2020-krav skal rette op på lavenergi-husenes blakkede ry
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

2020-krav skal rette op på lavenergi-husenes blakkede ry

Illustration: Steen Brogaard

De første generationer af lavenergihuse har vist sig at være mere skrøbelige, end både myndigheder og byggebranchen havde forventet. Det skal den nye Lavenergiklasse 2020 lave om på, lover direktøren for Erhvervs- og Byggestyrelsen, Finn Lauritzen.

»Vi har set en masse eksempler på, at energiforbruget i praksis ligger en del højere end beregnet. I absolutte tal er det ikke så meget, men procentuelt betyder det meget, fordi energiforbruget i lavenergihuse er så lavt.«

Siden begrebet lavenergiklasse kom ind i bygningsreglementet i 2006, er hundredvis af lavenergiboliger, -kontorer og -institutioner skudt op, men flere undersøgelser har påvist kuldeproblemer om vinteren, overophedningsproblemer om sommeren og for høje energiregninger.

Derfor skal Lavenergiklasse 2020 ikke blot skære endnu 25 procent af det tilladte energibehov for nybyggeri, men også sikre, at det faktiske energiforbrug kommer til at passe bedre med det beregnede - og at indeklimaproblemer bliver løst.

»Vi har brug for lavenergihuse, der er robuste over for såvel fejl i konstruktionen som brugeradfærd og fremtidige regelændringer,« siger Finn Lauritzen.

Slut med at sminke sig til lavenergi

Det lavere energiforbrug skal først og fremmest opnås ved at stramme kravene til klimaskærmens tæthed og varmetab samt via krav til en række komponenter som vinduer, døre, ventilationsanlæg og pumper.

Hidtil har den billigste måde at bygge et lavenergihus på været at plastre det til med solceller, men de skrappere klimaskærmskrav sætter en stopper for den praksis, fortæller Søren Dych-Madsen fra Det Økologiske Råd, som har været med til at udforme den nye klasse.

»De nye krav til klimaskærmen og vinduer forhindrer, at man kan bygge (energimæssigt, red.) dårlige bygninger i denne klasse. Man stiller de skrappe krav til bygningskroppen, fordi den skal stå længe, og fordi det ikke vil kunne betale sig at forbedre den senere.«

De første generationer af Lavenergiklasse 2020-huse vil dog have brug for VE-produktion for at kunne overholde kravene, og reglerne åbner nu for, at man kan indregne VE-produktion fra anlæg, som ikke ligger på egen matrikel, så et nyt boligområde f.eks. kan lave et fælles solcelleanlæg.

Overdimensionering er forsikring

Indeklimaproblemerne i lavenergihuse skal løses med krav til bedre beregninger, bedre ventilering og overdimensionerede varmeanlæg.

Nogle af de overophedningsproblemer, der har ramt lavenergihuse, skyldes nemlig, at ingeniørerne har brugt beregningsprogrammet Be06 - der er designet til at beregne bygningens energibehov - til at vurdere risikoen for overophedning og til at dimensionere varmeanlæg. Men programmet regner huset som ét volumen - ikke som et hus opdelt i rum. Derfor viser det hverken overophedning i sydvendte rum med store vinduer eller opvarmningsproblemer i de koldere nordvendte rum.

Derfor kræver de nye regler, at risikoen for overtemperaturer beregnes og dokumenteres for alle kritiske rum, og arkitekterne opfordres til at bruge meget mere solafskærmning.

Vinterproblemerne skal løses ved, at husene ikke længere må opvarmes med luft alene, fordi det har vist sig svært at styre ordentligt. Desuden skal det varmeproducerende anlæg overdimensioneres med en endnu ukendt faktor for at sikre, at anlægget til enhver tid kan levere nok varme.

Den sidste lavenergiklasse?

Prisen for at skære endnu 25 procent af energirammen har imidlertid været meget høj.

»Vi har nået grænsen for, hvad vi kan isolere os til uden at gøre byggeriet alt for dyrt. Efter det her er vi nødt til at gå nye veje for at hente CO2-besparelser,« siger Jonas Møller fra Dansk Byggeri, som har deltaget i udarbejdelsen af den nye lavenergiklasse.

Den gennemsnitlige pris for at spare et ton CO2 i 2020-klassen er 3.000 kr. og den højeste pris er 7.000-8.000 kr. Derfor mener Finn Lauritzen også, at det er svært at forestille sig, at der kan hentes flere store energibesparelser i byggeriet:

»Vi er gået rigtig langt med denne klasse, så fra nu af vil det være billigere at hente energibesparelser i andre sektorer,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Håber også at der i de nye regler stilles krav til akustikberegninger af boligens "kritiske" rum, således at der ikke bygges køkken/alrum eller stuer som er ulidelige at opholde sig i. Der er i dag krav til erhvervsbyggeri, men ikke boligbyggeri.
Hvad med elforbrug til fast belysning? Hvad nytter det at spare lidt energi ved at sætte små vinduer i nordvendte rum, hvorefter man for at anvende rummet tænder for flere hundrede watt halogenlamper.

  • 0
  • 0

"Nogle af de overophedningsproblemer, der har ramt lavenergihuse, skyldes nemlig, at ingeniørerne har brugt beregningsprogrammet Be06 - der er designet til at beregne bygningens energibehov - til at vurdere risikoen for overophedning og til at dimensionere varmeanlæg."

Jeg synes det kunne være interessant at vide, hvilket grundlag journalisten bygger denne påstand på. Jeg kender personligt ikke nogen ingeniører, som kunne finde på at bruge data fra Be06 eller Be10 som dimensioneringsgrundlag for et varmeanlæg. Der er ikke krav om, at disse beregninger skal udføres af en ingeniør, enhver kan sætte sig til tasterne og lave en beregning, også folk, som ikke nødvendigvis har den store tekniske indsigt, og derfor kan foranlediges til at tro, at man bare kan tage det samlede forbrug og dividere med arealet, så har man et varmetab pr. m2.

Mht. overophedning, så er det sådan, at man i Be** energimæssigt bliver belønnet for at orientere vinduerne mod syd, så længe man ikke, ifølge programmet, får overtemperatur. Det medfører netop, som beskrevet i artiklen, at sydvendte rum bliver uudholdelige at være i om sommeren. Det har vi (ingeniørstanden) ikke været opmærksomme nok på i lavenergiklassernes "ungdom", men det er min erfaring, at der nu er kommet fokus på problemet, og de fleste seriøse rådgivere er opmærksomme på de mulige problemer med overophedning.

  • 0
  • 0

det er lidt sjovt at et godt isoleret hus har problemer med overophedning, man skulle mene det også var godt til at holde varmen ude, man det har jo nok en del at gøre med grådigheden ved indstrålingsmulighederne

  • 0
  • 0

Andre aspekter
Hvad med elforbrug til fast belysning? Hvad nytter det at spare lidt energi ved at sætte små vinduer i nordvendte rum, hvorefter man for at anvende rummet tænder for flere hundrede watt halogenlamper.

Man kunne forhåbentligt ALDRIG finde på at bruge halogenlamper i et lavenergihus!
Det strider jo mod alt hvad huset står for at frådse sådan med energien til belysning.
Man kan naturligvis sagtens bruge samme type/ligende lamper. Men så skal der naturligvis LED-lyskilder i af rette kvalitet.
De er også langt nemmere at indbygge/påbygge. Da brandfaren er langt mindre grundet det lave forbrug. Og det faktum at de ikke må blive ret varme, for det er jo elektronik.

Dimensionering
Mht. overophedning, så er det sådan, at man i Be** energimæssigt bliver belønnet for at orientere vinduerne mod syd, så længe man ikke, ifølge programmet, får overtemperatur. Det medfører netop, som beskrevet i artiklen, at sydvendte rum bliver uudholdelige at være i om sommeren

Ja når man vender store vinduer mod syd. Så skal man sørge for at lave et tagudhæng/tagterasse eller anden fast afskærmning. Som sørger for at der ikke kommer ret meget direkte sol ind om sommeren, men masser om vinteren.
Den slags arkitektur kunne de finde ud af i oldtiden ( soltempler etc .), så mon ikke det stadig kan lade sig gøre.

  • 0
  • 0

Ja, i 2020 bliver det alt sammen godt igen. Sådan slubber vi konstant udfordringerne foran os af mangel på energi og engagement til at indføre forandringerne nu.

Også når det gælder fremtidens byggeri sidder vi i dette land med hænderne i skødet, bekvemt tilbagelænet i stolen. Ja, vi forsker og forsker og slår store politiske brød op om fjern fremtids virkelighed.

Men også når det gælder lavenerghuse, som burde have været standard for længst for alt byggeri i dette land, har vi lukket os selv inde i bedreviden.

Det lille land med det alt for høje energiforbrug lukker af overfor inspiration og viden fra verdenen omkring os, fordi det jo er os, der skal lære den ganske verden, hvordan man gøre tingene bedst. Har der været jordskælv på New Zealand er det naturligvis danske ingeniører og arkitekter, der skal bygge Christchurch op igen. Det står der i de danske aviser.

Hvorfor skal vi så vente i 9 år med at få en tidssvarende byggenorm, når vi er så dygtige? Kunne vi ikke bare begynde med det, som kaldes passiv-huse, når vore egne hidtidige forsøg med lavenergihuse ikke er gået ret meget bedre end med IC4 togene.

Der er i Tyskland og i Østrig bygget i tusindvis af passivhuse. Arkitekter, ingeniører og håndværkere kan dette fag, og de er ikke dyrere at bygge end konventionelle huse. Der er fastsatte normer og standarder for byggeri af passivhuse.

Det hedder passivhus, som ikke har radiatorer eller andre aktive former for opvarmning. Passivhuse har et så lavt varmeforbrug, at solvarmen gennem vinduerne, varmeafgivelse fra mennesker og husdyr, samt varmen fra køkkenmaskiner, computere, fjernsyn mv. er tilstrækkeligt til at sikre en behagelig opholdstemperatur.

Fire ting adskiller rent byggeteknisk et passivhus fra andre huse:
1) Isoleringen er mere effektiv og kraftigere
2) Vinduernes ( ikke bare rudernes) u-værdi er på 0,8 eller lavere
3) Passivhuse er tætte; varmen forsvinder ikke som følge af træk
4) Med effektiv, lydløs varmeveksling opvarmes frisk udeluft med luften, der ventileres bort fra huset. Det sikrer samtidig et godt indeklima.

Der er i Østrig og Tyskland en stor underleverandørsektor, der laver vinduer, varmegenvinding mv. specielt til passivhuse, som bliver certificeret af Passiv-Haus Institut i Darmstadt, når man opfylder normerne.

Selvfølgelig opfører i tusindvis af bygherrer i i nabolandene ikke lavenergihuse i det omfang, det sker, dersom der var problemer med den slags huse.

I Centraleuropa flytter folk ind i et passivhus, fordi de ønsker en højere komfort end i et almindeligt hus, der kan have det ti-dobbelte varmeforbrug. I delstaten Voralberg i Østrig er det tilmed blevet et statussymbol at bo i et passivhus inklusive hos familier, der har en baby, som beskyldes for at spolere regnestykket i et af de danske lavenergihuse.

Derfor denne gentagelse: Også når det gælder avancerede lavenergihuse, er Danmark desværre et u-land med al den uvidenhed og alle de fordomme, som det indebærer. Samtidig må det betegnes som en del af den ”danske syge”, når man ikke vil tage lære af erfaringerne fra lavenergibyggeri i udlandet.

Det land, som er rigtig meget bagefter, "gider" tilsyneladende ikke hente den nyeste viden ved at deltage i internationale konferencer. I 15 år har der været afholdt ”Passiv-Haus” konferencer med op til 1.500 deltagere i Østrig og Tyskland,men med meget få danske deltagere. Forklaringen herpå må være, at danskerne har udnævnt sig selv til at være foregangsland på stort set alle felter. Og indbildskhed spærrer for udsynet og evnen til at lære nyt.

Man arbejder i Danmark ikke systematisk med teknologioverførsel fra lande på felter, hvor de er dygtigere end os. Idag er passivhus-konceptet afprøvet og veldokumenteret. Dansk forskning vil ikke tilføre væsentlig ny viden.

Det er oplagt i en overgangsfase at inddrage ingeniører og arkitekter fra de lande, hvor det er daglig rutine at bygge avancerede lavenergihuse, der lever op til normerne for disse. Så kan vi hurtigt komme med på vognen. Venter vi til 2020 kan toget med stor sandsynlighed vise sig at være kørt.

  • 0
  • 0

Der er stor forskel på at indføre minimumskrav om at husene skal leve op til passivhus-standard eller 2020-standard.
Og at dem der vil gør det frivilligt, for at få en bedre og mere stabil boligøkonomi.

Jeg antager at passivhus-standard ikke er et krav i de lande du nævner.
Og ville gerne se tal for hvor stor en andel af nybyggeriet, lavenergi- og passivhuse har i de lande i forhold til os.

Desuden er jeg sikker på at der vil være flere der kaster sig ud i passivhus/passivplus/lavenergi 2020-byggeri. Længe inden 2020, så snart rammerne for sådan et byggeri kommer på plads i bygningsreglementet. Og det af samme årsager du nævner det sker i udlandet.

Det sagt, så skal vi naturligvis drage nytte af alle de erfaringer der er gjort rundt om i verden. Så vi kan ruste vores egen byggesektor til løfte opgaven.

  • 0
  • 0

Det hedder passivhus, som ikke har radiatorer eller andre aktive former for opvarmning. Passivhuse har et så lavt varmeforbrug, at solvarmen gennem vinduerne, varmeafgivelse fra mennesker og husdyr, samt varmen fra køkkenmaskiner, computere, fjernsyn mv. er tilstrækkeligt til at sikre en behagelig opholdstemperatur.

Der har i mange år været forsket og beskrevet meget om bygningers varmeforbrug - også i Danmark.
SBI lavede for snakrt 10 år siden f.eks. denne rapport.
http://www.fbbb.dk/Files/Filer/Projekter_P...

Men såvel i Danmark som i flere andre europæiske lande har flere bygninger været plaget af dårlig komfort.
Solvarme gennem vinduer fordeler sig f.eks. ikke jævnt til alle rum.
Badeværelser uden varmetilførsel er blevet utålelig kolde.
Krav om varmekomfort på klinkegulve.
osv.
I udstykningen med Komforthusene (www.komforthusene.dk) har det været umuligt at sælge mere end 2 huse, og flere huse har været voldsomt generet af overophedning.
Det er også en joke, at tro at passivhuse ikke koster mere at opføre i forhold til et traditionelt hus.
Isoleringsfabrikanterne sælger trods alt ikke isolering med "tilskud"

Varmeplan Danmark 2010 har i afsnit 7.4 et beregningseksempel der tydeligt viser, at det ikke altid er en samfundsmæssig god ide at stræbe mod lavere varmeforbrug - uanset etableringsomkostningerne.
http://www.ramboll.dk/~/media/Files/RDK/Do...

Der er i Danamark et langt større behov for at fokusere på huses CO2 aftryk end ensidigt fokusere på diverse suboptimeringer af enkelte ejendommes varmeforbrug.

  • 0
  • 0

Nu ved jeg ikke helt om det er sagligt at kommentere på passivhuse eller ej når det nu gælder om nye krav, der skal implementeres i BR på sigt. Men passivhuse har vel de samme problemer som andre med at der er varme og kolderum. Og de har dem vel i størregrad end andre, da passivhuse jo kun varmer med luft også de interne kilder. De fleste af disse er placeret i samme rum, hvorfor børneværelset mod nord oftest bliver koldt. og det kan godt være at Be** ikke bliver brugt til at dimensionere varme anlæg med. Men det at der bliver dimensioneret tættere på grænsen er med til at skabe problemer ikke mindst i passivhuse hvor man kun har "en varmekilde" ventilations anlægget, og det dimensioneres efter det samlede varmetab i huset. Hvilket jo også betyder at det kan have svært ved at levere nok varme i de kolderum mens det godt kan holde varmen i de andre. Har set eksempler på passivhus der havde en gennemsnits temperatur i et nordvendt værelse på 17 grader over en månede og der tror jeg da ikke jeg ville have mine børn til at opholde sig alt for meget.
EDIT: Jeg udtrykker mig nok negativt her men jeg er skam forkæmper for lavenergi men vi skal vel ikke glemme det vi har gjort gennem mange mange år, nemlig at vælge en større radiator end nødvendigt til hvert enkelt rum. Og efter den så er overdimensioneret vælger vi en endnu større fordi det ser dumt ud den kun fylder halvdelen af vinduet. Så mange radiatore i ældre huse er jo måske næsten overdimensioneret til det dobbelte.
Så kom den galle vidst op :D Så kan jeg kommentere stille og roligt igen :D

  • 0
  • 0

Det kan undre mig med disse historier man hører om folk der flygter om sommeren på grund af varme.
Kan de ikke åbne vinduerne? Eller ved de ikke hvordan ventilationen skal stilles om sommeren eller om vinteren?
Minder mig om en kommentar i en anden tråd, at de første 10% besparelser kan hentes ved blot at justere teknikken og få den til at køre som det var tænkt.
En ordentlig beskrivelse af teknikken og en ordentlig brugsvejledning, set fra kundens side, kunne nok hjælpe meget.
Det må være entreprenørens opgave at beskrive hvordan man får de enkelte elementer til at arbejde sammen fornuftigt. Det er jo ham der har sat det sammen.

  • 0
  • 0

(fortsættelse)

Eksemplet i TED-videoen er et hus, der har krævet 151 MWh at bygge, ca. halvdelen af hvad de ville have valgt hvis de ikke havde fokuseret på det totale energiforbrug. Væg-til-væg-tæpper, vinduer/døre og isolering gjorde åbenbart de store forskelle.

Detaljerne fra videoen siges at stå på bloggen på http://301monroe.com/

  • 0
  • 0

Jeg kender mange af passivhusprojekterne (og nogle af lavenergiprojekterne) ret godt og er grundlæggende enig i, at Be06 næppe er blevet brugt til dimensionering af varmeanlæg. Dermed ikke sagt, at varmeanlæg altid bliver dimensioneret ordentligt:

I enkelte projekter har man tilsyneladende ikke husket at dimensionere alle dele af varmeanlægget: Der skal ikke blot være nok varmeeffekt sammenlagt; det skal også kunne fordeles, og ved luftvarme har man måske glemt at isolere tilluftkanalerne, og så falder temperaturen mange grader på vej fra varmeflade til indblæsning. Varmen "forsvinder" naturligvis, men der kommer mindre frem til den enkelte indblæsning end man havde regnet med. Og den anden vej rundt: Luften kan måske bære varme nok ind i rummet, men den valgte varmepumpe kan ikke levere tilstrækkeligt.

Der har i nogle projekter nok også været for stor tillid til, hvor meget af den ekstra varme, der måtte tilføres i et badeværelse, fordeles til resten af huset.

Med hensyn til overtemperaturer har man muligvis nok været tilfreds, hvis Be06 har vist et "0", og p.t. er det en utilstrækkelig indikation, som i øvrigt nemt opnås med en optimistisk vurdering af brugerstyret udluftning, mens brugerstyret solafskærmning sjældent er tilstrækkeligt.

Bemærk i øvrigt at AAU's målinger fra projektet "Energiparcel" i Tilst viser, at der var lige så varmt (eller en anelse varmere) i 70'er-husene inden energirenoveringen, som der var i Komforthusene.

Nu er der mange rigtigt kloge debattører her på siden, men de enkelte projekterende er heller ikke dummere end som så: Mulige fejl og reelle problemer bliver normalt erkendt og formidlet, uden at det dog nødvendigvis foregår på forsiden af Ingeniøren.

Venlig hilsen Søren, Passivhus.dk

  • 0
  • 0

God pointe:

Kan de ikke åbne vinduerne? Eller ved de ikke hvordan ventilationen skal stilles om sommeren eller om vinteren?

Det er jo svært at vide, nøjagtigt hvordan husene er blevet "drevet", specielt sådan noget som brugerbetjent solafskærmning. Men yderligere synes mekanismerne heller ikke intuitive for hr. og fru Sofa: Hvorfor køre solafskærmningen ned om morgenen? Det er jo om eftermiddagen, når de kommer hjem, at der er for varmt.

Det må være entreprenørens opgave at beskrive hvordan man får de enkelte elementer til at arbejde sammen fornuftigt. Det er jo ham der har sat det sammen.

Ja! Der er for det første et meget stort tab af viden om projektet og dets funktion, når man går fra projekterende/udførende-organisation til almindelig drift. Det kan man delvist afhjælpe med skriftlige vejledninger OG møder: I Boligforeningen Ringgårdens 32 passivhuse har vi været med til at mødes med og informere beboerne og følge op, så det kom til at køre rigtigt godt (der har netop være etårsgennemgang).

Men for det andet (ikke specifikt vedr. ovennævnte projekt): Brugere er generelt ikke dødskrappe til at følge vejledningerne. Kører de afskærmningen ned? Sætter vinduerne på klem om natten? Skifter brugeren eller varmemester filtrene, eller får de lov at stoppe til? Så virker ventilation, luftvarme og eventuel fraluft/afkastluft-varmepumpe i hvert fald ikke. Det er OGSÅ en opgave for den, der har ansvaret for driften.

Venlig hilsen Søren, Passivhus.dk

  • 0
  • 0

Tak til Preben Maegaard for den nødvendige revselse: Vi forsker og forsker, bedreviden, Christchurch, den ”danske syge”, indbilskhed... Måtte folk forstå dig bedre end de forstod Sokrates!

Efter i 1997 at have arbejdet 4 måneder ved det unge Passivhaus Institut i Darmstadt troede jeg faktisk, at vi kunne nå at få passivhuskriterierne med i BR-S 98! Smiler (forsøger) ved tanken. I mellemtiden blev Ørestad bygget og nybyggeriet buldrede derudaf i 0'erne baseret på BR95 og BR-S98, som var et enkelt trin over BR82.

Uden at fortabe mig i detaljerne, så vil jeg fremhæve (hvad jeg ser som) humlen af PM's indlæg og supplere med egne kommentarer:

  1. Vi tror os så kloge, at vi ikke finder det umagen værd at kigge ud over grænserne: En tur til konference i Østrig eller Tyskland har de færreste strakt sig til, selv om det nok skulle lønne sig bare én gang.

Selv at deltage i Danmarks hidtil største konference (370 deltagere) om energieffektivt byggeri, Passivhus Norden, som vi arrangerede i oktober 2010, var for meget for mange, der kunne have haft glæde af det - "Vi kan jo ikke deltage i hvad som helst" hørte jeg fra en sådan kandidat (nej, netop derfor).

  1. Vi er gode til at fejre vores selverklærede dygtighed med flotte pressemeddelelser og slogans: "What if the architect was God" (oh my God...). "Danmarks nye centrum for energiteknologi skal ligge i Århus"(citat fra Børsen i maj om at Byggeteknisk Højskole skal flytte ned på havnen).

Det er fint med lidt optimisme, men det vokser nemt til totalt ufunderet storhedsvanvid. Jeg er bange for, at vi forblænder os selv. Det er noget med, at Danmark skal blive et rent "videnssamfund"; men også dét kræver almindeligt, kedeligt arbejde, ikke blot flashy markedsføring.

Der er også en tro på, at offentlige midler til netværk og clusters vil revolutionere verden. Jeg er skeptisk. Fik vi de samme midler fordelt som små indsprøjtninger i konkrete projekter på 1000-20000 m2 kunne det flytte afsindigt meget.

  1. "Dansk forskning vil ikke tilføre væsentlig ny viden": Det er så hårdt stillet op, men behovet for "udviklende" forskning føles ikke akut, når vi omsætter store og små superenergieffektive projekter i praksis og ser hvor dygtigt de bedste europæiske producenter udvikler.

SBI, Teknologisk, DTU Byg og AAU bidrager naturligvis til netværk, formidlingsprojekter, rapporter til EBST og branchen osv., men jeg snubler ikke over ordene, hvis skal beskrive de punkter, hvor de siden 1998 har gjort en afgørende forskel på viden om energieffektivitet i bygninger. Supplér gerne min viden.


Vi skal naturligvis tænke selv. Ikke kun i Danmark.

Men at et land på størrelse med Berlin sågar insisterer på at distancere sig fra passivhusudviklingen i Tyskland og hurtigløberne i Østrig, og at vi ikke bare RAGER til sig af erkendelser fra denne udvikling, synes ikke rigtigt velovervejet.

De 85 hidtidige deltagere på den 10-dages videreuddannelse Certificeret Passivhusdesigner, som vi nu for syvende gang udbyder sammen med Arkitektskolen Aarhus, har sammen med en række leverandører af energieffektive produkter og tjenesteydelser stiftet Dansk Passivhus Forum, som vedkender sig "arven", og hvor man deler erfaringer og kan finde sparring. Måtte dette i højere grad kendetegne alles indstilling fremover.

Venlig hilsen Søren, Passivhus.dk

  • og formand for Dansk Passivhusforum
  • 0
  • 0

Som salgafdeling i Danmark for den østrigske vinduesfabrik Internorm ( Europas største) har jeg på en konference i Østrig måttet erfare, at passivhuse i Østrig og Tyskland ikke er så attraktive længere. Dette skyldes mestendels den manglende frihed for beboerne at lufte ud efter behov.
Tendensen vil i den nærmeste fremtid gå tilbage til massivt byggeri, hvor varmen kan "opmagasineres" i væggene og der derfor er rigelig mulighed for udluftning uden at nedkøle rummene væsentligt. Udluftning af akut dårlig luft vil ved åbning af vinduer foregå væsentligt hurtigere og følelsen af indelukkethed forsvinder.
Et andet væsentligt punkt er, at familier har klaget over for kolde passivhuse ved tilbagevenden efter en weekend eller ferie i vinterhalvåret. Når ingen apparater eller kropsvarme kan opvarme husene vil der være brug for en varmekilde, der holder temperaturen konstant. Da både Østrig og Tyskland giver store tilskud til etablering af solceller er opvarmningsomkostningerne meget begrænset.
Danmark halter altid bagud, hvad energibesparelse i huse angår. Mener man det ikke alvorligt med energibesparelser og formindskelse af CO2-udslip? Skal det hele bare være billigt, billigt, billigt?

mvh
Klaus

  • 0
  • 0

Dette skyldes mestendels den manglende frihed for beboerne at lufte ud efter behov.
...
Et andet væsentligt punkt er, at familier har klaget over for kolde passivhuse ved tilbagevenden efter en weekend eller ferie i vinterhalvåret. Når ingen apparater eller kropsvarme kan opvarme husene vil der være brug for en varmekilde, der holder temperaturen konstant.

Det er noget vrøvl, at man ikke må lufte ud. Men ventilationen skulle gerne være dimensioneret, så det sjældent er nødvendigt.

Og jo, der er da altid brug for en varmekilde, og der er da også altid et varmeanlæg. "Hus uden varmeanlæg" er blot et slogan, som har ført til mange misforståelser. Kun hvis anlægget er for knapt dimensioneret, kan der være et problem. Uanset om det hedder BR10, klasse 2020 eller passivhus.

Venlig hilsen Søren Pedersen, Dansk Passivhus Forum

  • 0
  • 0

Det er noget vrøvl, at man ikke må lufte ud. Men ventilationen skulle gerne være dimensioneret, så det sjældent er nødvendigt.

Selvfølgelig MÅ man lufte ud, men der er ligesom lagt op til, at man ikke burde.

Dette og det store spørgsmål om et passivhus virkelig sparer på det samlede energiforbrug og den samlede CO2-reducering for samfundet gør tilsyneladende, at nybyggere ikke er villige til at ofre merprisen på et passivhus.

mvh.
Klaus

  • 0
  • 0

Hej.

Hvor har jeg set at der skulle være kommet en ny regel om at alle opholdsrum skal have mindst 15% vinduesareal (eller glasareal er det vel). Det var noget med at det var for at undgå rum mod nord, med små vinduer. I BR10 kan jeg kun finde at der står 10% (7% for ovenlys).

Er de 15% noget jeg har drømt, eller hvor har jeg det fra??

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten