200 dødsfald kan skyldes asbest spredt til miljøet
Hvert år opdages mere end 100 nye tilfælde af lungehindekræft. I 2016 blev der opdaget mere end 140 nye tilfælde, og antallet forventes stadig at stige fremover. Sygdommen opstår typisk hos personer, der har arbejdet med asbest, men alligevel kan omkring hver sjette diagnose ikke kobles til erhvervsmæssig udsættelse.
Indånding af asbestfibre er den eneste anerkendte årsag til lungehindekræft, og derfor kan der være flere forskellige kilder til eksponering af asbest, som man stadig ikke er opmærksom på. Det vurderer klinisk professor Øyvind Omland, der er overlæge ved Aalborg Universitetshospital.
»I omkring 15 procent af sygdomstilfældene kan man ikke finde en direkte kilde. Det svarer til omkring 200 tilfælde i løbet af et årti. Når vi samtidig ved, at asbest er den eneste kendte årsag til lungehindekræft, så kan en del af tilfældene tilskrives asbestudsættelse i det frie miljø,« siger han.
Asbest kan spredes til miljøet i forbindelse med blandt andet nedrivnings- eller renoveringsprojekter, hvor det farlige affald ikke identificeres tilstrækkeligt og sorteres fra det almindelige byggeaffald. Andre kilder til miljøeksponering kan være forvitring fra asbesttag.
Disse kilder kan ifølge den kliniske professor være skyld i flere af de ukendt opståede tilfælde af lungehindekræft.
Den forventede levetid efter diagnosen for lungehindekræft bliver stillet, lyder på omkring et år.
Samtaler kan ikke finde kilden
Når årsagen til lungehindekræft skal findes, spørger arbejdsmedicinerne ind til patientens sygdomsforhold og prøver at gennemgå, hvilke faktorer der kan være skyld i sygdommen.
Asbest tåler temperaturer op til 900 grader, og det har tidligere været anvendt til at armere, isolere og brandsikre bygning. Indånding af løse asbestfibre kan resultere i flere forskellige former for kræft. Flere af sygdommene kræver massive udsættelser for asbeststøv, men for lungehindekræft findes der ingen nedre grænse for antallet af indåndede fibre. Reglerne for brug af asbest er gradvist blevet strammet siden 1972, og i dag er Det forbudt at bruge asbest eller asbestholdigt materiale på grund af materialets sundhedsfare. Der findes stadig asbset i gamle bygninger. Materialet kan findes i vægge, lofter, tage og gulvbelægninger. Asbest er også blevet brugt til ventilationskanaler og rør til vandforsyning. Asbestholdige materialer, der er taget ned, afmonteret eller på anden made fjernet fra deres oprindelige placering, må ikke sættes op igen eller på anden måder genanvendes. Det gælder også, selv om materialerne er ubeskadigede. Kilde: Arbejdsmiljø i Danmark og Håndbogen - arbejdsmiljø i bygge og anlæg.Fakta om asbest
Der har tidligere har der været eksempler på indirekte eksponeringer for asbest, hvor familiemedlemmer til asbestarbejdere er blevet syge, fordi der har siddet asbestfibre i vasketøjet. Men denne form for eksponering er man ifølge Øyvind Omland opmærksom på i dag.
»Man kender jo den problematik, og i dag plejer der også at blive spurgt ind til, om man har boet sammen med en, der har været asbestudsat, når man undersøger årsagerne til lungehindekræft,« siger Øyvind Omland.
På trods af dette er der en del af tilfældene, hvor selv de mest rutinerede arbejdsmedicinere ikke kan finde frem til en arbejdsrelateret årsag.
Flere former for baggrundseksponering
Lungehindekræft betragtes som en alvorlig sygdom, og der findes ikke nogen minimumsgrænse for, hvor mange asbestfibre der skal til for at udvikle sygdommen.
Øyvind Omland peger derfor på, at en del af de ikke-arbejdsrelaterede tilfælde kan skyldes, at de ramte har indåndet asbestfibre fra byggeaffald eller forvitrende asbesttage, selvom der er tale om mindre mængder af asbestfibre.
»Baggrundsudsættelserne kan eksempelvis komme fra områder med asbestdepoter, lossepladser, boligkvarterer med forvitrende asbesttage, eller ved at asbestaffald spredes til miljøet på den ene eller anden måde. Og så er der eksponeringer fra indendørs kilder, hvor gamle asbestplader kan drysse og frigive fibre til indeklimaet,« siger kan.
Også en risiko i fremtiden
Asbestproblemerne hører fortiden til - eller hvad? I denne serie sætter Ingeniøren fokus på de problematikker og sundhedsfarer, som stadig eksisterer på området. Artikler: 200 dødsfald på et årti kan skyldes asbest spredt til miljøet (denne artikel) Løse fibre drysser af dit gamle asbesttag: »Man kan ikke afvise, at der er en sundhedsrisiko« Livsfarlige fibre bliver spredt fordi flere kommuner dropper asbesttjek
Serie om nutidens problemer med asbest
Asbestsygdomme såsom lungehindekræft udvikler sig typisk flere år efter udsættelse for asbestfibre. Størstedelen af nutidens sygdomstilfælde betragtes derfor som fortidens synder, men asbestsygdomme kan alligevel være en trussel i fremtiden.
»Så længe der er asbest i landet, kan der være en baggrundseksponering. Et pejlemærke på dette er, at antallet af kvinder, der får lungehindekræft har været stort set uændret de sidste 20 år. Det er primært på mandsdominerede arbejdspladser, at man har været udsat for asbest, og derfor kan kvindernes sygdomstilfælde være en indikator på en uændret baggrundseksponering,« siger Øyvind Omland.
Dette bakkes op af Johnni Hansen, der er seniorforsker ved Kræftens Bekæmpelse.
»Vi kan meget vel blive ved med at se nye tilfælde af lungehindekræft i fremtiden som konsekvens af, at personer har været udsat for asbestfibre, der har spredt sig til det frie miljø,« siger Johnni Hansen, der er seniorforsker ved Kræftens Bekæmpelse.
Ifølge forskerne er det derfor vigtigt at prioritere asbestindsatsen, så man kan mindske antallet af sygdomstilfælde. Dette kan blandt andet gøres gennem forundersøgelser i forbindelse med nedrivningsarbejde, hvor asbestmaterialer kan frasorteres fra almindeligt byggeaffald.
