21.000 bygninger mistænkes for at indeholde sundhedsfarlige dampe
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

21.000 bygninger mistænkes for at indeholde sundhedsfarlige dampe

Op mod 21.000 danske boliger, etageejendomme, institutioner og erhvervsbygninger mistænkes for at indeholde sundhedsskadelige dampe med miljøgiften PCB i så høje koncentrationer i indeklimaet, at der skal gribes ind.

Det konkluderer en ny rapport fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), der sammen med Miljøstyrelsen netop har afsluttet en vurdering af omfanget af PCB-problemet i bygninger og bygningsaffald.

PCB-dampene stammer primært fra fuger mellem betonelementer, men også fra gulve og maling og kan virke hormonforstyrrende og kræftfremkaldende.

Mistanken retter sig mod bygninger med gummiagtige fuger, som er opført mellem 1955 og 1976, hvor PCB blev forbudt. Ifølge seniorforsker hos SBi, Lars Gunnersen, er sundhedsrisikoen størst i boligmassen, fordi vi opholder os længst tid der.

»Jeg er mest bekymret for dem, der bor i disse bygninger. Der er en risiko for alvorlige sygdomme, hvis kropskoncentration er for høj. Hvis du opholder dig i en bygning i kort tid, er det ikke noget problem,« siger han.

Myndighederne har foreløbig undersøgt støv, luft og fuger i ti bygninger.

Resultatet er, at der kun er et problem i én af bygningerne, men analyseresultater fra Københavns Kommune tyder samtidigt på, at der i andre bygninger kan forekomme PCB i væsentligt højere koncentrationer.

Derfor vil myndighederne nu afdække problemets endelige omfang i et nyt projekt.

SBi vurderer, at der er anvendt PCB-fuger i op mod hver fjerde af bygningerne fra perioden.

»Men vi ved ikke, hvor de bygninger er, så det er forholdsvis alvorligt,« siger Lars Gunnersen.

I den almene boligorganisation Lejerbo er projektleder Per Rosbjørn Jensen bekymret:

»Det lyder som om, der er et problem. Omfanget og vores andel i det kender jeg dog ikke,« siger han.

Den farlige fugemasse kan fjernes ved at fræse fugerne ud. Det er f.eks. sket på Gasværksvejens Skole i København. Indgrebet vil her koste 8-10 mio. kroner. Ingeniøren har beregnet, at en landsdækkende indsats kan komme til at koste 1,9 til 3,1 mia. kr.

Tyskland fastsatte allerede i 1997 grænseværdier for PCB. Og i 1998 indførte Sverige en handlingsplan for PCB i bygninger. Men Danmark fulgte ikke dette eksempel.

I marts kom Sundhedsstyrelsen dog pludselig med PCB-grænseværdier for indeklimaet.

De nye grænseværdier opererer med to niveauer. Ved værdier i luften over det lave niveau skal skal der gribes ind. Overstiger indholdet det høje niveau skal rummene erklæres sundhedsfarlige og eventuelt ubrugelige.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten