 kl. 17:07

Med den purolyseforgasningsmetode jeg arbejder med, kan vi producere gassen og bibeholde plantematerialets fosforindhol, fosfordelen kommer ud sammen med biokul og andre mineraler, det er envidere lettilgængeligt for planterne.

5
13. januar 2022 kl. 14:53

"Mykorrhiza kan godt trække stærkt bundet fosfor ud af jordpartikler."</p>
<p>Med andre ord er en sund økologisk jord et godt udgangspunkt for at få nytte af fosforen.</p>
<p>Den plantetilgængelige fosforgødning bliver alligevel hurtigt utilgængelig .. med et historisk overforbrug i det konventionelle landbrug til følge. Selv om jeg dårligt forstår processen ser det ud som om fosfor overskuddet migrerer partikulært ud i vandløbene.

Som forhenværende økologisk producent lod jeg mig også overtale til at købe mykorriza til udsprøjtning, men nyttevirkningen var ikke synlig. Omsætning via svampe er egentlig det som sker når træstof omdannes til humus, men humus indregnes ikke som næringsstof, humus er en naturlig bestanddel af jordens muldlag.

Økologisk jord som ideologisk begreb holder næppe, definitionen har ændret sig hele tiden: Mange troede at de-mineralisering som via svampe fuldtud kunne dække planternes forbrug, men resultatet tror jeg kan ses på det berømte drone-billede taget for nogle år siden af marker på begge sider af den dansk-tyske grænse: Dem på den danske side stod under vand, det tyder på udpint jord, hvor muldstoffet over nogle år er blevet opbrugt.

Tilsvarende resulterer ekstra mekanisk bearbejdning også nedbrydning af muldlaget, så det at man sår efterafgrøder, det kan lade sig gøre fordi der frigives lidt kvælstof fra muldstoffet ved den mekaniske bearbejdning, der bevirker at efterafgrøden rent faktisk kan fortsætte med at gro, lidt efter frøenes oplagsnæring er opbrugt, men det er på bekostning af muldlaget.

Det er glædeligt at se du tager emnet så alvorligt som du gør, men det er uforsigtigt at skrive "ser ud som om fosfor overskuddet migrerer partikulært ud i vandløbene." Så længe der har været trykt litteratur om gødningslære, da har det ved gentagende målinger vist sig at fosfor er den af de ialt ca. 25-30 makro- og mikronæringsstoffer, som er mindst mobil i jordvæske.

Når fosfor er mineraliseret, da er det del af sandkorn, og kan ikke måles som bestanddel i vandløb. Såfremt du har haft en spade med i marken, eller set billeder af udgravninger, eksempelvis flere tusind år gamle køkkenmøddinger, da ved du at møddingens sorte farve skyldes muldens indhold af organisk fosfor, og på kulturjord lige nedenunder pløjelaget ses enten gul eller rød mineraljord. Undtagelser som metertykke muldlag findes også, men det skyldes enten gravearbejde eller geologiske forhold.

4
13. januar 2022 kl. 11:07

Fosfor-kemi er overhovedet ikke morsomt.

For at by-passe problemet fandt jeg endelig en nyttig strofe på

wiki/Fosfor

"Mykorrhiza kan godt trække stærkt bundet fosfor ud af jordpartikler."

Med andre ord er en sund økologisk jord et godt udgangspunkt for at få nytte af fosforen.

Den plantetilgængelige fosforgødning bliver alligevel hurtigt utilgængelig .. med et historisk overforbrug i det konventionelle landbrug til følge. Selv om jeg dårligt forstår processen ser det ud som om fosfor overskuddet migrerer partikulært ud i vandløbene. Igen en god grund til at værne om den sunde jord så det ikke sker.

Ja, det lyder groft at bruge sådan en resource i cement, men det er trods alt en slags hovsa-løsning på et pludseligt problem må man tro.

3
13. januar 2022 kl. 08:50

Det er korrekt at verdens fosforreserver er begrænset. Opgørelser viser at det er inden for de næste ca. 100 år at det slipper op - afhængigt af hvor mange tungmetaller man vil acceptere i råmaterialet. Jeg mener også at det er ressoucespild at afbrænde fosforholdige restprodukter for at indbygge askeresten i beton. Herfra kan fosfor ikke udnyttes længere. Der skal arbejdes mere med at sikre at disse fosforholdige restprodukter behandles på en måde, hvor fosforindholdet kan udnyttes til planteproduktion. En række teknologier bliver i disse år tested og afprøvet i fuldskala: Pyrolyse og hydrotermisk liquefaction (HTL) for produktion af bioolie. Restprodukterne herfra kan behandles således at man kan separere det værdifulde fosfor i en plantetilgængelig form enten som struvit eller som calciumfosfat, som begge er udmærkede råstoffer for forskellige gødningsprodukter.

2
12. januar 2022 kl. 20:31

Når jeg læste overskriften, så så jeg straks for mig, mængder af fjærkræ kværne rundt i blandeanlægget hos BG Beton, de er jo eksperter i fyldstof. :-)

1
12. januar 2022 kl. 18:12

Et sted læste jeg en beskrivelse af hvorledes planterødder nærmest omfavner fosforsyreholdigt organisk materiale, og fosfor er grundstenen i opbygning af planters immunforsvar.

Verdens fosforressourcer er ved at være opbrugte, mineralsk fosfor benyttes til kunstgødning. Planter kan ikke optage mineralsk fosfor, industrien bruger derfor energi til at omdanne det til fosforsyre, men desværre mineraliseres kunstig fosforsyre meget hurtigt, hvorved planterne ikke når at optage særlig meget af det.

Det er årsagen til at der benyttes sprøjtemidler, planteværn for kunstigt at holde planternes sundhed på et niveau, hvor arbejdet betaler sig.

Samme faktor som desangående ses i artiklen, verserer også, men i meget større målestok ved spildevandsrensning, hvor der bruges energi på at tørre lortet, for efterfølgende at afbrænde det, så fosforsyren nedbrydes til simpelt mineralsk fosfor. Det er ressourcespild så det batter.