21 ulykker på halvandet år: Bilister overser letbanetog i Aarhus
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

21 ulykker på halvandet år: Bilister overser letbanetog i Aarhus

Illustration: Aarhus Letbane

21 gange på halvandet år har letbanetogene i Aarhus været involveret i ulykker, dog ingen med livstruende skader til følge. I langt de fleste tilfælde er der udelukkende sket materiel skade.

Samtlige 21 tilfælde skyldes, at modparten har krydset sporene uden at kigge sig for, har kørt over for rødt eller har overtrådt vigepligt, forbud mod at svinge til venstre eller foretage U-vending.

Sådan lyder opsummeringen i en opgørelse, som selskabet bag Aarhus Letbane har sendt til Transportministeriet, så minister Ole Birk Olesen (LA) har kunnet besvare et spørgsmål om ulykkerne, fra letbanen indledte testkørsel i juni 2017 og frem til januar.

Læs også: Aarhus Letbane: »Vi får først et almindeligt år i 2020«

Selskabet har udarbejdet et skema, der angiver, nøjagtig hvor hver enkelt ulykke har fundet sted.

8 ulykker med venstresvingende køretøjer

Politiet har optaget rapporter om samtlige 21 ulykker, og det er på den baggrund, at letbane-selskabet så entydigt kan give modparten skylden for dem alle.

14 gange er togene stødt sammen med biler eller lastbiler, mens de fem gange er kørt ind i fodgængere og to gange i cyklister.

Læs også: Letbanetog er kollideret med personbil

Den mest udbredte type af ulykker er, når køretøjer svinger til venstre ind over letbanens spor midt på vejen og overser et tog. Det er sket otte gange.

Samtlige 21 ulykker er i øvrigt sket inde i selve Aarhus på den strækning, der åbnede først, nemlig mellem den centrale del af byen og Skejby i nord. Der er altså ikke registreret ulykker på strækningen til Odder, hvor letbanen kører som traditionel jernbane på signaler.

Læs også: Letbanen Odder - Aarhus er klar til afgang

Letbaneselskab: Vi har færre ulykker end Bergen

Letbane-selskabet sammenligner antallet af ulykker med bybanen i Bergen, fordi den ifølge svaret fra transportministeren benytter samme type tog som i Aarhus. I Bergen var der 58 ulykker de første 30 måneder, hvilket Aarhus-selskabet oversætter til en cirka dobbelt så høj ulykkesfrekvens.

Aarhus Letbane henviser til en kampagne, som den gennemførte under sloganet 'Pas på letbanen - den er ny i trafikken' under testkørslerne i sommeren 2017. Her var formålet at gøre de øvrige trafikanter opmærksomme på togene.

Nu har letbaneselskabet været med til at nedsætte en arbejdsgruppe for at reducere risikoen for ulykker. I den deltager bl.a. kommunen, Vejdirektoratet og operatøren af Danmarks første letbane, Keolis. Gruppen får særligt fokus på at undgå ulykker med venstresvingende køretøjer.

Læs også: Letbaneåbning til Grenaa forsinket ... igen igen igen

Der er også letbaner på vej i Odense og på Ring 3 i Københavns forstæder.

Emner : Letbane
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

En letbane der er blandet med anden trafik vil give ulykker. Hvis ikke man havde bygget letbanen, så ville der ingen ulykker have været. Skylden er alene politikernes.
Havde man oprettet togbane der er adskilt fra andre trafikanter, ville der ingen (få) ulykker have været. Men det var for dyrt.

Det bliver spændende at se hvor mange ulykker letbanen bliver impliceret i på ring 3 omkring København, når den er blevet bygget.

  • 12
  • 26

“21 ulykker på halvandet år: Bilister overser letbanetog i Aarhus“

Altså ligeså mange ulykker med Sporvognen i Aarhus som med samtlige busser i hele landet.

  • 11
  • 13

Det her handler om billisters manglende opmærksomhed på vejens udstyr og vejens forløb og det hjælper farver vist ikke så meget på.

"Når Letbanen afvikles i samfærdsel med biltrafikken, må hastigheden ikke overstige den aktuelle hastighed på vejen. Det vil sige, at hastigheden kan være mellem 15 km/t i gågader og 80 km/t på indfaldsveje. Typisk vil hastigheden være 50 km/t."

  • 4
  • 7

“En ny opgørelse over ulykkerne på Danmarks første letbane viser, at de øvrige trafikanter i alle tilfælde har overset togene”

WOW - så når alle andre skal vige for Sporvognen, når sporvognen kører på skinner og kan programmeres til den ikke tillader chaufføren at køre over for rødt så vil det i alle tilfælde være de andre trafikanters skyld? Ja det siger jo ligesom sig selv. Hvor ofte tager et tog lige et uforudsigeligt højresving på en lige bane? Hvor ofte kører en bil ind i et tog i en jernbaneoverskæring og det er togets skyld?

  • 12
  • 8

Hvad med at alle bilister der har været involveret i trafikulykker/uheld skal køre med et stort rødt advarselsskilt på taget af bilen. Noget i retning af køreskolebilers mærkning.

  • 17
  • 7

Er der ikke opsat lysregulering for venstresvingende? Her i Bruxelles er der masser af steder hvor letbanen eller sporvognen koerer i midten imellem vejbanerne. Men der er altid en venstresvingsbane med roed pil. Paa den maade er letbanen og (de svingende) biler aldrig i krydset paa samme tid. Det lyder maerkeligt hvis det ikke er lavet saadan i Aarhus.

Derudover er jeg enig i at billisterne skal se sig for. Hvor mange andre ullykker har de forudsaget i det samme tidsrum (paakoersel af andre traffikanter)

EDIT: Paa fotoet overst ser det unaegteligt ud til at der ikke er lavet en svingebane. Det er en oplagt designfejl.

  • 9
  • 1

Denne såkaldte "let-bane" har lært af "tung-banen," uanset hvad der sker, er det altid den andens skyld !

Men sagen er jo i al sin indlysende enkelthed: Uden denne "let-bane" i samme trache som anden trafik, var ingen af de 21 ulykker sket. Med 21 ulykker på 1½ år på grund af "let-banen" må konklussionen være, at den er et teknologsik fejlskud af dimensioner.

Jernhjul på jernskinner under tunge wagooner kan ikke bremse, og på skinner kan de slet ikke styre, og derfor er det "let-banen" der er problemet.

  • 9
  • 18

Ingen uheld med dødelig udgang. Ingen cyklistpåkørsler a'la højresvingende lastbil.

Nu indrapporteres småuheld jo ikke, så der kan sagtens have væretmasser af cykelpåkørsler.

Tog har jo den fordel, at alle uheld er modpartens skyld. Så hvis der kun er tale om materiel skade, er der jo ikke nogen ide i at involvere politiet. Her i København kommer politiet slet ikke ud hvis ikke der er sket større personskade.

  • 3
  • 13

Vi har ikke statistik over ulykker der ikke er sket, og ej heller statistik over forbrydelser der ikke er begået.
Men vi véd faktuelt, at øget trafik IKKE fører til flere ulykker, faktisk tværtimod, så kontrafaktiske spekulationer over hvilke ulykker "let-banens" passagerer på gummihjul kunne have medført er det vitterlige vås.

  • 5
  • 12

EDIT: Paa fotoet overst ser det unaegteligt ud til at der ikke er lavet en svingebane. Det er en oplagt designfejl.

Jeg er ret sikker på, at billedet viser krydset ved Nørrebrogade, Nørregade og Knudrisgade i Aarhus. Når du kommer fra nord via Nørregade (som vist på billedet) er venstresving ikke tilladt. Derfor er der naturligvis heller ikke en venstresvingsbane :-)
Se evt. følgende link til Google maps for pågældende kryds:
https://www.google.dk/maps/@56.1622192,10....

  • 11
  • 0

Jeg så Aarhus nye sporvogne i dag og undrede mig over, at de var så lidt synlige i trafikken. En god postkasserøde farve med stråstillede hvide fleksstreger/striber ville gør sporvognene langt mere synlige både i dagslys og i mørke.

  • 5
  • 3

I det pågældende kryds må man ikke dreje til venstre - så ingen designfejl. Der er tydeligt skiltet på stedet, men ikke desto mindre var der en som svingede til venstre og ramte letbanen i dette kryds

  • 15
  • 0

Få nu de letbaner væk fra veje og cykelstier og fortove.

De fleste er politiske prestigeprojekter aligevel.
Men det vil give mere plads til alle at banerne væk. Flere steder verden hænger eller kører de på en skinne over trafikken. Det vil være en meget bedre løsning.l

  • 8
  • 11

Sporvogne er hverdagskost i langt de fleste større byer uden for Danmark.
En sporvogn kan rumme og transportere op til 100 personer i en mundfuld, hvis bilisterne tog sporvognen ville den have god plads på vejene og by miljøet ville være meget bedre. Mange dør eller bliver syge af den udstødning bilerne sender ud i hovedet på de ansvarsløse mennesker der ellers færdes i byen.

  • 8
  • 8

Da letbanen var til forhandling i Folketinget i 2012-13 vr der forslag fremme om at letbanen qua sin størrelse, tyngde og at den kører på skinner skulle have ubetinget forkørselsret, og at alle andre trafikanter, der i sagens natur er mere fleksible, skulle have ubetinget vigepligt. Sådan er det i andre lande med letbaner, og hvor beslutnings-tagerne agerer en del mere kløgtig end her til lands. Men det afviste dav. trafikminister Henrik Dam Kristensen - han ville ikke genere bilisterne.
Resultatet var til at forudse, men så pessimistisk ville HDK ikke være - resultatet ses ovenfor.

  • 4
  • 4

Vores politikere har i deres visdom udtænkt at elbiler skal udstyres med en støjsender.
Det samme skal letbanerne selvfølgelig. Udstyr dem med en lyd af et gammelt løbsk dieselelektrisk lokomotiv.
/ironi

  • 1
  • 4
  • jo tættere trafik jo færre uheld pr. kørende enhed, og især færre mere alvorlige uheld. Statistikken over hvor uheld sker fortæller det.
    Og i grunden indlysende nok: I tæt trafik er opmærksomheden skærpet, så uden "let-bane" ville der være en ganske lille smule tættere normal vejtrafik, hvorfor påstanden om, at Aarhus "let-bane" med sine kunder skulle betyde færre uheld er noget vås.
    Nå, nu betyder denne "let-bane" jo ikke noget særligt i trafikmønsteret, idet den jo ikke kører fra ret mange menneskers afgangspunkt til deres ankomstpunkt, hvorfor det vel ret beset er noget nær verdens dyreste transportform pr. udført personkilometer. Ubegribeligt at de offentlige kasser mener at have råd til det, samtidig med at f.eks. uddannelsestaxameteret fortsat beskæres.
  • 2
  • 10

Gråt i gråt !

Hvad ned at male togvognene pang-røde ?

Den er da ellers noget mere synlig end den asfaltfarvede Audi der holder ved siden af. Når man kigger på billedet kunne man forledes til at tro det var et sort/hvid foto - altså lige bortset fra busserne. Der er edderman.. nogle kedelige farver der bliver valgt i dag.

Men - Er vi igen ude i noget "mig først" kultur. ("Jeg har travlt, så jeg smutter lige over - de andre må vente").

  • 7
  • 1

Jeg er ret sikker på, at billedet viser krydset ved Nørrebrogade, Nørregade og Knudrisgade i Aarhus. Når du kommer fra nord via Nørregade (som vist på billedet) er venstresving ikke tilladt. Derfor er der naturligvis heller ikke en venstresvingsbane :-)
Se evt. følgende link til Google maps for pågældende kryds:
https://www.google.dk/maps/@56.1622192,10....

Ja - det kan jeg se - det er ret tydeligt. Og jeg har også set nogle andre kryds hvor det er lavet på den "rigtige" måde for venstresving.

Jamen så peger pistolen jo på de andre traffikanter så vidt jeg kan se. Hvis man bøjer reglerne må man være forberedt på at få skrammer - anderledes er det ikke.

  • 6
  • 1

Der er klart brug for kollektiv transport så vi ikke spilder endnu mere tid på vejene. Men dedikerede spor på vejen, som alm køretøjer, brandbiler, busser, taxier, lastbiler osv. ikke kan benytte er ufleksible og optager dyrebar plads, som kunne være grønne områder i stedet.

Selvom det er dyrt, vil jeg hellere bo hvor transporten med tog foregå under jorden, i s-tog eller metro. Det larmer ikke om aftenen eller natten og optager ikke pladsen.

  • 3
  • 7

Endnu et succeskriterium opfyldt

Ud over at opfylde sit væsentligste succeskriterium, nemlig at indskrænke vejenes kapacitet for hjulbårne køretøjer, så lykkes det endda sporvognene at tage nogle af bilerne ud af spillet.

Da sporvognene hver kan dreje eller (stort set) bremse, er gevinsten sikret, hver gang en bil kommer i vejen.

  • 2
  • 12

Zip...
"jo tættere trafik jo færre uheld pr. kørende enhed, og især færre mere alvorlige uheld. Statistikken over hvor uheld sker fortæller det." Zip...

@bertel: Altså noget du selv har deduceret dig til. Flot. Men hvor er dine fakta?

  • 4
  • 1

Codan og Epinion har ifølge Ekstrabladet lavet en undersøgelse, der viser, at danske bilister ikke er så stærke i teori og køreevner, som de selv tror. Undersøgelsen viser også, at bilisterne tror de er meget bedre til at køre bil, end de reelt er.

Det viser tråden her vel også - at man har en trang til at skyde skylden på andre (i dette tilfælde letbanen), fordi man selv er et kvaj i trafikken.

70% af bilisternes opmærksomhed er inde i bilen - kun 30% udenfor.

Og hvis man som bilist (eller fodgænger/cyklist) kan overse så stort et skrummel som en letbane, hvad overser man så ellers? Burde diskussionen ikke mere handle om, at få fjernet de trafikanter, som faktisk ikke kan gebærde sig blandt andre? De er jo for fanden også (livs)farlige for alle andre.

Man kunne starte med - som kørelærerne i undersøgelsen også siger - at sende alle bilister til et obligatorisk brush-up hos en kørelærer hvert femte år, for lige at få pudset teori og praksis af.

  • 6
  • 2

Bilen skal til lovpligtigt syn hvert andet år efter de første fire år, det burde også gælde for bilisterne, de burde til ny køreprøve efter at de har fået og haft kørekort i 4 år og derefter hvert andet år.
Den politiske beslutning om at kørekortet er livsvarigt er dybt useriøst, tænk hvis flypiloter, skibsførere og lokomotivførere kunne køre, flyve, sejle uden meget jævnlige kurser og test, så ville gennemsnitslevealderen blive kraftigt sænket og behovet for nyuddannede blive uforholds mæssigt stort.

  • 5
  • 3

Du har sikkert helt ret, men det underbygger det jeg skriver vedrørende efteruddannelse. Hvis der er plads sætter bilisterne farten op med dertil hørende alvorligere ulykker.
Få nu gennemført den efteruddannelse, så kan vi også få sorteret de mange fra der ikke kan eller vil tage hensyn til andre når de sætter sig bag rettet i deres potensforlænger. Kvinder så vel som mænd.

  • 1
  • 4

Er svaret på de tunge “trafikelefanter” virkelig at opdrage og straffe de øvrige regelbrydende trafikanter? Måske ja fordi tolerancen for fejl er reduceret, men så er hele ideen med letbanen måske ikke så fed?

Hvad med cyklister og fodgængere?
Hvad er forskellen på letbanen til højresvingende lastbiler som begge ikke nødvendigvis bryder loven?

Hvad med intelligente robotkøretøjer, så vi får fjernet de tunge elefanter fra gaderne - både lastbiltog og andre. Med robotbiler behøver vi ikke længere de enorme transportkasser der ikke kan se og ikke kan reagere hurtigt nok.

Jeg håber at ring3 løsningen udnytter intelligens i løsningen, så bliver mere værd. Og jeg håber at tempoet kan øges, så den bliver et attraktivt alternativ til bil.

  • 2
  • 0

@Bertel: Nu begynder du at nærme dig noget: Du har blot fat i den forkerte kausalitet: Det er den reducerede hastighed som følge af mere trafik på samme areal som har betydning for særligt alvorsgraden - og dermed ulykkesstatistikken.

Fjerner kollektiv tafik personbiler fra vejen, viser forskningen at hastigheden øges - og det giver flere (alvorlige) uheld; det regnes faktisk med i de fleste c/b analyser af fx letbaner, metroer mv.

Din oprindelige påstand ..."Men vi véd faktuelt, at øget trafik IKKE fører til flere ulykker, faktisk tværtimod, ..." er derimod noget vås.

  • 2
  • 2

Jeg håber at ring3 løsningen udnytter intelligens i løsningen, så bliver mere værd. Og jeg håber at tempoet kan øges, så den bliver et attraktivt alternativ til bil.


Jeg har læst et sted, at toget udstyres med en del sikkerhedsudstyr hentet fra bilsektoren mhp. at assistere føreren, men måske var det noget for Ingeniøren at brygge en artikel sammen på.

De færreste er opmærksomme på at projektet langs ring 3 også indeholder en opdatering af vejarealet, så vejprofilen kommer op på de europæiske standarder: Den er en del stedder for smal.

Endelig har kritikerne fokuseret på, at den kun flytter få procenter af de nuværende bilister over i toget. Det er et forfejlet perspektiv, for tager den en god del af det trafikspring, som sker på ruten, bliver næsten alle stillet bedre.

  • 5
  • 0

Hvis det er en straf at være god til sit arbejde, har jeg helt misforstået hvorfor vi får en længerevarende uddannelse for at kunne kalde os ingeniører. Det kan man da bare sætte hvem som helst til. Uddannelse kan man ikke få for meget af, slet ikke hvis uddannelsen giver et bedre miljø og redder menneske liv.

  • 2
  • 0

Der er lys forude. Om 10 år er letbanen lukket og slukket og udråbt til arhundredets fejlinvestering.

  • 6
  • 10
  • se nu er der jo en vis sammenhøng imellem vejtrafikhastig og trafiktæthed, så: At fjerne/udtynde vejtrafikken med skinne-togtrafik vil at andet lige øge uheldsrisikoen. Så må De selv om De vil kalde årsagen øget hastighed eller mindre trængsel.
  • 2
  • 6

Jens Haugaard har hørt/læst at toget udstyres med en del sikkerhedsudstyr hentet fra bilsektoren mhp. at assistere føreren
At sikkerheden både den passive og aktive sikkerhed er langt højere på tog og letbane kan slet ikke debatteres, allene det at føreren er kendt af tjenestefordeleren på den enkelte enhed samt at toget/letmanetoget inden udkørsel hverdag bliver testet, både lys, lyd og bremser bliver afprøvet og på det nyeste matteriel, De sidste 30 år, sker der en automatisk nedskrivning af hastigheden hvis bremserne ikke opfylder de stillede krav.
Alle tog har en såkaldt dødmands knap der sikrer at føreren altid er vågen og opmærksom, denne blev en del af togets udrustning længe før bilen blev hvermands eje, før anden verdenskrig.
Skal bilerne leve op til letbane/tog standarden skal alle biler dagligt køre på en bremseprøvestand samt aktivt have testet lys og lyd, det er der vist ingen der kan leve op til.

  • 3
  • 1

Alt dette kunne undgås hvis letbanen kørte på søjler i 3 - 5 meters højde. Det kan man finde ud af i f. eks. Miami, USA.
Det samme problem vil opstå med den københavnske letbane, der åbenbart også skal køre i vejniveau for at kunne optage bilbaner. Galimatias?

  • 4
  • 7

Hvilke bilbane er det lige du mener letbanen kommer til at overtage, så Vidt jeg ved skal letbanen køre i eget trache på hele ring 3, lige som den gør i Aarhus. Det er kun i kryds at den er på kørebanen, og der har alle andre trafikanter rødt. Men hvis de insisterer på at køre over alligevel, ja sker der en ulykke.

  • 6
  • 3

Det samme problem vil opstå med den københavnske letbane, der åbenbart også skal køre i vejniveau for at kunne optage bilbaner. Galimatias?


Hint: Inden brok, så vær lige opmærksom på, at vejen udvides - faktisk så der både bliver længere svingbaner og så vejbredde kommer til at opfylde diverse eu-normer.
Imodsætning til hvad der sammen med alt muligt andet usandfærdig vrøvl blev påstået af x-cowi-ingeniøren fra Lyngby (samt et par andre fra LA, K og en lokalliste), bliver der ikke inddraget vognbaner på ring 3 [1]. Undtaget er dog et stykke af Klampenborgvej nord for Lyngby, som i øvrigt efter gammelt ønske lukkes for trafik:
Det ønske er beskrevet historisk her:
http://www.trafikdage.dk/td/papers/papers9...

[1] https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag...
Det har vel kostet os alle små 2-300 mio. kr.

  • 1
  • 1

@JH
i dit link står der
"Trafikantomkostninger" er det tab som samfundet lider, når trafikanter forsinkes i trafikken som følge af
indsnævrede kørebaner, nedsat hastighed, kødannelser m.v. En beregningsmodel (godkendt af Vejdirektoratet) af
trafikantomkostningerne i anlægsfasen viser, at de vil andrage 1- 2 milliarder kroner pr. år! Den samlede udgift for
samfundet ved anlæg af en letbane på Ring 3 vil derved andrage 15-22 milliarder kroner og ikke de 4 milliarder
kroner, der omtales ved Folketingets behandling af sagen."

Ud fra den form for beregning burde der aldrig ombygges på motorveje, efter at både M3 og køgebugtmotorvejen må samfundstabene have været astronomiske da folk har holdt i kæmpe køer. Mon ikke vi taler 4-5mia i tab hvert år. Dertil kommer at M3 er blevt totalt overfyldt efter at der nu kommer flere biler til og fra med køgebugt.
Jeg kører selv på ring 3 hver dag og oplever kun meget små problemer i forhold til dem jeg oplevede/oplever på M3

  • 2
  • 0

Jeg troede aldrig dette skulle komme over mig, men Københavneren er åbenbart mere intelligente - de har taget den kloge konsekvens og gravet deres "letbane" ned, og så kalder de den for "Metro" - genialt.

  • 2
  • 4

Skinnekalv

Da endemålet for letbaner er at nedlægge kørebaner for gummihjulbåren trafik, så spar investering og pløj asfalten op, på samme måde som de tyske "skinnekalve" ødelagde sinnelegemet bag sig under tilbagetrækningen vestpå.

Koranklodser må også været faldet i pris, grundet den store efterspørgsel, så i første omgang kan man jo bare blokere vejbanerne med dem.

  • 1
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten