224 højhuse dumper i britisk brandtest

26. august 2017 kl. 12:0014
224 højhuse dumper i britisk brandtest
Branden i Grenfell Tower i London 14. juni 2017 kostede mindst 80 mennesker livet. Illustration: Natalie Oxford - licenseret under Wikimedia Commons.
Efter branden i Grenfell Tower har de britiske myndigheder lavet fuldskalatest af forskellige facadesystemer. Kombinationer brugt på 224 højhuse dumper.
Artiklen er ældre end 30 dage

OPDATERET: Tusindvis af briter bor i højhuse, hvor der er risiko for voldsom brandspredning hen over facaderne, som man så under branden i Grenfell Tower i London 14. juni, som kostede mindst 80 mennesker livet. Det viser fuldskalatest af flere facadesystemer.

Grenfell Tower var blevet efterisoleret med et ventileret facadesystem med aluminiumkompositpaneler yderst. Kernen var et plastmateriale, der tilsyneladende bidrog til, at flammerne via facaden hurtigt spredte sig fra den lejlighed, hvor branden startede, til resten af bygningen.

Efter branden beordrede den britiske regering derfor ejere og administratorer af højhuse, skoler og hospitaler med aluminiumkompositpaneler til at indsende prøver af facadebeklædningen, så deres brandbarhed kunne testes. Da samtlige testede prøver dumpede, kritiserede flere fag- og branchefolk testmetoden, fordi en test af et enkelt materiale ikke nødvendigvis afspejler brandrisikoen ved det facadesystem, som materialet indgår i.

Efter branden i højhuset Grenfell Tower i London har de britiske myndigheder fået lavet fuldskalatest af syv forskellige ventilerede facadesystemer. Ved redaktionens slutning onsdag var seks testresultater offentliggjort. Fire systemer levede ikke op til de britiske brandkrav. Den endnu ikke offentliggjorte test omhandler et system med et aluminiumskompositpanel med en kerne af begrænset brandbarhed yderst og mineraluldsisolering inderst. Fotos fra venstre: 1) Aluminiumkompositfacadepanel (ACM) med kerne af umodificeret PE i kombination med hård skumisolering af polyisocyanurat (PIR): DUMPET. 2) ACM med kerne af umodificeret PE i kombination med mineraluld: DUMPET. 3) ACM med kerne af brandhæmmende PE i kombination med hård skumisolering af polyisocyanurat (PIR): DUMPET. Illustration: MI Grafik / BRE Global Ltd.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derfor foranstaltede myndighederne efterfølgende mere grundige fuldskalatest af facadesystemer med syv forskellige kombinationer af facadeplader og isoleringsmaterialer (se illustrationer).

Der findes ikke en fælleseuropæisk standard for test af facadesystemer, men forskningsinstitutionen BRE, der har udført testen, har designet den efter den britiske standard BS 8414-1, og facadesystemerne skal leve op til kriterierne i anvisningen BR135 ‘Fire performance of external thermal insulation for walls of multistorey buildings, third edition’.

Det vigtigste kriterie er, at facade­systemerne ikke må bidrage til brandspredning, men facadesystemets mekaniske egenskaber under en brand vurderes også: Det vil sige, at det trækker ned, hvis dele af facadesystemet falder ned, hvis der sker afskalling, afspaltning eller delaminering af materialerne, hvis der falder brændende materiale ned eller dannes pytter af brændende materiale under facadesystemet.

I praksis har forskerne fået bygget ni meter høje facader med de forskellige materialekombinationer. Derefter har de simuleret en kraftig lejlighedsbrand og undersøgt, om flammerne kan sprede sig op gennem facadesystemet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Myndighederne har løbende offentliggjort testresultaterne og informeret de bygningsansvarlige, om facadesystemerne i ‘deres’ bygninger har bestået eller dumpet testen. Foreløbigt er der offentliggjort rapporter om seks af de syv forsøg, og de viste, at de første tre facadesystemer og det sjette med fenol-isolering ikke kunne bestå testen.

Mineraluld er ikke nok

Resultaterne viser, at det ikke er nok at bruge mineraluld som isoleringsmateriale, hvis kernematerialet i facadepladen er umodificeret PE, og hvis man bruger PIR- eller fenol-­isolering, kan selv ikke brandhæmmende PE i kernen af facadepladerne sikre, at facadesystemerne lever op til de britiske brandkrav.

»Facadepanelerne lader til at have givet et større bidrag til brandspredningen end isoleringen,« siger civilingeniør Anders Dragsted fra Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI), som har fulgt med i de britiske test.

Den først testede kombination af materialer findes på 82 højhuse, mens den anden kombination findes på 111 højhuse. Den tredje testede kombination findes på 13 højhuse. Fenol-isolering findes på 18 højhuse. Der er altså i alt 224 højhuse, som skal undersøges nærmere.

Myndighederne understreger nemlig, at der kan være forskelle mellem produkter fra forskellige producenter, så det er ikke givet, at en test med samme kombinationer af materialer – fra andre producenter – vil give det helt samme resultat. Derfor anbefaler myndighederne, at bygningsejerne får professionel hjælp til at tjekke facaderne.

Katastrofen i Grenfell Tower ser imidlertid ikke ud til kun at hænge sammen med facadesystemet. Der har blandt andet været rapporter fremme om problemer med røgindtrængning i den trappeskakt, som en del beboere forsøgte at flygte gennem. Desuden har overlevende fortalt om gaseksplosioner, der kunne hænge sammen med, at en del af ejendommens horisontale gasrør endnu ikke var blevet isoleret, efter at gassystemet var blevet renoveret.

Flere undersøgelser på vej

En undersøgelseskommission er gået i gang med at undersøge brandårsagen, årsagen til, at branden kunne sprede sig, og en lang række andre forhold omkring branden.

Desuden har den britiske regering sat gang i et uafhængigt eftersyn af brandregulativerne i den britiske byggelovgivning. Eftersynet skal undersøge, om reglerne bliver overholdt, og om lovgivning og erfaringer fra andre lande kan bruges i Storbritannien. Eftersynet skal munde ud i en delrapport i 2017 og en endelig rapport i foråret 2018.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Brandinstitut kritiserer test af facade-systemer

I Danmark mener DBI ikke, at der på nuværende tidspunkt er grundlag for at kortlægge, om der kan være problemer med danske byggerier, hvor der er anvendt aluminiumkompositpaneler i en ventileret facade.

»Det er svært umiddelbart at oversætte de britiske resultater til en dansk sammenhæng, hvor vi har andre regler og andre byggetraditioner. Desuden kender vi ikke de endelige konklusioner om, hvordan branden i Grenfell startede, og hvorfor den udviklede sig så voldsomt. Så vi ser ikke på nuværende tidspunkt grund til at male fanden på væggen,« vurderer Ib Bertelsen, der er direktør for kunder og relationer i DBI og formand for IDA Brandteknik.

Resultatet af den sidste test og den endelige rapport ventes ifølge Ministry for Communities and Local Government at udkomme snarligt.

Opdatering: Denne artikel er hentet fra avisudgaven af 25. august 2018. Avisen havde deadline to dage før, og på det tidspunkt var resultatet af den sidste britiske brandtest ikke offentliggjort. Det blev det til gengæld samme dag, som avisen udkom. Testen af et aluminiumskompositpanel med en kerne af brandhæmmende PE udenpå en mineraluldsisolering viste, at dette system kan leve op til de britiske brandkrav.

14 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
14
21. december 2017 kl. 08:34

Den første (foreløbige) uafhængige rapport er klar.https://www.gov.uk/government/publications/independent-review-of-building-regulations-and-fire-safety-interim-report

Citat fra opsummerings-dokumentet:

"The overall conclusion is that the current regulatory system is not fit for purpose in relation to high-rise and complex buildings."

Herefter en række solide øretæver der beskriver uklarheder i systemet: i definitioner, fordeling af ansvar, kontrol, osv. Deprimerende læsning.

12
29. august 2017 kl. 13:12

Allan skrev: " Det afgørende for det udbredte valg af EPS er lav pris, stor isoleringsevne og at det er let at arbejde med. Samtidigt underspilles brandrisikoen bevidst af plastindustrien med henvisning til flammehæmmer tilsætningen."

I UK er EPS absolut favoritmaterialet blandt håndværkere. Med argumentet at "det jo isolerer bedre end mineraluld og indeholder flammehæmmer". Hvilket jo for så vidt er rigtigt nok. Men i mine øjne ikke noget godt argument for at bruge det under tynde trægulve over en ekstremt velventileret krybekælder hvor der er ført både el- og gasinstallationer igennem. Indkapslet, ja, fint, ikke noget problem. Men det bruges overalt, uden indkapsling.

11
28. august 2017 kl. 12:47

I Danmark har mineraluldsindustrien gennem mangeårigt lobbyarbejde, under påskud af brandsikkerhed, forhindret at 1-familiehuse, som jo ikke er højere end 2½ plan, billigt og effektivt kunne blive udvendigt isoleret med styroporplader, som man gør i resten af Europa.</p>
<p>I UK har styroporlobbyen haft dybere lommere end mineraluldslobbyen, med tragiske følger

Det er vist noget vrøvl. Hvis man indkapsler med et tykt lag puds uden på polystyrenskumpladerne, så er det lovligt. Der bygges endda typehuse i DK med det tyske MAGU Bausysteme, hvor både inder- og ydervæg er EPS med tilsat grafit og med beton i kernen og puds til at lukke inder- og ydervæg. EPS er i dette produkt tilsat bromeret flammehæmmer.

Dette produkt sælges over hele Verden, og i USA kaldes MAGU systemet mærkeligt nok for "grønt", og det har LEED certificering.

Oftest benytter man i Norden EPS uden flammehæmmer, og derfor skal det indkapsles fx i et betongulv.

I andre lande, heriblandt Tyskland, UK og i USA kræves flammehæmmere tilsat EPS.

Problemet er imidlertid, at flammehæmmerne kun kan forhindre antændelse af materialet, hvis det udsættes for lavenergi kilder som fx. tændte cigaretter og stearinlys. Kraftigere kilder, som fx en svejseflamme eller en brand opstået andetsteds, vil smelte og antænde materialet og nære branden og gøre den hurtigere udviklende og mere voldsom samt udvikle mere giftig røg. I forvejen udvikler EPS en meget mørk og sodende røg, der gør det svært for de involverede at orientere sig og komme i sikkerhed.

Påstanden om, at det er industrilobby'er, der bestemmer, holder nok ikke. Det afgørende for det udbredte valg af EPS er lav pris, stor isoleringsevne og at det er let at arbejde med. Samtidigt underspilles brandrisikoen bevidst af plastindustrien med henvisning til flammehæmmer tilsætningen.

10
28. august 2017 kl. 11:37

Jeg forestiller mig at facaden på Gigantium i Aalborg kunne antændes med en uforsigtig medarbejders gasbrænder - og - ikke kunne slukkes let og hurtigt med en spand vand, af netop samme grund som i London.

Ikke helt. Facaden på Gigantium er et træskelet fyldt ud med mineral/glasuld og beklædt med aluplader. Det var træskeletten, der brændte og ikke isoleringen. Havde isoleringen kunne brænde, ville Gigantium have overtændt og hele lortet brændt ned.

Her er et meget godt billede af skaderne:https://imbo2.tv2.dk/users/editorial/images/4b69cb4c-843b-467c-b546-c07f797d07ad.jpg?publicKey=drupal&t[0]=tv2cropping:width=940,height=529&accessToken=a8fefa65dc1b5b2f65be50c3b1c30fb54038bee86ea201ce0cc8c369c7c12c30

9
27. august 2017 kl. 21:06

Mon ikke man trygt kan gå ud fra at de fleste villabrande påstår ved glemte stearinlys, rygning i sengen og defekte elinstallationer?

I så fald er folk døde af røgforgiftning længe inden ydervæggene står i flammer, og hvis de ikke er døde kravler de ud af vinduerne eller går ud af en dør.

Selvfølgelig skal man ikke klistre styroporplader op i lofterne som man gjorde en gang.

8
27. august 2017 kl. 17:29

I Danmark har mineraluldsindustrien gennem mangeårigt lobbyarbejde, under påskud af brandsikkerhed, forhindret at 1-familiehuse, som jo ikke er højere end 2½ plan, billigt og effektivt kunne blive udvendigt isoleret med styroporplader, som man gør i resten af Europa.

Tydeligvis har mineraluldsindustrien ret...
Jeg kan overhovedet ikke forstå at det kunststof er tilladt som isoleringsmateriale... det er for så vidt ganske irelevant hvor godt det isolerer hvis det kan brænde - og det isolerer ikke specielt meget bedre end mineraluld.

Apropos din bemærkning im 2½ plans huse... der dør forholdsvis mange mennesker når de huse brænder (sammenlignet med flereplans huse), hvis vi tillader isolering med styroporplader dør der nok et par stykker mere.

7
27. august 2017 kl. 16:11

" Torben Nielsen 18 timer siden Dansk anvendte materialer Kan det virkeligt passe at de engelske facadeløsninger ikke også er anvendt i DK. " Jow'da

Jeg forestiller mig at facaden på Gigantium i Aalborg kunne antændes med en uforsigtig medarbejders gasbrænder - og - ikke kunne slukkes let og hurtigt med en spand vand, af netop samme grund som i London.

https://www.tv2nord.dk/artikel/brandaarsagen-fundet-ukrudtsbraender-antaendte-gigantium

6
27. august 2017 kl. 14:20

I Danmark har mineraluldsindustrien gennem mangeårigt lobbyarbejde, under påskud af brandsikkerhed, forhindret at 1-familiehuse, som jo ikke er højere end 2½ plan, billigt og effektivt kunne blive udvendigt isoleret med styroporplader, som man gør i resten af Europa.

I UK har styroporlobbyen haft dybere lommere end mineraluldslobbyen, med tragiske følger

5
27. august 2017 kl. 12:23

Der er ifølge BBC også tegn på problemer med de organisationer der godkender konstruktionerne som sikre. F.eks. som beskrevet i denne artikel.

https://www.bbc.co.uk/news/uk-41005748

(citat:) The tests reveal the failure of some of the institutions we have charged with making sure that building standards are maintained.

A principle of our building regulations is that if you wish to use combustible materials on the exterior of tall buildings, the design of cladding system you are using should be subject to a fire test. Sector bodies did not uphold that principle.

Soon after the Grenfell fire, Newsnight revealed how one of the entities that signs off buildings, supplying so-called "Approved Inspectors" to developers, had issued worrisome advice. Not just any body, either. The National House Building Council (NHBC), the very first entity outside local government to be given the authority to do building sign-off back in the 1980s.

They announced last September that they would sign off a variety of combustible insulation boards combined with cladding with a combustible core - and they stated that you did not need to do a test nor commission a study to use such combinations. NHBC themselves stated that "this is on the basis of... having reviewed a significant quantity of data".

Some of these combinations have now been explicitly shown to be unsafe. Newsnight's reporting led them to withdraw their advice at the time, back in June, but their judgments about building safety must be called into question. (slut citat)

Der er mere, læs endelig originalartiklen!

4
27. august 2017 kl. 11:44

Når jeg læser udtalelsen fra Ib Bertelsen, som sidder i en reel magtposition, får jeg en dårlig fornemmelse - ikke fordi jeg er fagmand, men fordi udtalelsen er så skråsikker. Den virker mere som et protektionistisk indlæg end som et fagligt, underbygget, indlæg.

Min konklusion er: det er en ansvarspådragende udtalelse, og jeg håber inderligt ikke, at en domstol - senere - skal foretage en vurdering. Jeg erindre om tilfælde i udlandet, andre områder ganske vist, hvor skråsikre udtalelser lullede befolkning og myndighedspersoner i søvn - med katastrofale følger.

PS: Hvordan er det nu med MgO pladerne ?

3
27. august 2017 kl. 08:44

Godt jeg ikke bor eller arbejder i et hus med disse facader. Jeg kender til en 10 etager hvor der er granit på facaden, som må regnes for mere sikker, og den fik skiftet facade for nogle år siden. Hvis der er tvivl, så skal der da testes, så man bliver sikker på at der ikke er en stor brandrisiko. Også i Danmark. Kan forsikringsselskaber ikke stille krav side om side med brandmyndighederne/kommunen? Og så kan man jo passende se på en energi renovering på samme tid, blot for at gøre en beslutning nemmere.

2
27. august 2017 kl. 03:15

Der enten kommer en kæmpe skandale eller en masse lig på bordet!

Ret tåbeligt at der tillades brændbar isolering bare så længe det er inden for rækkevidde af brandstiger!

1
26. august 2017 kl. 21:58

Kan det virkeligt passe at de engelske facadeløsninger ikke også er anvendt i DK.

Hvem har undersøgt dette - og med hvilket resultat?