menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Det var et godt år for vindmølleejerne i 2017. Efter et 2016, hvor vinden helt konkret løjede af og kun dækkede 38 procent af elforbruget, kom der i 2017 virkelig gang i møllerne. Hele 43 procent af danskernes elforbrug kom fra vindkraften, og det er endog mere end rekordåret i 2015, hvor vindkraften stod for 42 procent.
Samtidig kunne vindmøllejerne glæde sig over en højere afregningspris. Det fremgår af tal fra Danmarks Vindmølleforening. I 2017 var den gennemsnitlige pris for vindmøllestrøm 20,2 øre/kWh mod 18,7 øre/kWh i 2016. Sammenholdt med den gennemsnitlige markedspris på 22,9 øre/kWh betød det, at vindmøllerne var med til at trække elprisen nedad for forbrugerne.
Seniorøkonom Søren Klinge fra Danmarks Vindmølleforening siger i den forbindelse:
»Den stigende pris for vindmøllestrømmen er et udtryk for et bedre fungerende elmarked, hvor den danske vindenergi kan afsættes til højere priser.«
Det er dog ikke alt, der fungerer perfekt. Flere gange i løbet af året var vindmølleproduktionen skyld i negative elpriser. For eksempel juleaften, hvor et stormvejr i en enkelt time fik prisen til at falde til -37,3 øre/kWh. Det er en kombination af lavt forbrug og begrænsede eksportmuligheder, som skaber de negative priser. For eksempel var forbindelserne til Sverige stærkt begrænsede netop juleaftensdag.
For at undgå kraftigere negative priser har det været nødvendigt at stoppe et antal vindmøller. Forventningen til denne ene time baseret på vejrprognoserne var, at vindmøller skulle producere 4.200 MWh. Ved at stoppe et antal møller blev produktionen reduceret til 2.500 MWh. Det forklarer Søren Klinge:
»Den store forskel mellem forventningen til vindproduktion og den faktiske produktion viser, at de danske vindmøller i høj grad reagerede på elmarkedets prissignal, da man formåede at sænke produktionen næsten 1.700 MWh i forhold til forventningen. Dette sker ved, at udvalgte vindmøller stoppes,« siger han og opfordrer politikerne til at sænke afgifterne på el yderligere, så produktionen fra de danske vindmøller i øget grad kan anvendes til varmeproduktion og transport.
I 2017 blev der installeret 143 MW ny vindkraftkapacitet i Danmark, og siden 2015 er kapaciteten steget med i alt 674 MW.
Så mangler vi bare de sidste 90%
Det totale danske energiforbrug i 2015 svarer til 605.964 TJ, elforbruget til 110.517 TJ, dvs, 18%.
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statisti...
I 2017 er produktionen steget lidt og vindmøllerne andel ligeledes, så nu kommer rundt regnet 10 % af energien fra Vindmøller.
Det er så de lavest hængende frugter vi har plukket, og det er godt og sundt for klima og miljø.
Nu skal vi lidt længere op i træet og plukke de sværere frugter: transport og opvarmning og industriens forbrug.
Vi kan komme langt med besparelser og optimering af eksisterende teknologi, men der mangler stadig meget før vi bliver fosil og biomasse fri!
Både transport og opvarmning og industriens forbrug synes da oplagt til elektrificring. Bortset fra dele af skibs-og flytransport.
Iøvrigt er det vel ikke et decideret forkert regnestykke at sige, at fordi 10% af vores totale energerforbrug idag kommer fra el, så skal vi producere 10 gange mere for at dække hele energiforbruget fra el.
Man skal jo huske på, at for biltransport og opvarmning med varmepumpe så erstatter 1 kWh el jo cirka 3 kWh fossil energi.
"Sammenholdt med den gennemsnitlige markedspris på 22,9 øre/kWh betød det, at vindmøllerne var med til at trække elprisen nedad for forbrugerne."
Alt markedsprisen bliver trukket ned af vindmøller, betyder så ikke at prisen for borgerne bliver billigere, tværtimod. Det er da også noget nært en bindegal påstand, taget i betragtningen vi lever i landet med nogle af verdens højeste elpriser(med afgifterne, hvor udligningen for den nedadpressede elpris bliver indkasseret feks. i form af udbygget el-net til at kunne håndtere den svingende produktion, samt andre energikilder der skal understøttes ligeledes med vindmøllerne(grundet den fiktive lave el-markedspris der ikke svarer til de samlede produktionsomkostninger) for at stå klar til at producerer når vinden løjer af).
Vindmøllerne lavede en produktion, der svarede til 43% af det danske el-forbrug. Når man eksporterer og importerer til forskellige priser, er det ukorrekt at få det til at se ud som om vindmøllerne producerer udelukkende til hjemmemarkedet og der er en pris vi må betale for altid at have el i stikkontakterne, når det ikke blæser.
Vh Morgens Bülow, tidligere formand for Sammensluttede Danske Energiforbrugere
Hvorfor vil du gerne være biomassefri?
Der kom et "ikke" for meget med. Jeg håber at pointen var klar alligevel.
Hvis det drejer sig om affaldsbiomasse, så kan det måske nok være ok at anvende den til energi, hvis det ikke er muligt at finde en mere værdifuld anvendelse som råmateriale for bioplast eller ligende.
Men vi skulle nødigt derhen, at vi får mindre arealer med urørt natur (jeg mener ikke kulturlandskaber) pga. af areal beslaglagt til produktion af biomasse til energi.
Især ikke da der jo findes alternativer, som f.eks. vind og sol.
Huske også på at en bil kører omkring 100 gange længere på energien fra et givet areal, hvis det anvendes til solceller end hvis det anvendes til biomasse til produktion af biofuel.
Hej Jens
Jeg er helt enig i, at de løsninger du skriver er bedst på lang sigt og tror de helt automatisk kommer til at blive foretrukket pga. rentabiliteten (f.eks. er sol billigst i 45 af 50 amerikanske stater allerede og sol er billigere end olie i UAE).
I perioden indtil vi har fået omstillet samfundet (ca. 50-100 år antager jeg lidt konservativt), er det vel ok at bruge biomasse? Især hvis vi tænker os om ift. hvor vi får vores biomasse fra. F.eks. er vedmassen voksende på den nordlige halvkugle, så mon ikke vi godt kan bruge lidt af det som erstatning for kul/olie indtil elsamfundet er en realitet?
Hvis alt regnes med, så er andelen af vedvarende energi i vores samlede energiforbrug ca. 30% (jf. den rapport du henviste til). Så mangler vi kun 70% og ikke 90% :-).
M.v.h. Tore
Jeg er lidt sent ude, men er 100 % enig med Mogens Bülow, der korrigerer artiklens påstand:
"Sidste år dækkede vindkraften 43 procent af elforbruget."
Nej, det er produktionen, der svarede til 43 % af forbruget. I kraftig blæst eksporterer vi op imod halvdelen af produktionen, fordi vi ikke selv kan udnytte strømmen.
Vi er derfor nødt til at sælge op imod 1/3 af den samlede produktion, så den faktisk kun dækker ca. 30 % af forbruget. - Og det er fatisk en meget stor andel, når man ved, hvor svingende produktionen er!
Det er derfor besynderligt, hvorfor 10 læsere giver MB 10 negative point! - Det må være 10, der ikke ønsker at høre sandheden om vindmøllerne! Trist, når det er et teknisk fagblad!
Fuldstændig ligegyldigt Holger og det ved du også godt. Vi sælger og køber EL over landegrænser og det er der INTET forkert i.
Gør vi? Eller er det overskudsproduktionen fra den resterende elproduktion der eksporteres? Et det et generelt billede, eller en enkelt time?
I 2017 producerede vindmøllerne omkring 14,8 TWh, i den periode var det kun 0,2 TWh som vi ikke selv kunne bruge (bruttoforbrug i forhold til samlet vindproduktion)... Det svare til omkring 1,4% set over et år... Jeg vil naturligvis ikke udelukke at der er perioder med høj vindproduktion og lavt forbrug, men set hen over et år er det ikke alarmerende og vi skal vel ikke vurderer det ud fra enkelte timer?
Helt enig, der er intet i vejen med at handle med el på tværs af landegrænserne...
Raymond: Nej, jeg påstår IKKE, at det er forkert, at vi nærmer os 100 % afhængighed af importeret strøm i stille vejr? - Vore politikere skal blot vide det, så de og vi kan tage stilling til, om det er acceptabelt. - Personligt er jeg betænkelig, fordi især Sverige let kan løbe ind i perioder med elmangel. Og vil de så levere el, hver gang, vi mangler???
Michael: Du sætter "?" ved, om det er vindmøllestrøm, der eksporteres. - Både ja og nej!
Ja, fordi det er vindmøllerne, der leverer den fluktuerende effekt.
Men lidt mere nuanceret, fordi vi ofte - af reguleringsmæssige og økonomiske grunde - vælger at lade kraftværker køre nogle timer, hvor møllerne KUNNE tillade, at de skruer ned. Og så kan vi skændes til juleaften: - om det er vind eller gas/kul-strøm, vi eksporterer.
Derfor skriver jeg altid "ca. 1/3 eksporteres".
En tilsvarende usikkerhed er der for den importerede el fra Sverige: Jeg argumenterer, at vi især får strøm fra kernekraft, fordi de svenske kk ligger i Sydsverige, mens andre hævder, vi får strøm fra vandkraft, fordi de blot skruer op for effekten, når det ikke blæser i Danmark.
Så simpelt er det!!! (;-)
Det er rigtigt at vindmøllerne producerede 43% af vores forbrug, men man burde samtidig opgøre hvad de producerede relativt til hele den danske produktion.
Og så er der stadig problemet med import, eksport og transit og hvordan det skal medtages.
Medmindre det er decideret transit, så er det vi sælger og køber det samlede mix.
Ingen forbrugere kan bryste sig af at bruge mere af det ene eller det andet.
Når vindmøllerne producerer bruger jeg ligeså meget vindmølle-el som dem med elbiler og varmepumper.
100 % er faktisk ret meget :) hvor mange år er du der ude i fremtiden? Når Energinet ser i krystalkuglen, så forventer de omkring 50 % kapacitet på de termiske værker i 2040 (de fremskriver kun 20 år) og da det her fra 2018 er Energistyrelsen der laver grundlaget for Energinet's analyseforudsætninger, så må man da formode at i hvert fald politikkerne på øverste niveau ved lidt om hvad der foregår...
Ang. Sverige, så er de meget afhængige af at modtage energi fra Danmark, når de oplever perioder med elmangel. Så jeg tvivler meget på at de i de andre år vil brænde den bro...
Hvilket så er uden betydning... (og hvis du har set en standard produktionskurve for et decentralt kraftvarmeværk, vil du ikke påstå at det kun er vindmøller der leverer flukturerende)
Vindmøller kan og bliver også skruet ned, men det er kun i de få timer hvor der er negative elpriser at der ikke er en grund til at de producerer. Husk at når vi eksporterer el, så er der andre der importerer, vi vil jo nødig være skyld i at normænd, svenskere eller tyskere bliver nød til at sidde i mørke, hvis vores vindmøller kunne hjælpe dem med at klare produktionen... Desuden, når der er negative elpriser, så tjener vi stadig på at eksporterer, for ofte henter vi størstedelen af energien i Tyskland til endnu lavere pris... Vi kan godt blive enige om at det ikke kan betale sig (hverken miljømæssigt eller økonomisk) at lukke ned for kraftværksproduktionen i et par timer, pga. overproduktion, hvis de efter planen skal producerer igen efter de par timer... Og slet ikke i perioder med varmebehov... Men det hører heldigvis snart fortiden til...
Samtidig skal man huske at eksport ikke er noget negativt. Det gør at vi på andre tidspunkter kan importerer. At forsøge at gøre import og eksport til noget negativt for elmarked giver ingen mening. Vi består af for små elektriske øer, til at det giver mening at drive dem isoleret...
Fordi det lyder af meget? Eller fordi der er noget reelt i det? Det lyder mest som et forsøg på at nævne en løgn så mange gange at nogen tror på at der er noget rigtigt i den :) men det kan jeg ikke forestille mig er tilfældet...
Ja, det er et af problemerne i debatten :) vi Importerer atomkraftstrøm fra Sverige, vi importerer kulkraftstrøm fra Tyskland og vi eksporterer vindmøllestrøm :) ren propaganda, der ikke har hold i virkeligheden... Det værste er at der er nogen der tror på det og så kan de ikke forstå at vores gennemsnitsstrøm i stikkontakten ser helt anderledes ud... Det hjælper bare ikke i en reel energidebat at man forsøger at fordreje det reelle billede, at man forsøger at lave skræmmebilleder...
@Michael
Jeg tvivler på at politikerne ved det. Jeg tvivler sågar på at dele af ministerierne ved det.
Energinet burde vide det. Men de er så formodentlig også klar over, at de største elproducerende kraftsværksblokke i Vestdanmark er væk om 20 år. Sandsynligvis allerede om 5-8 år i Odense, Aalborg og Esbjerg .
Jeg synes Holger rejser en relevant debat vedr. forsyningssikkerhed. Vil vi være afhængig af udlandsforbindelser eller vil vi være “selvforsynende”.
Eksemplet med strømafbrydelser til Bornholm pga beskadiget søkabel kunne være et eksempel at inddrage
Min pointe er at nu har energistyrelsen overtaget arbejdet med at udfærdige analyseforudsætningerne fra Energinet. Energinet er ikke i tvivl om at kraftværker lukkes, det fremgår af deres analyseforudsætninger hver eneste år (som energistyrelsen nu har overtaget ansvaret for at udfærdige).
Når energistyrelsen ved at det forholder sig på denne måde, så formoder jeg at Energi- forsynings- og klimaministeriet også er informeret. Alt andet lige, så er det jo ikke nogle nationale hemmeligheder, det er fuldt tilgængelige rapporter... Dette gør at jeg formoder at alle de relevante politikere, der har ansvaret for energiområdet, har hørt om måden som vores elnet er forsynet. Det er heller ikke længe siden der kom en rapport fra Energinet ang. forsyningssikkerheden i ØstDanmark (Sjælland), hvor konklusionen var en forøget risiko for effektunderskud allerede fra 2025.
Ja, debatten er da relevant, men jeg syntes ikke den er speciel vigtig. Og ja, man kan da være modstander af at Danmark gør sig afhængig af vores nærmeste nabolande. Jeg ser det dog som en fordel frem for at være afhængig af Mellemøsten eller Rusland. Man kan også altid diskuterer hvad man vil betale for at være uafhængig af vores nabolande, hvor meget må det koste? I sidste ende ser jeg det ikke som et problem og jeg har tit spurgt hvad problemet er ved at vi handler med vores nabolande...
Hvad viser det eksempel? Hvis vi ser på fejlen i dag så forløbe den nogenlunde således: Der opstår en fejl, noget sikkerhedsudstyr svigter og noget andet overtager så et større område bliver spændingsløst.
Det samme vil være tilfældet med en fejl andre steder i vores elnet. Bornholm er så i en lidt speciel situation pga. deres begrænset muligheder for reserveforsyning. Men de har reservekraftværker, spændingen kommer igen og så kan man syntes at 4 timer er kort eller lang tid, men det tog også 4 timer tilbage i 2003 da Sjælland og Sydsverige gik i sort. https://da.wikipedia.org/wiki/Str%C3%B8maf...
Ser vi på en kabelfejl til Bornholm, så kan der gå 3-6 måneder før kablet er repareret og i den periode er der begrænsninger på VE-produktionen. Men alle kunder har spænding i den periode... Adskiller denne fejl sig fra vores øvrige produktionsenheder? Skal de også have reserveforbindelser i fremtiden? Der arbejdes på løsninger på Bornholm, således at VE-produktionen kan fortsætte på tros af manglende forbindelse til Sverige, men naturligvis kunne man også lave løsninger med andre forbindelser til Polen eller Sjælland...
@Michael
Jeg er for så vidt enig i dine øvrige betragtninger. Men mht reserveforsyning synes jeg, at gøre hele Danmark afhængig af udlandsforbindelser er forkert, og vil stille os reelt mere sårbare end Bornholm, der trods alt har 100% reserveforsyning.
Priser på forskellige Amerikanske 'kraftværkstyper' se https://www.eia.gov/analysis/studies/power...
Et gasturbinekraftværk koster 678 $ pr. kw kapacitet eller 4,4 mio. pr. Mw
Hvis det er for at have forsyningssikkerheden og kunne producerer i få timer om året, så kan de priser da ikke afskrække nogen.
Resten af landet har også 100 % reserveforsyning og endda mere end det... Vi kan klare at indtil flere af udlandsforbindelserne er nede, samtidig med at der er lukket for vindmøllerne, solceller og flere kraftværker...
Rapport om effektmangel i ØstDanmark:
https://energinet.dk/Om-nyheder/Nyheder/20...
Især betingelserne er vigtige at bide mærke i:
Og det er samtidig med effektmangel i enten Sverige eller Tyskland...
Jeg kan ikke forstå frygten for at vores nabolande ikke vil hjælpe os, hvis vi mangler el i Danmark... Er Norge, Sverige og Tyskland så ustabile nationer? I fremtiden kan vi også hente noget fra England og Holland, måske endda Polen...
Vi er ikke mere selvforsynet med Olie, men den kan vi da få fra Saudi-Arabien, måske en HVDC dertil vil gøre os mere trygge? Norge kan vi jo ikke regne med, så nok heller ikke USA :)
Det er vist en gradsforskel at være afhængig af kul/biomasse/olie/gas til elproduktion fra udlandet eller at være afhængig af udlandsforbindelser?
Se side 14 https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statisti...
indtil videre er der mere end rigelig kapacitet. 5,7 Gw centrale værker og 2,5 Gw sekundære og decentrale værker
Så vidt jeg kan se så var der i 2017 næsten alle produkitonerstimer fra møllerne et forbrug som kunne aftage strømmen fra møllerne ergo må strømmen være brugt i Danmark.
At mange kraftværker så producerede så deres strøm måtte ekspoteres til spot pris er en anden sag, men de kunne jo være lukket ned.
@Niels
Så Energinet har tjent gode penge ?
Det er det samme kørerrundtsystem som når der bygges et halmkraftværk i ODense med et stort tilskud og når så værket sættes i drift så sker det yderligere med tilskud til strømproduktionen som så afsættes til nettet om der er brug for strøm eller ej. Og nogle tjerner på det og det er selvsagt fjernvarmebrugerne i Odense men den samlede samfundsøkonomi er katastrofal!!!