200 brintbusser på vej til Danmark i hemmelighedsfuldt projekt
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

200 brintbusser på vej til Danmark i hemmelighedsfuldt projekt

En af de første brinttankstationer, som det daværende H2Logic leverede, i Sydhavnen i København. Illustration: Henrik Nordstrøm Mortensen

200 brintbusser skal ud at køre på de danske veje og bevise, at de kan levere bæredygtig transport til en pris, der minder om busser på fossile brændstoffer.

De 200 busser på danske veje bliver en del af en flåde på i alt 600 busser, som den norske brintvirksomhed Nel har fået 300 millioner kroner i støtte til af EU's Connecting Europe Facility-program.

Nels datterselskab i Herning, tidligere H2Logic, specialiserer sig i at bygge brinttankstationer og har været med til at starte projektet. Men Jacob Krogsgaard, der står i spidsen for Nel Hydrogen Solution, er endnu noget tilknappet om projektet

»Vi vil gerne have detaljerne på plads og konfirmeret, før vi går ud med dem. Men det er også os, som har etableret projektet sammen med en masse spændende partnere,« siger han.

Danmark, Letland og Storbritannien

Nel har offentliggjort projektet nu, fordi selskabet er børsnoteret i Norge, hvor kursen på selskabets aktier steg, da nyheden om tilskuddet kom ud fredag.

En pressemeddelelse, som energi- og forsyningsminister Lars Chr. Lilleholt (V) har udsendt, oplyser dog, at busserne skal køre i henholdsvis Danmark, Letland og Storbritannien.

Brint kan konkurrere med diesel

Jacob Krogsgaard fastslår, at projektet først og fremmest handler om at få volumen i drift af busser med brændselsceller og brinttank om bord. Nel er nemlig overbevist om, at når det sker, vil brint være tæt på at kunne konkurrere med diesel som drivmiddel til busser, også økonomisk.

I dag bliver hovedparten af verdens brint leveret som industrigas, udvundet af naturgas. Men med brintbusprojektet vil Nel vise, at elektrolyse, hvor vand spaltes ved hjælp af strøm produceret af vedvarende energikilder, er klar til at gøre sit indtog.

»Med udbygningen af vedvarende energi bliver el billigere og billigere. Netop i disse år er vi nået til et punkt, hvor brint produceret med elektrolyse kan konkurrere prismæssigt i de markeder, hvor der er mest vedvarende energi,« siger Jacob Krogsgaard.

Nye tankbiler skal fragte brinten

Elektrolyse er berygtet for sit store tab af energi ved at konvertere el til brint, men det ser Jacob Krogsgaard ikke som et problem.

»Hvis du også bruger både ilten og overskudsvarme, er der slet intet tab,« siger han.

Nels selskab i Herning skal naturligvis levere de stationer, hvor busserne skal tanke brint, mens det norske søsterselskab står for elektrolysen. Brinten skal produceres på centrale anlæg og transporteres på særlige tankbiler ud til tankstationerne.

»Det bliver ikke dagens tankbiler, men biler med højere tryk og større kapacitet. Så kommer forbruget til distributionen under én procent af den transporterede energi,« lover Jacob Krogsgaard.

Nel forventer i løbet af et par måneder at kunne fortælle flere detaljer om brintbus-projektet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Eller lad i hvert tilfælde investorer bruge enge penge på det og ikke EU-skattekroner.
Så er der også lige det problem, at de skal finde danske kommuner der vil have de 200 misfostrer inden for kommunegrænsen.

  • 17
  • 17

burde de ikke også køre på brint eller el?

Det bliver vel først rigtig til noget, når infrastrukturen bag de forskellige tiltag også er miljørigtig

  • 9
  • 4

Så længe hovedparten af brint producers fra fossile brændstoffer er CO2 udledningen fra en brintbus vel større end den er fra (andre) fossilbusser. Er der nogen der har regnet på det?

  • 10
  • 10

"Brinten skal produceres på centrale anlæg og transporteres på særlige tankbiler ud til tankstationerne"

De syntes jeg lyder som en dårlig ide set med trafiksikkerhedsmæssige øjne.

Her ses et trafikuheld i Italien for et par måneder siden hvor en tankbil torpederer en holdende lastbil. Bemærk hvor kraftig den anden eksplosionen er (ved 0:45). Til sidst kan man også se de skade den har medført på motorvejen.

  • 13
  • 5

Men så længe hovedparten af brint produceres ved fossile brændstoffer er effekten af at bruge brint i en bus at der bruges fossiler til produktion af den øvrige brint. Derfor var det bedre at bruge brinten til at fortrænge fossiler ti pgoduktion af f.ex ammoniak og til opgradering af biogas. Når vi kan nærme os mætning af anvendelse til den slags fortrængning, vil det være helt rigtigt også at fortrænge fossiler fra transportsektoren.

  • 5
  • 9

Alle de ruter i Danmark der er over 250 km giver måske mening at lave som brint - men alle under kan man lave som batteribusser med markant lavere energiforbrug fordi man ikke skal gå over åen for at hente vand - at lave brint er ikke noget man gør gratis.

Jeg er helt enig med dem af jer der siger at brint ikke et den smarte ide

Godt bud på bus til mellemlange og lange ruter
https://www.proterra.com/products/35-foot-...

  • 16
  • 3

I fremtiden vil man se ejendoms komplekser- Familie huse og biler blive drevet af selvstændige brint enheder ,som der producerer el ...

Ingen i dagens Danmark "Hvis man er klog" tør investere i en hybrid eller ren el bil. Folk lejer deres el drevne biler ..Man ved ikke om det er noget ,som virker - om det kan holde til at blive brugt i mange år ..Eller når man skal skifte bil om el bilen er værdiløs Der sker en rivende udvikling på området ..El det er et flop et bump på vejen.. Om 50 år er det brint og måske nogle få biler på el

  • 6
  • 29

Os der kører i EL-bil ved jo godt hvor ofte man kan re-generere energi når et køretøj bremser eller kører ned ad en bakke.
Det gør et brint køretøj jo ikke.
Og så kan man se på en EL-bil hvor relativ simpel den er opbygget, i forhold til hvor kompleks et brint-køretøj vil være, med risiko for store service omkostninger. Dertil kommer den ret dyre brændselscelle og tilhørende tank med ekstreme tryk -> Mere Risiko.

Når det kommer til busser, så bremser de jo næsten lige så ofte som de starter, så der giver det jo mening at benytte et batteri om bord på bussen.
Hvis man så vil bygge en "range extender" med brint, brændselscelle og tank eller med et større batteri, må vel komme an på en vurdering af både vægt, kompleksitet, opladning og økonomi.
EL er kommet for at blive i dette billede, til alle bybusser m.fl., og kun når busturen er ret lang vil der være behov for brint på turen.

  • 9
  • 6

Bare rolig -
Der er også batterier i en brintbiler
Bare ikke så mange
- det er jo en el-bil der lader sine batterier op via brændselscellen
Og det er dèt der er der smarte ved brintbiler - de bliver ikke så tunge og råstofforbruget er markant mindre.
Genanvendelse af batterier er så vidt jeg ved ikke sat helt på skinner - derfor vil et fremtids-scenarie med 1 mia. elbiler plus batterier i den øvrige energisektor udløse en ny global kamp om råstoffer

  • 8
  • 14

De dyre ting der kan gå i stykker
Elbiler: Batteri + Elmotor
Fossilbiler: Motorhaveri, flere forskellige stumper kan forsage haveri
Brintbil: Batteri + elmotor + alt omkring Brintsystemet.

Energitab
Elbiler: 10% + ledningstab ca 5%
Fossilbiler: 75% af brændstoffets brændværdi + raffinering + driften af tankstationer + transport af brændstof
Brintbiler: Mindst 55% + produktionen af brint + driften af tankstationer + transport af brændstof

Tidsspild ved dagligkørsel
Elbiler 10 sekunder
Fossilbiler 5 minutter pr 700km
Brintbiler 5 minutter pr 400 km

Tidsspild ved langture
Elbiler 30- 40 minutter pr 3-400km (passer nogenlunde med anbefalede kørepauser ved fossilbiler)
Fossilbiler 5 minutter pr 700km hvis man tilsidesætter alle anbefalinger om kørepauser
Brintbiler 5 minutter pr 3-400km husk også at holde 30 minutters kørepause

Jeg ser ingen fremtid for vej baseret transport med brint, det kan intet som batterier ikke kan gøre bedre.

Afbrænding af alskens ting og sager: Brint, biogas, biobrændstof, biomasse, atomer, fossiler... hører til i kraftvarme installationer og bør kun tændes når der er behov for backup til sol & vind.

  • 24
  • 4

Netop hvad busser angår, er der jo allerede standard busser der kan køre over 500km på en opladning
(rekorden er over 1700km på en opladning)
Hvilke busruter herhjemme kører over 3-400 km i stræk uden en længere pause, som fint kunne bruges til opladning?

Som i mange andre kinesiske byer, så kører i Shenzhen alle offentlige 16.000 busser på batterier.

Brændselceller vil altid havet kæmpe tab, hvilket slet ikke nævnes i artiklen

Men det undrer mig ikke, at vi igen ser EU-kasserne er frit tilgængelige for dem der satser på lobbyister med de længste sugerør

  • 22
  • 5

Og det er dèt der er der smarte ved brintbiler - de bliver ikke så tunge og råstofforbruget er markant mindre.

Det vel et postulat som der er behov for at dokumentere.
Der bruges også råstoffer til brændselsceller - platin, palladium, eller begge. Naturligvis ikke meget, men helt extremt sjældne i forhold til lithium (eller cobolt).

Derudover bruges der selvfølgelig stadig lithium og cobolt.

Som jeg ser det er her tale om et exorbitant pengespild i forhold til billigere og væsentlig mere effektive batterielektriske busser. Disse er godt på vej til at blive standardvarer med adskillige producenter og tusindvis af busser produceret årligt.

Måske kunne brintbusser have en berettigelse som langtursbusser (mere end 250 km/tur), men er det, de skal bruges til?

  • 9
  • 2

Jeg har svært ved at forstå hvorfor ting skal gøre så komplekse som muligt - og ofte med store samfundsmæssige omkostninger.
Meget komplekse teknologier kræver særlig infrastruktur og ofte gennemgribende beskyttelsesmekanismer for at kunne eksistere i vores samfund.
Tænk på alle de samfundsomkostninger der er ved at sikre infrastrukturen mod terror og eller andre angreb når:
- vi anvender en ren el infrastruktur med BEV's
- vi anvender en brint infrastruktur med brint højt under tryk spredt ud over hele samfundet

El-nettet kan blive angrebet og gjort ukampdygtigt i en kortere periode. Så har vi alle batterierne i BEV elbilerne til at afhjælpe problemet. Ja en BEV kan brænde men ikke med stor skade for omgivelserne. I modsætning hertil står en brintstation med lad os sige 50 m3 brint under 700 atm tryk. Det må være et drømmemål for en hver terrorist eller pyroman.

Hvem skal betale omkostningerne ved at have vi har brint under tryk over alt i vores samfund. Hvem skal sikre mod idioten der synes det er sjovt t sætte ild til biler om natten. Hvem skal beskytte alle brint stationerne mod både den lille og den store terrorist - og ikke mindst hvem skal betale for denne beskyttelse.

Det er lige som med akraft. Teknologien er sikkert fint tænkt, men man glemmer farten alle de tillægsomkostninger en given teknologi har - både de finansielle, de lovgivningsmæssige og de demokratiske

  • 15
  • 2

Oplægget er at generere energi der kan 'lagres' med elektricitet. Brint er og forbliver at være noget stads, især ved uheld. Er der ikke nogle andre stoffer der er mere velegnede? Man kunne lave ethanol i stedet for. Det kan også bruges i brændselsceller og er meget nemmere at håndtere. Nu lever virksomheden der har søgt pengene af at håndtere brint, men det gør ikke løsningen bedre.

Vær opmærksom på at det drejer sig om elektriske køretøjer med brændselsceller der genererer elektricitet. De har altid et batteri som 'mellemlager'.

  • 3
  • 2

Når først lastbilerne på Diesel udskiftes til brint, så er vi ved at være der, her kan el-opladning ikke konkurrere.


Hvorfor ikke ?
Det er godset der skal frem, ikke lastbilen.

Traileren kan kobles af, sættes på en ny og fuldt opladet lastbil oven i købet med med en frisk chauffør bag rattet.

Så holder chauffør 1 sin kørepause mens hans vogn lader op, og lidt senere ankommer en trailer der skal køres et andet sted hen.

Hvorfor overveje brint ?

  • 4
  • 3

Os der kører i EL-bil ved jo godt hvor ofte man kan re-generere energi når et køretøj bremser eller kører ned ad en bakke.
Det gør et brint køretøj jo ikke.

Selvfølgelig kan de det. Honda Clarity, som har været i produktion siden 2008, har et indbygget KERS system.

Og så kan man se på en EL-bil hvor relativ simpel den er opbygget, i forhold til hvor kompleks et brint-køretøj vil være, med risiko for store service omkostninger. Dertil kommer den ret dyre brændselscelle og tilhørende tank med ekstreme tryk -> Mere Risiko.

Brint biler er mindre kompliceret end benzin biler, og ligner til forveksling el biler, bortset fra brændselscellen, gas tanken og et noget mindre batteri. Brændselscellerne er ligesom vindmøller og solceller på vej ned pris.

  • 4
  • 7

Når vi lader vores elbiler op, har vi set i vejudsigten og valgt det eller de tidspunkter på ugen med mest vind og lavest CO2 udledning. Ikk’? (Sådan prøver jeg at gøre)

En bus kan have behov for at blive lader op på kort tid, i en bestemt periode hvert døgn. Dette giver et behov for elproduktion, der ofte vil komme fra et kraftværk, med relativt høj CO2 udledning pr kWh. (Det kan være tesen)

Skønnet for marginal elproduktion ligger på op til 425 g/kWh mod et gennemsnit på under 200 g/kWh i 2017.

https://www.danskenergi.dk/sites/danskener...
Og
https://energinet.dk/Om-nyheder/Nyheder/20...

Dette kunne måske være en begrundelse. Jeg ved ikke om jeg er enig.

Brint anvendes som bekendt også industrielt. Det distribueres med lastbil nogle gange. Nogle af busserne på linje 5C kører i døgndrift. De kører på biogas, som nogen siger er CO2 negativt.

  • 0
  • 0

Da jeg var ansat i SEAS-NVE, talte jeg med en af dem der var med til forsøget "Brintlandsbyen Vestenskov"... Og det gav ingen mening med små mikrokraftvarmeanlæg installeret rundt omkring. Det ville have givet meget bedre mening at overskudsstrømmen fra vindmøllerne et centralt sted gerneret brint, blev lageret og omdannet til strøm igen og ført ud via det almindelig el netværk til almindelige varmepumper.

https://www.dr.dk/nyheder/regionale/sjaell...

Og det er fuldstændigt det samme med brint i transport... det er hul i hovedet at distribuere brint rundt omkring fremfor blot at bruge det almindelige el-netværk.

Brint i transport er en hest på rulleskøjter ... umiddelbart lyder det godt, men det er og bliver en brain-fart.

http://time.com/3878587/jimmy-roller-skati...

  • 10
  • 2

Toyota kører allerede med 2. generations lastbil på brint
VW har en varevogn klar i 2019
- de kommer i en lind strøm...

Jeg forstår det ikke rigtigt. Hvis din intention er at du vil noget godt for miljøet, så burde du jo agitere for at man stoppede pengespildet på brintbiler.
Hvad er din agende bag at støtte op om den på alle måder håbløse ide om brintbiler?

Hvis din beskrivelse af de stadigt flere og flere skrinlagt brintbilsprojekter er en lind strøm, hvad kalder du så det accelererende antal elbilsprojekter? En gigantisk tsunami?

  • 4
  • 1

Det undre mig med alle de kommentarer omkring brint der skal transporteres rundt. Er der ingen der har brug bare 5. min. på at tjekke hvordan en brinttankstation fungerer?
Brintes produceres på stedet. Altså er der ingen transportbehov.
Der er nogle ret heftige strømbehov, så de kan ikke lægges hvor som helst, men stadig ikke værre, end at der nemt kan være en brinttankstation (eller flere) i alle byer, langs motorvejsnettet etc.
De kan købes fix og færdige i Herning. (Når de får tid til at lave dem).
https://nelhydrogen.com/products/

  • 1
  • 4

Det undre mig med alle de kommentarer omkring brint der skal transporteres rundt. Er der ingen der har brug bare 5. min. på at tjekke hvordan en brinttankstation fungerer?
Brintes produceres på stedet. Altså er der ingen transportbehov.
Der er nogle ret heftige strømbehov, så de kan ikke lægges hvor som helst, men stadig ikke værre, end at der nemt kan være en brinttankstation (eller flere) i alle byer, langs motorvejsnettet etc.
De kan købes fix og færdige i Herning. (Når de får tid til at lave dem).
https://nelhydrogen.com/products/

Det undrer mig at , du ikke har brugt 5.min på at læse artiklen:

"Nye tankbiler skal fragte brinten"

"Brinten skal produceres på centrale anlæg og transporteres på særlige tankbiler ud til tankstationerne."

"»Det bliver ikke dagens tankbiler, men biler med højere tryk og større kapacitet. Så kommer forbruget til distributionen under én procent af den transporterede energi,« lover Jacob Krogsgaard."

  • 3
  • 0

Det undre mig med alle de kommentarer omkring brint der skal transporteres rundt. Er der ingen der har brug bare 5. min. på at tjekke hvordan en brinttankstation fungerer?
Brintes produceres på stedet. Altså er der ingen transportbehov.


Brint tankstationer kan godt laves og opsættes decentralt.

Men:.
10Kwh strøm bliver til maksimalt 3Kwh brændværdi, energitabet kan ikke benyttes
De 3 Kwh brændværdi bliver til 1,4Kwh fremdrift på akslerne, energitabet kan ikke benyttes

1,4 Kwh kan bringe en bil 7 km frem.
10Kwh kan bringe en bil 50 km frem.

Der er 'kun' 86 % energi spild

  • 5
  • 1

At drive hele samfundet på batterier er en illusion
Når nu vi er blevet lovet 1 mio batteribiler i Danmark kan man måske se frem til at der bliver kigget lidt overordnet på Danmarks energifremtid.

Tilstedeværelsen af vedvarende energi er 10.000 gange større end det globale forbrug, uendeligt og i princippet gratis.

Dèt der er ved at ske lige nu er at prisen på brint kan presses længere ned end den gennemsnitlige el-pris.

Det kan den fordi el-nettet har store logististiske- og handelsmæssige udfordringer, mens brinten kan produceres og lagres uafhængig af (eller måske snarere i kraft af) markedets op og nedture.

Biler er ganske rigtigt ikke det mest logiske sted at placere brint, men når brændstoffet brint (energibæreren - om man vil) bliver billigt og prototyperne fra bilfabrikkerne allerede præstere 50-60% virkningsgrad - så er de på vej til at overhale diesel- og benzinbilerne i energieffektivitet. En liter benzin er jo heller ikke energineutral - det koster meget at hive den op af havet, raffinere og distribuere den!

Britbilen er en el-bil med en mindre stak batterier.. Det kan vel ikke være så svært at forstå!
Derfor råber jeg jo hurra når der kommer 1 mio. el-biler for det fremmer jo teknologien.

Der er ingen modsætning mellem el og brint - det er en fælles kamp om at gøre transporten elektrisk!

Fordelen ved at brint oplader batterierne bliver tydeligt når vi taler store biler - vægten bliver reduceret og rækkevidden større.

På sigt vil det være smart at lade brint overtage kraftvarmeproduktionen. Det vil kunne foregå meget decentralt. Således kan vi få en meget effektiv el-forsyning til opladning af elbiler, varmepumper m.v. - uden at plastre hele samfundet til med el-master.

Det er dèt der er min fremtids vision.
Brintbiler er bare en trædesten.

Det er fuldstændig ligesom dengang supercomputerne skulle produceres - det skete ikke!
Ikke før PC'erne kom ud i de små hjem.

Millioner af biler kan fremprovokere et teknologiskift.

  • 2
  • 7

Jens Olsen
Læs mit sidste indlæg
Jeg gør mit bedste for at du skal forstå
Men tvivler på at du læser

Måske du skal øve dig i at forstå. At det at man ikke giver dig ret ikke nødvendigvis betyder, at man ikke forstår dine argumenter. Det kan simpelthen betyde at man ikke mener at dine vurderinger er korrekte.
Så hvis du vil fremme dine argumenter, så duer det ikke blive børnehavefornærmet. Istedet skal du prøve at argumentere for at dine vurderinger er korrekte.

  • 5
  • 1

Tankbilen i Italien transporterede flydende naturgas - LPG.

Liquid petrol gas, LPG = propan = flytende ved noen bars trykk

Liquid natural gas, LNG = flytende naturgass ved ca -160 grader

Compressed natural gas, CNG = komprimert naturgass

I Sør-Korea bruker de aller fleste taxier LPG (tank i bagasjerom) og bilene har "bensin"motor

I Sør-Korea bruker de fleste busser CNG. Bussene har "diesel"motor. Bra for nærmiljøet i forhold til diesel!

  • 4
  • 0

@ Jakob Engbæk

”””Når vi lader vores elbiler op, har vi set i vejudsigten og valgt det eller de tidspunkter på ugen med mest vind og lavest CO2 udledning. Ikk’? (Sådan prøver jeg at gøre)”””

Det synes jeg er prisværdigt. - Og en tand bedre kunne det gøres, hvis f.eks. Energinet og DMI slog sig sammen om at forudsige graden af el-mangel/rigelighed (bredere set end kun vindproduktion og inkl. forbrugssiden). Dette gerne passende områdeopdelt for også at begrænse behovet for el-transmission/-kabler/-master. - Gerne suppleret med information fra evt. lokale fjernvarmeleverandører om forventet varmemangel/rigelighed, f.eks. så fjernvarmekunderne er klar over, at fyring i brændeovne mv. blot vil medføre, at der vil skulle bortkøles restvarme på evt. lokale affaldsfyrede kraftvarmeværker mv.

Jeg tror således, at flertallet gerne vil gøre ”det rigtige”, hvis blot passende og snildt informeret på f.eks. en hjemmeside eller et pænt internetopkoblet panel, der hænger på en væg i stuen/–, der naturligvis også viser aktuelle timepriser. - Selvfølgelig især, hvis der også kan spares penge grundet fleksibel afregning

”””En bus kan have behov for at blive lader op på kort tid, i en bestemt periode hvert døgn. Dette giver et behov for elproduktion, der ofte vil komme fra et kraftværk, med relativt høj CO2 udledning pr kWh. (Det kan være tesen)
Skønnet for marginal elproduktion ligger på op til 425 g/kWh mod et gennemsnit på under 200 g/kWh i 2017.
https://www.danskenergi.dk/sites/danskener...
Og
https://energinet.dk/Om-nyheder/Nyheder/20...
Dette kunne måske være en begrundelse. Jeg ved ikke om jeg er enig.”””

Jeg mener ikke, at begrundelsen er holdbar, for hvis der skal regnes med CO2-emionen fra dagens delvis fossile elproduktion, bør sammenligningen også være med dagens delvist fossile brint-produktion.

Langsigtet forventes både brintproduktionen og kraftvarmeværkernes el-produktion at blive CO2-neutrale, hvorfor det bliver mere interessant at betragte mulighederne for at indrette systemet således, at de bæredygtigt opnåelige bio-brændsler rækker længst muligt, og at produktionsanlæggene til bl.a. både brint og kraftvarme opnår et økonomisk driftsmønster uden unødigt behov for dyr og/eller meget tabsbehæftet (og risikabel?) lagring.

Også batteribusser bør primært oplades om natten og hvis dette ikke rækker til hele dags-/døgnturen, kan der tænkes i batteriskift, f.eks. midt på dagen og/eller supplerende lynopladning kan foretages i kørepauser udenfor spidslasttimerne.

””” Nogle af busserne på linje 5C kører i døgndrift. De kører på biogas, som nogen siger er CO2 negativt.”””

Biogas på gylle og tilførte - bl.a. fedt- og sukkerholdige restprodukter - er typisk ”mere CO2 neutral” end biokraftvarme når regnet pr produceret kWh el, men biokraftvarme kan også sagtens være CO2-negativ grundet udgået emission af stærke klimagasser fra bakteriel nedbrydning i det fri, ligesom der kan foretages selvforstærkende og samtidigt jordforbedrende ”bioCCS” baseret på deponering af biokoks i dyrkningslaget.

Hvis man i stedet tager udgangspunkt i, at biomassen er ressourcebegrænset og i at der skal fortrænges CO2 fra fossile brændsler, er effektiv termisk kraftvarme mindst dobbelt så virkningsfuld som biogasanlæg pr kg halm o.l. tørt foreliggende biobrændsel, fordi effektiv termisk kraftvarme producerer ca. dobbelt så meget el og mere end dobbelt så meget restvarme pr kg halm o.l., ligesom der ikke forekommer metan-læk. Når der fortrænges kul fremfor naturgas er det snarere en faktor 3-4 gange så stor fossil CO2-fortrængning pr kg halm o.l..

Jeg mener, at biogasanlæggene bør målrettes de organiske restprodukter, teknologien er bedst til, og at biogassen er bedre anvendt til en række andre "dyrere" formål end transport, der kan elektrificeres. For resten kan biogasanlægge udvide udvalget af brændsler, de er bedst til, ved at sende evt. dårligt energiudnyttede restfibre videre til mere fuldstændig termisk lavtemperaturforgasning på kraftvarmeværker og hvorfra især fosfor - på kompakt askeform - billigere kunne recirkuleres under hensyn til bl.a. følsomt vandmiljø.

(Uvildig er jeg ikke!)

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten