2012 var det varmeste La Niña-år nogensinde

2012 var blandt de 10 varmeste af de seneste 132 år, hvor der foreligger data. 9 ud af 10 af de varmeste år er indtruffet de seneste 10 år. Det eneste år på top-10-listen, der ligger uden for denne periode, er 1998.

Det fremgår af de målinger og analyser, som den amerikanske rumfartsorganisation Nasa og hav- og atmosfæreorganisation NOAA netop har fremlagt.

Det mest bemærkelsesværdigt ved 2012 er dog måske, at det var det varmeste La Niña-år, der nogensinde er registreret. I La Niña-år er temperaturen generelt forholdsvis lav på grund af forandringer i havstrømme og vejrmønstre.

Gavin Schmidt fra Goddard Institute for Space Studies (GISS) under Nasa har denne kommentar til de nye data:

»Endnu et enkelt års data er ikke sig selv signifikant. Hvad der har betydning er, at dette tiår er varmere end det forrige tiår, og dette tiår var varmere end det foregående. Jorden varmes op. Forklaringen er, at vi pumper en stigende mængde carbondioxid ud i atmosfæren.«

Hertil siger andre: 'Tøv lige lidt - der har jo slet ikke været en stigning i den globale temperatur de seneste ti år'.

Data viser nemlig, at hvis man ser på et løbende gennemsnit over fem år, var der en markant en stigning i den globale temperatur i perioden 1992 til 2002 på 0,3 grader celsius. I den seneste 10-års periode har der stort set ingen udvikling været, til trods for at effekten af drivhusgasser som CO2 skulle have drevet temperaturen i vejret.

El Nino og La Niña styrer klimaet

I et notat forklarer James Hansen fra Nasa dette med, at den første halvdel af den seneste 10-års periode var præget af El Niño-betingelser, mens den anden halvdel af perioden har været præget af La Niña-betingelser.

Han peger dog også på, at en øget udledning af menneskeskabte aerosoler, som vil give en afkøling, kan have spillet en rolle.

El Niño og La Niña skyldes naturlige variationer i temperaturen af overfladehavet i Stillehavet ud for Sydamerika, hvor El Niño giver anledning til højere temperaturer end normalt, mens La Niña giver anledning til lavere temperaturer end normalt.

Fænomenerne påvirker vejrsystemerne mange andre steder på Jorden og har derfor stor betydning for klimaet generelt.

Tre ud af de fire af de varmeste år nogensinde har været El Niño-år: 1998, 2003 og 2010.

Det fremgår af data fra NOAA, at når man alene ser på temperaturen for landarealer, var 2012 det syvendevarmeste år med en global gennemsnitstemperatur, der var 0,9 grader celsius højere end et gennemsnit for det 20. århundrede. Havtemperaturen var den 10.-højeste med +0,46 grader C.

Det giver en samlet afvigelse for land- og havområde i forhold til gennemsnittet på +0,57 grader C - som altså er det højeste, der nogensinde er registreret i de relativt kolde La Niña-år.

På den viste figur er El Niño-år vist med rødt og La Niña-år med blåt.

Dokumentation

Klimadata fra NOAA

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Så varmer den ene Nin luften og den anden køler den. Jeg vover at fremkomme med den dristige påstand, at jorden har sit eget indbyggede globaltemperaturtermometer, nemlig oceanerne, jordens væsketermometer. Oceanerne udvider sig når kloden varmer op. Så behøver man ikke at tage hensyn til, om det er den ene eller den anden Nin der er fremherskende, jfr. termodynamikkens love. Man skal selvfølgelig huske at trække tilløbet fra gletsjere og iskapper fra, så man kun medregner den såkaldt steriske komponent (varmeudvidelsen)

Ny forskning (Gregory et al.) er inde på at afsmeltning fra Grønland og gletsjere er foregået gennem hele det 20. årh. og er altså ikke noget moderne fænomen. Jeg citerer fra abstract: The rate of glacier mass loss was larger than previously estimated, and was not smaller in the first than in the second half of the century; the Greenland ice-sheet could have made a positive contribution throughout the century. Mere: The reconstructions account for the approximate constancy of the rate of GMSLR [global-mean sea-level rise] during the 20th century, which shows small or no acceleration, despite the increasing anthropogenic forcing.

http://journals.ametsoc.org/doi/abs/10.117...

Derfor: Er dette links abbildung 5 faktisk også en kurve, der viser den faktiske globale opvarmning gennem 160 år?

http://www.eike-klima-energie.eu/news-cach...

US NOAA har for nylig udgivet en rapport om havstigningerne gennem de seneste år. Den viser en meget beskeden stigning og slet ikke noget katastrofalt. http://ibis.grdl.noaa.gov/SAT/SeaLevelRise...

  • 0
  • 0

Interessant er det at tropics, som udgør størstedelen af jorden viser en faldende tendens:

Uden i øvrigt at kigge nærmere hvad den side du referer til laver melder spørgsmålet sig straks: Hvorfor ialverden ville nogen dog indskrænke sig til at kigge på troperne, nå teorien om global opvarmning netop siger at den største opvarmning vil finde sted i arktis ??

Og nu skal man jo altså heller ikke klikke særlig meget på Wikipedia for at finde ud af at konsekvenserne af ENSO er særligt udtalte i troperne: http://upload.wikimedia.org/wikipedia/comm...

Man kunne fristes til at spørge om kirsebærrene var gode i år?

  • 0
  • 0

Når vi har et varmt år, skyldes det CO2. Når vi ikke har, så skyldes det naturlig variation.

Gad vide hvordan de så bortforklarer at de sidste 15 år er temperaturen ikke steget? Nå ja, de har fundet ud af at 15 år ikke er lang tid nok til at man an sige noget om en trend. Der skal 16-17 år til.

De nyder nok kirsebærtærten ;-)

I øvrigt er Gavin Schmidt admin på hjemmesiden realclimate, der blev stiftet af Fenton Media Communications, en grøn PR biks med relationer til Al Gore, hvis mantra er at jorden ender som en brændt jordnød, og James Hansen er blevet arresteret flere gange for at deltage i demonstrationer mod kultog osv (dødstog er hans betegnelse). De upartiske forskere ;-)

Vh Troels

  • 0
  • 0

... temperaturmålinger.

Noget, der kun har været muligt at udføre de seneste par hundrede år. Det skal tages i forhold til klodens historie, hvor der har været ekstremt meget voldsommere temperatursvingninger, uden menneskets indflydelse.

150-200 år... det er NOTHING.

Hvad der IKKE er nothing, er Henrik Svensmark's utrættelige (opslidendef) arbejde, med at korrelere kosmisk stråling med alt, lige fra ispøver, der går mange tusinde år tilbage og sediment-prøver, der går millioner af år tilbage.

Han KAN (ikke populært) bevise, at klodens temperaturer passer nøje sammen med intensiteten af den kosmiske stråling.

Det er tydeligt, at store kosmiske events, såsom galakser der hamrer ind i hinanden, igen tydeligt harmonerer med vores klodes temperatur. Der er en tydelig sammenhæng mellem kosmisk stråling og klodens temperatur.

Det negligeres fuldstændigt af IPCC, DMI (IPCCS's lejesvende) og af Ingeniøren, der burde være stolte over, at vi har en af verdens fremmeste klimaforskere, lige her i Danmark!

Henrik Svensmark's er ikke populær, fordi den klart viser, at mennesket ikke er skyld i den globale opvarmning!

Om en sådan overhovedet eksisterer.

Bare et eksempel på hvordan temperaturmålinger kan være vildledende:

DMI har de seneste dage været meget fremme med, at de kolde temperaturer i Danmark kun bliver forstærket af, at der ligger en masse sne på jorden. Det bevirker, ifølge DMI, at varmen bliver 'strålet tilbage ud i rummet'.

Det er netop en af ankerne i forhold til de målinger der danner grundlag for troen på global opvarmning.

Mange af målingerne bliver foretaget i byerne. Byer = asfalt: Asfalt = opsuge varme: Asfalt afgiver varme om natten.

Urbanisering giver yderligere forvrænget billede af temperaturen.

CO2 er blot det seneste ´feel bad' boss-word, der gør, at de fodformede kan feel good... for min regning! I er skyld i, at vi ikke har råd til EL regningen, og skal kigge dybt i lommerne. Jeg frygter EL-regningen... og håber bare, at den misser vores postkasse.

Vi har EL-sparepærer i hele huset, men det er ikke nok. Vi rammes af feel-good-industrien på flere områder. Vi skal slet ikke tale om skatten, eller afgifter, hvor vi bliver plyndret af godhedsindustrien i form af utallige afgifter (læs: skjult skat, grønne ditten og datten)

Jeres 'feel-good' betyder faktisk NUL sommerferie (ikke engang til Harzen i bil) tyndere steaks på grillen, til sommer. Det betyder, generelt, mindre ferie for os.

Alle de ligegyldige afgifter/udgifter, koster os sgu bare kassen :-(

AG

  • 0
  • 0

... af lige NU, fordi jeg ikke tør tænde for varmen i værkstedet. Det tykke tøj er heller ikke nok.

Vi har bare ikke råd til den varme, selvom vi prøver at spare!

Een god ting: Min PC elsker sikkert det kolde miljø!

AG

  • 0
  • 0

Pyhha

Det var godt at det overhovedet ikke har nogen som helst betydning at mennesket brænder 2-4 tankskibe olie, plus kul&koks af om dagen, jeg skulle lige til at blive nervøs for at starte V8'eren. Synd naturen slet ikke fatter den slags gode argumenter.

Brug din sunde fornuft!

  • 0
  • 0

Gad vide hvordan de så bortforklarer at de sidste 15 år er temperaturen ikke steget? Nå ja, de har fundet ud af at 15 år ikke er lang tid nok til at man an sige noget om en trend. Der skal 16-17 år til.

Interessant argumentation...!?

Når man læser den - og så kaster et blik på grafen, øverst på siden - så fristes man da til at spørge:

Er det grafen der er skæv, eller er det Troels?

  • 0
  • 0

Når vi har et varmt år, skyldes det CO2. Når vi ikke har, så skyldes det naturlig variation.

Det følger vist af den kommentar at du benægter at ENSO har den rolle i klimasystemet som klimatologien siger og som beskrives i artiklen. Er det noget du selv har bedrevet noget forskning om eller har noget du kan henvise til?

  • 0
  • 0

Det undrer mig at det gamle AGW spøgelse stadig er så fremtrædende, selvom det nu har heddet klimaændring i mange år. Det er stadig varme der fremhæves, som nu varmen i Australien i stedet for den massive kulde i Rusland og Kina. Kulde er ellers meget mere skræmmende end en smule opvarmning, men det er åbenbart svært at lære gamle cirkusheste nye kunster. Det må være en Pavlovsk refleks der er blevet indbygget, som får dem til at savle hver gang det er varmt et sted.

  • 0
  • 0

Det undrer mig at det gamle AGW spøgelse stadig er så fremtrædende, selvom det nu har heddet klimaændring i mange år.

I det fleste grene af videnskab er det kotume at vurdere en teori på hvilke hypoteser den opstiller, hvilke forudsigelser de gør og hvad evidensen for det så er .... ikke på hvad dens navn er og hvilke subjektive associationer det evt. bringer op i folk.

Og det undrer mig, at man alligevel møder den slags på et sted som ing.dk.

Der er ingen modstrid imod en varmere planet og koldere vintre på den nordlige halvkugle. Det er en konsekvens af den smeltende havis. Det kan vel ikke overraske nogen at selvom kloden er blevet varmere, så er det altså stadig bidende koldt i arktis om vinteren, og hvis den luft nemmere presses sydpå pga. mindre havis, - ja så fryser folk, der bor hvor den rammer. Men få gør så stort et nummer ud af det som benægterkulturen.

  • 0
  • 0

så er det altså stadig bidende koldt i arktis om vinteren, og hvis den luft nemmere presses sydpå pga. mindre havis

Det lyder en anelse syret. Mener du at havisen tidligere var så høj at den kunne spærre den kolde luft inde og dermed forhindre den i at trænge sydpå ? Eller at luften lettere kan glide på en vandoverflade end på ditto is ? Eller noget helt tredie ?

Har du evt. nogle links til undersøgelser der dokumenterer denne påstand ?

M

  • 0
  • 0

...min'sæl nu at ryste svagt på hånden:

The 5-year mean global temperature has been flat for a decade, which we interpret as a combination of natural variability and a [b]slowdown in the growth rate of the net climate forcing[/b][..]The one major wild card in projections of future climate change is the unmeasured climate forcing due to aerosol changes and their effects on clouds. Anecdotal information indicates that particulate air pollution has increased in regions with increasing coal burning, but assessment of the climate forcing requires global measurement of detailed physical properties of the aerosols...

(min fremhævning) Kilde:

http://www.columbia.edu/~jeh1/mailings/201...

  • 0
  • 0

[quote]Interessant er det at tropics, som udgør størstedelen af jorden viser en faldende tendens:

Uden i øvrigt at kigge nærmere hvad den side du referer til laver melder spørgsmålet sig straks: Hvorfor ialverden ville nogen dog indskrænke sig til at kigge på troperne, nå teorien om global opvarmning netop siger at den største opvarmning vil finde sted i arktis ?? [/quote]

"Nogen" tænker måske på at planeten Jorden er opholdssted for mennesker, hvorfor en afkøling af troperne, som beskrevet, (hvor der typisk er for varmt for mennesker) og en opvarmning af polerne (hvor der typisk er for koldt for mennesker), vil forbedre levebetingelserne betragteligt for mennesket generelt, ligesom det vil reducere ørkenområder og udvide dyrkningsarealer til fælles bedste.

Bortset fra det indskrænkede "nogen" sig ikke til kun at kigge på troperne, som det fremgår af dit sædvanlige citatfuskeri. Jeg bringer "nogens" link igen, for at du selv kan se det absurde i dit indlæg!

http://wopr.ws/global.temperatures/uah.tem...

Og nu skal man jo altså heller ikke klikke særlig meget på Wikipedia for at finde ud af at konsekvenserne af ENSO er særligt udtalte i troperne: http://upload.wikimedia.org/wikipedia/comm...

Man kunne fristes til at spørge om kirsebærrene var gode i år?

Wikipedia er en reference, som skal bruges med varsomhed. Wikipedia er ikke et videnskabeligt dokument, og kan i bedste fald bruges som støtte for folk, der ikke selv har sat sig ind i emnet - i værste fald er Wikipedia redigeret med en politisk agenda.

Kirsebærrene er ikke modnet endnu i år; men jeg kan da tilføje (nu da du har bragt komplet uvedkommende frugter på banen), at både citroner og tomater er velsmagende og saftige, selvom tomaterne ikke nåede at modnes inden jul, i året der gik, som de plejer - måske på grund af la Niña, der som oftest bringer lavere temperaturer på mine breddegrader.

  • 0
  • 0

...min'sæl nu at ryste svagt på hånden:

Du har vist ikke læst andet end første og sidste paragraf i den udtalelse, hva'?

Han skriver jo ualmindeligt tydeligt at vi har mindre drivhusgas forcing end i 70'erne og 80'erne pga. mindre CH4 og bedre Ozon-lag, men at det ikke forklarer den jævne udvikling og at den [b]"may be largely a consequence of the fact that the first half of the past 10 years had predominately El Nino conditions, while the second half had predominately La Nina conditions"[/b]

Hvilket jo er det alle har fortalt jer i snart en del tid. Så sent som for leden gjorde jeg Bjarne Bisballe op mærksom på det her og nævnte at opvarmningen ville komme og bide os i røven senere. Hvilket James Hansen også explicit skriver: [b]"Moreover, our interpretation of the larger role of unforced variability in temperature change of the past decade, suggests that global temperature will rise significantly in the next few years as the tropics moves inevitably into the next El Nino phase."[/b]

  • 0
  • 0

"Nogen" tænker måske på at planeten Jorden er opholdssted for mennesker, hvorfor en afkøling af troperne, som beskrevet, (hvor der typisk er for varmt for mennesker) og en opvarmning af polerne (hvor der typisk er for koldt for mennesker), vil forbedre levebetingelserne betragteligt for mennesket generelt, ligesom det vil reducere ørkenområder og udvide dyrkningsarealer til fælles bedste.

Jammen det er da fint Preben. Hvis du kan henvise til peer-reviewed forskning, der underbygger at det er det fantasi-scenarie vi bevæger os hen imod, så skal jeg da gerne kigge på din evidens.

Bortset fra det indskrænkede "nogen" sig ikke til kun at kigge på troperne, som det fremgår af dit sædvanlige citatfuskeri.

Hold nu op med det ævl. Pointen var at det [b]"Interessant er det at tropics, som udgør størstedelen af jorden viser en faldende tendens"[/b]

Og mit svar var at: Nej, det er ikke spor interessant i en periode, hvor den samlede globale stigning ikke er særlig stor at netop det sted man forventer mindst opvarmning har en svag negativ tendens.

Jeg bringer "nogens" link igen, for at du selv kan se det absurde i dit indlæg!

Hvad ændrer det link på min pointe?

Wikipedia er en reference, som skal bruges med varsomhed. Wikipedia er ikke et videnskabeligt dokument, og kan i bedste fald bruges som støtte for folk, der ikke selv har sat sig ind i emnet - i værste fald er Wikipedia redigeret med en politisk agenda.

Ja - undskyld. Jeg ved, at Internettet kan være svært at bruge for nogen. Så bare for at du ikke selv skal bruge tid på at checke hvem Wikipedias klide er, så linker jeg nu til den originale fil direkte hos forfatteren, NOAA: http://www.ncdc.noaa.gov/paleo/ctl/images/...

Btw... dit ovenstående "argument" og ideen om at alt hvad der kommer fra Wikipedia per definition er uanvendeligt i en debat er vel egentlig oftere brugt som en del af en politisk agenda end Wikipedia selv.

  • 0
  • 0

Hvad ændrer det link på min pointe?

Intet - du har ingen pointe!

Du forsøger at nedgøre en debatdeltager ved at citere en bid og udlægge denne bid forkert, så simpelt er det, og dine lange forklaringer har ingen pointe. Forsøg i stedet at kommentere ærligt og sagligt; men det er vel for svært for dig?!

  • 0
  • 0

HHH, de er jo nød til at forholde sig til at temperaturen nægter at stige i samme tempo som CO2 hypoteser foreskriver. På et tidspunkt bliver diskrepansen så stor at den ikke kan ignoreres, selv af de troende.

Svend, problemet ved kulden er at det ikke kan gøres til menneskets fejl og ikke bruges til at gøre samfundet til Greenpeace vegetar Utopia på jord, så der er ingen ideologiske billetter at sælge i kulde, selvom alle facts peger på at det er langt mere problematisk end hvis temperaturen skulle stige et par grader. Bare tag navnet, den lille istid. Det siger det hele (frem for mideval warm period som lyder ret tiltalende).

Men de vil gerne fortælle os at sort er hvidt og sne hører fortiden til :-)

Vh Troels

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten