I 2050 bliver din bøf dyrket i et laboratorium
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

I 2050 bliver din bøf dyrket i et laboratorium

Illustration: MI Grafik

Om cirka 30 år vil der leve over ni milliarder mennesker på Jorden. De skal alle have mad, og én ting er sikkert – selv om kød er menneskets foretrukne proteinkilde, er det en af de mest ineffektive måder, vi kan ernære os på.

Derfor er forskere gået i gang med at undersøge, om vi kan skaffe kød på en mere effektiv måde: ved at dyrke det i laboratorier i en såkaldt stamcellesuppe.

»Kunstigt kød er en nødvendighed, fordi vi bare må sande, at vi ikke holder op med at spise kød. Den voksende middelklasse i Indien og Kina har fået råd til kød, men landbrugsjorden er knap, så vi kan ikke leve op til den stigende efterspørgsel,« forklarer professor ved Maastricht Universitet Mark J. Post, der af mange betegnes som verdens førende forsker inden for kunstigt kød, og som for nylig deltog i en konference om emnet i København.

Muligt – men kiloprisen skal ned

Det var således ham, der 5. august 2013 præsenterede verdens første kunstige bøf lavet af stamceller: en hamburgerbøf til den nette sum af 1,9 millioner danske kroner.

Med det prisskilt får fremtidens slagter ikke langet mange bøffer over disken, så Mark J. Post og hans forskerhold arbejder intensivt på at få prisen ned i et realistisk leje.

Artiklen fortsætter under grafikken

Illustration: MI Grafik

»Sammen med verdens største producent af stamceller til medicinsk brug har vi regnet ud, at hvis vi opskalerer til tanke med 25.000 liter stamcellesuppe, så kan vi få presset prisen ned på 443 kr./kg, hvilket svarer til 68 kr. for en bøf til en hamburger,« siger Mark J. Post og tilføjer, at denne pris er udregnet uden at tage højde for, at teknologien har udviklet sig.

Hvornår vi ser kunstigt dyrket kød i køledisken, tør Mark J. Post ikke svare på, men han er overbevist om, at produktet vil være klar til markedet i løbet af de næste tre til fire år.

»Men du kommer ikke til at kunne købe bøffen nede hos den lokale købmand. Dertil vil prisen formentlig stadig være for høj. I stedet vil det være hos specielle grossister og restauranter,« fortæller han og tilføjer, at det i Vesten ikke er unormalt at betale over 100 kr. for en burger, hvorfor det kunstige kød på sin vis vil være konkurrencedygtigt her.

Fra stamcelle til bøf

Når der skal udvikles stamceller til produktion af kunstigt kød, tager forskerne i en såkaldt biopsi muskelvæv fra for eksempel en ko. Herefter isoleres myosatellitcellerne fra muskelvævet – de celler, der har evnen til at dele sig og udvikle sig til nye muskelceller.

Når cellerne er blevet isoleret i en petriskål, kommer de i en bioreaktor, hvor der bliver tilføjet en nærende væske med vitaminer, hormoner, sukker og aminosyrer. Bioreaktoren er indrettet med bittesmå ‘stilladser’, hvor cellerne finder fodfæste og begynder at fusionere og vokse, indtil de til sidst har udviklet sig til muskelceller, også kaldet myofibre. Hvis ikke stilladserne var i tanken, ville cellerne ‘drukne’ i cellesuppen.

»Det smarte ved de her celler er, at de er træningsnarkomaner. Og de kæmper om at være den stærkeste i klassen. Derfor går det relativt hurtigt med at dyrke cellerne i bioreaktoren,« siger Mark J. Post og tilføjer, at en biopsi er nok til at producere 10.000 kg kød.

For at øge proteinindholdet i de kunstige muskler tilføres elektricitet, og når musklerne har fået en tilpas størrelse, kan man putte dem i en kødhakker sammen med forskellige smagsstoffer, jern og vitaminer, og så har man hakket oksekød, næsten som man kender det fra køle­disken i supermarkedet.

Godt for klimaet

Hvor klimabelastende traditionel oksekødsproduktion egentlig er, har Ingeniørens såkaldte Scienta­rium tidligere givet et bud på. Udregningen lyder, at den samlede drivhusgasudledning fra produktionen af et kg kød udtrykt i CO2-ækvivalenter er i omegnen af 15-20 kg.

Udledningen stammer fra hele produktionskæden: For at producere foder til køerne skal markerne have kunstgødning, som er meget energikrævende at producere, hvorfor CO2-udledningen allerede starter her.

Så bruges der energi til forarbejdning af jord og transport af foder, der ligeledes bidrager til det negative regnskab. Dertil kommer, at der dannes lattergas i forbindelse med gødskning af markerne og håndtering af dyrenes gødning, og ikke mindste dannes der betydelige mængder methan i forbindelse med de drøvtyggende køers fordøjelsesproces.

»En traditionel hamburgerbøf er utrolig dyr, omend den ifølge prisskiltet er billig. En bøf på 100-125 gram koster ca. 3 kg foder, 2.000 liter vand og 10 kvadratmeter land. Med vores teknologi vil vi bruge omkring 90 procent mindre landbrugsjord til kødproduktion, vi kan spare 90 procent af vandforbruget og 60 procent af den energi, der bliver brugt til fremstillingen,« fortæller Mark J. Post, som ser en verden for sig uden husdyrhold i stor skala:

»Med omkring 30.000 eksemplarer af hver art ville vi have dyr nok til at kunne dyrke kød til verdens befolkning ved hjælp af stamceller. Så kan vi slagte resten og spare Jorden for en kæmpe klimabelastning,« slutter Mark J. Post.

Emner : Fødevarer
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I 2050 bliver din bøf dyrket i et laboratorium

... den bliver printet på en 3D foodprinter.

Men jeg er enig i, at det til den tid vil være håbløst umoderne at opdrætte dyr med det formål at slå dem ihjel og spise dem.

  • 4
  • 5

Én ting vil da helt sikker være tilfældet for mit vedkommende, jeg dyrker mit eget kød istedet så.
Ikke om det kommer til at ske jeg skal bukke mig for veganere, miljø aktivister og andre tossede individer :-)
Jeg har så sandelig og i sinde at fortætte med at nyde et glas ko-mælk tiltrods for alt den spektakel der har været på nettet, angående at det er unormalt.

  • 7
  • 8

Det er samme produkt man får. Bare produceret på en anden måde. Også f.eks. et glas mælk. Ligesom kød forskes der med æg, mælk osv.

Ud fra de ting du benævner, tror jeg ikke du får problemer..

  • 3
  • 4

"I 2050 bliver din bøf dyrket i et laboratorium" , står der i overskriften..
Det gør den så med garanti ikke, synes at det er en absurd tankegang og det kommer aldrig ind i mit køkken. Fødevare produktionen har behov for at blive mere naturlig, bæredygtig og økologisk, ikke endnumere kunstig, optimeret og forarbejdet.
Hvad med om man prøvede at gøre noget ved overbefolkning/befolkningstilvækst selvom at jeg godt ved at det er nemmere sagt end gjort, istedet for at komme op med alle mulige tåbeligheder som kunstigt kød og at vi skal spise insekter, tang og jeg ved ikke hvad...Nej tak, jeg spiser svin, kvæg og kylling med kartofler, pasta eller ris, basta...
Kunstigt kød... Jøsses...

  • 5
  • 5

Fødevare produktionen har behov for at blive mere naturlig, bæredygtig og økologisk, ikke endnumere kunstig, optimeret og forarbejdet.

Fødevareproduktion skal effektiviseres yderligere. "Naturlig" og "bæredygtig" er hule ord, når det koster så meget energi, tid og plads at dyrke svine og oksekød.

Det er heller ikke blot, at befolkningen vokser, men at den eksisterende befolkning ønsker at leve et bedre liv med bedre og mere mad.

Desuden kan der være noget positivt i, at det bliver i mindre og mindre grad nødvendigt at slå dyr ihjel, for at vi kan nyde god mad og skal bekymre os mindre om, om dyrerne nu lever et godt liv i kostaldene.

  • 6
  • 2

Det gør den så med garanti ikke, synes at det er en absurd tankegang og det kommer aldrig ind i mit køkken. Fødevare produktionen har behov for at blive mere naturlig, bæredygtig og økologisk, ikke endnumere kunstig, optimeret og forarbejdet.

Naturlig og bæredygtig er ikke nødvendigvis to ting der passer sammen.
Ligeledes er kunstig og bæredygtig ikke nødvendigvis modsætninger.
Med det dyrkede kød har vi f.eks. et "kunstigt" produkt der er langt mere bæredygtigt, selv om det er hverken "naturligt" eller økologisk.

Hvad med om man prøvede at gøre noget ved overbefolkning/befolkningstilvækst

Se det er til gengæld det helt centrale problem der skal løses. Hvordan får man Danmark og alle andre land til over en længere periode at reducere deres befolkningstal?

  • 2
  • 1

Det er lige så meget princippet i det, af samme grund jeg ikke køber halal slagtet kød, selvom det garanteret smager ens :-)

  • 3
  • 4

Se det er til gengæld det helt centrale problem der skal løses. Hvordan får man Danmark og alle andre land til over en længere periode at reducere deres befolkningstal?

Det gør man slet ikke. Den første politiker i noget demokratisk land som foreslår børnebegrænsning, er ikke politiker længere efter næste valg.

Den slags kan kun lade sig gøre i diktaturstater.

De fleste ved godt at der er for mange mennesker på jorden, men der er ingen som synes at det netop er dem selv der er for mange af...!

  • 1
  • 3

> Se det er til gengæld det helt centrale problem der skal løses. Hvordan får man Danmark og alle andre
> land til over en længere periode at reducere deres befolkningstal?

Det gør man slet ikke. Den første politiker i noget demokratisk land som foreslår børnebegrænsning, er ikke politiker længere efter næste valg.

Problemet med faldende befolkningstal er, at man derved har færre unge skatteydere til at financiere pensioner. Og det er vigtigt for en politiker at kunne love øgede pensioner for at opnå genvalg.
Man skulle ellers tro at øget produktivitet via automatisering løste det problem.

I mange lande indfører man endda incitamenter for at få folk til at få børn. Børnechecks m.m. Et første skridt kunne være at fjerne den slags incitamenter. Men så bliver man heller ikke valgt.
Japan går dog i den rigtige retning med faldende befolkningstal.

  • 4
  • 0

@ Jens Olesen
"Se det er til gengæld det helt centrale problem der skal løses. Hvordan får man Danmark og alle andre land til over en længere periode at reducere deres befolkningstal?".
Nu er det så ikke i Danmark at befolkningen stiger eksplosivt, hvis at det ikke var for indvandring var den faktisk svagt faldende.
Problemet i forhold til befolkningstilvækst findes primært i Afrika, Asien og mellemøsten og er for en stor dels vedkommende drevet af kulturelle og religiøse doktriner.. I Afrika/mellemøsten alene kommer befolkningen til at stige med ca 1 mia menesker over de næste 20 år, i øjeblikket stiger befolkningen der med 70-80 personer i sekundet, nogle mener endda at det er lavt sat.
Det er absurd i en region/ kontinent som ikke engang kan brødføde sig selv i dag og som i forvejen har så mange konflikter. Hvor skal alle de mennesker være ?, for det bliver ikke her hvis at du spørger mig og det er på alle måder en katastrofe. Både for dem selv, for for os, for resten af verden, for klimaet, for stabiliteten og for naturen...
Men det må man ikke sige for så er man en værre en...

  • 6
  • 1

@Jens Olesen
Ps.
Tror ikke på at et kunstigt substitut er bedre end den ægte vare, slet ikke når at det drejer sig om fødevare eller produktionen ag dem..

  • 1
  • 1

Hvad med om man prøvede at gøre noget ved overbefolkning/befolkningstilvækst selvom at jeg godt ved at det er nemmere sagt end gjort

Stort set er det kun i Afrika, syd for Sahara, der fødes flere børn end hvad der er nødvendig for at opretholde en stabil befolkning.
Andre steder, bl.a. i Østen, øges befolkningstallet fordi de ældre lever længere.
Der vil stigningen flade ud, som den også har gjort i Danmark og andre industrialiserede samfund.
https://upload.wikimedia.org/wikipedia/com...

  • 5
  • 0

Der vil stigningen flade ud, som den også har gjort i Danmark...

Det er for sent. Da min mor blev født under 2. verdenskrig var der 2,4 mia mennesker. Nu er der det tredobbelte. Flertallet af de nye er fattige og uvidende og hugger skov ned for at få til dagen og vejen. Det kan man ikke fortænke individet i at gøre, men det er ødelæggende på for alle på sigt.

Der er kun en vej frem og det er bæredygtigt landbrug. Laver man mad til otte mia mennesker får man otte mia mennesker. Laver man mad til 12 mia får man 12 mia. Til gengæld er der ikke længere plads til næsehorn og tigre.

Skal jeg vælge mellem en mio ekstra indere og fem tigre, vinder tigeren. Skal jeg vælge mellem fem ulve eller hundrede vestjyder vinder ulvene. Well, sidstnævnte scenarie er lidt søgt, for alle flygter fra vestjylland helt frivilligt og tilbage er kun gamle sure brokkehoveder, der stadig kan knytte næven over den smule udvikling der kunne være. Som fx vindmøller. Økolandbrug er jo kun for københavnerhippier.

  • 4
  • 3

Det er for sent

Hvad vil du så gøre ved det?

Laver man mad til otte mia mennesker får man otte mia mennesker. Laver man mad til 12 mia får man 12 mia

Så er det da underligt, befolkningstallet i Danmark og de vestlige lande ikke vokser eksplosivt!
- Her er det menneskene der vokser.

  • 4
  • 0

Verden som helhed bliver heldigvis et bedre sted, hver evig eneste dag, og det er der heldigvis mange statistikker der viser.
F.eks. denne 55 minutter seervenlige dokumentar der viser i hvor høj grad verden over de seneste 50 år har reduceret ekstrem fattigdom, og at FN har som realistisk mål helt at fjerne ekstrem fattigdom inden for de næste 15 år.

Fjernelse af ekstrem fattigdom, uddannelse og ligestilling er på vej frem af mange steder i verden, og det er den mest effektive kur mod at mennesker vælger at få mange børn.

  • 4
  • 2

Fjernelse af ekstrem fattigdom, uddannelse og ligestilling er på vej frem af mange steder i verden, og det er den mest effektive kur mod at mennesker vælger at få mange børn.

Nu har du ikke noget link til "denne 55 minutter seervenlige dokumentar" men mon ikke det er Hans Rosling du vil henvise til.

Rosling siger mange fornuftige ting men er totalt blind på ressourcer. Rosling er statistiker (som Lomborg) og har ingen forståelse for ressourcebalancer. Man skal ikke overlade et ingeniørjob til en matematiker. Han fortår fx ikke problemet med fosfor.

Rosling er (var) også komplet ligeglad med biotroper og for ham var en tiger bare en kat i zoo.

  • 3
  • 2

Det er altså slut med at klappe koen og grisen eller hønen. Men hvorfor stoppe med dyrene. Er det ikke frygtelig uøkonomisk at dyrke korn og hvidkål på marker ude i naturen, hvor de kan blive udsat for en masse unaturlige ting.

  • 1
  • 2

Diskutere vi belastingen ( drivhusgas) af oksekød på det rette grundlag ?
Drøvtyggere kør og får producere methan ( 25 gange kraftigere drivhusgas end co2) når de æder .
MEN i følge Noahs hjemmeside nedbrydes methan til co2 efter 8-12 år .
Vil det sige kødproduktion faktisk er væsentligt mindre drivhusgas belastende ( set over en ca 12 årig periode) end det fremgår af diskutioner både her og der ?

Min nysgerrighed er drevet af at det er vigtigt at vi diskutere ud fra fakta.

Noah - info om drivhusgaser : http://www.global-klima.org/Kap%202/s2_3c....
(Har forgæves forsøgt at få en præcis svar fra Noah)

  • 1
  • 0

Er ikke selv ingeniør, men bare en simpel landbrugsmedarbejder.
Arbejder til dagligt inden for forskning, i landbrug hovedsageligt Kvæg. Vi beskæftiger os bla med metanudledning, og den kan reduceres ( viser forsøg) men det skal selvfølgeligt ses i forhold til at hvis vi for en mindre produktiv ko ud af reduktionen, ( dårligere udnyttelse af foderet hos koen ) er det ikke så godt.
Der arbejdes også på om der er nogle køer som genetisk, udnytter foderet bedre ( fodereffektivitet) dermed mindre metan.
Det simple regnestykke er at en ko der giver 12000kg mælk ikke udleder 50% mere Metan end en ko der giver 8000kg mælk om året, så mindre Metan pr kg mælk.
Generelt, har vi mindre udledning af Metan pr enhed ( mælk, eller Kød) i de industrialiserede lande ( højre effektivitet )
En anden tanke kunne være, hvad hvis vi delte alt det, mad vi spiser for meget( 47% af danskerne er overvægtige), ud på andre mennesker. Andre lande hvor der er større problemer med overvægt, men lidt svært at praktisere ?

  • 0
  • 0

"Min" bøf bliver aldrig dyrket i et laboratorium. "De" dyrker en bøf i et laboratorium. Så må vi se om nogen gider at æde den.
At fremtiden udformes som et helvede hvor vi skal spise insekter og kunstigt kød, siger lidt om at videnskaben er styret af de forkerte.
Forstå dog at vi gider ikke æde jeres crap!

  • 2
  • 4

Forstå dog at vi gider ikke æde jeres crap!


Tal for dig selv!
Tænk lige på at der er over een milliarder af mennesker der ikke kunne drømme om at sætte tænderne i en bøf.
Og cirka lige så mange hvad angår grise.
Hvad man vil og ikke vil spise er næsten 100 % kulturelt/religiøst betinget.

I Norge hælder de sirup på kartoffelboller som er stegt i fedt.
Belgierne spiser de glædeligt deres pomfrits kolde og slatne.
Og i Danmark har de denne gule crem til pølser og pomfrits. Den hedder Remulade. Jeg kender en hel del der syndes den er decideret ulækker.
Jeg har været meget rundt i verden, og jeg har spist mange ting som jeg voksede op med at betragte som forkert og ulækker. Det inkludere blæksprutter, snegle, larver og kakerlakker.
Det har været meget interessante og lærerigt. Noget har jeg taget til mig, meget ikke. Og der er intet af det jeg har taget skade af.
Hvis der kom nogen og smed en "dyrket" bøf på min tallerkenen, så vil jeg med glæde sætte tænderne i den. Om jeg så kan lide den, det må tiden vise.

Prøv nu at se verdens mangfoldighed og mugligheder i et lidt bredere perspektiv.

  • 4
  • 0

Det gør man slet ikke. Den første politiker i noget demokratisk land som foreslår børnebegrænsning, er ikke politiker længere efter næste valg.

Den slags kan kun lade sig gøre i diktaturstater.


De fleste danskere har under 2 børn. Kun et fåtal vil stemme imod, hvis politikerne foreslår børnebegrænsning til f.eks. max 3 børn per familie.

Jeg syntes at videnskaben skal forsøge at finde ud af, hvad årsagen er til at vi dør. Måske kunne man få mange til at reducere antallet af børn af frivillighedens vej, hvis vi til gengæld kan tilbyde dem evigt liv. Et tilbud om evigt liv til alle par, der vælger at få max. 1 barn totalt i deres liv, og vil lade sig sterilisere, vil med stor sandsynlighed løse hele befolkningsproblemet. Måske er nok, at behandlingen der gør man ikke dør, samtidigt medfører impotens, er nok til at løse problemet. Skal man være sikker, skal behandlingen dog udføres, inden man får mere end et barn per familie.

  • 0
  • 1

@ Richard Foersom
Rigtigt, det var pr min, undskylder og det var det tal som nogle mente var lavt sat hvilket også passer med dine tal. Det var hvad jeg har læst flere steder og hørt på TV2 News
. Befolkningstigningen i Afrika er der dog ikke nogle helt nøjagtige tal på, da der ofte ikke bliver ført nøjagtige statistiker over det i Afrika.. Det samlede estimat på 1 mia ekstra menesker i Afrika og mellemøsten i løbet af 20 til 25 år er dog helt korrekt
Her er et par links, som godt nok indeholder lidt forskellige tal..
http://finans.dk/finans/politik/ECE7972087...
Citat
" Vi begynder med en rettelse. For næsten 25 år siden – den 10. februar 1991 – skrev Jyllands-Posten i en stort opsat artikel:
»En ny prognose fra Verdensbanken forudser, at Afrikas befolkning mere end firedobles inden 2100 – fra 650 mio. til 2,9 mia.«
Prognosen var forkert.
Meget forkert.
Nu regner FN med, at der vil være næsten 4,4 mia. afrikanere ved næste århundredeskifte – 1,5 mia. flere end anslået for 25 år siden."

http://www.denoffentlige.dk/jordens-befolk...

http://www.fyens.dk/erhverv/Fakta-Saa-mege...

http://politiken.dk/debat/analyse/art54524...
Citat
"I 1960 var der godt 3 milliarder mennesker på kloden. Så man kan roligt fastslå at kloden aldrig har oplevet noget lignende."

http://geotema.dk/data/databank/befolkning...
Osv osv..
Det er et alvorligt problem, uanset hvad de nøjagtige tal er, for befolkningen stiger meget hurtigt, primært i Afrika og mellemøsten uanset hvad man måtte mene om det..
Ps
I forhold til stignigen i 1990 som du refererer til et stigningen accelereret også mere end forventet..

  • 1
  • 1

Når du er færdig med at nedgøre afdøde Hans Rosling, kunne du så ikke forholde dig til det du citerer, Michael​?

Hans Rosling var en udmærket formidler af statistik. Men man skal dog ikke være blind for, at en statistisk fremskrivning kan være den værste måde at skaffe sig viden om fremtiden på overhovedet. Ikke at den altid er det. Men den kan være det.

Skal vi tage et hurtigt eksempel. De sidste 10 år har vi hvert år fordoblet fangsten af fisk fra bestanden af xxx-fisk. Tænk bare hvor mange xxx-fisk vi så kommer til at fange om 10 år? Yeah right. Nul. For bestanden er fisket til udryddelse allerede næste år.

Jeg har aldrig hørt Hans Rosling med så meget som et eneste ord nævne, hvor umådeligt ringe statistik kan være til at sige noget om fremtiden. Det er muligt at han gør det i bøger, men ikke i sine optimist hopla "shows".

Og så kommer det dælme også an på hvad man laver statistik over.
"Flere og flere mennesker på kloden lever længere og længere og bliver rigere og rigere". Jahhh, hurra.
Men du, jo længere de levere og jo rigere de bliver, jo flere ressourcer lægger de beslag på. Og vi deler altså kloden med en del skabninger der ikke er mennesker. Og som i hvert tilfælde i nogle folks optik, har lige så meget ret til at være her som os mennesker.
Hans Rosling kunne jo i stedet have lavet statistik over biodiversitet, biotopødelæggelse og bestandsstørrelser. Så havde det sgu været svært at få strikket sådan et "halløj-hvor-det-godt" show sammen.

Klart han var populær. Hvem vil ikke gerne have at vide, at "her går det godt, glem du bare dine bekymringer".

  • 2
  • 3

Man har i en del år kunnet fremstille kunstigt kød, normalt vha. sojabønner.
I USA kunne man få burgere med kunstigt kød indtil forbrugerne krævede oksekød!
Bortset fra det, så er der ligefrem en konkurrence mellem diverse professorer for at beregne husdyrenes aftryk på klimaet. Alle med fejl i beregningerne.
Husdyrene omdanner store arealer med uspiselige afgrøder til menneskeføde oma produkter, som vi anvender, mælk, skind, uld etc.
Husdyrene leverer gødningsstoffer til næste års afgrøder, men mange professorer mener tilsyneladende, at man kan dyrke afgrøder uden at planterne får tildelt føde?
Husdyrene giver mulighed for at drive vekseldrift. Med professorernes anbefalinger vil man få store problemer med sædskiftesygdomme.
Måske skulle man tage ved lære af Mao, der sendte universiteternes folk ud i marken?

  • 2
  • 3

Diskutere vi belastingen ( drivhusgas) af oksekød på det rette grundlag ?
Drøvtyggere kør og får producere methan ( 25 gange kraftigere drivhusgas end co2) når de æder .
MEN i følge Noahs hjemmeside nedbrydes methan til co2 efter 8-12 år .
Vil det sige kødproduktion faktisk er væsentligt mindre drivhusgas belastende ( set over en ca 12 årig periode) end det fremgår af diskutioner både her og der ?

Min nysgerrighed er drevet af at det er vigtigt at vi diskutere ud fra fakta.

Noah - info om drivhusgaser : http://www.global-klima.org/Kap%202/s2_3c....
(Har forgæves forsøgt at få en præcis svar fra Noah)

I seneste udgivelse fra IPCC fra 2013, er metan opjusteret til at være 34 gange kraftigere drivhusgas end CO2 over en 100-årig periode. Men set over en 20-årig periode, så er metan altså 86 gange så kraftig en drivhusgas. Det passer fint med at du skriver at metan bliver nedbrudt til CO2 i atmosfæren, og derfor altså mister drivhusgaspotens over tid.

Læs evt mere her: http://www.climatechange2013.org/images/re...

  • 0
  • 0

Det er så kun hakkebøf, hvilket i forvejen er er en form for biprodukt ved mælkeproduktion.
Mælkeproduktionen kan så selvfølgelig også ende i laboratoriet.

  • 0
  • 0