2005 bliver et stort år for fildeling

Det bliver bedre og bedre at fildele fra dag til dag. Overførselshastighederne bliver højere, og softwaren bliver mere og mere avanceret. Her er alt hvad du bør vide om fildeling i år 2005. Først det enkle, så det mere komplicerede.

Server og klient
Da fildeling for alvor begyndte for over 30 år siden med FTP (File Transfer Protocol) lå filerne på få servere hvorfra mange klienter downloadede. Helt som vi kender det fra web: få mennesker har deres egen webserver, men der er rigtigt mange, der har en webbrowser.

Fildelingsprogrammet Napster ændrede alt det i 1999. Her blev server og klient bygget sammen til ét program og pr. fabriksindstilling delte man som minimum alle de filer man downloadede.

Indeks

Et indeks fortæller hvilke filer, der ligger hvor. I gamle dage blev de lavet i hånden af entusiaster, der tog fra den ene offentligt tilgængelige ftp-server til den næste, og skrev ned hvad man kunne finde på dem.

Med Napster blev processen stærk automatiseret. Alle Napster-programmer fortalte en central server hvad de havde på lager lige nu, og den centrale server fortalte så det hele beredvilligt videre til alle de andre Napster-brugere.

Et centralt indeks er hurtigt og lækkert. Men også sårbart overfor tekniske nedbrud og juridiske angreb. Hvis nogen graver et kabel over eller vinder en retssag, kan hele netværket rammes.

Så efter Napsters juridiske problemer og konkurs begyndte udviklerne af fildelingssoftware at lave distribuerede indekser. Når en bruger på Gnutella - en af Napsters arvtagere - eftersatte »Tango Jalousie« blev der ikke spurgt efter den på en central server.

Forespørgslen blev sendt ud i netværket med besked på at returnere inden for rimelig tid. Denne arkitektur gjorde det sværere at ødelægge netværket i retten. Men i sagens natur fik brugerne ikke resultater fra en million forskellige maskiner på 10-20 sekunder.

De fik kun kontakt med typisk få hundrede andre brugere. Antallet af synlige filer svandt.

Distribuerede indekser er juridisk robuste og fungerer nogenlunde i drift, men det vist er også det pæneste man kan sige om dem i sammenligning med centrale indekser.

Integritet

Jeg skulle for nylig i et anfald af kær, aldersstegen 3d-spillelyst downloade en demo af det ypperste 3d-spil i lang tid: Far Cry. Jeg sprang til spilfirmaets hjemmeside, men de skulle ikke have noget af at give mig en 500 Mb stor demo.

De havde lagt det dyre arbejde med at uddele tusinder og atter tusinder af gigabytes ud til mindst 14 andre hjemmesider.

Der igen havde fordelt dem på noget i retning af 50 ftp-servere. Og sørme også »fildelingsnetværket« BitTorrent.

Normalt ville man foretrække ftp-serverne og sky alt der bare mindede om fildeling af frygt for at få en virusinficeret fil. Ingen har jo kontrol med hvad Kaj Jensens pc bliver inficeret med eller kvaliteten af hans exe-filer.

Men den nyere fildelingsprotokol BitTorrent giver os integritet.

Til den 500 Mb store demo-fil knyttedes en 37 kb torrent-fil, der indeholdt filnavnet, filstørrelsen og checksummer på alle den store fils dele. Efterhånden som den store fil downloades, tjekkes den mod torrentfilen.

Man kan altså være ret sikker på, at den fil, man downloader er nøjagtig mage til den spilfirmaet begyndte at sprede.

Downloads der kan genoptages og sværme

I de gamle ftp-dage kunne det ske, at den server man var i gang med at downloade fra pludselig gik ned. Eller også kunne der opstå et brud på vejen.

Resultat: man tabte alt og måtte begynde forfra med at downloade filen. Heldigvis fandt de, der programmerede ftp-servere og -klienter på et tidspunkt ud af, at indbygge funktionalitet så man kunne genoptage download'en af en fil, der hvor man var kommet til.

Fildelingsprogrammet Shareaza var så et af de første til at sige »Hey! Både Poul, Keld og Ib har helt præcis samme udgave af Mandrake Linux. Hvad nu hvis jeg downloader fra alle tre på samme tid? Så kan jeg da få tre-dobbelt hastighed eller noget i den retning?« Og jo, det kunne man.

Teknikken kaldes ofte for sværm-download. Man downloader fra de andre i sværmen på fildelingsbetværket.

Sværm-download er klart at foretrække fremfor de noget ældre og langsommere arkitekturer hvor man kun downloader fra Poul og klynkende må famle sig frem til Keld og Ib, hvis nu Poul skulle finde på at slukke computeren.

BitTorrent er i særklasse dygtig til at udnytte teknologien med at downloade samme fil fra flere brugere ad gangen. Det er ikke helt unaturligt at rive f. eks. en Linux-distribution i land med mere end 1 Mbit i sekundet i de første dage efter at den er udkommet!

BitTorrent er på mange måder en opdatering af FTP, og det skulle ikke undre om BitTorrent-programmer lige så stille krøb ind og blev standardsoftware på velforbundne menneskers pc'er.

Spil- og filmjunkier har allerede haft BitTorrent-klienter installeret det seneste år.

Kispus mellem fildelere og advokater

Efter at Napster blev tvunget i knæ af advokater fra den amerikanske pladeindustri, der sagsøgte selskabet og de brugere, som man identificerede via ip-numre og screendumps af mp3-filerne på deres computere, startede en ophedet legen kispus mellem fildelerne og brancheadvokaterne.

Når nye fildelingstjenester dukkede frem - som KaZaa, der tog over efter Napster som den for en tid foretrukne tjeneste - fulgte brancheadvokaterne efter med søgsmål for brud på ophavsret.

Den evige kamp mellem udviklerne af fildelingssoftware og brancheadvokaterne har dog ført mange interessante tekniske løsninger med sig.

Første hug kom allerede med sværm-downloaderiet. Hvilken erstatning kan man afkræves for at have udbudt 10 pct. af »Ved landsbyens gadekær« med Keld & Hilda? 10 pct. af 5 kroner?

Eller ligger de 10 pct. inden for citatretten? Den gamle lov om ophavsret er ikke særlig tydelig på dette område, og der er gode argumenter for i hvert fald et par vidt forskellige fortolkninger.

Andet hug kom lidt uventet sammen med BitTorrent. Her er det ikke så normalt som på f. eks. KaZaa at udbyde tusinder af sange eller film. Folk udbyder typisk ganske få filer - ofte for få til at det kan betale sig at sætte en fogedforretning i gang. Fogedforretninger er nemlig et våben viet til de større fisk.

En tredje udvikling er anonymitet.

Anonymitet

Normalt overføres der filstumper mellem A og B. Men hvis A nu er en anarkist og B er en brancheadvokat er der lagt i ovnen til ballade. A vil have anonymitet.

En hurtig måde at opnå anonymitet på er at involvere C. Alt B downloader fra A passerer nu gennem C. B har kun C's IP-nummer. Så i de ekstremt få tilfælde, hvor B skriver IP-nummeret ned og med fogedens hjælp får det konverteret til en postadresse som de derefter møder op på... Tja, så finder de ikke filen.

Den ligger stadig kun på A's computer. C har den ikke, og der er tydeligvis tale om en fejltagelse. C bruger måske nok samme program som A og B, men det er jo ikke forbudt.

Der foregår i øjeblikket mange interessante forsøg med anonymisering og projekter som Mute og Ants p2p ser ud til at være længst fremme. Her forsøger man også at dirigere trafikken ad de mest optimale veje.

Hastigheden på en given anonymiseringsrute er aldrig hurtigere end den langsomste deltager kan bidrage med og hastigheden falder naturligt nok, jo flere led, der er involveret.

Ved at måle den og følge en nogenlunde intelligent algortime som almindelige skovmyrer benytter, kan man opnå stor anonymitet og næsten tålelige hastigheder.

Anonymisering er på mange måder elegant, men eftersom flere og flere gerne vil have 1 Gb eller mere ud af fildelingsnetværket pr. døgn og den gennemsnitlige forbindelseshastighed for bredbåndsbrugere knapt vokser linært, er anonymiserede netværk stadig kun en niche.

Det er antagelig først når/hvis der kommer gang i de entusiastdrevne, trådløse 54 Mbit-netværk, at folk vil gide anonymisere trafik.

Mobil fildeling

Der er egentlig ikke de store tekniske hindringer for at man udover en USB-port også sætter et 54 Mbit trådløst netkort i en transportabel mp3/avi-afspiller.

Med den rette software ville to unge fløse, der passerede forbi hverandre på en af byens gader, på nogle sekunder anonymt kunne dele den nyeste cd med Linkin Park.

Bilister, der holder i kø på Helsingørmotorvejen, kunne kravle ud af køen flere Gb rigere på både musik og film. De trådløse ad hoc netværk vil være umulige at kontrollere og bibringer selvsagt informationsjunkier en glødende fryd af forventning.

Software til styring af trådløse ad hoc netværk lader dog vente lidt på sig. Men den skal nok komme. Måske bliver den endda så let at betjene, at selv amatører kan være med.

Privat fildeling

Endelig er der den private fildeling mellem samarbejdspartnere og grupper af venner. Den er lettere og billigere at have med at gøre end den typiske web- eller ftp-baserede fildeling.

Men der er selvfølgelig kun adgang til filerne så længe de filindehavende aktører har tændt for computeren.

Waste er et af tidens mest brugte programmer til dette formål. Det er måske lidt indviklet, men så er det til gengæld gratis. Ligesom med BitTorrent bruges det i høj grad af andre mennesker end popmusikdownloadende teenagere.

Sværmende fildeling. Anonym fildeling. Mobil fildeling. Privat fildeling. Som denne lille situationsrapport viser, er der stadig en utrolig masse liv og opfindsomhed på fildelingsområdet.

Forvent at 2005 bliver et rekordår for nedhentning af filer via fildelingsnetværkene.