23-etagers højhus på Amager: Tvivl om fundamentet

Illustration: Bryggens Bastion folder

Der er blevet sået tvivl om betonunderlaget i et næsten 90 meter højt byggeri på Amager lige ved Islands Brygge metrostation.

Den 25. marts førte det til en politianmeldelse af grundejeren og entreprenørfirmaet, Bach Gruppen, da Københavns Kommune ikke har fået en tilstrækkelig redegørelse for, hvorfor anbefalingerne fra Rådgivningsfirmaet Norconsult ikke er blevet fulgt. Det skriver Ekstra Bladet på baggrund af en aktindsigt.

Det fremgår endnu ikke præcist, hvorfor Bach Gruppen har valgt at bruge en anden type beton til at opføre det 23-etagers byggeri. Byggeprojektet kaldes også Bryggens Bastion og ligger ved Njalsgade på Amager. Der er ifølge projektbeskrivelsen planlagt 125.000 kvadratmeters bolig- og erhvervsareal med op til 1000 blandede boliger, og grunden skal blandt andet rumme to højhuse. Det andet højhus ud mod Ørestads Boulevard bliver 99 meter højt fordelt på 30 etager. Udviklingen af Bryggens Bastion ventes at strække sig over 8-10 år fra 2017, og masterplanen for området er udarbejdet af tegnestuerne Arkitema og Tredje Natur i samarbejde med Københavns Kommune.

Usædvanlig proces

Det er nu op til Teknologisk Institut at undersøge, om den valgte konstruktion lever op til alle forskriftene. Det er nemlig ikke er ulovligt at modsætte sig rådgivningsfirmaet anbefalinger, men en anelse kontroversielt.

Det fortæller Mikkel Kragh, der er civilingeniør samt professor og sektionsleder på Institut for Teknologi og Innovation på Syddansk Universitet til Ekstra Bladet:

»Hvis man afviger fra anbefalingerne fra rådgiveren, vil det være naturligt, at man informerer rådgiver om det, og at man sikrer sig, at det er i orden. Det er usædvanligt, at en entreprenør selv går ind og ændrer på det uden at forelægge det for rådgiver.«

Ingeniøren har anmodet om at få materiale fra den omtalte aktindsigt udleveret og følger op på sagen.

Emner : Beton
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

forhindre dette? eller. Men det måske også årsagen til politianmeldelse, som er meget meget ualmindeligt. Certificerings ordningen skulle sikre ensartet behandling.

Det var allerede et stort problem i 60'erne - Greve og Ballerup var berygtede og flere typehusfirmaer fravalgte byggeri i disse kommuner.

  • 0
  • 1

Artiklen nævner ingen umiddelbar problematik i dimensionering, blot at byggeriet ikke følger konkret plan fra rådgiver. Har man kendskab til noget problematisk i den valgte løsning eller er man bare så OCD at man går i panik fordi helt simpelt forløb ikke er blevet fulgt?

Og hvem har anmeldt dem? hvad er deres motivation.

  • 1
  • 1

Det lugter lidt af at der evt. er anvendt en beton som ikke lever op til den kystnære eksponeringsklasse eller for lille et dæklag. Begge dele vil nedsætte levetiden af fundamentet betragteligt.

  • 1
  • 0

Hej Dan Vi arbejder på det. Vi har ikke aktindsigten og dokumenterne, fordi sagen er gravet op af Ekstra Bladet. Men vi har søgt om dem og vender tilbage til sagen, så snart vi kan fortælle mere på et fagligt niveau. Vi mener, at historien skal fortælles fra start i og med at der foreligger en politianmeldelse. Så stay tuned :o) mvh Henrik Heide Redaktionschef

  • 6
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten