2017 var rekordår for dansk vindenergi
Det var et godt år for vindmølleejerne i 2017. Efter et 2016, hvor vinden helt konkret løjede af og kun dækkede 38 procent af elforbruget, kom der i 2017 virkelig gang i møllerne. Hele 43 procent af danskernes elforbrug kom fra vindkraften, og det er endog mere end rekordåret i 2015, hvor vindkraften stod for 42 procent.
Samtidig kunne vindmøllejerne glæde sig over en højere afregningspris. Det fremgår af tal fra Danmarks Vindmølleforening. I 2017 var den gennemsnitlige pris for vindmøllestrøm 20,2 øre/kWh mod 18,7 øre/kWh i 2016. Sammenholdt med den gennemsnitlige markedspris på 22,9 øre/kWh betød det, at vindmøllerne var med til at trække elprisen nedad for forbrugerne.
Seniorøkonom Søren Klinge fra Danmarks Vindmølleforening siger i den forbindelse:
»Den stigende pris for vindmøllestrømmen er et udtryk for et bedre fungerende elmarked, hvor den danske vindenergi kan afsættes til højere priser.«
Begrænsninger skaber negative priser
Det er dog ikke alt, der fungerer perfekt. Flere gange i løbet af året var vindmølleproduktionen skyld i negative elpriser. For eksempel juleaften, hvor et stormvejr i en enkelt time fik prisen til at falde til -37,3 øre/kWh. Det er en kombination af lavt forbrug og begrænsede eksportmuligheder, som skaber de negative priser. For eksempel var forbindelserne til Sverige stærkt begrænsede netop juleaftensdag.
For at undgå kraftigere negative priser har det været nødvendigt at stoppe et antal vindmøller. Forventningen til denne ene time baseret på vejrprognoserne var, at vindmøller skulle producere 4.200 MWh. Ved at stoppe et antal møller blev produktionen reduceret til 2.500 MWh. Det forklarer Søren Klinge:
»Den store forskel mellem forventningen til vindproduktion og den faktiske produktion viser, at de danske vindmøller i høj grad reagerede på elmarkedets prissignal, da man formåede at sænke produktionen næsten 1.700 MWh i forhold til forventningen. Dette sker ved, at udvalgte vindmøller stoppes,« siger han og opfordrer politikerne til at sænke afgifterne på el yderligere, så produktionen fra de danske vindmøller i øget grad kan anvendes til varmeproduktion og transport.
I 2017 blev der installeret 143 MW ny vindkraftkapacitet i Danmark, og siden 2015 er kapaciteten steget med i alt 674 MW.
10% af Danmarks Energi
Så mangler vi bare de sidste 90%
Det totale danske energiforbrug i 2015 svarer til 605.964 TJ, elforbruget til 110.517 TJ, dvs, 18%.
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statisti...
I 2017 er produktionen steget lidt og vindmøllerne andel ligeledes, så nu kommer rundt regnet 10 % af energien fra Vindmøller.
Det er så de lavest hængende frugter vi har plukket, og det er godt og sundt for klima og miljø.
Nu skal vi lidt længere op i træet og plukke de sværere frugter: transport og opvarmning og industriens forbrug.
Vi kan komme langt med besparelser og optimering af eksisterende teknologi, men der mangler stadig meget før vi bliver fosil og biomasse fri!
Re: 10% af Danmarks Energi
Både transport og opvarmning og industriens forbrug synes da oplagt til elektrificring. Bortset fra dele af skibs-og flytransport.
Iøvrigt er det vel ikke et decideret forkert regnestykke at sige, at fordi 10% af vores totale energerforbrug idag kommer fra el, så skal vi producere 10 gange mere for at dække hele energiforbruget fra el.
Man skal jo huske på, at for biltransport og opvarmning med varmepumpe så erstatter 1 kWh el jo cirka 3 kWh fossil energi.
Sådan virker el-nettet og markedet ikke...
"Sammenholdt med den gennemsnitlige markedspris på 22,9 øre/kWh betød det, at vindmøllerne var med til at trække elprisen nedad for forbrugerne."
Alt markedsprisen bliver trukket ned af vindmøller, betyder så ikke at prisen for borgerne bliver billigere, tværtimod. Det er da også noget nært en bindegal påstand, taget i betragtningen vi lever i landet med nogle af verdens højeste elpriser(med afgifterne, hvor udligningen for den nedadpressede elpris bliver indkasseret feks. i form af udbygget el-net til at kunne håndtere den svingende produktion, samt andre energikilder der skal understøttes ligeledes med vindmøllerne(grundet den fiktive lave el-markedspris der ikke svarer til de samlede produktionsomkostninger) for at stå klar til at producerer når vinden løjer af).