2016 var det sikreste år i luftfartens historie
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

2016 var det sikreste år i luftfartens historie

Foto: Jens Breuer

Selvom der årligt opstår nye tragedier, som flypassagerer med gru kan mindes, når turbulensen er allerværst, så er civil luftfart en ekstremt sikker transportform. Og sidste år var det hidtil sikreste.

Med kun 2,1 omkomne per 10 millioner flyvninger i 2016, var frekvensen af dødsfald for luftfarten på verdensplan lavere end nogensinde før. Det viser Trafik, Bygge og Boligministeriets 'Sikkerhedsrapport for civil luftfart'.

I alt omkom 182 mennesker på verdensplan i syv fatale flyverhavarier, mens det totale antal havarier lå på 82. Tendensen for den gennemsnitlige frekvens af døde er nedadgående, men svinger gevaldigt fra år til år, da dødsfaldene hovedsageligt er fordelt på ekstremt sjældne episoder med mange omkomne hver. I 2014 for eksempel omkom 904 globalt i flystyrt kun året efter, at dødstallet var nede på rekordlave 173.

Tre store flystyrt stod for 175 af dødsfaldene sidste år. 62 døde i Rostov, Rusland efter piloten havde afbrudt landingen af en Boeing 737-800 på grund af manglende kontrol over flyet. Derudover var en motorfejl skyld i 42 dødsfald i en ATR 42 under indflyvning til Islamabad og i Egypten omkom 66 mennesker, da en Airbus 320 forsvandt fra radaren og styrtede ned i nærheden af Alexandria.

Havariraten lå i 2016 på 2,1 per million 'operationer', hvilket er 25 procent lavere end året forinden og ligeledes rekordlavt.

»Generelt kan det konkluderes, at den globale kommercielle luftfart er en yderst sikker transportform og udviklingen i de foregående år tyder på, at den blot bliver endnu mere sikker,« konkluderes der i rapporten.

Fly

Fint at man har valgt et billede af en Airbus 340 til denne artikel, flyet som aldrig har været årsag til en eneste ulykke med dødelig udgang :-)

  • 5
  • 0