2021 ... 2024 ... 2022 ... Storstrømsbroen skal alligevel være klar om seks år

En ny aftale om den nye storstrømsbro sikrer, at den står klar i 2022. Broen skulle oprindeligt have stået klar i 2021, men blå blok valgte i forbindelse med efterårets finanslov at udskyde den til 2024.

Fredag indgik regeringen aftale med alle Folketingets partier undtagen Alternativet om at have broen klar i 2022.

Finansieringen af broen skal ske gennem den såkaldte 'Pulje for forbedringer af den kollektive trafik'. Ifølge en pressemeddelelse fra Finansministeriet vil pengene efter 2021 blive ført tilbage til puljen.

Læs også: Storstrømsbro på standby efter Femern-forsinkelse

»Jeg er meget tilfreds med, at vi har fået en bred politisk aftale, som sikrer, at vi nu kommer i gang med at få etableret en ny storstrømsbro. Det vil være til stor gavn ikke mindst for borgere og virksomheder på Lolland-Falster,« siger finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) ifølge pressemeddelelsen.

Broen blev oprindelig udskudt som følge af, at Femernforbindelsen blev udskudt, hvorfor der ville være mindre behov for en ny jernbane med tilhørende bro de kommende år. Udskydelsen har imidlertid generet lokale virksomheder og politikere, der har efterlyst en ny bro over Storstrømmen.

Læs også: Derfor er det billigst at rive Storstrømsbroen ned

Borgmester i Guldborgsund Kommune John Brædder (Guldborgsundlisten) påpeger over for Business.dk, at broen blandt andet vil kunne skabe arbejdspladser og investeringer i området.

»Jeg er rigtig glad, for vi har efterhånden arbejdet på det her projekt i mange år. Broen kommer til at skabe vækst og bosætning, og vigtigst af alt har vi nu en slutdato for, hvornår den står klar,« siger han til Business.dk.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

En lav banedæmning med samme tracé som broen (+nogle små dæmninger) kunne skabe et "nedsænket badekar"; et 30m dybt el-lager med 1.000 MW i 5 timer, med en effektivitet på 70-80% : http://peecee.dk/upload/view/355422/full https://www.google.com/maps/d/viewer?msa=0... Det vil formentlig være billigere end at bygge en høj bro. Skibstrafik er der ikke meget af fordi østenden er så lavvandet.

Det kunne mildne Sjællands elproblemer på langt sigt, også efter nye kabler til Jylland og Sverige. Vi skal have mere grøn strøm, og det skaber større udsving mellem produktion og forbrug. Den danske løsningsplan er at bygge flere kabler til områder med højt CO2-udslip, som Polen og England : https://ing.dk/artikel/kabel-til-polen-ska...

Et el-lager skal sammenlignes med de 99% effektivitet Jylland udveksler med Norge, eller 80-90% for dyre batterier, og 50% for varmt sandlager. Lokale el-lagre har dog fordel af lokale el-handelspriser i køb og salg. Miljømæssigt er det kontroversielt fordi det omlægger lavvandet område til landbrug eller skov, modsat hvad Danmark gør i visse drænede områder. Desuden er der miljøzoner tæt på, men de kan undgås.

  • 4
  • 11
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten