2000 tons neddelte glasfibervinger fra gamle møller ligger i en hal i Vester Hassing lidt udenfor Aalborg og venter på at blive genanvendt. De skulle gerne blive til cement, hvis det står til de nuværende ejere af vingerne, genvindingsfirmaet Aalborg Recycling.
Læs også: Ringe affaldshåndtering af udtjente vindmøllevinger: De ender på losseplads
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Særdeles relevant, når man som jeg i nu 44 år har debatteret bl.a. kernekraft. Og det modargument, jeg har hørt langt flest gange, er, at affaldsproblemet ikke er løst. Så deponeringen af udtjente vindmøllevinger associerede (hos mig) direkte til denne debat. Men min selvudslettende overskrift antydede forhåbentlig, at det ikke var en direkte sammenligning!!! (;-)
Mine børn er 40+, og de har lige fra de gik i børnehaveklasse lært, at det største affaldsproblem i verden er atomkraftens affald!
Men her ser vi to helt andre affaldsproblemer, der er mindst lige "uløste".
Glasfiber : et problem der er nemt at løse, der er bare ingen der gider, fordi der ikke umiddelbart er $$$ i at gøre noget ved det. Vestforbrænding kan klare GFRP'en, men gider sandsynligvis ikke fordi det danner for meget slagge, hvorfor det vil være forbundet med en ekstraudgift at brænde det af. Atomkraft : hvis du verfer en håndfuld brugte brændselsstave til Vestforbrænding, så ryger jod til tops som kosttilskud i vindretningen på Sjælland og i Sydsverige
Som du selv siger : din sammenligning er dumsmart (og i øvrigt komplet irrelevant)
Lige en dum-smart bemærknig: Mine børn er 40+, og de har lige fra de gik i børnehaveklasse lært, at det største affaldsproblem i verden er atomkraftens affald!
Men her ser vi to helt andre affaldsproblemer, der er mindst lige "uløste".
Så mon ikke, det kan tænkes, at der er langt flere, som blot ikke er bredt kendt?
Omvendt har jeg lært, at man ikke har problemer, men udfordringer, og debatten her antyder faktisk, at der er mange mulige løsninger.
Glasfiber fra gamle møllevinger har jop stadig gode mekaniske egenskaber så hvorfor ikke anvende et forarbejdet produkt i fiberbeton? se https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0950061817306505 . Hvis vingen gennemgår en nedformaling vil fiberindholdet til dels overleve men selvfølgelig med polyesterrester men det er vel ikke nogest stort problem da man må formode at vedhæftningen fremmes af ujævnheder på fiberen
Glasfiber fra gamle møllevinger har jop stadig gode mekaniske egenskaber så hvorfor ikke anvende et forarbejdet produkt i fiberbeton? se https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0950061817306505 . Hvis vingen gennemgår en nedformaling vil fiberindholdet til dels overleve men selvfølgelig med polyesterrester men det er vel ikke nogest stort problem da man må formode at vedhæftningen fremmes af ujævnheder på fiberen
2000 tons er hvad Portlands gravemaskine i kridtgraven henter i timen. Det har taget år at samle de 2000 tons vingestumper i hallen.
Jeg er lige færdig med at se Bonderøvens nye episode. Hans gamle stald blev knust til vejfyld: 700 tons.
Hvis det er rigtigt at der laves 50000 tons glasuld om året der også skal i deponi sammen med mørtel og andet godt er der så ikke andre problemer der skal løses før de 2000 tons?
Det skal sflg fixes før eller siden og at køre det til Tyskland og få det lavet til cement lyder plausibelt.
At AaP ikke bygger specialudstyr for at håndtere en affaldsfraktion de kun kan få i så forsvindende mængder giver god mening.
Kan man ikke bare anvende de knuste glasfiber vinger som tilslag ved produktion af nye glasfibre?
Det er ikke slaggen fra brændte vinger man vil anvende i cementovnen, men fint neddelte vinger, hvor bindemidlet i vingen vil agere som brændsel og indholdet af SiO2 i glasfiberen kan reagere og danne cementmineraler. Da temperaturen i en cementovn når op på 1450°C er problemet med alkalier, at de også vil reagere og danne nye mineraler i cementen som, når de kommer i kontakt med vand, har en uhensigtsmæssig reaktion (de indbygger vand i strukturen og udvider sig og dermed revner betonen). Et højt alkaliindhold i et brændsel eller råmateriale som anvendes til cementproduktion er dermed ikke ønskeligt.
Rockwool genanvender så vidt jeg kan læse gammel isolering - samt andet affald - det smelte blot om.</p>
<p><a href="https://www.rockwool.dk/vaerd-at-vide/baer..">https://www.rockwool.dk/v…;
<p><a href="https://www.rockwool.dk/vaerd-at-vide/ener..">https://www.rockwool.dk/v…;.
Stenuld produceret efter 1997 kan genbruges til ny stenuld. Det kan glasuld eller blandet mineraluld ikke. Det skal iflg Miljøstyrelsen i deponi.
Der laves i forvejen forsøg med at anvende flyveaske i asfalt så måske det kan anvendes der?
Rockwool genanvender så vidt jeg kan læse gammel isolering - samt andet affald - det smelte blot om.
https://www.rockwool.dk/vaerd-at-vide/energieffektivitet/ansvarlig-produktion/
Er der nogen som har undersøgt hvorvidt den neddelte glasfiber kan bruges i produktionen af sten- og/eller glasuld?
Så længe glasuld ikke kan genanvendes men ender i deponi (krav fra Miljøstyrelsen) er det ikke rigtig nogen løsning at lave vinger om til glasuld.
Hvis det i øvrigt er rigtigt som andre har skrevet at der årligt produceres 50000 tons glasuld på en enkelt fabrik i Danmark burde vi så ikke se på det problem inden vi bekymrer os om 400 ton glasfiber?
Vindmøllevinger/glasfiber KAN genbruges, men vi er bare ikke rigtigt kommet igang i DK endnu. I Tyskland ser det ud til, at man har 100% genbrug oppe at køre, hvor man ikke efterlader nogen ny miljømæssig belastning (ingen restprodukter). Her genbruges glasfiberen bl.a. som additiv/brændsel i forbindelse med cementproduktion.
Lidt teknik/kemi: https://yachtrecycling.org/materials-recycle/fibreglass-recycling/how-is-fibreglass-recycling-done/
Glasfibergenbrug i EU: https://www.fibreglass-recycling.eu/denmark/
Affaldsviden om glasfiber https://dakofa.dk/element/glasfiberaffald-kan-nu-genanvendes/
Genbrugsvirksomheder:
https://wastetrade.dk/vindmoellevinger-kan-genanvendes/
https://www.roth-international.de/en/recycling-recovery/recycling-of-rotor-blades/
Nyhedsomtale: https://www.fla.de/wp/dailys/tysk-forspring-i-genbrug-af-vindmoellevinger/
Er der nogen som har undersøgt hvorvidt den neddelte glasfiber kan bruges i produktionen af sten- og/eller glasuld?
Med så store mængder af polyester forstærket glasfiber, som tydeligvis er svært genanvendeligt, bør industrien nytænke materialevalget til vinger, generator hus osv.
Som bådebygger ved jeg at ovennævnte materiale langt fra er den eneste løsning. Eksempelvis er sandwich konstruktioner med carbonfibre og vakuum infuserede epoxy resiner en langt stærkere og effektiv løsning.
Det kræver basalt nogle lange fibre og en stærk klæber at bygge en vinge og hvis de to ingredienser senere kan genbruges/ har højere brændværdi er vi tættere på målet.
Til info byggede vi Buksesnedkeren, for mange år siden, i træfibre og epoxy og den er indtil videre den mest vindende kapsejler her hjemme, da den beholder stivheden i skroget, i modsætning til tilsvarende glasfiber både, som bliver "bløde"
Bare et indspark i debatten..
natrium indholdet, fortæller det, at det er alkali-rige fibre
Såkaldt E-glas er garanteret brugt i de gamle vinger fordi det er billigst. E-glas indeholder en del Na, men det er etcifrede procenter. Google ved garanteret hvor meget..... Tror at smeltepunktet er højere end 500C, men vi skal alligevel højere op for at få en fuldstændig forbrænding af matrixmaterialet, så det burde ikke være et problem. Slaggen der bliver til overs kan vi bruge når vi anlægger veje, så slår vi to fluer med et smæk, da vi er ved at løbe tør for grus i DK
Jeg har før slået på tromme for afbrænding i cementproduktion, men Na indholdet i glasset er åbenbart et problem. ( Husker jeg min glas-kemi rigtigt er der mindre Na i S-glas, så der et ikke sikkert at Na er et problem i fremtidens møller)
Anyway, vi har et problem her og nu. Hvis vi ikke kan slippe af med det på anden måde, så må vi jo bare bygge et forbrændingsanlæg der er dedikeret til afbrænding af glasfiber. Det anlæg kan i samme ombæring afbrænde alle de gamle lystbåde, campingvogne, gylletanke, olietanke, osv osv der også er af glasfiber (men som der er knap så spektakulære at diskutere). Indsamling og forbrænding kunne evt forgå i regi af kommunekemi, der i forvejen er vant til at håndtere besværligt affald. Dette er et ret lille problem, der er let at løse teknologisk. Hvad der mangler er et initiativ fra politisk side. Kom nu i gang - og lad os få fred til at løse de rigtige problemer i den her verden.
Det ser det ud til:"Ifølge Bernt Pedersen, afdelingschef hos Aalborg Recycling, vil glasset i glasfibermaterialet blive optaget, hvis det medforbrændes i en cementproduktion. På den måde undgår man at skulle deponere den store mængde af restproduktet slagge, der er tilbage efter glasfiber er blevet brændt på f.eks. kraftvarmeværker."
Når man læser om Ålborg Portlands manglende interesse på grund af natrium indholdet, fortæller det, at det er alkali-rige fibre, som her benyttes. De klarer ikke meget over 500°C før de kollapser og smelter ind i slaggen som en glasur. Desuden er de også så grove, at de normalt ikke vil blive betragtet som inhalerbare. Med andre ord mener jeg ikke der er grund til at frygte menglende mulighed for at genanvende slaggen pga. fiberrester, hvis ellers materielet er ordentligt udbrændt
Godt at høre, at ikke-genanvendelige affaldsfraktioner energiudnyttes og ikke deponeres. Spørgsmålet er, om der er lavet forsøg med enegiudnyttelse af vindmøllevingerne i et affaldsforbrængindsanlæg? Det må da være bedre end at deponere - og fordelen ville så være, at man kan levere løbende i mindre mængder, så der ikke etableres store lagre, som optager plads. Men man skal naturligvis sikre sig dels at anlægget kan klare saltindholdet og dels at de frigjorte glasfibre ikke forhindrer eller begrænser anvendelsen af forbrændingsslaggen.