200 ingeniørjob med vækstpotentiale truet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

200 ingeniørjob med vækstpotentiale truet

200 højteknologiske job vil hvert år gå Danmarks næse forbi, hvis regeringen vælger at fastholde sit finanslovsforslag om at fjerne 240 millioner kroner af Højteknologifondens bevilling på 640 millioner kroner.

Det fremgår af en opgørelse fra fonden, som ved hjælp af BiQ Erhvervsinformation har undersøgt medarbejderudviklingen i de virksomheder, der har deltaget i et af de højteknologiske projekter, som er baseret på samarbejde mellem virksomheder og universiteter.

Opgørelsen omfatter 24 procent af de deltagende virksomheder, nemlig dem, der har under 50 ansatte. Derfor er det reelle tab af arbejdspladser sandsynligvis endnu højere, lyder vurderingen fra Højteknologifonden.

Læs også: Fondsmidler skaber masser af højteknologiske arbejdspladser

Udsigten til jobtabet vækker bestyrtelse hos Ingeniørforeningens formand, Frida Frost, som peger på, at der står meget mere på spil.

»For det første er 200 ingeniørjob grelt, men det rækker jo langt videre, for vi ved, at en vækstvirksomhed, der er baseret på ingeniørkompetencer, bringer mange flere job i spil. Når en virksomhed ansætter sin første ingeniør, fører det typisk til flere job i virksomheden,« fastslår hun.

Fuldstændig sort

Frida Frost har også vanskeligt ved at få finanslovsforslaget til at harmonere med det billede, som regeringen ellers tegner:

»Jeg synes, det er fuldstændig sort. Det må være en fejl, for jeg ved, at Morten Østergaard (uddannelsesminister (R), red.) er i fuld gang med at udarbejde en innovationsstrategi, og derfor burde man jo styrke området frem for at svække det. Det er en ommer, og det er jeg sikker på, at de selv vil kunne se, hvis de lige kigger på det igen,« siger hun.

Jørgen Mads Clausen, formand for Højteknologifondens og for Danfoss' bestyrelse, peger på, at vi ikke blot går glip af arbejdspladser i de private virksomheder, men at beskæringen også får konsekvenser for universiteterne, som får ringere mulighed for at uddanne bachelorer, kandidater, ph.d.er og post.doc.er, når der skæres i antallet af højteknologiske projekter.

Samme toner lyder fra Venstres uddannelses- og forskningsordfører, Esben Lunde Larsen, som mener, at uddannelsesaspektet er en af to væsentlige grunde til at bevare den nuværende bevilling på 640 millioner kroner, som Venstre også gør i sit alternative finanslovsudspil:

»Derudover medvirker fonden helt åbenlyst til at skabe teknologibaserede virksomheder, hjemtage patenter og skabe arbejdspladser inden for teknologiudvikling, som vi har brug for,« siger Esben Lunde Larsen, som desuden fremhæver samarbejdet mellem erhvervsliv og universiteter.

Jørgen Mads Clausen pointerer også, at netop det samarbejde er grobund for langtidsholdbare arbejdspladser:

»Højteknologiske arbejdspladser kommer med ny teknologi, der ikke lader sig kopiere, og samtidig er de ikke så følsomme over for lønomkostninger, fordi de ikke konkurrerer på lønnen,« understreger han.

Han er 'fuldstændig enig' med IDAs formand i, at det drejer sig om langt flere arbejdspladser end de 200 om året:

»Er vi meget pessimistiske, regner vi med at have skabt 6.000 arbejdspladser i 2020, og det kan både være job til udviklingsingeniører og almindelig ufaglært arbejdskraft,« forudser han.

Eksplosiv vækst

Universal Robots er en af de virksomheder, der har fået gang i butikken takket være Højteknologifonden. Den fynske robotvirksomhed blev etableret i 2005 og kom året efter med i et projekt. Dengang var de fire medarbejdere, i dag er virksomheden vokset til 45, fortæller teknisk direktør Esben Østergaard:

»Pengene var sluppet helt op, da vi kom med, og vi havde helt sikkert knækket halsen, hvis ikke det havde været for Højteknologifonden. Projektet gjorde det muligt at kanalisere vores arbejde over i projektet, da vi ikke selv havde noget, der kunne give løn. Samtidig kunne vi bruge de kompetencer, vi fik fra de andre deltagere, så der var en vis mængde synergi,« forklarer Esben Østergaard.

Virksomheden var med i projektet fra 2006-2008, og siden er det gået rigtig stærkt. De seneste tre-fire år er omsætningen vokset med 300-400 procent om året:

»Vi er vokset eksplosivt. I dag har vi en skov af underleverandører og forhandlere, som alle er beskæftiget på grund af os. Det er bare ét firma som vores, de skal gå glip af, så koster det mange job,« vurderer Esben Østergaard.

Ifølge finanslovsforslaget bliver de 240 millioner kroner i stedet flyttet over til universiteternes basismidler, men selv om Frida Frost støtter midler til universiteterne, mener hun ikke, at de skal hentes hos Højteknologifonden:

»Det er ikke universiteterne som sådan, der skaber vækst, det gør virksomhederne. Derfor skal vi støtte samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv, der er målrettet en idé, et produkt eller en proces, som kan give værdi i det private erhvervsliv og kan skabe den eksport, Danmark kan leve af,« siger hun.

Jørgen Mads Clausen ser heller ikke den store fidus i at flytte de 240 millioner kroner over til universiteterne. For det første fordi basismidlerne bliver brugt til løn og vedligehold af bygninger. For det andet fordi penge til Højteknologifonden er risikofri for staten. Pengene ryger nemlig videre til projekterne og vender siden tilbage til vores fælles kasse:

»Hver gang fonden deler en krone ud, kommer virksomhederne også med en krone, så der bliver lavet for to kroner forskning. De to kroner går til lønninger, medarbejderne betaler cirka 50 procent i skat, som går tilbage til statskassen. Det er altså helt risikofrit - og i bedste fald kommer der noget rigtig godt ud af det,« siger han.

Ingeniøren har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Socialdemokraternes finansordfører.

Fakta:

300.000 for et job

Højteknolgifonden (HTF) har kigget på 30 afsluttede projekter i mindre virksomheder. Efter deltagelse i et projekt voksede virksomhederne samlet set med 300 medarbejdere, svarende til 10 nye medarbejdere i snit. Fire af virksomhederne overlevede ikke. I alt fik de 30 virksomheder 100 millioner kroner. Med andre ord: Hver gang HTF investerer 300.000 kroner i en mindre virksomhed, skabes der ét nyt job. Med Finanslovsforslaget for 2013 mister HTF 240 millioner kroner om året.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

med resten af regeringens politik.

Hellere sende folk ud for at feje gader på jobrotation end at lade dem arbejde udenlands og bringe ny viden til landet.

Fint nok, så kan de højtuddannede udlændinge som regeringen påstår vi mangler og vil importere få en kost også.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten