20 ud af 26 forbrændingsanlæg fylder ovnene med importeret affald
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

20 ud af 26 forbrændingsanlæg fylder ovnene med importeret affald

Engelsk affald ankommer til Nykøbing Falster Illustration: Kenneth Prehn

 

Mængden af importeret affald i de danske forbrændingsanlæg er fordoblet på bare to år.

I 2013 importerede Danmark 159.000 ton affald, mens tallet i 2015 var mere end fordoblet til 323.963 ton. Det viser et svar fra miljøminister Esben Lunde Larsen (V) til Folketinget.

Importen sker som følge af et længerevarende overskud af forbrændingskapacitet landet over.

Samtidig er antallet af anlæg, som smider udenlandsk affald i ovnene, fordoblet. I 2013 gjaldt det 10 anlæg, i 2015 var det 20.

Og netop nu opføres det store nye anlæg Amager Bakke.

Læs også: Økonomien skranter for Amager Bakke

»Det lader til, at man tror, man kan blive ved med at investere i forbrændingsanlæg til trods for en åbenlys overkapacitet. Derfor er det nødvendigt (af økonomiske årsager red.) at importeret affald til at holde gang i anlæggene,« siger Sine Fauerby, som er miljøpolitisk seniorrådgiver hos Danmarks Naturfredningsforening.

»Samtidig kan vi se, at de lande, vi i dag importerer fra, er ved at bygge forbrændingskapacitet selv. Så er det ikke særlig smart, at vi i Danmark bliver ved med at investere i teknologier, der ikke er en del af fremtidens løsninger,« siger hun.

Artiklen fortsætter under figuren

Fungerer som buffer

Hos Dansk Affaldsforening lød det tilbage i 2013, at vi ikke har et overskud af forbrændingskapacitet i Danmark. Nu lyder det fra direktør Jacob H. Simonsen, at vi i Danmark har en større kapacitet, end vi reelt bruger:

Læs også: Affaldsmangel øger import

»Lige nu har vi en reservekapacitet. Men kommer der mere gang i hjulene, er det ikke længere tilfældet. Tilbage i 2008 kunne vi for eksempel ikke presse et eneste ton mere igennem forbrændingerne« siger Jakob H. Simonsen og fortæller, at blandt andet nedbrud gjorde, at den reelle forbrændingskapacitet i 2008 var lavere end det, værkerne i teorien kunne levere.

Overkapaciteten fungerer derfor ifølge Jakob H. Simonsen som en slags buffer, der vil blive taget i brug, når og hvis mængden af affald bliver større.

At mere dansk affald på sigt vil fylde værkerne op, tror Sine Fauersby ikke på:

»Der er ikke noget, der tyder på, at affaldsmængden vil stige. Tværtimod genanvender vi mere og smider mindre ud, hvilket i øvrigt er meget positivt,« siger hun.

Jakob H. Simonsen fortæller også, at stigningen i antallet af importerende værker skyldes, at værkerne er i gang med en forsøgsfase, hvor de eksperimenterer med importeret affald. Ifølge ham betyder det ikke ikke nødvendigvis en forventning om mindre dansk affald fremover.

Seksdobling på fem år

De seneste fem års stigning i importen kan udtrykkes ved en ret linje med en R2-værdi på 0,989. Således er importen steget fra 48.000 ton i 2011 til 323.963 ton i 2015.

Forøgelsen på 675 procent siden 2011 gør, at importeret affald nu udgør omkring ti procent af den mængde affald, vi forbrænder i Danmark.

Læs også: Danskerne fik sortere strøm i kontakterne i 2013

Samtidig viser en benchmark fra Energistyrelsen, at der i 2014 var en overkapacitet på omkring fem procent - til trods for den stadigt større import af affald. Medmindre der pludselig kommer mere affald, vil regnestykket blive skævvredet yderligere, når Amager Bakke står færdigt.

Overkapaciteten er ikke en ny ting for forbrændingsanlæggene. Illustration: Energistyrelsen

Læs også: Ny affaldsstatistik: Der skal turbo på, hvis vi skal nå målet for genanvendelse

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Egentlig er jeg jo en rigtig VE-mand. Men samtidig er min mave helt rolig ved, at vores ganske gode forbrændingsanlæg får brugt noget udenlandsk affald til noget fornuftigt og på miljømæssigt forsvarlig vis, så længe det ikke udgør en forhindring for, at vi i Danmark kommer der hen, vi skal.

For det er jo bedre, at det bliver brændt i Danmark, end at det bliver gravet ned i en losseplads i Italien eller Storbritannien.

Og hvis vi kan tjene en skilling på det samtidig, så er der jyske aner nok i mig, til at jeg gerne tager den med.

Sådan er min mavefornemmelse. Har jeg et maveproblem?

  • 17
  • 1

Og hvis vi kan tjene en skilling på det samtidig, så er der jyske aner nok i mig, til at jeg gerne tager den med.
Sådan er min mavefornemmelse. Har jeg et maveproblem?

Hej Søren.

Det synes jeg også er almindelig sund fornuft.
Der går jo formentligt mange år, før nabolandene har etableret tilstrækkelig kapacitet, til at undgå deponering, så vi kan roligt fortsætte med at importere affald til vore anlæg.
På den meget lange bane, skulle mængderne gerne reduceres, hvorfor vi til den tid, skal være parat til ikke at erstatte nedslidte anlæg med nye.

  • 10
  • 0

Det største problem er nok at vi får en masse kviksølv, cadmium og andet skidt med, som vi så hænger på....det kunne være ganske passende at kunne levere noget brugt Risø-affald retur.

  • 1
  • 5

Kære læsere og debattører

Blot et par tilføjelser til ovenstående artikel:

  • De danske affaldsenergianlæg importerer i dag affald med stor succes til gavn for klima, samfundsøkonomi og forbrugere. Og affaldsenergi spiller en integreret rolle i den cirkulære økonomi.

  • Fremadrettet kan gevinsten ved import blive endnu større. Det viser en rapport udarbejdet af EA Energianalyse for Dansk Affaldsforening, som vi netop har offentliggjort. Rapporten konkluderer, at importeret affald kan give samfundsøkonomiske gevinster på 150-220 mio. kr. om året frem mod 2040, når modtageprisen på de danske affaldsenergianlæg er – som i dag – 300 kr. pr tons. Gevinsten kommer forbrugerne til gavn i form af både billigere fjernvarme og affaldsbehandling for borgere og virksomheder.

  • Rapporten forudsætter, at Danmark opfylder målet om mere genanvendelse i 2022, og at denne ambitionen fortsætter frem mod 2040. Den øgede import vil således ikke påvirke genanvendelsen af affald herhjemme, og det importerede affald er forsorteret i afsenderlandet, før det sendes til Danmark.

Til alle med interesse for import af affald kan I få mere baggrund og fakta på vores hjemmeside: http://www.danskaffaldsforening.dk/laes-me...

Mvh
Jacob Hartvig Simonsen
Direktør i Dansk Affaldsforening

  • 4
  • 0

Det generere måske BNP men er ikke bæredygtigt såfremt lande generelt indretter sig på afbrænding af landets almindelige affald foregår på oversøiske destinationer.

  • 1
  • 3

Sidst jeg hørte tale om kapacitet, var det sådan, at der skulle bygges mere end 600 anlæg som Amager Bakke for at brænde det, som i dag deponeres i EU-landene.
Det er helt urealistisk at forestille sig, da et forbrændingsanlæg ikke kan stå alene, men jo er temmelig virkningsløst uden et fjernvarmesystem, der kan levere varmen ud til forbrugerne - og så taler vi om så store anlægsudgifter, at kun få kan og vil være med til at udnytte affaldsenergien.
I Danmark har vi være særdeles forudseende og har siden de første anlæg blev etableret sparet meget store mængder fossilt brændsel ved at brænde vores affald.
De som tror, at vi bare kan genanvende det hele er galt afmarcheret. Meget store andele at det affald, som samles fra til genanvendelse ender med alligevel at blive brændt - og kun få steder sker det på 'rigtige' affaldsforbrændingsanlæg med det optimale røggasrensning. Rigtig meget affald brændes i stedet på andre industrielle anlæg, hvor kravene til rensning og omgangen med restprodukterne er betydeligt mindre end til de danske affaldsforbrændingsanlæg.
Der vil altså i en meget lang fremtid blive deponeret betydelige mængder brændbart affald - ikke kun i EU, men på verdensplan.
Så jo mere vi kan aftage til brug i vores affaldsforbrændingsanlæg jo bedre set fra miljøets side. Inden bedre løsninger findes er alle de nuværende anlæg for længst slidt ned - det gælder også Amager Bakke.
Så de mange bekymringer om for stor forbrændingskapacitet gælder kun, hvis man holder fast i, at miljø er noget, som vi skal løse i hvert land for sig uden at bekymre sig om, hvad der sker uden for vores grænser.
Var der nogen som her tænkte, at miljø vist ikke kender til landegrænser (og slet ikke kommunegrænser)?
De mange artikler i Ingeniøren om den alt for store kapacitet i Danmark - og Københavns Kommunes indædte modstand mod import af affald vidner om, at der må være mange, som tror, at den hellige grav er velforvaret, blot vi sørger for vores del.
Det er efter min opfattelse himmelråbende naivt!

  • 9
  • 0

Jeg tror vi kan genanvende det hele når vi er blevet dygtigere og når genanvendelse tænkes ind i produktionen. Det er på vej.

Ja på vej, men det tager mange, mange år, og i den periode er der altså stadig rigeligt at forholde sig til - alt andet er lige præcist himmelråbende naivt.

Vi får muligvis også engang i fremtiden selvkørende biler, men den skinbarlige virkelighed er bare, at nu og de næste mange årtier, så er det nødvendigt at der sidder en bag rattet.

En mere faktuel tilgang til emnet ville øge udbyttet.

Jeg tvivler på du kan finde nogen med megen mere faktuel tilgang til emnet end Finn Langgaard - og i modsætning til dig, så forholder han sig ikke til tro.

  • 5
  • 0

Det er undertegnedes tro håb, og inderlige forvisning at det er en fejl at overlade vores affaldshåndtering til pyromaner der ønsker at sejle affald fra fjerne destinationer her til landet med eneste primitive og uambitiøse formål at brænde det hele af blot for at producere lidt varme.
Det udelukker ikke tæt globalt samarbejde om genbrug, forbedringer og særbehandling af enkelte komponenter.

Manglende evne til at forholde sig realistisk til tro kan ikke være en fordel og Finn Langgaard har da også forholdt sig til tro flere gange i sin seneste kommentar, lidt nedladende måske, men ikke desto mindre.

Ja på vej, men det tager mange, mange år, og i den periode er der altså stadig rigeligt at forholde sig til -

Hvis formodningen at afbrænding vil være nødvendigt i mange mange år er baseret på eksakt viden og ikke tro på fremskrivning, ville lidt fakta være kærkommen! På forhånd tak.

  • 0
  • 8

Uanset om "det kan betale sig" byder det mig meget imod at se store mængder importeret affald, der er wrappet i plastik for at skulle brændes af i Danmark efter at det er sejlet hertil med et skib der bruger stærkt forurenende fuel-oil
Ingen afbrænding er "miljø-rigtig" og da slet ikke afbrænding af affald, som resulterer i øget forurening i lokalområdet med tungmetaller samt organiske restprodukter i retning af polyklorerede forbindelser eller det som er værre.
BoA

  • 1
  • 6

tror vi kan genanvende det hele

Lad mig give et par eksempler på, hvor vi ikke kan genanvende, og hvor det er uhensigtsmæssigt. Ja vi kan godt indsamle og genanvende papir, men da fiberne i papiret er blevet revet fra hinanden da papiret blev lavet, er genbrugspapir af en væsentligt lavere kvalitet en papir lavet ud fra træ. Hvis der skal bruges kvalitetspapir skal det laves af træ. Når vi nu undlader at bruge 'nyt' papir, er der så en masse træ, der før blev brugt til papir, der nu ender som flis. Så i stedet for at brænde varen med "lav kvalitet", brænder vi nu i stedet for "den rene vare". Det træ vi taler om her er det der på svensk kaldes 'gallringsträd" (udtynding). Det skal fældes for at skoven kan vokse op og er så tyndt at det ikke kan bruges til at lave træprodukter af.
Det samme gælder træaffald. Det kan kun i meget sjældne tilfælde genbruges som træ. Det kan heller ikke genbruges til f.eks. papir. Det er det ikke rent nok til. Derfor havner det i et forbrændingsanlæg.

Det affald som købes til forbrænding ville ellers være deponeret, ikke genbrugt. Det mest af det organiske indhold i dette affald ville danne metan i deponiet, metan der er en væsentligt voldsommere klimagas end CO2 og som vil sive op fra deponiet. Ved at sørge for at dette affald bliver brændt er vi hermed med til at begrænse den globale opvarmning. Det er muligt at deponiet ville ligge i England og vi brænder her i Danmark, men den globale opvarmning kender ikke grænser.

Der er en masse mennesker der taler om genanvendelse, men der er meget få der taler om hvor stor restfraktionen er. Det er nemlig et ubehageligt spørgsmål.

  • 8
  • 0

Der er mange gode argumenter for afbrænding men ingen for oversøisk transport af usorteret affald.

@Erik
Det er noget vrøvl !
Det kan være yderst fornuftigt at transportere usorteret affald. I hvert fald når alternativet er deponering af usorteret affald.
Desuden kan det også være fornuftigt at transportere affald til forbrænding, til områder hvor forbrænding kan udnyttes til kraftvarme og ikke kun el.
På kort sigt er det endda en stor miljømæssig gevinst. På langt sigt skal emballage m.m. udformes med henblik på genbrug og der skal sorteres i højere grad end nu.
Men der er ingen af de officielle statistikker der regner med så forøget grad af sortering i DK, at forbrændingsanlæggene helt kan nedlægges.

  • 6
  • 0

Det er noget vrøvl !
Det kan være yderst fornuftigt at transportere usorteret affald


Undertegnede fastholder at oversøisk transport af usorteret affald er uhensigtsmæssigt og bør undgås.
Det er ikke bevis for bæredygtighed at det kan lykkes at få transporten betalt.

Men der er ingen af de officielle statistikker der regner med så forøget grad af sortering i DK, at forbrændingsanlæggene helt kan nedlægges.

Nej naturligvis! Det ville være noget vrøvl.

  • 0
  • 6

Det er ikke bevis for bæredygtighed at det kan lykkes at få transporten betalt.

@Erik
Nej selvfølgelig ikke. Og det er vel heller ikke nogen i denne debat der har påstået.
Men der er en klar miljømæssig gevinst ved at afbrænde frem for bare at deponere det og lade drivhusgasser diffundere. Og det er der indtil flere indlæg tidligere indebatten som har påpeget.

  • 6
  • 0

Undertegnede fastholder at oversøisk transport af usorteret affald er uhensigtsmæssigt og bør undgås.


Kan vi ikke få nogle tal på?

Hvor meget fossil CO2 bliver der udledt ved skibstransport af 1 ton affald fra f.eks. UK til Danmark.

Hvor meget metan vill der være blevet udledt, hvis man i stedet havde deponeret affaldet i UK? Hvilken mængde CO2 svarer denne mængde metan til i drivhusbelastning?

Hvor meget fossil CO2 spares der i Danmark på, at vi brænder dette ton affald af i stedet for at brænde olie eller kul af for at få den samme mængde energi ud?

Jeg har en stærk fornemmelse af, at CO2-udlendningen fra skibstransporten i ovenstående sammenligning vil vise sig at være forsvindende i forhold til den mængde CO2 og metan, som hele arrangementet har sparet miljøet for.

  • 5
  • 0

CO2 og metan regnskabet bliver endnu bedre såfremt UK brænder affaldet indenlands!


Ikke nødvendigvis. I UK går restvarmen som regel direkte ud til gråspurvene. I Danmark går den i fjernvarmenettet.

Så vil du måske indvende, at det i sidste ende må være det samme, om man brænder kul i UK og affald i Danmark eller omvendt. Men så simpelt er det heller ikke. Affaldsfyrede anlæg har en højere varmeproduktion i forhold til elproduktionen, end kulfyrede anlæg har. Derfor får man en bedre samlet udnyttelse af den samme brændselsmængde, hvis man sørger for at fordele den sådan, at lande med fjernvarmenet (eller anden udnyttelse af restvarmen fra elproduktionen) brænder affaldet, og lande uden fjernvarmenet brænder kullet.

  • 4
  • 0

OK fair nok, men Christian Nobel giver indtryk af der kan gå "mange mange år".
Det forekommer umiddelbart som meget længere end f.eks. forventet byggetid på Amager Bakke.


"Byggetid"? Der går altså lidt forud for opstart af et byggeri.

Rambøll startede på Amager Bakke i 2009. Anlægget går i drift i 2017. Det er 8 år. Og det er vel at mærke fra det tidspunkt, hvor planerne var konkrete nok til at hyre en rådgivende ingeniør.

Link: http://www.ramboll.dk/projects/rme/copenhill

  • 2
  • 0

OK fair nok, men Christian Nobel giver indtryk af der kan gå "mange mange år".
Det forekommer umiddelbart som meget længere end f.eks. forventet byggetid på Amager Bakke.

Ja der kan gå mange år før "ønske" sorteringen er en realitet, men det er en meget langvarig process, og slet ikke så enkel endda.

Og så kan det have endnu længere sigt før England og andre lande overhovedet har opbygget en forbrændingskapacitet der er noget værd - og i den periode (og vi taler ikke bare 5-10 år) så giver det rigtig god mening at affaldet nyttiggøres i Danmark, i stedet for bare at ende i deponi.

  • 3
  • 0

Javel men behov for forbrænding, sortering m.v. kommer vel ikke aldeles uventet!


Jeg har faktisk indtryk af, at behovet for omstilling kom ganske brat i UK. Sådan som jeg har forstået det:

Man havde i mange år deponeret, men så kom EU med et affaldsdirektiv, som UK besluttede sig for at gøre noget ret markant for at efterleve: Man indførte en deponeringsafgift på vistnok 40 GBP/ton og vedtog samtidigt, at den skulle stige med 8 GBP/år.

Det vil sige, at det i løbet af ganske få år vil blive voldsomt dyrt at deponere, og det var naturligvis et kraftigt incitament til at finde andre løsninger, og derfor gik man også i gang med blandt andet at bygge affaldsforbrændingsanlæg. Ganske mange endda. Det er faktisk ved at være nogle år siden, men ting tager som sagt tid, og derfor er de kun så småt ved at komme op at køre nu.

Men vi diskuterer i øvrigt en stråmand, som du har stillet op. Christian Nobel skrev ikke, at det ville tage mange, mange år at opbygge den nødvendige forbrændingskapacitet. Han skrev, at det ville tage mange, mange år at nå dit mål om genanvendelse.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten