200 kilo dynamit sprænger motorvejsbro

Igen vil der blive lagt store mængder dynamit under motorvejsbroen ved Buddinge nord for København.

Helt præcist skal der bruges 200 kilo dynamit til den kontrollerede sprængning af de resterende brofag.

I oktober sidste år blev første halvdel af broen sprængt væk, og de kommende to weekender i september er det så den anden halvdel, der står for tur.

Den ene halvdel af broen over ringvej 03 ved Klausdalsbrovej blev lørdag morgen den 23 april 2005 kl 7.00 sprunget i luften.Vejdirektoratet brugte 50 kg trotyl til sprængningen. Senere står større broer for tur i arbejdet med at udbygge motorvejen. Foto: Lizette Kabré. Illustration: Lizette Kabré. Den ene halvdel af broen over ringvej 03 ved Klausdalsbrovej blev lørdag morgen den 23 april 2005 kl 7.00 sprunget i luften.

Sprængningerne foregår i to omgange, som hver fjerner en fjerdedel af de gamle brofag.

Første fjerdedel bliver sprængt lørdag den 15. september klokken 7 om morgenen og sidste fjerdel lørdagen efter samme tid.

I begge tilfælde vil det være nødvendigt at holde trafikken på M3 og Buddingevej tilbage i ca. en halv time under sprængningen og den efterfølgende oprydning.

En fjerdedel af brofaget vejer omkring 400 tons, og der bliver brugt ca. 100 kg dynamit ved hver sprængning.

Der er tale om kontrollerede sprængninger, hvor der ikke er fare for omgivelserne.

Reglerne kræver imidlertid, at de nærmeste naboer til broen bliver evakueret, hvilket vil ske tidligt lørdag morgen.

Vejdirektoratet anstrenger sig for at tilrettelægge arbejdet, så det generer trafikanter og naboer mindst muligt, og anbefaler, at bilister bliver på M3, mens trafikken er standset, eller tilpasser rejsetidspunktet i god tid før eller efter sprængningen kl. 7.

Frem til 2008 udvides Motorring 3, en af landets mest befærdede, fra fire til seks spor.

Emner : Broer