200 dødsfald kan skyldes asbest spredt til miljøet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

200 dødsfald kan skyldes asbest spredt til miljøet

Illustration: NatalyaMatveeva / Bigstock

Hvert år opdages mere end 100 nye tilfælde af lungehindekræft. I 2016 blev der opdaget mere end 140 nye tilfælde, og antallet forventes stadig at stige fremover. Sygdommen opstår typisk hos personer, der har arbejdet med asbest, men alligevel kan omkring hver sjette diagnose ikke kobles til erhvervsmæssig udsættelse.

Indånding af asbestfibre er den eneste anerkendte årsag til lungehindekræft, og derfor kan der være flere forskellige kilder til eksponering af asbest, som man stadig ikke er opmærksom på. Det vurderer klinisk professor Øyvind Omland, der er overlæge ved Aalborg Universitetshospital.

»I omkring 15 procent af sygdomstilfældene kan man ikke finde en direkte kilde. Det svarer til omkring 200 tilfælde i løbet af et årti. Når vi samtidig ved, at asbest er den eneste kendte årsag til lungehindekræft, så kan en del af tilfældene tilskrives asbestudsættelse i det frie miljø,« siger han.

Asbest kan spredes til miljøet i forbindelse med blandt andet nedrivnings- eller renoveringsprojekter, hvor det farlige affald ikke identificeres tilstrækkeligt og sorteres fra det almindelige byggeaffald. Andre kilder til miljøeksponering kan være forvitring fra asbesttag.

Disse kilder kan ifølge den kliniske professor være skyld i flere af de ukendt opståede tilfælde af lungehindekræft.

Den forventede levetid efter diagnosen for lungehindekræft bliver stillet, lyder på omkring et år.

Samtaler kan ikke finde kilden

Når årsagen til lungehindekræft skal findes, spørger arbejdsmedicinerne ind til patientens sygdomsforhold og prøver at gennemgå, hvilke faktorer der kan være skyld i sygdommen.

Der har tidligere har der været eksempler på indirekte eksponeringer for asbest, hvor familiemedlemmer til asbestarbejdere er blevet syge, fordi der har siddet asbestfibre i vasketøjet. Men denne form for eksponering er man ifølge Øyvind Omland opmærksom på i dag.

»Man kender jo den problematik, og i dag plejer der også at blive spurgt ind til, om man har boet sammen med en, der har været asbestudsat, når man undersøger årsagerne til lungehindekræft,« siger Øyvind Omland.

På trods af dette er der en del af tilfældene, hvor selv de mest rutinerede arbejdsmedicinere ikke kan finde frem til en arbejdsrelateret årsag.

Flere former for baggrundseksponering

Lungehindekræft betragtes som en alvorlig sygdom, og der findes ikke nogen minimumsgrænse for, hvor mange asbestfibre der skal til for at udvikle sygdommen.

Øyvind Omland peger derfor på, at en del af de ikke-arbejdsrelaterede tilfælde kan skyldes, at de ramte har indåndet asbestfibre fra byggeaffald eller forvitrende asbesttage, selvom der er tale om mindre mængder af asbestfibre.

»Baggrundsudsættelserne kan eksempelvis komme fra områder med asbestdepoter, lossepladser, boligkvarterer med forvitrende asbesttage, eller ved at asbestaffald spredes til miljøet på den ene eller anden måde. Og så er der eksponeringer fra indendørs kilder, hvor gamle asbestplader kan drysse og frigive fibre til indeklimaet,« siger kan.

Også en risiko i fremtiden

Asbestsygdomme såsom lungehindekræft udvikler sig typisk flere år efter udsættelse for asbestfibre. Størstedelen af nutidens sygdomstilfælde betragtes derfor som fortidens synder, men asbestsygdomme kan alligevel være en trussel i fremtiden.

»Så længe der er asbest i landet, kan der være en baggrundseksponering. Et pejlemærke på dette er, at antallet af kvinder, der får lungehindekræft har været stort set uændret de sidste 20 år. Det er primært på mandsdominerede arbejdspladser, at man har været udsat for asbest, og derfor kan kvindernes sygdomstilfælde være en indikator på en uændret baggrundseksponering,« siger Øyvind Omland.

Dette bakkes op af Johnni Hansen, der er seniorforsker ved Kræftens Bekæmpelse.

»Vi kan meget vel blive ved med at se nye tilfælde af lungehindekræft i fremtiden som konsekvens af, at personer har været udsat for asbestfibre, der har spredt sig til det frie miljø,« siger Johnni Hansen, der er seniorforsker ved Kræftens Bekæmpelse.

Ifølge forskerne er det derfor vigtigt at prioritere asbestindsatsen, så man kan mindske antallet af sygdomstilfælde. Dette kan blandt andet gøres gennem forundersøgelser i forbindelse med nedrivningsarbejde, hvor asbestmaterialer kan frasorteres fra almindeligt byggeaffald.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er det ikke et problem at genrbugspaldserne ikek kan skelne mellem gamle og nyere fiberplader - det bliver balndet i en pærevælling?

  • 2
  • 0

De store problemer nu med asbest skyldes, at der gik 20 år fra 1964, hvor der internationalt blev erkendt, at selv kort udsættelse af asbest gav lungehindekræft, til der blev indført et forbud i Danmark. En periode med stor byggeaktivitet og dermed anvendelse af asbest.
Ifølge Kurt Jakobsens bog asbest er de ansvarlige for de 20 års udsættelse Eternitfabrikkens direktør og Arbejdstilsynets overlæge, der forsøgte at holde det hemmeligt, samt arbejdsgiverorganisationer og J ørgen Elikofer fra fagforbundet Dansk Metal.
Men det har aldrig haft nogen konsekvenser for disse ansvarlige med flere tusinde af en smigende død.
ifølge KræftensBekæmpelse er der 1600 tilfælde årligt af arbejdsbetinget kræft. Hvem er ansvarlig for det?

  • 6
  • 0

Det skal være meget let og gratis at aflevere dette affald på genbrugsstationerne også for håndværkere, ellres efterlades alt for meget i naturen.

  • 6
  • 0

FORSLAG TIL ET BEDRE KEMISK ARBEJDSMILJØ

Forbud og erstatning af kræftfremkaldende stoffer i arbejdsmiljøet

Frode Sørensen
Pensioneret arbejdsmiljøforsker, civilingeniør

Mange tror, at Danmark er førende på arbejdsmiljøområdet, men det er ikke tilfældet: Sandblæsning med krystallinsk kvartssand, som kan give kræft, blev forbudt i England i 1948, i Tyskland/Sverige i 70-erne, men er stadig tilladt i Danmark. Tilsvarende for trichlorethylen til metalaffedtning, som blev forbudt i Tyskland i 1986.
Forbudet mod asbest kom 20 år for sent, så asbest blev spredt ud i bygninger, hvor renovering nu forårsager en udsættelse med ca. 130 døde årligt af lungehindekræft. Det kan blive til flere tusinde døde, uden at nogen er ansvarlig. Måske fordi det er en snigende form for død. Det er også et eksempel på, at de traditionelle sikkerhedsforanstaltninger er utilstrækkelige.
Ifølge Kræftens Bekæmpelse er der i Danmark årligt “1600 tilfælde af arbejdsbetinget kræft, hvoraf ikke alle dør”. De samlede udgifter af det dårlige danske arbejdsmiljø er omkring 100 mia. kr. årligt. Der er både humane og økonomiske grunde for en seriøs forebyggelse.
Jeg har forsket i erstatning af farlige kemiske stoffer på DTU, hvilket nu bliver promoveret af det amerikanske arbejdsmiljøinstitut, NIOSH, på Wikipedia: Substitution of dangerous chemicals, ved deres vedhæftede artikel Hazard Substitution, hvor de under chemicals fremhæver det som "main article" på området.

Kemiske stoffer har akutte og langtidsvirkningsvirkninger som kræft, ændring af arveanlæg, fosterskader, hjerneskader, allergi og hormonforstyrrende effekter. Akutte virkninger kan forebygges med de traditionelle sikkerhedsforanstaltninger, men det gælder ikke for langtidsvirkningerne. Derfor skal disse kemiske stoffer fjernes fra arbejdsmiljøet, hvilket sker ved at erstatte dem med mindre farlige kemiske stoffer og processer. Hovedproblemet er at få dette realiseret i fuld udstrækning inden for en overskuelig tid, hvorfor et forbud er nødvendigt. Da der foreligger mest viden om kræftfremkaldende stoffer, som også ofte har nogle af de andre langtidsvirkninger, kan forbud og erstatning af kræftfremkaldende stoffer sikre et bedre kemisk arbejdsmiljø:
Forbudet skal gælde alle kræftfremkaldende kemiske stoffer, herunder også mistænkte, på FN’s sundhedsorganisation WHO’s lister, idet forsigtighedsprincipppet lægges til grund. Når WHO’s lister er valgt, er det, fordi de er de mest seriøse, og for at undgå et forløb som med Roundup i EU.
De eksisterende erstatningsmuligheder skal efter forbud straks tages i anvendelse, så bagkantsvirksomhederne kommer med.
Derudover skal der gennemføres erstatningsprojekter inden for de områder, hvor kræftfremkaldende stoffer anvendes.
Kun erstatningsmulighederne må anvendes, så ikke andre farlige muligheder tages i brug.
Der etableres en sikkerhedsingeniøruddannelse som i Sverige svarende til arbejdsmedicinuddannelsen, så der er kvalificerede personer til at gennemføre projekterne. Bedriftssundhedstjenesten (BST) genetableres, så resultaterne kan realiseres professionelt på virksomhederne.
Der oprettes et forskningscenter med procesteknisk viden for erstatning af farlige kemisk stoffer.
Erstatning kan også være med til at fjerne kræftfremkaldende stoffer fra det øvrige miljø.

Verbalt er alle positive over for et sikkert og sundt arbejdsmiljø, så derfor må man se på handlinger/ikke handlinger.
Hverken Statsministeren i åbningstalen eller Mette Frederiksen i kongrestalen nævnte arbejdsmiljøet.
Regeringen har en fond på 1,25 mia. kr. til et bedre arbejdsmiljø, som den ikke vil anvende til formålet.
Under Fogh-regeringen indledtes minimeringen af forebyggelsen med, at blå blok, Socialdemokratiet og de Radikale nedlagde BST.
Evalueringen i 2017 af 2 ud af 3 indsatsområder viste en forværring på ca. 20%. Ekspertgrupper må kun komme med forslag, som er udgiftsneutral.
Regeringens finanslovforslag indeholder yderligere besparelser på Arbejdstilsynet og forskning.
Beskæftigelsesministre som Troels Lund Poulsen og Mette Frederiksen vil ikke engang forbyde de kræftfremkaldende stoffer, som i mange år har været forbudt i nabolande.
I et projekt i 1980-erne var arbejdsgiverne/Arbejdstilsynet imod, at datablade for kemiske stoffer fik en kvalitet, så de kunne bruges til erstatning.

Den eneste større forbedring i det kemiske arbejdsmiljø er omkring organiske opløsningsmidler og hjerneskader, som hovedsaglig blev gennemført af græsrodsbevægelser.
Er det den eneste mulighed for et bedre kemisk arbejdsmiljø i Danmark?

Se også arbejdskemi.dk

  • 2
  • 0

Asbest var en fejl i byggeri og som teknisk asbest og i øvrigt alle vegne hvorfra det kunne spredes ved almindelige slidtage og nedbrydning.

Og nu er vi ved at rydde op, og det skal tages alvorligt.

Men det er noget useriøst at skubbe ukendte dødsfald foran sig i kampen om større opmærksomhed og indsats.

Den omstændighed, at asbest er den eneste hidtil kendte årsag til lungehindekræft, kan jo også skyldes, at man med den klarlagte årsagssammenhæng imellem lungehindekraft og asbest, holdt op med at lede efter andre årsager.

Så vel kan en del af tilfældene måske tilskrives asbestudsættelse i det frie miljø, men det kan jo også være helt andre årsager eller stoffer.

Så måske er disse 200 ukendte tilfælde en god anledning til at lede lidt mere, frem for at geråde ud i panikregler efter den sidste stump gammel eternit ?

  • 2
  • 5

Fra en Bog om sikkerhed optræder Asbest som en risiko for sundhedsskadelige udsættelser fra forskellige silikater og andre (lignende stoffer), stofferne angivet som konkrete størrelser. Bogen er fra 1949 - amerikansk. Og som jeg husker det er stoffet brugt som første eksempel i Hæftet.

Det er asbesten som egentlig gør eterniten så anvendelig, uden asbest fungerer det helt ud i det "U-anvendelige".
Som en slags isolering mellem varme "Ting" og alt det udenoms- så er asbest desværre fremragende.

  • 1
  • 0

jeg synes at Bertel Johanasen har et meget fornufrigt indspark. Jeg vil gerne føje til, at jeg har undersøgt (måske som een af de ganske få) hvordan chrysotil asbest kan tænkes at spredes i miljøet.

jeg undersøgte to forskellige tilfælde af tagrens, hvor jeg opsamlede det slam, der blev presset ind under eternit pladerne ved en højtryks afrensning. Her fandt jeg i begge tilfælde ved mikroskopi ca 1 asbest fiber ud af 10.000 partikler totalt.

Inspireret af dete tal udførte jeg et forsøg, hvor jeg formalede eternitplader efter forknusning i en skivemølle til en finhed svarende til sand ( alt materiale < 2,5 mm) Jeg fandt at der her var 5 asbest fibre per 10.000 i det støv, jeg kunne opsamle på et millipore filter.
De partikler, der ikke er asbest fibre, er calcit, kvarts og cement (C3S) og lidt spor af pollen og mostrevler i tilfældet med tagrens.

Ydeligere inspireret lavede jeg et forsøg med knækning af Eternitplader over 2 meters knæklænge, hvor jeg opsamlede det støv på papirunderlag, jeg formodede ville frigives ved denne brutale behandling. Resultat: Jeg fandt ikke en fiber.

Jeg vil lige femhæve, at jeg er meget rutineret mht polarisationsmikroskopi.

  • 5
  • 0