21.000 bygninger mistænkes for at indeholde sundhedsfarlige dampe
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

21.000 bygninger mistænkes for at indeholde sundhedsfarlige dampe

Op mod 21.000 danske boliger, etageejendomme, institutioner og erhvervsbygninger mistænkes for at indeholde sundhedsskadelige dampe med miljøgiften PCB i så høje koncentrationer i indeklimaet, at der skal gribes ind.

Det konkluderer en ny rapport fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), der sammen med Miljøstyrelsen netop har afsluttet en vurdering af omfanget af PCB-problemet i bygninger og bygningsaffald.

PCB-dampene stammer primært fra fuger mellem betonelementer, men også fra gulve og maling og kan virke hormonforstyrrende og kræftfremkaldende.

Fugerne mellem betonelementerne på Gasværksvejens Skole i købnenhavn skal fjernes for at sikre et godt indeklima på skolen. Arbejdet udføres i lukket område med særlige værnemidler. (Foto: Golder) Illustration: Golder

Mistanken retter sig mod bygninger med gummiagtige fuger, som er opført mellem 1955 og 1976, hvor PCB blev forbudt. Ifølge seniorforsker hos SBi, Lars Gunnersen, er sundhedsrisikoen størst i boligmassen, fordi vi opholder os længst tid dér.

»Jeg er mest bekymret for dem, der bor i disse bygninger. Der er en risiko for alvorlige sygdomme, hvis kropskoncentrationen er for høj. Hvis du opholder dig i en bygning i kort tid, er det ikke noget problem,« siger han.

PCB-fuger i hver fjerde bygning

Myndighederne har foreløbig undersøgt støv, luft og fuger i ti bygninger. Resultatet er, at der kun er et problem i én af bygningerne, men analyseresultater fra Københavns Kommune tyder samtidig på, at der i andre bygninger kan forekomme PCB i væsentligt højere koncentrationer.

Derfor vil myndighederne nu afdække problemets endelige omfang i et nyt projekt. SBi vurderer, at der er anvendt PCB-fuger i op mod hver fjerde af bygningerne fra perioden.

»Men vi ved ikke, hvor de bygninger er, så det er forholdsvis alvorligt,« siger Lars Gunnersen.

Dyrt at fræse fuger ud

I den almene boligorganisation Lejerbo er projektleder Per Rosbjørn Jensen bekymret:

»Det lyder som om, der er et problem. Omfanget og vores andel i det kender jeg dog ikke,« siger han.

Den farlige fugemasse kan fjernes ved at fræse fugerne ud. Det er for eksempel sket på Gasværksvejens Skole i København. Indgrebet vil her koste otte-ti millioner kroner. Ingeniøren har beregnet, at en landsdækkende indsats kan komme til at koste mellem 1,9 og 3,1 milliarder kroner.

Tyskland fastsatte allerede i 1997 grænseværdier for PCB. Og i 1998 indførte Sverige en handlingsplan for PCB i bygninger. Men Danmark fulgte ikke dette eksempel. I marts kom Sundhedsstyrelsen dog pludselig med PCB-grænseværdier for indeklimaet.

De nye grænseværdier opererer med to niveauer. Ved værdier i luften over det lave niveau skal skal der gribes ind. Overstiger indholdet det høje niveau skal rummene erklæres sundhedsfarlige og eventuelt ubrugelige.

Dokumentation

læs rapporten
Se faktaark

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

i foruroligende grad asbest-hysteriet for nogen år siden. "Hysteri", fordi man her greb til paniske og dyre løsninger. Man kunne jo fx overveje en umiddelbart billigere og muligvis lige så effektiv løsning at indekapsle PCB-dampene ved at besprøjte fugerne med ét eller andet. Måske er denne løsning ikke tilstrækkelig, men det er foruroligende at man først falder over den voldsomme løsning med at fræse fuger ud iført heldragt og hvad ved jeg.

  • 0
  • 0

jeg ved ikke hvor farligt det er, men mine forældres hus blev i 60erne isoleret med urinstof, som flydende blev blæst ind i hulmuren. Er dette også potentielt farligt, og kan man fjerne det. Var det ikke formaldehyddampe det frigav. Hvor farlige er de dampe, der evt trænger igennem, og hvad gør man.

  • 0
  • 0

jeg ved ikke hvor farligt det er, men mine forældres hus blev i 60erne isoleret med urinstof, som flydende blev blæst ind i hulmuren. Er dette også potentielt farligt, og kan man fjerne det. Var det ikke formaldehyddampe det frigav. Hvor farlige er de dampe, der evt trænger igennem, og hvad gør man.

Det kan umuligt være urinstof de har brugt. Det ville have være tåbeligt, for det er et krystallinsk stof - værre end luft som isolering men helt ufarligt.

Det har nok være polyurethanskum, som man nu bruger til at tætte mellemrum og lign. med. Jeg aner ikke om det skulle være "farligt" - men hvorfor skulle det være det?

Fordi "man hører så meget"?

I øvrigt er jeg helt enig med Claus Wøbbe i, at det lyder af hysteri, når de griber det an ved at fræse ud. Indelukning ville være det logiske, så man ikke gentager asbesthysteriet fra sidste århundrede.

  • Søren
  • 0
  • 0

Hej Søren

Polyurethan er ganske rigtigt det, man tidligere kaldet "urinstof"

Fra Wikepeda

Urinstof, urea eller carbamid er en organisk kvælstofforbindelse, som kemisk set er et amid med formlen (NH2)2CO. Urea er et affaldsprodukt fra dyrenes nedbrydning af proteiner (kvælstofstofskifte). Det udskilles i opløst form med urinen. Deraf det ældre navn "urinstof".

Det blev anvendt meget for 40 år siden som hulmursisolering.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten