2.000 patienter skal sluge en kamerapille: Kan erstatte ubehagelig kikkertundersøgelse
Nu er der, måske, godt nyt på vej til de mange danskere, der hvert år skal igennem en kikkertundersøgelse, der leder efter tyk- og endetarmskræft. På Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital (OUH) har man nu så gode erfaringer med små kamerapiller, at man sætter gang i den hidtil største undersøgelse der sammenligner kamerapiller og kikkertundersøgelser til at opdage potentiel kræft i tarmene.
