Fra 2027 skal amerikanske biler ikke kunne starte, hvis du har drukket

En avanceret teknologi skal kunne analysere sig frem til, om føreren af bilen er fuld, inden den kan starte. Illustration: Screenshot fra DADSS' YouTube kanal

Den amerikanske kongres arbejder på et større sammensurium af lovforslag om transport, der er en del af en enorm infrastrukturpakke fra Biden-administrationen, der bliver anslået til at løbe op i en billion dollars. Her foreslås det blandt andet, at nye biler produceret fra 2027 USA skal have et system indbygget, der automatisk genkender, om føreren er beruset eller ej. Lidt over 10.000 dødsfald i den amerikanske trafik sker som følge af spirituskørsel, og det vil den nye lov forsøge at reducere drastisk.

Men er det overhovedet plausibelt at implementere et sådant system?

Det tyder meget på. The Driver Alchohol Detection System for Safety (DADSS) er et forskningsprogram, der er støttet af Automotive Coalition for Trafic Safety (ACTS), hvor 17 af verdens største bilfabrikanter er repræsenteret, og National Highway Traffic Safety Administration (NHTSA). Det er måske ikke det mest mundrette navn, men det er alligevel et ganske lovende projekt. I starten af juni annoncerede de, at man er nået så langt med udviklingen af systemet, at det er klar til brug i kommercielle køretøjer senere i år. En version til private forbrugere er stadig under udvikling og forventes klar i 2024. Teknologien bliver open-source, men dog ikke gratis, og kan bruges på lige fod af alle bilfabrikanter, der ønsker at implementere teknologien i deres køretøjer.

Lovforslaget nævner ikke specifikt DADSS, men der står følgende: “For at forhindre alkoholrelaterede dødsfald i trafikken skal avanceret genkendelsesteknologi, der kan forebygge spirituskørsel, være standard i alle nye passagerbiler.”

Et åndedræt eller fingertryk

DADSS arbejder på to forskellige systemer. Det første indsamler chaufførens udånding i en sensor, hvor den måler koncentrationen af alkohol og carbondioxid. Teknologien er udviklet af det svenske firma SenseAir, og fidusen er, at ens ånde bliver oplyst af infrarøde lysstråler, hvorefter bølgelængderne hurtigt bliver analyseret. Da alkohol og carbondioxid absorberer infrarødt lys på forskellige bølgelængder, kan systemet skelne mellem de to og vurdere, om føreren er beruset. Det er endnu ikke fastslået, hvor sensoren skal sidde, men mulige løsninger er førerdøren eller ratstammen. En anden mulighed er at placere sensorer strategisk rundt i bilen, så systemet kan skelne førerens ånde fra sine medpassageres.

Det andet system er baseret på en touch sensor, der gør brug af spektroskopi til at måle alkoholkoncentrationen i fingerspidsens kapillærer. Et infrarødt lys gennemlyser vævet i fingeren, og en del af det lys bliver reflekteret tilbage til hudens overflade, som så opsamles af sensoren. Dette lys indeholder informationer om hudens unikke kemiske sammensætning, inklusiv koncentrationen af alkohol. Sensoren kan placeres et naturligt sted for chaufføren - det kunne være bilens start knap.

Der arbejdes også på, at bilen automatisk kan genkende, om det er chaufføren eller en passager, der bruger touchfunktionen. Det gøres ved at putte sensorer i førersædet, som skal være aktiveret, før touchmuligheden kan bruges aktivt.

I videoen bliver de to forskellige systemer forklaret uddybende.

Alkolås i Arriva busser

Der findes ikke noget lignende system i Danmark. Volvo annoncerede som den første bilfabrikant i 2019, at man ville implementere en ny teknologi i løbet af 2020, der skulle opdage, hvis føreren af bilen var beruset. Den teknologi skulle dog først blive aktiv, når bilen allerede var tændt, så det var ikke en decideret startblokering. Det lader dog ikke til, at teknologien er blevet indført i bilerne endnu, og Volvo har ikke meldt noget nyt ud om teknologien.

Til gengæld har man i busselskabet Arriva herhjemme i Danmark installeret en alkolås i mindst halvdelen af deres busser, hvor chaufføren skal puste i et alkometer, inden de sætter sig i førersædet og kører ud på deres rute. Det forhindrer dog ikke chaufføren i at drikke undervejs på turen, hvilket et system som DADSS ville gøre, da det kontinuerligt søger efter ethanol molekyler i chaufførens udånding.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det forhindrer dog ikke chaufføren i at drikke undervejs på turen, hvilket et system som DADSS ville gøre, da det kontinuerligt søger efter ethanol molekyler i chaufførens udånding.

Jeg er sikker på at et sådant system vil stoppe dem, der bliver fristet til at tage bilen hjem fra julefrokosten. Men det vil naturligvis ikke kunne stoppe ægte drankere som er villige til at finde ud af hvordan man omgår systemet. Man kunne eksempelvis flytte sensoren eller modificere sensoren så den giver falske signaler. Uanset hvordan de laver det, så vil nogen sælge "bokse" der kan installeres til at omgå det.

Hvis det kan laves nogenlunde pålideligt, så er jeg alligevel begejstret. Det eneste der kan bekymre vil være, at hvis systemet ikke fanger alt og folk begynder at antage, at så længe bilen vil starte, så er det ok at køre.

  • 14
  • 2

Menneskeheden har altid været yderst kreative når det kommer til indtagelsen af alcohol eller at undgå at blive snuppet. Der går næppe længe før man har helt med luft på dåse som man bruger til at snyde bilens sensore med, eller at man puster i en pose og presser luften ud af den når man skal hjem iselv om man har drukket. Eller hvad med en silikone nøglering med et falsk fingeraftryk som bilen er kodet til at genkende. Eller at man simpelt omgår sikkerheden ved at klippe ledningerne i bilen og omgå hele systemet. ( eller hiver relæet/sikring ud ) Det er ikke sikkert ovenstående virker og man har tænkt over sådan noget, men det er da et bud på kreative løsninger som folk prøver af som det første.

  • 3
  • 5

Menneskeheden har altid været yderst kreative når det kommer til indtagelsen af alcohol eller at undgå at blive snuppet. Der går næppe længe før man har helt med luft på dåse som man bruger til at snyde bilens sensore med, eller at man puster i en pose og presser luften ud af den når man skal hjem iselv om man har drukket. Eller hvad med en silikone nøglering med et falsk fingeraftryk som bilen er kodet til at genkende. Eller at man simpelt omgår sikkerheden ved at klippe ledningerne i bilen og omgå hele systemet. ( eller hiver relæet/sikring ud ) Det er ikke sikkert ovenstående virker og man har tænkt over sådan noget, men det er da et bud på kreative løsninger som folk prøver af som det første.

Det er da virkelig ikke et argument for ikke at indføre det! Låse kan dirkes op, men vi låser stadig vores hus osv osv. Og den der med at fjerne sikringer var vist noget kan kunne i forrige årtusinde.

Ingen systemer er 100% sikre - det burde enhver ingeniør vide :-) men det argumenterer ikke for ikke at lave et system eller en løsning. (som flyvemaskiner, trafiklys, færger, solcelleanlæg osv osv

Noget helt andet er om man synes det er en dårlig ide. Det er helt ok - vi lever indtil videre i et rimeligt frit land - men så skal man bruge de rette argumenter.

God dag til alle :-)

  • 25
  • 2

Mange steder i USA er barer placeret således at de kun kan køre dertil i egen bil, der er ingen fortov, cykkelstier, eller taxaer. Og det at gå langs en vej er meget mere supekt end spritkørsel, der går ikke længe inden politiet dukker op.

  • 14
  • 0

Det forhindrer dog ikke chaufføren i at drikke undervejs på turen, hvilket et system som DADSS ville gøre, da det kontinuerligt søger efter ethanol molekyler i chaufførens udånding.

Så havde den taxa jeg kørte hjem i i weekenden stoppet på vejen... Hvordan vil systemet adskille chaufførens udåndingsluft med luften fra passagerer?

  • 4
  • 0

Ved politiets razziaer fx omkring juletid og andre højsæsoner bliver der til tider rapporteret lige så mange narkopåvirkede bag rattet som spritbilister. Hvis folk ved, at der autotestes for det ene men ikke for det andet, så flytter misbruget sig måske blot (?) Jeg læste for nylig, at DK skulle have en af Europa-rekorderne mht. kokain-brug/indbygger. Hvad det gør ved dømmekraften i trafikken, kan man kun gisne om.

  • 4
  • 2

Det er et lovforslag, det er i USA, det bliver næppe til noget, indgreb i personlig frihed bla bla...10.000 alkoholrelaterede trafikdøde er ingenting for dem, de lever fint med 35.000 skuddræbte per år og det i et land hvor det i visse stater er meget nemmere at købe et skydevåben end at få lov til (ja netop, nogen stater gør hvad de kan for at gøre det endog meget besværligt at stemme) at stemme. Ingen tvivl om at alkoholcheck ved kørsel er relevant, det bør andre ting som besiddelse af kørekort og betalte afgifter også være, så lad os få et elektronisk system der kun lader folk med gyldigt kørekort, har betalt skatter og afgifter, forsikringer og som ikke er påvirket af alkohol eller euforiserende stoffer (dette overgår vist allerede alkohol) . Så sæt da endelig igang.

  • 10
  • 5

Jeg læste for nylig, at DK skulle have en af Europa-rekorderne mht. kokain-brug/indbygger. Hvad det gør ved dømmekraften i trafikken, kan man kun gisne om.

Jeg nøjes ikke med at gisne. Narkopåvirkede personer Har en nedsat dømmekraft, og bør selvfølgelig ikke sidde bag et rat. Vanvidsloven blev sat i værk for at forhindre vanvidskørsel, som typisk har baggrund i narkokørsel. Imidlertid rækker fantasien kun til at forestille sig at det drejer sig om hastigheden, og så vælger man kollektiv afstraffelse.

  • 8
  • 4

Vildt!

Jeg tager artiklen meget personligt, og tænker på tiden efter 2027 hvor det meste af USA bliver lagt ned hvis jeg har drukket. Det må påføre mig enorme sagsanlæg.

Jeg håber på at artiklens forfatter roder lidt i sit sprogbrug - og mente at amerikanske biler ikke skal kunne startes hvis føreren har drukket.

Ellers bliver det lidt trist for mig fremover..!

  • 14
  • 2

Uden at gå i detaljer, vil jeg påstå, at det vil være muligt at "snyde" alle former for sensorer. Den menneskelige opfindsomhed er stor, når man føler, at noget er vigtigt!!! Flere har nævnt nogle "gode" ideer! Og omvendt: En ædru chauffør må jo gerne køre med berusede passagerer, så systemet må heller ikke være for følsomt! - Så blir man sur!!!

  • 4
  • 0

Jeg læste for nylig, at DK skulle have en af Europa-rekorderne mht. kokain-brug/indbygger. Hvad det gør ved dømmekraften i trafikken, kan man kun gisne om.

Ikke desto mindre blev/bliver den kunstige udgave "amphetamine" givet til jager piloter, når de skulle/skal på længere missioner, dette helt tilbage fra 2. verdenskrig

https://en.wikipedia.org/wiki/History_and_...

Men mon ikke at dosering til piloterne er under kontrollede forhold, sammenlignet med det der forgår på et discoteks/folketingets toiletter? https://www.berlingske.dk/samfund/kokainmi...

  • 4
  • 2

Hvorfor ikke ha en sensor i kroppen som hele tiden overvåker om en er beruset eller påvirket av narkotika? Den kan rapportere kontinuerlig til ansvarlige myndigheter når verdier overskrides. Hvert menneske kunne også få påsydd et kamera som ved hjelp av mønstergjenkjenning kan oppdage om en gjør noe galt. For spesielle mennseker (og mennsker en ikke liker) bør en til enhver tid se hva de foretar "live" (politi eller etterretning). På denne måten kunne en eliminere enhver kriminell adferd (fremstående politikere, økonomisk elite og andre viktige personer må naturligvis unntas for krav om overvåking). Det er klart at når en har teknologi til det og den er billig nok, bør den brukes maksimalt i samfunnet for å oppnå ønsket adferd. Vårt alles store forbilde Kina har allerede ansiktsgjenkjenningsystemer spredd ut over hele landet og kan derved følge opp hvert enkelt menneske på offentlige steder og lokaliteter se har kontroll over.

Sensorer i biler for å oppdage om fører i bil er beruset, er naturligvis et stort fremskritt, men er for meg meget primitivt og alt for lite omfattende.

Om mennesker som blir kontinuerlig overvåket kan oppfatte det som traumatisk slik at deres livsglede blir vesentlig forringet, så betyr det ingenting i forhold til at en får kontroll med dem. I utgangangspunktet bør man ikke stole på et eneste menneske. Som vi vet kan ethvert menneske bli en morder.

Det er i lys av overstående tanker, at en snarest mulig bør innføre mest mulig omfattende overvåkingssystemer (bare de er billige nok). En må også huske at bilindustrien vil tape masse omsetning ved overgangen til elbiler. Krav om obligatorisk system for alkohol/narkotikaovervåking av fører og etter hvert passajerer, kan være et lite plaster på såret!

Se opp for at ironi og sarkasme kan forekomme i dette innlegget.

  • 8
  • 1

Ikke desto mindre blev/bliver den kunstige udgave "amphetamine" givet til jager piloter, når de skulle/skal på længere missioner, dette helt tilbage fra 2. verdenskrig

Meget mere udbredt end det - og almindeligt i Tyskland allerede før krigen. På at google "Pervitin".

Den 17. april 1940 blev der udstedt et dekret, der gjorde Pervitin til en fast bestanddel i en værnemagtssoldats oppakning. Pervitin er sådan set det samme som crystal meth i dag.

Den tyske blitz-krieg blev i stor udstrækning gennemført på stoffer. Mindre behov for søvn, mindre sultfølelse, større koncentrationsevne og øget aggresitvitet kan være nyttige egenskaber for soldater i krig. Og så var stoffet billigt.

De tyske kvinder, der blev hjemme og passede både produktionen og børnene, blev såmænd også opfordret til at bruge Pervitin, så de kunne klare meget mere. Pervitin kunne fås i håndkøb allerede fra 1938. Det tredje Rige var en nation på speed.

"Hildebrand-praliner" var chokoladekonfekt med 14 milligram metamfetamin i hvert stykke, næsten det femdobbelte af en pille.

Den danske modstandsbevægelse brugte også amfetamin under aktioner. Engelske bombepiloter og engelsk infanteri. Helt op til Vietnam-krigen brugte amerikanske soldater forholdsvis uhæmmet løs af Dexedrin-tabletter.

Det er velkendt, at amerikanske kamppiloter i dag kan vælge at benytte sig af amfetamin-derivater. Danmark fravalgte (så vidt jeg ved) muligheden i forbindelse med udstationering af F-16 i Afghanistan, men det blev seriøst overvejet.

Det var først i 1963, at amfetamin i Danmark overhovedet kom under narkotikalovgivningen - før det kunne man få de såkaldte "ferietabletter", så man kunne køre lange stræk sydpå i bil uden at sove.

  • 9
  • 0

men hvis jeg ikke husker helt galt, drejede det sig dengang om, at piloterne inden turen indtog et medikament, der gjorde det muligt at 'sove på forskud'(?).

Gætter på det var melatonin. Der er folk der bruger det at kunne sove på "kommando" for at undgå jetlag. Melatonin er et sovehormon kroppen selv laver efter døgnrytme mm. Er nemt tilgængelig i USA bla

  • 2
  • 0

Det lyder dæleme upraktisk, og som en total mistillidserklæring til det store flertal.

Og Arrivas alkohollåse, det er da symbol politik der vil noget. Er der nogen som har data på hvor stort problemet med fulde busschauffører er?

  • 4
  • 2

På denne måten kunne en eliminere enhver kriminell adferd (fremstående politikere, økonomisk elite og andre viktige personer må naturligvis unntas for krav om overvåking). Det er klart at når en har teknologi til det og den er billig nok, bør den brukes maksimalt i samfunnet for å oppnå ønsket adferd. .... Se opp for at ironi og sarkasme kan forekomme i dette innlegget.

Ja, perspektiverne for den totalitære overvågningsstat er skræmmende. Om alternativet: 'fri tekno-leg' for det enkelte menneske/virksomhed/organisation er ekstremt meget bedre, er jeg ikke overbevist om. Det sidste ligner snarere et let kamufleret bande-vælde. Begge samfundsmodeller er fæle.

  • 2
  • 2

De tyske kvinder, der blev hjemme og passede både produktionen og børnene, blev såmænd også opfordret til at bruge Pervitin, så de kunne klare meget mere. Pervitin kunne fås i håndkøb allerede fra 1938. Det tredje Rige var en nation på speed.

Det samme var Danmark muligvis. Min mor var laborant lige efter krigen og kom hjem fra laboratoriet med ferietabletter.

Det var først i 1963, at amfetamin i Danmark overhovedet kom under narkotikalovgivningen - før det kunne man få de såkaldte "ferietabletter", så man kunne køre lange stræk sydpå i bil uden at sove.

Hvorefter danske kvinder arrangerede ture syd for grænsen, hvor pillerne fortsat var nemme at få fat i. Min mormor og de øvrige kvinder på hendes vej talte om disse ture og ferietabletterne som var dette ret dagligdags og alment accepteret.

  • 3
  • 3

Om alternativet: 'fri tekno-leg' for det enkelte menneske/virksomhed/organisation er ekstremt meget bedre, er jeg ikke overbevist om. Det sidste ligner snarere et let kamufleret bande-vælde. Begge samfundsmodeller er fæle.

Jeg mener ikke man kan tale om fri teknoleg, når det altså er forbudt at køre i alkohol pårvirket tilstand.

jeg opfattede Ketill J's indlæg som et bredere skræmme-scenarium mht. overvågningsstaten, som jeg da deler. Men med den tilføjelse, at jeg ville forvente, at ret store andele af en befolkning vil misbruge teknologier hæmningsløst til egen fordel, hvis de tror de slipper godt fra det. Statsdiktaturer og folkediktaturer er for mig lige skræmmende.

  • 1
  • 4

jeg opfattede Ketill J's indlæg som et bredere skræmme-scenarium mht. overvågningsstaten, som jeg da deler.

Helt riktig! Men fra ironi og sarkasme til alvor! Det virker i dag som at den eneste begrensningen for overvåkning , har vært kostnader. Hver dag må jeg velge mellom å lese en artikkel eller tillate artikkeleieer å overvåke meg. Jeg velger naturligvis å si ja da jeg har ingen informasjon om i hvilken grad jeg vil bli overvåket. Og å si nei til den ene og ja til den andre blir meningsløst. Operativsystemet enten det er en pc eller en mobiltelefon tilbyr omfattende verktøy for overvåking, rapportering om hvilke nettsteder jeg er på, hvor jeg befinner meg til enhver tid (via GPS), det kan tas bilde av meg (operativsystemet styrer kamera begg veier på mobil). Google og andre har min kontaktliste og vet nøyaktig hvem, hvor og når jeg komminiserer med mennesker rundt meg. Google og andre tjener enorme beløp på å selge informasdjon om meg og alle andre mennesker (opp til millarder av mennesker).

Vi må ta tilbake kontrollen over oss selv og slutte å prostituere oss selv for å motta ytelser. Det vil være mye bedre at vi betaler for informasjon fra Interett. Vi gjør det i stor grad allerede, så det burde ikke være nødvendig at vi nedverdiger oss selv med å gi økonomiske giganter (og alle andre) tilgang på våre mest intme data. Altså må informasjon om oss selv som identiserer oss for alltid forbys å komme ut fra pc'er, nettbrett og mobiler.

Med hensyn til å hindre ruskjøring, så kan dette gjøres på en mye mer kontruktiv måte enn å innstallere/kreve automatiske systemer (som heller ikke er billige). I enkelte land har man ordninger der utsatte personer kan få støtte til et slikt system i sin bil (altså frivillig). Om en går et skritt videre så kan en forlange at et slikt system blir installert for å få/beholde førerkortet. En må også vurdere omfanget av et problem. I Norge dør mindre enn hundre mennesker årlig i trafikken og kanskje for 30 bilførere kan rus være en viktig årsak til dødsulykkene. Til sammenligning dør ca 100 mennesker av drukning, ca 400 aver overdose og ca 1500 av feilbehandling ved sykehus (for å ta noen årsaker til dødsulykker).

Heller ikke for profesjonelle (som buss og lastebilsjåfører, piloter) etc bør automatiserte systemer som hindrer bruk av kjøretøy, installeres. Kontroll bør det naturligvis være og det bør være alvorlige konsekvenser om tillit brytes. Erfaring viser at i det minste i Norden er rus et neglisjerbart problem i forbindelse med komersiell transport. Tillit er et nøkkelord. Alle må vises tillit så langt det går og å demonstrere at man ikke har denne tilliten fordi det er så billig å ikke stole på noen, er en dødslinje for en velferdsstat der alle er og forventes å være solidariske med hverandre og ha tillit til hverandre.

  • 2
  • 1

Som chaufør på taxa tager jeg lidt håndsprit på hænderne når jeg har rørt ved penge kort eller bagage, hvis op til syv kunder alle tager håndsprit kan der blive pænt mange alko molekyler i luften.

Da jeg i en kort periode kørte rutebus var der alkolås, på tilfældige tidspunkter under kørslen skulle der pustes i et mundstykke, nogle dage slet ikke og andre dage måske 5 gange på en vagt, hvis man ikke kan puste tilfredsstillende er der motorstop næste gang bussen holder stille.

Jeg oplevede ikke problemer, men andre chaufører oplyste at de efter et bolsje lige skulle tage en slurk vand fra vandflasken, den var meget sart.

  • 0
  • 0

Og Arrivas alkohollåse, det er da symbol politik der vil noget. Er der nogen som har data på hvor stort problemet med fulde busschauffører er?

Tror der er meget langt mellem chaufører med kundekontakt som møder ind med alko rester fra dagen før, der vil hurtigt komme en anmeldelse, er det en bus så kender vognmanden og selskabet ruten, så står der nok en ny medarbejder klar med et alkometer ved et af de næste stoppesteder, det indbyggede system er kun noget ekstra der kan snuppe de hardcore der kan drikke uden at det ses på dem.

  • 1
  • 0

Tror der er meget langt mellem chaufører med kundekontakt som møder ind med alko rester fra dagen før, der vil hurtigt komme en anmeldelse, er det en bus så kender vognmanden og selskabet ruten, så står der nok en ny medarbejder klar med et alkometer ved et af de næste stoppesteder, det indbyggede system er kun noget ekstra der kan snuppe de hardcore der kan drikke uden at det ses på dem.

Det er ganske unødvendig å beskjeftige seg med problemer som ikke finnes, og enda verre bruke masse penger på å løse dem! Jeg søkte på "ulykker i offentlig trasnsport pga rus". Det kom ikke opp en eneste referanse til ulykker knyttet til rus blant busssjåfører, piloter, skipspersonell etc (ikke en eneste slik ulykke er nevnt knyttet til offentlig/kollektiv transport) . Det er mye bedre (ut fra den reelle situasjonen uten ulykker) og vise disse arbeidstakergruppene tillit i utgangspunktet og i stedet som Benny Olsen skriver i #31 å ha stikkprøver og annen kontroll dimensjonert etter faktisk behov.

En må for all del ikke møte mennersker med mistillit på et grunnlag som ikke finnes. Dette gjelder også for folk flest med hensyn til automatiserte systemer i biler med hensyn til rus og overholdelse av hastighetsgrenser etc.

Om automatiserte systemer kommer, står man over for to problemer 1) En får mengder av overtredelser uten saklig grunn til inngripen. Hvem skal man straffeforfølge? 2) Det vil være et stort antall mennesker som man ikke vil reagere over for (de blir unntatt), som fremtredene politikere, kongehuset, viktige personer i næringslivet, leger etc. Det blir altså ikke likhet for lovet og befolkningen blir inndelt i to sorteringer, A og B-mennesker.

Ulykker i trafikken kan motarbeides med positive tiltak. I Norge er dødsulykker i trafikken halvert i løpet av 12 år (95 på norske veier i 2020, inkludert fotgjengere, syklister og alle andre trafikkanter). Liknende utvikling har en sett i alle nordiske land.

  • 2
  • 3

Der var engang en færge, der sejlede til Norge, men den glemte vist at dreje ved Kullen :) https://pingvinnyt.dk/set-og-hort-pa-arkiv...

Mvh Bjørn

Takk for at du bekrefter det jeg skriver! 1) Du må gå 50 år tilbake for å finne en ulykke som skyldes rus hos profesjonelle fartøyførere 2) Ulykken medførte ingen personskader.

Om innlegget er ment ironisk så ok. Det er allikevel helt verdiløst. Om det er ment på alvor så er det dumt og ubehjelpelig. Om du hadde hatt en seriøst kommentar til referansen din, ville det ha hjulpet litt!

  • 2
  • 1

Lane assist, adaptive fartpiloter og automatiske nødbremser er allerede almindeligt forekommende sikkerhedsudstyr i mange biler i 2021.

I 2027 vil disse ting dels være viderudviklet og desuden være standardudstyr. De vil ikke eliminere ulykker, men de vil helt sikkert komme til at forhindre mange af de ulykker, der skyldes manglende eller for langsom reaktionsevne, hvadenten chaufføren er ædru eller ej. Vi burde se, at alkohol gradvist kommer til at betyde mindre og mindre for trafiksikkerheden.

Så måske kommer den amerikanske lov om alkolåse til at blive overhalet indenom af andre teknologier - og lovkrav om at anvende disse.

Den 100% "point to point" selvkørende bil ligger nok noget længere ude i fremtiden, men når den til sidst kommer må det vel være endemålet, at den lovligt kan benyttes af enhver ... også berusede, sovende, demente børn uden kørekort. Ligesom det er tilfældet med fx elevatorer.

  • 1
  • 4

Nemlig, så de egenskaber som Svend Frost håber på er ikke nødvendigvis efterspurgt af alle.

Jeg "håber" egentlig ikke på noget specielt, prøver blot at kigge ind i krystalkuglen. Det er jo et velkendt mønster at sikkerhedsudstyr i biler starter med at være add-ons og sidenhen bliver obligatoriske og lovbefalede. Det nye ved situationen er, at udviklingen er på vej fra relativt passive teknologier som deformationszoner, sikkerhedsseler, ABS-bremser og airbags og over til nye ting som aktivt kompenserer for menneskets kognitive begrænsninger. Når disse systemer bliver pålidelige og billige nok vil det politiske system erfaringsmæssigt gøre dem obligatoriske, uanset om de er "efterspurgte" eller ej - sikkerhedsargumentet bruges jo som trumf.

Kan man lide at køre bil kan man se dette som en trussel. Til gengæld åbner det muligheder for bilen som transportmiddel til nye grupper og nye situationer. Igen: Der kræves ikke kørekort eller ædruelighed for at køre med en elevator eller for at være passager i en bus.

  • 1
  • 0

Den 100% "point to point" selvkørende bil ligger nok noget længere ude i fremtiden,

Her taler vi vel blot om de"points" som ikke er ens.

Med "100% point to point selvkørende" mente jeg en bil som kan programmeres til at køre fra et sted til et andet helt uden chauffør. Alle personer - hvis der er nogen - i bilen er "passagerer", og ingen af dem har som sådan ansvar for kørslen.

Jeg tror dette først vil ske om mange år, og at der kommer mange teknologiske - og juridiske - mellemstadier undervejs.

  • 1
  • 0

Kan man lide at køre bil kan man se dette som en trussel. Til gengæld åbner det muligheder for bilen som transportmiddel

Jeg kan godt lide at køre bil og glæder mig 120% til at roboten kan overtage det kedelige med at skulle styre den .

Jeg har lige kørt mange tusinde kilometer i Europa, og jeg kommer aldrig til at savne at skulle styre en bil på en motorvej.

Jeg glæder mig ustyreligt til at endeligt at komme til at køre i bil.😁

Jeg kunne ligefrem finde på at tage job der krævede bil pendling, hvis det kan foregå full self driving.

  • 3
  • 3

De vil ikke eliminere ulykker, men de vil helt sikkert komme til at forhindre mange af de ulykker, der skyldes manglende eller for langsom reaktionsevne, hvadenten chaufføren er ædru eller ej. Vi burde se, at alkohol gradvist kommer til at betyde mindre og mindre for trafiksikkerheden.

Formodentligt vil disse teknologier betyde at førerne ser mere afslappet på både alkohol og søvn.

Så hver gang teknologien redder en ulykke, vil den menneskelige faktor måske skabe en ny ulykke.

Overordnet set vil det dog gå fremad, men der vil anvendes mere og mere indgribende tiltag for mindre og mindre marginaler.

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten