230 meter høj Vestas vindmølle kollapset i Nordsverige
En 230 meter høj vindmølle kollapsede lørdag aften ved byområdet Jörn i Skellefteå kommune i Sverige. Hele tårnet vaklede og styrtede til jorden.
»Jeg har aldrig hørt om, at dette skulle væres sket tidligere i Sverige,« siger Maria Röske fra vindenergiselskabet WPD til lokalavisen Norran.
Se video af møllen HER.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Vestas meddeler den 8-12-2020 at: Mens møllen kørte, faldt den ene af vingerne af. Det destabiliserede møllen, hvilket fik tårnet til at kollapse under sig,« siger Vestas' kommunikationschef, Anders Riis. (Uheldet skete den 22 november 2020 i den svenske vindpark Albyrderberget ). Når en af vinge falder af imens møllen kører bliver ubalancen så stor at tårnet må kollapse. Den type af uheld er sket flere gange før, også for Vestas. Jeg troede at det VAR fast praksis at efterspænde alle boltesamlinger efter nogle timers drift ? Mon ikke at det herefter BLIVER til en fast praksis. Det er et arbejde som kan betale sig, selv om det vil tage mange timer af efterspænde samtlige boltesamlinger på en stor vindmølle.Det er derfor væsentligt at kunne pege på den enkelte detalje som med størst sandsynlighed udløste sammenbruddet.
[#5] Flemming Qvist
Jeg tror, du ar ret - det faktum nacellen ligge (meget) mindre end en tårnhøjde fra tårnets fod, peger den vej. Men mon ikke vi skal lade "de kloge" finde ud af det ;o)
Den ligger sammen med øverste tårn-sektion, hvilket tyder på det røg af inden møllen ramte jorden
Jeg tror, du ar ret - det faktum nacellen ligge (meget) mindre end en tårnhøjde fra tårnets fod, peger den vej. Men mon ikke vi skal lade "de kloge" finde ud af det ;o)Jeg vil vædde en hel kasse blå Pripps på root cause ikke skal findes i tårnet.
Der er tale om et stabilitetsproblem og ikke et styrkemæssigt problem. Der er således ikke tale om fejl i materialer, men snarere en manglende opmærksomhed på pladefeltets mangel på stabilitet når tårnet udsættes for et bøjningsmoment forårsaget af vindpåvirkning. Alle 17 tårne vil derfor være i farezone, da de er designet ens.
Ved haverier er det vigtigt at kunne skelne imellem: Årsagen til sammenbruddet OG De følgevirkninger som blot er blevet forårsaget af sammenbruddet. Det er derfor væsentligt at kunne pege på den enkelte detalje som med størst sandsynlighed udløste sammenbruddet.
Jeg vil vædde en hel kasse blå Pripps på root cause ikke skal findes i tårnet. Mon ikke noget har ramt tårnet og startet nedturen :)
Det er derfor væsentligt at kunne pege på den enkelte detalje som med størst sandsynlighed udløste sammenbruddet.
Defor han påpeger at øverste tårn-sektion ligger væk fra resten af tårnet, som om det faldte af inden møllen ramte jorden.
Kommentar til # 4. Ved haverier er det vigtigt at kunne skelne imellem: Årsagen til sammenbruddet OG De følgevirkninger som blot er blevet forårsaget af sammenbruddet. For når man betragter slutresultatet er alle komponenter alvorligt beskadiget. Det er derfor væsentligt at kunne pege på den enkelte detalje som med størst sandsynlighed udløste sammenbruddet.Jeg ville kigge lidt ekstra grundigt på de bolte.
Det er bemærkelsesværdigt at den øverste tårnsektion ligger helt seperat fra resten af tårnet sammen med nacelle og rotor. Jeg ville kigge lidt ekstra grundigt på de bolte. Ses tydeligst på videoen.
Mon vejr forholdende spiller en rolle?
Vindmølle tårn er bukket: Der er i denne artikel et link til en video af det bukkede tårn. Videoen er optaget med en drone og viser meget tydeligt hvordan (og hvorfor) tårnet er bukket. Skaden er ikke opstået i forbindelse med en af flangesamlingerne. Så forklaringen er IKKE en defekt sammenspænding af en flangesamling. Skadestedet ser ud som når du bukker et tyndvægget stålrør til eksempelvis en fejekost. Der er ikke tale om et brud men tårnet er deformer. Først til et ovalt tværsnit og herefter klemt fladt. Herefter virker skadestedet som et hængsel som tillader resten af tårnet at falde til jorden. I en engelsksproget artikel kaldes skaden "buckling" som kan oversættes med foldning eller krølning. Sådanne skader optræder på store pladefelter som er uafstivet eller mangelfuldt afstivet. Der er tale om et stabilitetsproblem og ikke et styrkemæssigt problem. Der er således ikke tale om fejl i materialer, men snarere en manglende opmærksomhed på pladefeltets mangel på stabilitet når tårnet udsættes for et bøjningsmoment forårsaget af vindpåvirkning. Alle 17 tårne vil derfor være i farezone, da de er designet ens. Tårnene kan evt. stabiliseres vha. afstivningsprofiler. Enten et antal lodrette afstivninger eller et antal rundgående afstivninger, som sikrer at tårnet beholder det cirkulære tværsnit, selv ved de kraftigste vindlaster.
Er artiklen maskin oversat?
vindturbine = vindmølle?
vindkraftværk = vindmøllepark?