20 procent solceller gør mere gavn i energisystemet end 2 millioner elbiler

Flere solceller i elsystemet reducerer mængden af overskudsstrøm mere end et lager på 50 GWh. Det viser analyser af lagringsbehovet i en fremtid på vej mod 100 procent vedvarende energi.

Solceller kan spille en vigtig rolle i fremtidens elsystem, fordi deres produktionsmønster supplerer vindkraftens. Dermed kan solcellerne reducere eloverskuddet i et system med masser af vedvarende energi.

Det har adjunkt Gorm B. Andresen fra Aarhus Universitet tidligere påvist – baseret på nogle særlige vejrdrevne beregningsmodeller. Her kom han frem til en teknisk optimal sammensætning bestående af 20 procent solceller og 80 procent vindkraft. Et teknisk optimum, som med den kraftige prisreduktion på solceller – omtalt i sidste uges Ingeniøren – også er kommet tættere på at blive en økonomisk bæredygtig løsning.

Men Gorm B. Andresen har også regnet på, hvor stort et eloverskud vi i det hele taget vil få med stigende mængder vind og sol/vind i el­systemet, og hvad der skal til for at reducere overskuddet. I det regnestykke er der tre klare budskaber:

For det første batter ‘vask om natten-løsninger’, hvor man inddrager privatforbruget, elbiler og lignende, ikke ret meget i fremtidens elsystem med op mod 100 procent vedvarende energi.

For det andet kan overskuddet reduceres noget, hvis man kombinerer solceller og et begrænset korttidslager.

Og for det tredje kan kun storskala-lagring som varme eller kemisk konvertering for alvor mindske det store eloverskud, der følger med 75 eller 100 procent vedvarende energi i energisystemet.

Eksport er kortvarig løsning

At eksportere sig ud af problemet holder også kun en kort periode, vurderer Gorm B. Andresen:

»Det er en god og billig løsning i de første år, men allerede fra omkring 2030 må vi antage, at de andre lande også har så meget vedvarende energi, at vi kun kan eksportere omkring 40 procent af vores eloverskud. Resten bliver vi nødt til at bruge selv,« siger Gorm B. Andresen.

Gorm B. Andresen har set på scenarier med tiltagende mængder vindmøllestrøm – 50 procent, 75 procent og 100 procent – og regnet dem igennem på basis af vejrmodeller med sol og vind og elforbrugets fordeling.

Uden nogen foranstaltninger bliver det beregnede eloverskud således på henholdsvis knap 1 TWh, 5 TWh og 11 TWh. Den totale elproduktion ventes i 2050 at ligge på 34,5 TWh.

Han kommer for det første frem til, at omkring 20 procent solcellestrøm i elproduktionen allerede i 2020 – med 50 procent vind – vil halvere overskuddet til en halv TWh, mens det ved 75 procent reducerer spildet med en tredjedel og ved 100 procent med cirka en femtedel.

Korttidslager kun effekt i starten

For det andet ser han, at et mindre korttids-ellager bestående af for eksempel elbilernes batterier, trykluftlagring eller afkobling af store forbrugere på 50 GWh kun vil have en vis effekt ved lave vindkraftprocenter – men at det grundlæggende kun kan reducere overskuddet omkring halvt så meget som solcellerne.

Kombineret kan de to håndtag – solceller og et begrænset ellager – reducere eloverskuddet med to tredjedele ved 75 procent vedvarende energi, mens håndtagene kommer til kort ved 100 procent vedvarende energi. Her kan de blot reducere el-overskuddet fra 11 til ca. 7 TWh.

Ifølge Gorm B. Andresen kan det ikke betale sig blot at gøre ellagrene endnu større:

»Det skyldes, at perioderne med vind og med vindstille vejr typisk er af cirka en uges varighed, og at større ellagre derfor ikke kan nå at blive fyldt op og afladet igen tilstrækkelig mange gange til at gøre dem til en god forretning,« siger han.

Det omtalte korttidslager på 50 GWh er valgt, da det svarer til elforbruget i Danmark i en gennemsnitsperiode på 12 timer og derfor vil kunne oplades og aflades én gang i døgnet. 15 GWh lager svarer til batterierne i 2 millioner elbiler eller til 10-20 trykluftlagre (CAES), og store afbrydelige elkunder og lagring som fjernvarme kan indgå i den type lager.

»Helt overordnet er vores konklusion, at med 50 procent vedvarende energi kan vi reducere overskuddet til nærmest 0 med en kombination af solceller og et korttidslager. Men når vi kommer til 75 og 100 procent grøn strøm og kombinerer det med samme virkemidler, så spilder vi stadig 12 procent af strømmen,« forklarer han.

Ifølge Gorm B. Andresen er det kun kemisk lagring, hvor el omdannes til brint, methan og syntetiske brændstoffer, eller lagring i varmesystemet, der for alvor kan aftage de store mængder overskudsstrøm ved 100 procent sol og vind:

»For gas eller syntetiske brændstoffer er den helt store fordel, at energitætheden er meget stor. Det gør, at vi kan lagre flere måneders forbrug på den måde, ligesom lageret også er forholdsvis billigt og allerede findes,« siger han og påpeger, at syntetiske brændstoffer jo kan bruges i transportsektoren.

Han tilføjer, at konvertering af el til varme også kan lagre meget store mængder overskuds-el til en billig penge, og at en stor udbredelse af fjernvarme giver mulighed for at skifte forholdsvis hurtigt til en ny teknologi.

Varmelagring giver ikke el

Han erkender, at man ikke med disse teknologier får mulighed for at tage strøm ud af lageret igen:

»Det er rigtigt. Til gengæld kan man så producere el med noget af det brændsel, som ellers var gået til at lave varme med. Det vil jeg betragte som indirekte lagring,« siger han.

Han erkender også, at især lagring i form af gas indebærer tab, men at det vil kunne dækkes ind via endnu flere vindmøller.

Også andre eksperter er kommet frem til lignende resultater. I det store Ceesa-projekt fra Aalborg Universitet fremgår det således, at store varmepumper i kraftvarmeværkerne er det bedste sted at integrere vindkraft i energisystemet, og at elbiler, individuelle varmepumper og flytning af elforbruget kun spiller en begrænset rolle.

Hos det statslige Energinet.dk har man ligeledes en langsigtet vision om at gemme vindmøllestrømmen i gasnettet via en kemisk konvertering af overskudsstrømmen.

Gorm B. Andresen understreger, at hans beregninger alene gælder energi-overskuddet og altså ikke effekt-overskuddet. Af hensyn til el- effekten kan det derfor være fornuftigt at inddrage et fleksibelt forbrug eller ekstra fornuftigt at bygge solceller.

Kommentarer (77)

Ligesom sidste studie fra den interviewedes hånd er præmissen lidt besynderlig, optimeringen går ud på at reducere overskuddet. Fra et elforbrugersynspunkt kan jeg vel være ligeglad med at noget VE går til spilde hvis det overordnet er billigere?

Tværtimod ville jeg da alt andet lige (pris osv.) foretrække at der er noget gratis men lige pt. uanvendelig energi - det repræsenterer en mulighed for fremtidige generationer.

Så i mine øjne er det en mærkelig optimeringsparameter.

En anden ting der igen undrer mig er at det at vi er nabo til Norges kæmpe vandlagre forbigås hurtigt. Der er jo nogle der på disse sider har vist at man (i hvert fald i teorien) i Norge sagtens kan optage et endog ret stort dansk eloverskud (bortset fra manglende transmissionskapacitet). Har Gorm B. Andresen en god grund til at tro at det ikke er rigtigt?

Hos det statslige Energinet.dk har man ligeledes en langsigtet vision om at gemme vindmøllestrømmen i gasnettet via en kemisk konvertering af overskudsstrømmen.

Den her oplysning synes jeg var interessant. Det betyder vel at man pt. regner med at huller skal dækkes af gasværker med syntetisk naturgas?

  • 3
  • 1

En anden ting der igen undrer mig er at det at vi er nabo til Norges kæmpe vandlagre forbigås hurtigt. Der er jo nogle der på disse sider har vist at man (i hvert fald i teorien) i Norge sagtens kan optage et endog ret stort dansk eloverskud

Ole - det forbigås ikke. Blot mener Gorm at Norge ikke får den store betydning efter 2030 med deres udvekslingforbindelser til andre lande.

Det mener jeg så er forkert. Ikke så mange norske vandlagre er udbygget med pumped storage. Det er der store muligheder for udbygning af.

  • 5
  • 0

@Ole Laursen

Den her oplysning synes jeg var interessant. Det betyder vel at man pt. regner med at huller skal dækkes af gasværker med syntetisk naturgas?


Det har ligget i kortene i de sidste par år og bliver kaldet kaldet el til gas eller grøn gas. Der er projekter med at lave brint med elektrolyse og bruge brinten sammen med CO2 del fra biogas produktion til at lave ren metan (CH4). Men det er stadig en dyr process i forhold til naturgas pris. Måske økonomisk fordelagtig om 5-10 år, enten med en forbedret teknik, lavere elpris eller dyrere naturgas.

Overskydende vindkraft bliver til grøn gas i Avedøre

To vindmøller og et biogasanlæg = brændstof til 9.000 biler

  • 1
  • 0

To af hovedpunkterne i artiklen kan jeg bekræfte ud fra mine egne beregninger fra et par år siden: Det er korrekt at et mix på 80-85% vind og 15-20% sol er det mix der giver bedst samtidighed med forbruget. Og det er korrekt at nok så mange elbiler hjælper meget lidt på at forbedre samtidigheden. Mine beregninger fik mig til at opgive ideen om at forsøge at øge samtidigheden med forbrugsstyring (ud over det der kan laves i varmesystemet) og FORELØBIG opgive ideen om energilagring i kunstige atoller, batterier, hydrogenlagring osv, fordi udgifterne ikke står ikke mål med virkningen på samtidigheden.

Men netop fordi jeg selv har lavet tilsvarende beregninger, så ved jeg også hvilke begrænsninger der er indbygget i dem.

  • Samtidighedberegninger tager ikke højde for prisforskelle.

Det påståes i artiklen at solbaseret strøm er ved at have opnået økonomisk paritet med vindstrøm. Det baserer sig på udviklingen i prisen på solceller, men det er for begrænset.

Når man ser på prisen på det nyeste og største storskala solenergianlæg Topaz Solar Farm, så kan man se at prisen er 12-15 gange større end den påståede markedspris på solcellerne, hvilet gør at prisudviklingen af solcellerne ser ud til at spille en mindre rolle for prisen på solcellestrøm.

Selv sammenlignet med den værste eksempel i DK, så er anlæggets pris 50% højere end prisen på Anholt og Anholt producerer 50% mere strøm per år. Og det er med californisk sol og billig ørkenjord.

Så i den virkelige verden ser påstanden ud til at være meget langt fra korrekt.

  • Kun med en snæver definition hjælper elbiler ikke på samtidigheden.

Elbiler er meget mere effektive end diesel- og benzinbiler og det er et plus når man vil spare energi og CO2 udledning, men jo bedre de er, jo mindre fylder de i elsystemet og jo mindre hjælper de på samtidigheden. Det burde være tydeligt at den er absurdt at se så snævert på det problem.

Målet er forhåbentligt ikke at få så lidt udledning fra elsystemet som muligt, hvis det gør at man fravælger løsninger, som nedsætter den samlede CO2 udledning.

Først det “negative": Hvis vi antager at de 2 mio biler kører 20 km i snit om dagen og de forbruger 135 Wh per kilometer, så vil de få brug for 5,4 GWh om dagen, hvilket ikke vil hjælpe meget på samtidigheden, når man tager i betragtning at de i sig selv kræver opsætning af en Anholt størrelses havmøllepark, hvilket i sig selv bidrager til at mindske samtidigheden.

MEN de 2 mio elbiler sparer til gengæld 2 mio benzin (20 km/l). Hvis man kører det brændstof igennem en simpel gasturbine (50% effektivitet, 10 kWh per liter) giver det 10 GWh. Bruger man blot 20% til at forbedre samtidigheden, så vil det overstige virkningen af 80/20 vind/sol i stedet for 100/0 forbedrer samtidigheden.

  • Verden består af mere end sol og vind

Det er interessant og lærerigt at lave sådanne forsimplede beregninger, men der vil være en vis størrelse af lagringsbar VE, der langt bedre end at søge et mix af vind og sol kan forbedre samtidigheden

  • Der bruges et meget statisk blik på vandkraft

De første mange tilkoblinger til vindkraftbaserede elsystemer vil blot ØGE værdien af vandkraft: flade variationen i vandstanden over året ud og øge den gennemsnitlige vandstand betragteligt, især i den sene vinter/tidlige forår. Desuden er der 15 år til 2030, så der er en del tid til at udvikle det nye produkt som supplement til vindkraft, som ejerne af vandkraften pludselig har fået i deres skød.

  • 12
  • 0

@Karsten Henneberg

Blot mener Gorm at Norge ikke får den store betydning efter 2030 med deres udvekslingforbindelser til andre lande.

Det mener jeg så er forkert. Ikke så mange norske vandlagre er udbygget med pumped storage. Det er der store muligheder for udbygning af.


Enig, Norge et elforbrug på ca. 13 GW og vandkraft kapacitet på 30 GW (i følge min hukommelse). så uden pumpe-vandkraftværk skulle DK og andre nabolande kunne eksportere op til 13 GW til NO og på andre tider importere op til 17 GW fra NO. Det skulle være nok selv når GB og DE får bygget deres HVDC forbindelser inden 2020.

  • 4
  • 1

  • 5
  • 0

Man kunne argumentere for at vi allerede har 20% solcellekapacitet i forhold til vindmøller. I hvert fald hvis vi er lidt kreative og regner de ca. 44 GW solceller syd for grænsen med i regnestykket. Faktum er i hvert fald at så snart solen skinner (i Tyskland) har det signifikant indflydelse på elprisen og dermed flowet af el over den Dansk/Tyske grænse.

Så HVIS vi skal have flere solceller tror jeg at vi skal nøjes med at gøre det fordi at prisen for el fra solceller bliver signifikant billigere end el fra vindmøller, biomasse eller anden VE.

  • 2
  • 1

Vi kan ikke se bort fra naboeffekterne.
Udover sol sydfra, så får Norge en del flere muligheder for at eksportere el.
Det bliver både det meget lukrative engelske marked som markedet syd for den tyske flaskehals.
Det betyder også at Norge skal have noget at sælge.
Noget vil de lave selv og mon ikke de vil løbe mere sydfra, når priserne er de rigtige ?
Nemligt muligheden for at tjene en skilling ved at transportere dansk vindkraft til det sultne engelske marked.

  • 5
  • 0

Når man ser på prisen på det nyeste og største storskala solenergianlæg Topaz Solar Farm, så kan man se at prisen er 12-15 gange større end den påståede markedspris på solcellerne, hvilet gør at prisudviklingen af solcellerne ser ud til at spille en mindre rolle for prisen på solcellestrøm.

Anders Jakobsen; Dine øvrige betragtninger er ok, men dit udsagn om Topaz Solar Farm, må være baseret på en fejlberegning. Jeg slog linket op på Wikipidia og der angives investeringen til 18 kr/kWh. Det er en høj investering også i f.h.t. til danske anlæg som idag kan opsættes for en investering på 10-15 kr/kWh. Prisen er også høj i f.h.t. andre angivelser af priser på USA markedet, så muligvis er Wikipidia artiklen ikke korrekt. Se eksempelvis http://www.theclimategroup.org/what-we-do/... som angiver priser som nede på 9 kr/kWh (2014 samlet systempris) for større utility-scale anlæg. Men priserne er begyndt at blive mere attraktive.

  • 2
  • 1

Priserne på solcelleanlæg falder så hurtigt at det er umuligt at begrænse kapaciteten til kun 20% medmindre der kommer lovgivning, der enten sænker afgifter på strøm, så solcelle egenproduktion bliver mindre økonomisk attraktivt eller der kommer afgifter specifikt på egenproduktion på egne solcelleanlæg.

Angående beskyttelsen af nordmænds interesser i at kunne levere reguleringskraft, så forstår jeg ikke synspunktet, da Norsk vandkraft gennemsnitligt koster ca. 25 øre at producere og altså indenfor en overskuelig årrække bliver temmelig dyr også set i forhold til el fra solceller.

Der er ingen fremtid i pumped storage, da det er alt for dyrt og fordi VE produktion som også den glimrende artikel viser imødekommer efterspørgsel bedre og bedre.

Det vil være langt mere fornuftigt at se på hvad over provisionering med VE kombineret med brug af overskudstrøm kan udnyttes til.

Og derudover skal vi selvfølgelig skabe større sammenhængende markeder med HVDC net som vi allerede er igang med.

Norge ser ind i en fremtid, hvor de skal sænke deres eksportpriser på el uanset om de hopper eller danser og vi ser alle ind i en fremtid, hvor energi bare bliver billigere og billigere - og det er sådan set også blot en forlængelse af den normale trend siden industrialiseringens begyndelse.

  • 2
  • 3

Det har ligget i kortene i de sidste par år og bliver kaldet kaldet el til gas eller grøn gas. Der er projekter med at lave brint med elektrolyse og bruge brinten sammen med CO2 del fra biogas produktion til at lave ren metan (CH4). Men det er stadig en dyr process i forhold til naturgas pris. Måske økonomisk fordelagtig om 5-10 år, enten med en forbedret teknik, lavere elpris eller dyrere naturgas.

Det er også derfor jeg synes det er interessant - Energinet har nok mere styr på priser osv. end vi andre har, så hvis det er det de regner med, så betyder det nok at alternativerne ser ud til at blive dyrere sådan som verden er lige nu. Men ja, der er stadig længe til.

Angående norsk vandkraft så er det utvivlsomt rigtigt at der kommer mere konkurrence om det. Men faktum er vel at vi ligger supergodt, i hvert fald hvis vi fortsætter udbygningen af kabler derop til så jeg kunne godt tænke mig at se hvor de 40% kommer fra.

  • 3
  • 0

Mon ikke nordmændene foretrækker, at lagre norsk overskudsstrøm frem for dansk, i fremtiden?

Måske har du ret, men uden at kende til norsk politik, så er den eneste driver jeg umiddelbart kan komme i tanke om til en voldsom norsk vindkraftudbygning at de dermed kan få adgang til billigere strøm end det de kan få fra deres udlandsforbindelser.

Hvis vi tænker os frem til et scenarium hvor der er masser af overskud af el syd for Norge og masser af udlandsforbindelser (for at få adgang til vandkraften), så virker det som om den præmis ikke er opfyldt. De behøver jo ikke så meget ekstra energi deroppe ud over deres vandkraft for at køre på 100% VE, så vidt jeg er orienteret.

  • 2
  • 0

Elbiler er meget mere effektive end diesel- og benzinbiler og det er et plus når man vil spare energi og CO2 udledning, men jo bedre de er, jo mindre fylder de i elsystemet og jo mindre hjælper de på samtidigheden. Det burde være tydeligt at den er absurdt at se så snævert på det problem.

Helt enig, formålet med elbiler er jo ikke at balancere elforbrug ved at virke som lager. Det er kort og godt at udskifte fossil brændsel med VE.

Lidt størrelsesordner - den samlede danske elproduktion ligger omkring 120PJ årligt, mens produktionen af fjernvarme er omkring 135PJ
Energiforbrug i transportsektoren er ~200PJ, hvor vejtransport er ca. 75%.
Der kan spares meget CO2 ved at få elbilerne på banen.
Balanceproblematikken kan løses med andre midler.

  • 7
  • 0

Jimmy Andersen

Så er det lidt ærgerlige med elbiler at kortsigtet, så er de ringere end almindelige biler mht. CO2 og på lang sigt helt sikkert også ringere, da de er meget tunge.

Kortsigtet bruges relativt meget energi til fremstilling af elbiler og elbiler kan ikke få strøm kun fra VE, da der nu engang er det mix i kontakten der er på det grid du tapper fra.

På længere sigt bliver elbiler ikke ret meget bedre, men får sikkert længere rækkevidde og en tøddel bedre ladetid og en tøddel bedre energieffektivitet pga. bedre batterier.

Avancerede hybrid biler bliver derimod rigtigt meget bedre og bliver mere energieffektive foruden at de kan køre på Synfuels, der 100% VE baserede.

Elbiler har længe været alt for hyped og længe været et tvivlsomt instrument til at imødegå udfordringen med at skabe fossilfri fremtid.

  • 3
  • 9

Angående beskyttelsen af nordmænds interesser i at kunne levere reguleringskraft, så forstår jeg ikke synspunktet, da Norsk vandkraft gennemsnitligt koster ca. 25 øre at producere og altså indenfor en overskuelig årrække bliver temmelig dyr også set i forhold til el fra solceller.

For at fejlcitere Mythbusters: Hvis du ikke kan lide den verden du lever i, så kan du jo bare skabe din egen...

Træk selve solcellerne ud af ligningen og se hvilket setup det ellers kræver at høste solenergi vs vandkraft.

Her er et foto af førnævnte californiske solkraftværk: http://tinyurl.com/kansesfrarummet 25,6 kvadratkilometer, der producerer ca 66% af HRIII. Hvad koster det i glas, stål og ikke mindst land her i nordeuropa, hvor du skal gange med 2 for at få samme årlige udbytte? Jeg kan også vende den om og sige at hver kvadratmeter højest må koste 8 kr i drift og kapitalomkostninger om året for at komme ned på 20 øre og halvt så meget i skandinavien. Det er simpelthen ikke realistisk.

Sammenlign det med de fire små hatte på dette billede: http://tinyurl.com/pladsistuen

De producerer den samme mængde energi om året som de 25 kvkm i den californiske ørken og ialt skulle 200 kvkm skandinavisk grund fyldt med glas og stål erstatte den energi der produceres i hallen på billedet.

Ja der skal selvfølgelig meget mere end turbinehallen til at skabe et vandkraftværk og “blåsjøkomplekset”, som turbinehallen på billedet er en del af, består af mange lange underjordiske tunneller og “propper” i landskabet, der dæmmer vandet op. Men til gengæld holder det i langt flere år end solcelleanlægget.

Men det jeg fatter mindst er at du bruger ordet “reguleringskraft" i sætningen og så alligevel behandler det som om at fem og ti er lige og at “når" solenergi lige om lidt kommer under 20 øre/kWh (as if), så har vandkraft mistet enhver konkurrencefordel. Vindkraft har mulighed for at bruge vandkraft til regulering (og omvendt, vandkraft kan bruge vindkraft til at møde den årstidsspecifikke variation i efterspørgslen). Hvad skal solkraft bruge til at regulere det faktum at solkraft i altovervejende grad produceres i de måneder hvor der altovervejende er lavest efterspørgsel på vores breddegrader?

  • 5
  • 0

Så er det lidt ærgerlige med elbiler at kortsigtet, så er de ringere end almindelige biler mht. CO2 og på lang sigt helt sikkert også ringere, da de er meget tunge.

Kortsigtet bruges relativt meget energi til fremstilling af elbiler og elbiler kan ikke få strøm kun fra VE, da der nu engang er det mix i kontakten der er på det grid du tapper fra.

Det er vanskeligt at negle specifikt energiforbrug til væggen, for hvilken energi bruger man når man koger det næste æg? Er det (dansk) vindenergi vi eksporterer når det blæser en halv pelikan eller er det kraftværkernes produktion.

Vejen frem er FØRST af finde det mest overbevisende princip at argumentere ud fra og DERNÆST finde konsekvenserne af dette princip. Her er det især 1) CO2-kvote-princippet (som gør at VE blot giver andre mulighed for at svine med kul i samme omfang som vi sparer det), 2) udbudsdrevet markeds-princip (hvor vindkraft altid er den yderste produktion og den der først eksporteres) 3) efterspørgselsdrevet markedsprincip (hvor det primært er efterspørgslen der driver produktionen og hvor det især er ændringer i den fossile produktion pga efterspørgsel i udlandet der er eksporten til udlandet).

Med elbiler er det faktisk meget nemmere, fordi alle principper vil komme til det samme resultat på mellem og langsigtet sigt:

1) El er kvotebelagt, det er fossilt brændsel til biler ikke. Idet elbilerne vil opbruge en del af kvoterne, så vil det ud fra kvoteprincippet betyde at den ekstra strøm bilerne giver anledning til skal komme fra CO2 neutrale kilder

2+3) Både udbuds og efterspørgselsprincippet vil se, at elbilerne ikke vil ændre nævneværdigt på samtidigheden imellem forbrug og produktion, hvis deres øgede forbrug dækkes af ny vindkraftskapacitet. Idet vi i praksis har en konsensus om at udbygge med så meget vind som praktisk muligt og elbiler i praksis gør det muligt at udbygge vindkraft med lige så meget som bilernes forbrug uden at “rokke ved båden”, så er det en sikker antagelse at elbiler kører på VE, når forventningerne til salget af elbiler stemmer overens med det faktisk antal solgte.

  • 3
  • 0

Når man ser på prisen på det nyeste og største storskala solenergianlæg Topaz Solar Farm, så kan man se at prisen er 12-15 gange større end den påståede markedspris på solcellerne, hvilet gør at prisudviklingen af solcellerne ser ud til at spille en mindre rolle for prisen på solcellestrøm.

Selv sammenlignet med den værste eksempel i DK, så er anlæggets pris 50% højere end prisen på Anholt og Anholt producerer 50% mere strøm per år. Og det er med californisk sol og billig ørkenjord.

Når du holder Topaz Solar Farm op mod Anholt, bør du tage salgsprisen af strømmen med.
Topaz Solar Farm er lavet til at generere mest strøm, når strømmen er dyrest (sommer midt på dagen).

Anholt leverer strøm uanset om prisen er høj, lav eller negativ - (når kablet ellers virker)

Det er rigtigt, at solceller er blevet så billige, at andre omkostninger er langt den største del af installationsudgiften, når panelerne opsættes i parker.

Jeg er derfor enig i, at solceller i parker stadig har det svært, når det kommer til at levere strøm til konkurrencedygtige priser på de fleste steder, hvor andre former for kraftværker ikke er begrænsede af politiske eller geografiske årsager.

  • 0
  • 0

Når du holder Topaz Solar Farm op mod Anholt, bør du tage salgsprisen af strømmen med.

Det er et vigtigt perspektiv. Men nu handlede debatten jo her om den rå pris på strømmen.

Hvis vi tager salgsprisen med i ligningen, så giver det overordentlig god mening at bygge solcelleanlægget: Effektiviteten er så vidt jeg kan se knap 2 kWh/W, ørkenjord er billig og der er stærkt sammenfald imellem anlæggets produktionskurve og efterspørgslen (aircon).

I Danmark er effekten den halve, jord er dyr og der er meget lidt sammenhæng imellem produktionstidspunktet og efterspørgslen.

Hvad betyder det egentlig at det optimale mix imellem vind og sol er 80%/20%, hvis man alene ser på at “fitte” nationalt udbud og nationalt efterspørgsel? Det betyder at solcellestrøm sammenlignet med vind er temmeligt elendig i forhold til dansk efterspørgsel og det først er når vindkraft har trukket 80% af efterspørgslen ud af kurven at marginale 4 kW solceller giver et bedre fit end marginale 1 kW vindmølle.

Så vidt jeg husker var det vist noget med at 100% dansk vindkraft giver 65% samtidighed mens et 80/20 mix giver 70% fit og det er en meget lille gevinst, ikke mindst når man indregner at for hver 20 kW vindkraft man vil erstatte med solkraft, så skal der opføres 80 kW solcelleanlæg.

De 5% bedre fit kan med altovervejende sandsynlighed tilkøbes langt billigere, f.eks. ved at udnytte en lille del af den sparede fossilt brændstof hvis vi går over til elbiler, lave et 95/5 mix af vindkraft og lagringsbar VE eller simpelthen sælge (/forære/dumpe) 5% af vindmøllestrømmen og købe tilsvarende igen på et bedre tidspunkt.

  • 2
  • 1

ørkenjord er billig

Har du et link, der beskriver jorden som ørken?

Mig bekendt er der tale om "ranchland", der ikke sælges specielt billigt i Californien.

Langt den største del PV-strøm kommer da også fra private hustage i Californien og ikke fra kraftværksparker.

I Danmark er effekten den halve, jord er dyr og der er meget lidt sammenhæng imellem produktionstidspunktet og efterspørgslen.

Produktionstidspunktet passer fint med forbruget, der bruges mere strøm om dagen end om natten.
På grund af vindkraft passer produktionen ikke særlig godt med efterspørgslen; men det er en anden sag.

Solceller er attrraktive, når man kan bruge dem lokalt på bygninger, hvor man kan genbruge allerede installerede forbindelser - det giver ikke meget mening at opkøbe jord til kraftværksparker, der fordyrer strømmen betragteligt.

Alene ejendomsskatten bliver en svær belastning for sådanne projekter, ligesom ekstra kabelføring fjerner den sidste rest af fordel solcellerne kunne have.

  • 0
  • 4

Mig bekendt er der tale om "ranchland", der ikke sælges specielt billigt i Californien.


Ranchland er i bedste fald en misvisende betegnelse. De lokale ville sandsynligvis hellere kalde det "desert", selvom det heller ikke er den korrekte betegnelse.

Det her er hvad det er:

"California Valley is on the Carrizo Plain, which is an arid grassland. Only limited drinkable groundwater is available. Nearby Soda Lake is an alkali lake and undrinkable. "The future development of California Valley is anticipated to be limited by water availability"—San Luis Obispo County General Plan. Alkaline soils hinder attempts at agricultural development."

http://en.wikipedia.org/wiki/California_Va...

Vi var i San Luis Obispo sidste år i August, og passerede dele af Califonia-dalen, på vej til vinområderne i den nordlige ende af dalen. Jeg kan bekræfte at der ikke er meget denne jord kan anvendes til, udover at installere solceller, med mindre man har fersk vand i rigelige mængder - hvad man helt bestemt ikke har i området.

Solceller er det til gengæld også yderst oplagt til, grundet klimaet og det store energibehov i South og Central California - og ikke mindst det stigende behov for at skaffe energi til afsaltning af vand.

  • 5
  • 0

Produktionstidspunktet passer fint med forbruget, der bruges mere strøm om dagen end om natten.

Jeg forstår det simpelthen ikke. Vi har vendt det så mange gange…

På grund af vindkraft passer produktionen ikke særlig godt med efterspørgslen; men det er en anden sag.

Har du læst den artikel du har skrevet din kommentar under?

Hvis man vælger ISOLERET at se på hvor godt vind og solproduktionen tidsmæssigt svarer til efterspørgslen, så har gentagne og forskellige beregninger her på ing.dk vist at et mix på 80/20% af kWh er det mest optimale. Det brude sige ALT der er at sige om den sag, nemlig at solkraft er vindkraft langt underlegen i at producerer til efterspørgslen og det kun er når vindkraften har skåret 80% af det gennemsnitlige forbrug at det tilbageværende (som absolut IKKE ligner den oprindelige kurves form) passer bedre til solkraftproduktion end yderligere vindkraft.

Vindkraft ødelægger ikke solkraftens samtidighed med forbruget som du skriver, men FORBEDRER den!

Men jeg har fundet mine gamle beregninger frem for at være på mere sikker fod. Mens vindkraft var 65% sammenfaldende med forbruget i årene 2005-2010 (det tal forbedrer sig løbende med indførslen af af mere højkapacitetsfaktormøller), så er solkraft kun 43% sammenfaldende. Og værst af alt, solkraftens primære ulempe er den samme tidsmæssige ulempe som både norsk vandkraft og svensk atomkraft

Mao, solkraftens fordel ved at producere om dagen overgåes LANGT af ulemperne ved ikke/næsten-ikke producere på dagens andenforbrugsmaks og ikke/næsten-ikke at producere om vinteren.

  • 7
  • 1

Tak til Søren for uddybende information om San Luis Obispo County.

Jeg synes det er værd at bemærke i denne sammenhæng, at nogle af verdens bedste vine fremstilles i særdeles tørre områder, herunder Californien San Luis Obispo County.
At der er er tale om "alkaline soil" er kun en fordel for vindyrkning.

http://www.slowine.com/taste/

Søger man på Topaz Solar Farm streetview i google.maps ligner området ikke en ørken!

California Valley Solar Ranch er placeret på Carrizo plain, det er Topaz Solar farm ikke.

Noget får prisen på PV-strøm til at eksplodere, hvorfor det ville være interessant at kende købsprisen på jorden, man har brugt til netop Topaz Solar Farm, som jeg umiddelbart mener er et meget dårligt eksempel at fremdrage, som prisindikation på PV-strøm.

Muligvis er den største fordyrelse meget lange kabler?

@ Anders - man kan ikke klandre VE-strøm for ikke altid at passe med forbruget.
Det er rigtigt at vindkraft meget af tiden passer fint med forbruget; men ofte er det ikke tilfældet, og vindkraft passer meget dårligt til kulkraft, hvis man alligevel ikke vil VE.

  • 1
  • 3

Tak til Søren for uddybende information om San Luis Obispo County.

Jeg synes det er værd at bemærke i denne sammenhæng, at nogle af verdens bedste vine fremstilles i særdeles tørre områder, herunder Californien San Luis Obispo County.


Selv tak - det var netop p.g.a. vinen, og ikke mindst de varme kilder ved Avila Valley, vi var der. De gode vine dyrkes på skråningerne, vest for dalen, især i det kuperede terræn vest for Paso Robles.

Det store flade areal i den sydlige del af California-dalen - også kaldet Carrizo planet - er alt for tørt og slet ikke egnet til vindyrkning.

Over bjergkæden mellem kysten og California-dalen falder der derimod en lille, stabil og tilpas, mængde nedbør, der gør dette område en del mere frodigt end selve dalen. Det er perfekt til vindyrkning, og jeg er helt enig; her brygges verdens vine!

Jeg kan i høj grad anbefale et besøg hos Daou Winery, for de der måtte komme forbi på de kanter.

  • 6
  • 0

Noget får prisen på PV-strøm til at eksplodere, hvorfor det ville være interessant at kende købsprisen på jorden, man har brugt til netop Topaz Solar Farm, som jeg umiddelbart mener er et meget dårligt eksempel at fremdrage, som prisindikation på PV-strøm.

Muligvis er den største fordyrelse meget lange kabler?


Jeg mener ikke Topaz er et dårligt eksempel som prisindikation. Jorden er ikke, som du antager, særligt bevendt som landbrugsjord. Hvis du studerer området nærmere engang til, evt vha Google Street-view, vil du se at dyrkning er tydeligt afhængig af kunstvanding. Det er let at se hvilke arealer der vandes (de grønne) og hvilke der ikke vandes (de grå).

Skulle de have valgt at betale en høj pris for jorden, for at spare lange kabler, er det da ligefrem mærkeligt at de ikke i stadet har valgt Mojave-ørkenen, som ligger meget tættere på Los Angeles, og lige op og ned ad el-motorvejen fra Hoover Dam.

I Californien - af alle steder - hvor man er omgivet af kæmpe arealer af ufrugtbare sletter, med alle de solskinstimer man kan drømme om, ville ingen ved deres fulde fem vælge et dyrt, frugtbart stykke landbrugsjord til placering solcelleanlæg.

Hvad der kan have gjort Carriza-sletten mere attraktiv for store solcelleanlæg end f.eks. Mojave-ørkenen, er det faktum at sletten har et lidt køligere klima, hvilket gør solcellerne mere effektive.

Det må jo så kunne betale de ekstra km kabel.

  • 5
  • 0

@ Anders - man kan ikke klandre VE-strøm for ikke altid at passe med forbruget.

Men man kan tilstræbe at det kommer til at passe så godt som muligt for så få penge som muligt.

Det er rigtigt at vindkraft meget af tiden passer fint med forbruget; men ofte er det ikke tilfældet,

“Ofte” er et KUA-ord ;) Jeg kan langt bedre lide at bruge tal. “Ofte” er for vindkraft i dag nok omkring 30%, mens “ofte” for solceller er 55% af tiden.

og vindkraft passer meget dårligt til kulkraft, hvis man alligevel ikke vil VE

Hvorfor skulle vi pludseligt ikke ville VE?

  • 3
  • 0

Anders Jacobsen

Både vindenergi og solenergi har kurs mod produktionspriser langt under 25 øre.

Allerede i dag er vindenergi langt billigere og på gode lokalisationer er det også tilfældet for solenergi.

Hvis du har en eller anden grund til at tro at solceller og vindenergi ikke begge skulle blive ca. 80% billigere end Norsk vandkraft indenfor en overskuelig tidsramme, så skyd endelig løs.

Hvis du forestiller dig at elektricitet ikke bliver en handelsvare på et stadigt større både økonomisk og geografisk marked, så forklar endelig, hvordan specielle beskyttede tilstande i vores lille land skal kunne vedligeholdes. Forestiller du dig at HVDC pludselig tages af bordet for at beskytte specielle markeder med kostbar forurenende energiproduktion - nåh ja det gør du sikkert som fjernvarme mand.

Nordmændene vil hvadenten de hopper eller springer føle den samme udvikling og derfor over årene få dårligere og dårligere afregningspriser. Hvis de vælger at fortsætte med tab, så er det fint nok, men problemstillingen bliver med garanti aktuel for dem før end de har lyst til det.

Ps. Det er absolut realistisk at komme under 25 øre per kWh for et solcelleanlæg i skandinavien. Jeg forudsiger med at den pris nås omkring 2024.

Ps. Ps. Solkraft konkurrerer ikke imod de 25 øre, men derimod imod elpriser til private og industri.

  • 1
  • 1

Anders Jakobsen

Det er ikke til solcellers ulempe at de skal konkurrere imod KK fra Sverige og vandkraft fra Norge.

For det første, så klarer de konkurrencen på ren pris indenfor en overskuelig tidsramme og for det andet, så konkurrerer solceller for private og virksomheder imod den pris de skal betale for el.

Angående solcellers evne til ramme forbruget samtidigt med behov, så er den situation også under forandring, da der dels bliver eksportmuligheder og der dels bliver afsætningsmuligheder til storage og til energiintensive produktioner, der godt kan klare fluktuation imod at få el billigere.

  • 0
  • 2

Det er ikke til solcellers ulempe at de skal konkurrere imod KK fra Sverige og vandkraft fra Norge.

For det første, så klarer de konkurrencen på ren pris indenfor en overskuelig tidsramme og for det andet, så konkurrerer solceller for private og virksomheder imod den pris de skal betale for el.


Hvordan skulle solceller dog kunne konkurrere på prisen imod store mængder overskydende vand, hvis alternativ til at blive til strøm i allerede eksisterende turbiner, og sendt ud på nettet via allerede eksisterende elnet, er at blive bypasset udenom turbinerne, til 0 værdi?

Du lever på en helt anden planet hvad din opfattelse af CoE på solcellestrøm angår, idet du tror at prisfaldet på selve solcellerne, dvs det blå-sorte komponent der er fremstillet af silicium, og indgår i selve solcellepanelet, angår hele anlægsprisen.

Der indgår altså en mængde andre omkostninger i et komplet solcelleanlæg, som ikke falder i nær samme takt som dette komponent - så som mandetimerne, for at installere og vedligeholde anlægget, invertere, som skal omsætte samme mængde energi, og derfor ikke bare kan laves "tyndere og tyndere", ligesom silicium-cellerne, for ikke at tale om kabling, glas- og metalstrukturer o.s.v.

Skulle selve solcellerne en dag ende med at blive helt gratis, så har du stadig alle disse omkostninger tilbage, og dem får en solcelleejer altså ikke dækket ind, ved at forsøge at udkonkurrere regnvand, som allerede ligger klar som potentiel energi i mere end rigelige mængder om sommeren.

Og du skal jo regne med at de kilder som solcellerne skal konkurrere chanceløst imod om sommeren - herunder også vindmøllerne - vil vedblive at være installeret, uanset deres "konkurrence-ulempe" imod solcellerne, ganske enkelt fordi vi også behøver energi om vinteren.

  • 6
  • 1

Norsk vandkraft består ikke af store mængder overskydende vand alene.

I øjeblikket mener nordmændene selv at produktionsprisen er 25 øre.

PPA kontrakter i Texas indgås til 4 US cent per kWh. Jeg kender hverken developernes profit eller støtteordningen til solceller i USA, så COE kan være lidt højere.

Jeg mener snarere at det er dig som har din egen planet, hvis du virkelig forestiller dig at solcelle COE ikke kan falde 80%.

De bedste solceller er tæt på 50% conversion efficiency, men alt for dyre endnu. First Solar regner med at markedsføre solceller med 30% conversion efficiency i 2023.

Fremgang i conversion efficiency er vigtig da, der er mange omkostninger, der skalerer med solcellernes areal krav som du også selv skriver uforholdsmøssigt meget om.

Når det gælder bygninger, så kan solceller erstatte overtag, så ved bedre tagintegration, så vil solceller rent faktisk på et tidspunkt være billigere end nogle af de dyrere tagløsninger.

Glem et øjeblik dine forstillinger om, hvodan solceller skal se ud og forestil dig så om nogen kan ændre på dette udseende. Tilfældigvis har jeg seks kvadratmeter overlevelsesfilm liggende på mit bord som er opbygget af flere lag af mylar med guld lag på den ene side og sølvlag på den anden side. Sådan en film sælger Spejdersport for 25 kroner og hvis du åbner din kaffe så læg mærke til den avancerede pose som holder din vacuumpakkede kaffe frisk.

Det er ikke rigtigt at invertere ikke også holder trit med faldet i solcellernes pris - faktisk i takt med at de også forbedres kraftigt i kvalitet, så de indenfor få år forventes at få samme levetid som solcellerne.

Angående vindmøller, så er de foran solceller nu og vil nok vedblivende være det da de falder meget hurtigt i pris i disse år. KK mener jeg går i sig selv. For ejere af ældre vindmøller, så kommer de til at tælle på knapper for at se om de skal investere i at holde dem kørende eller om de kan få mere økonomi i at skifte dem. Solceller kan bygningsintereres og skaleres og fungere bag elkundernes målere. Af disse årsager, så skal vindmøller levere billigere strøm end solceller.

  • 1
  • 1

I øjeblikket mener nordmændene selv at produktionsprisen er 25 øre.


Hvor fremgår det at nordmændene mener det?

... for jeg kan da ikke tro at du mener at det er produktionsprisen, bare fordi det er det elmarkedet pt er villige til at betale for strømmen?

I øvrigt er vårfloden endnu ikke brudt ud, så du har endnu set hvor højt magasinerne kommer til at stå i år, og hvad det gør ved elprisen denne sommer.

Hvad en masse solcellestrøm endvidere vil gøre ved elprisen, kan du kun gisne om.

Men hvorom alting er; jeg ville nødig skulle forrente/tilbagebetale et solcelleanlæg for 25 øre/kWh - ej heller selvom jeg fik silicium-delene gratis!

  • 2
  • 0

Søren

Jeg er bange for at jeg ikke har fået meget ud af dit svar modsat dine mange rigtigt gode indlæg om vindkraft.

Fremtiden vil byde på billigere energi og jeg håber det snarest baner vejen til et askefrit samfund, hvor vi ikke placerer et stadigt større sværd over hovedet i form af endnu mere CO2 i atmosfæren.

Du ved sikkert at fra 2013 har solceller solgt bedre end vindmøller, så der er rigtigt meget pres på vindmøllebranchen for at fortsætte prisfaldet.

Inklusiv alt bortset fra løn for egen arbejdsindsats, så har jeg selv sat et solcelleanlæg op, hvor produktionsprisen var 75 øre per kWh. Nu er renten faldet, så alt andet lige er prisen lavere i dag, men selvfølgelig en del fra de 25 øre du taler om.

Hvis du vil afslutte fossil alderen, så er sigtet en elpris omkring en US cent per kWh hvor syntestiske flydende brændstoffer kan produceres billigere end raffinaderierne kan det på basis af billigste produktionspris i Saudiarabien.

  • 0
  • 0

Fremtiden vil byde på billigere energi og jeg håber det snarest baner vejen til et askefrit samfund, hvor vi ikke placerer et stadigt større sværd over hovedet i form af endnu mere CO2 i atmosfæren.


Jeg er enig i at både vindkrafts og solcellers CoE er faldende, og solcellers sikkert også hurtigere end vindkrafts, så længe silicium-elementernes andel af kostprisen stadig er betydelig.

Men det siger sig selv at den dag siliciumelementernes andel kun udgør en mindre del af kostprisen, så falder CoE ikke i nær samme takt længere.

Og udfra en normal økonomisk betragtning, hjælper altså ikke noget at du fraregner løn for egen arbejdsindsats. Din arbejdsindsats har en værdi, som kunne have realiseret i kr og ører, hvis du havde brugt tiden på noget andet, og da du næppe tilbyder at sætte solceller op gratis for andre end dig selv, så skal denne værdi medregnes som normal timepris for en faglært håndværker.

Folk der monterer deres eget solcelleanlæg, uden at medregne værdien af egen arbejdsindsats, vil til enhver tid være så få, at de ikke kommer til at spille en nævneværdig rolle i elforsyningen, så det element er end ikke værd at diskuttere.

De meget store solcelleanlæg med konventionelle paneler, vil for øvrigt til enhver tid have lavere CoE, også sammenlignet med bygningsintegrerede anlæg, så du behøver heller ikke at spekulere så meget i det bygningsintegrerede potentiale.

Silicium-elementerne, og for den sags skyld hele panelet, udgør allerede langt mindre end 80% af anlægsprisen, så nej, jeg har meget svært ved at se hvor man skal kunne finde en kostreduktion på 80%!

Du ved sikkert at fra 2013 har solceller solgt bedre end vindmøller, så der er rigtigt meget pres på vindmøllebranchen for at fortsætte prisfaldet.


Det jeg ved er at der i 2013 er blevet solgt en snas flere MW solceller end vindmøller. Jeg ved så også at hver MW vindmølle der er blevet installeret i 2013, i snit producerer 2-3 gange så meget el som hver MW solcelleanlæg, der blev installeret samme år.

Endvidere ved jeg at der er blevet installeret næsten 50% mere vindkraft i 2014 end der blev i 2013.

Men om solceller kommer til at spille en meget betydelig rolle i fremtidens globale elforsyning, behøver vi slet ikke diskuttere, for det er vi sandligvis rørende enige om.

Det bliver bare ikke på vore breddegrader, men i områder af verden, hvor der er sol hele året rundt, og hvor der er en klart sammenfald mellem elforbrug og solindstråling.

I disse områder behøver kostprisen ikke at falde med 80%, for at kunne konkurrere med vindmøller.

  • 3
  • 1

Jeg mener snarere at det er dig som har din egen planet, hvis du virkelig forestiller dig at solcelle COE ikke kan falde 80%.

Det er ganske enkelt:
Læringskurven for PV, viser et fald på 20%, hver gang mængden af PV fordobles.
Et fald på 80% kræver at den nuværende mængde PV øges til over 128 gange dagens effekt.

Ultimo 2013 var vist installeret 138 GW, Hvilket vil medføre at der skal installeres 128 * 138 GW,= 18.000 GW, før et prisfald på 80% - efter læringskurven - er realistisk.

Det er sådant set hele 3 kW pr person, worldwide.

For den der tror, er det da også en mulighed.

  • 4
  • 0

Det er ganske enkelt:
Læringskurven for PV, viser et fald på 20%, hver gang mængden af PV fordobles.
Et fald på 80% kræver at den nuværende mængde PV øges til over 128 gange dagens effekt.


Tak for klarsynet.

Jeg kan tilføje at det næppe er realistisk at denne læringskurve fortsætter med en fald på 20%, netop fordi vi allerede har passeret det punkt, hvor massefremstilling af silicium-elementer og solpaneler kan gøre ret meget mere ved den samlede kostpris for anlægget.

Desuden spiller følgende væsentlige faktorer ind i de seneste års prisfald, jfr Karsten Hennebergs link:

"Årsag til prisudviklingen på solceller:

Årsagen til prisudviklingen er flere, men de primære årsager er:
• Støtteordninger er reduceret i bl.a. Tyskland og Spanien
• Finanskrise
• Statsstøtte til produktion af solceller i Kina"

Er vi enige om at ingen af disse 'primære årsager' egner sig til at følge en egentlig læringskurve ?

  • 5
  • 0

  • 2
  • 0

Søren

Det er korrekt at der har været denne 20% sammenhæng historisk, men det er da bestemt ikke korrekt at kurven er ved at knække teoretisk kan du faktisk nå hele effekten alene ved at fremstille mere effektive solceller. (Kommer ikke til at ske.)

Derudover er der gode muligheder i alle ender og kanter af value chain. Pt. arbejder man typisk med 20 årig PPA, men ved den alder er moderne solceller altså stadigt fuldt funktionsdygtige.

Prisen til solenergi er på ingen måde bundet til silicium. For det første falder forbruget af silicium og for det andet er der masser af andre materialer og næppe sandsynlighed for at silicium ikke vippes af pinden.

Kæmpe spørgsmålstegn over dine kommentarer til tagintegration. Når der alligevel skiftes tag, så er det ikke dyrere at montere solceller end andre tagmaterialer og prisforskellen per areal mellem solceller og tagmaterialer falder.

Omkring spørgsmålet om hvor mange gange der er plads til fordoblinger, så er målet da ikke kun elektricitet, men også syntetisk brændstof.

Så jeg forstår ikke pessimismen og de påklistrede forklaringer om afbrudte læringskurver - det virker urealistisk at forestille sig at udviklingen ikke kommer til at gå den vej den er på vej.

  • 1
  • 3

Er det ikke mere Jer der påstår at solceller er fantastisk billige der skal finde en god forklaring?

Solceller er billige, det kræver ikke ekstra dokumentation eller forklaring.

Det er rigtigt, at det færdige anlæg er dyrt (Topaz Solar Farm).
Det, der er interessant, er hvorfor?

Hvis jordpriser, arbejdsløn, kabling, stativer etc.. gør solceller dyre, er det klart, at det ikke er vejen at gå.

PV-strøm er ikke konkurrencedygtig i parker - solceller skal opsættes lokalt, hvor man kan udnytte synergieffekterne.

Fungerer som overtag - genbruger kabelforbindelser - har sammenfald med lokalt forbrug etc..

Altså solcelleparker er døden, det giver ingen mening, det er alt for dyrt.

Hvorfor skulle man også efterligne en dyr infrastruktur som vindmøllerne behøver fordi de støjer, skæmmer landskabet og giver lysgener og infralydsgener etc..

Der er absolut ingen grund er til at lave samme struktur for solceller, der netop udmærker sig ved at fungere godt lokalt, er billige og i realiteten i mindre størrelser kan opsættes af hvemsomhelst efter en simpel vejledning.

Jeg tror at ét af problemerne med nettomåleordningen var, at man gav tilladelse til for store anlæg.
Havde man i stedet lavet samme ordning med fx 1 kW-anlæg, ville ordningen have haft en større udbredelse og en større opbakning i befolkningen, ligesom problemer med at sende strøm ind på nettet ville have været ikke eksisterende.

  • 0
  • 2

Men det siger sig selv at den dag siliciumelementernes andel kun udgør en mindre del af kostprisen, så falder CoE ikke i nær samme takt længere.

Nej, det siger ikke sig selv, Søren, du tager fejl.
De seneste år er kostprisen/Watt faldet hovedsageligt på grund af højere effektivitet, hvilket betyder, at arbejdsløn til opsætning falder tilsvarende, udgifter til stativer etc.. falder også tilsvarende.
I tilfælde hvor en del af kostprisen er opkøb af arealer (jord etc.) falder denne pris også tilsvarende.

Din antagelse er altså helt forkert, Søren. Men rart at få den side af sagen på plads!

  • 0
  • 5

Når der efterspørges jord - lidt eller meget - til nye formål, så er det udelukket at prisen falder.

Jamen så er det jo atter en grund til ikke at opsætte solceller på arealer, der ikke i forvejen bebygges eller er bebyggede.
Det fasttømrer nok engang, at det ikke giver mening, at opsætte solceller i parker, uden samtidig at udnytte samme areal til bygninger.

Men også rart at få det på plads, Flemming.
Faktisk er jeg glad for at netop du har indset, at kun små private anlæg, eller mindre anlæg på erhvervsbygninger giver mening.

  • 0
  • 5

Det fremgår da overhovedet ikke at mine svar.
Vi skal hverken have store eller små anlæg. Det er for dyrt stadigt i forhold til alternativerne.

Se det er klar tale, hvorfor skulle vi så trækkes igennem alt dit vrøvl om stigende jordpriser på mindre efterspørgsel?

Fremtiden vil vise, om det er for dyrt; men er det ikke sådan i dag, at al energi, der ikke modtager massiv støtte - solceller, vindmøller, atomkraft, biogas, olie, kul etc. etc.. bliver for dyr?

Det det drejer sig om, er at sammensætte en fornuftig energiforsyning med folkelig opbakning uden brandbeskatning af befolkningen.

Det er meget muligt, at Danmark ligger for langt mod nord, til at kunne have væsentlig fordel af solceller; men det kan kun den fremtidige prisudvikling på PV-paneler afgøre.

Vindmøller har flere hundrede års læringskurve - solceller kun nogle få årtier.
Så indtil videre ser solceller ud til at vinde på verdensplan, hvilket for mig at se betyder, at selv i Danmark vil et miks af solceller med tiden være fordelagtigt at bruge, hvorfor der i realiteten kun mangler politisk vilje, og måske en smule klarsyn.

  • 1
  • 5

De seneste år er kostprisen/Watt faldet hovedsageligt på grund af højere effektivitet, hvilket betyder, at arbejdsløn til opsætning falder tilsvarende, udgifter til stativer etc.. falder også tilsvarende.


Det lyder interessant - Preben

Da jeg lavede beregninger på diverse solcelletyper i 2009-2010, kom jeg frem til at de 6 kWp solcelleanlæg der havde den største kost-effektivitet, jeg kunne finde på markedet, leverede en AEP på ca 5.800 kWh - dvs en kapacitetsfaktor på ca 10-11% - her på dansk grund - og prisen var dengang i omegnen af 200.000 kr.

Skulle CoE, som er faldet med rundt regnet 20% pr år, skyldes højere effektivitet, så skulle et 6 kWp anlæg til samme pris kunne levere en AEP på 17.700 kWh, og dermed en kapacitetsfaktor på 34%.

Lad os sige at bare halvdelen (dvs mindre end hovedparten, som du påstår) af prisfaldet skyldes højere effektivitet, og resten skyldes anlægsomkostningerne, så skulle et 6 kWp anlæg i dag kunne levere 9.800 kWh, og koste i omegnen af 118.000 kr.

Begge dele er vist temmelig urealistisk, i forhold til hvad et typisk solcelleanlæg koster og yder i dag.

Realiteten er da vist snarere at et 6 kWp solcelleanlæg i den kosteffektive ende kan yde omkr. 6.200 kWh i dag - svarende til en kapacitetsfaktor på ca 12% - og at det koster mellem 80.000 og 100.000 kr.

Det svarer til en årlig stigning i effektivitet på ca 1,5%, og et årligt fald i anlægsomkostninger på 13-17%.

Så det er da vist i høj grad din antagelse der er forkert, og ikke min!

Og faldet skyldes altså primært, som www.solcellepriser.dk oplyser:

  • Støtteordninger er reduceret i bl.a. Tyskland og Spanien
  • Finanskrise
  • Statsstøtte til produktion af solceller i Kina

I ovenstående er der tale om små tagmonterede anlæg, hvor værdien af tagarealet regnes til 0, så her kan en forøgelse af AEP i forhold til arealet ikke have indflydelse på kosteffektiviteten.

Det kan det derimod på store solcelleanlæg som Topaz. Men da jordprisen på placeringen næppe nogensinde har udgjort over 20% af anlægsprisen, så kan selv en fordobling af AEP pr areal næppe have medført et fald i investeringen til jordareal på mere end 10%.

Og som denne graf viser, er ingen solcelleteknologier der bare er i nærheden af at være fordoblet i effektivitet, indenfor de sidste 5 år, bortset fra teknologier, der er på et så umodent stade, at de i ikke leverer en commercielt anvendelig AEP.

http://costofsolar.com/management/uploads/...
http://www.oilnergy.com/1obrent.htm1

Vi taler altså snarere 15%-20% på 5 år for de mest anvendte, uden concentratorer - dvs 2,5-4% pr år.

Og de 13-17% mindre areal denne effektivisering har medført på 5 år, har således betydet et fald i omkostningerne til jordareal på 2,6-3,4%, hvis jordprisen som udgangspunkt udgjorde 20% af anlægsomkostningerne.

  • 4
  • 1

Så det er da vist i høj grad din antagelse der er forkert, og ikke min!

Vi tager dit udsagn igen:

Jeg er enig i at både vindkrafts og solcellers CoE er faldende, og solcellers sikkert også hurtigere end vindkrafts, så længe silicium-elementernes andel af kostprisen stadig er betydelig.

Men det siger sig selv at den dag siliciumelementernes andel kun udgør en mindre del af kostprisen, så falder CoE ikke i nær samme takt længere.

Hvis prisreduktionen i fremtiden hovedsageligt fremkommer ved øget effektivitet er dit udsagn lodret forkert, og det hjælper dine lange udredninger ikke på.

Hvis effektiviteten stiger på (silicium) solcellerne, falder arealet af glas, forbruget af aluminium til rammer tætninger etc. - herefter falder så udgifter til opsætning, befæstigelse og kabling. Det eneste der ikke falder som funktion af større effektivitet er konverteren, som falder helt af sig selv og tilslutningen.

Så skal da lige tilføjes, at Topaz Solar Farm (First Solar) ikke er baseret på silicium, hvilket jo sætter dit udsagn helt til vægs, da siliciumelementerne slet ikke eksisterer, hvorfor de heller ikke har nogen indflydelse på prisen.
Hvem siger overhovedet, at solceller i fremtiden vil blive lavet af silicium.

http://en.wikipedia.org/wiki/First_Solar

  • 2
  • 3

Personangreb er fint, Søren, når du ingen argumenter har, nu kender vi dig igen!

Et kort øjeblik troede jeg faktisk, at du havde lagt stilen om.
Du indrømmer ikke din fejl; men det gøre det jo bare lettere næste gang man skal vurdere, om det du skriver har bund i noget - tak for det :o)

Jeg vedhæfter lige et link til effektivitetsudviklingen på solceller, bemærk venligst udviklingen på cdte-cellerne, der er den teknologi, der mig bekendt har bedst COE, når man ser bort fra statsstøtte. Specielt bør bemærkes de seneste år fra 2012 og frem.
Især er det interessant at teknologien ikke er så temperaturfølsom som solceller baserede på silicium, og selvfølgelig prisudviklingen/Watt.

http://en.wikipedia.org/wiki/Cadmium_tellu...

  • 3
  • 3

... som bare beviser at du aldrig nåede så langt som til linket i mit indlæg.


Hvis du er en smule opmærksom, vil du opdage, at de to links, ikke har samme kurver uanset at de ligner hinanden.

Dit indlæg er under alle omstændigheder ligegyldigt fordi du ikke tager stilling til essensen i din fejlagtige fortolkning af prisudviklingen.

Din konstatering igen:

Men det siger sig selv at den dag siliciumelementernes andel kun udgør en mindre del af kostprisen, så falder CoE ikke i nær samme takt længere.


Og svaret:
Nej det siger ikke sig selv, hvis prisfaldet hovedsageligt skyldes effektivitetsforbedringer - så hvis du kan komme med et argument i stedet for dine mange bortforklaringer, skal jeg gerne læse det.

Når jeg fortsætter med at forfølge din fejlagtige opfattelse, er det fordi, det ikke er første gang du udbreder dig om den fremtidige prisudvikling.

Kom nu med et argument, Søren i stedet for alle dine historiske iagttagelser og personlige undersøgelser, der absolut intet siger om fremtiden.

  • 3
  • 6

kunne eksportere op til 13 GW til NO og på andre tider importere op til 17 GW fra NO.


Her glemmer du lige virkeligheden lidt. Norge har faktisk allerede nu et problem med kapaciteten i deres højspændingsnet. Derfor vil der til tider ses ret store variationer i elprisen i Norge. I øjeblikket er det vist sådan, at vi ikke kan importere og eksportere al det som selve Skagerrak forbindelsen kan klare. Men bortset fra det, så er det nok det mest effektive lager vi har, og med meget stor kapacitet.

  • 1
  • 0

fordi VE produktion som også den glimrende artikel viser imødekommer efterspørgsel bedre og bedre.

Nej, der er her problemet er. Energi har kun værdi, når den leveres når kunden har brug for det, ellers er værdien '0'. Her har især solceller den ulempe at de kun leverer i ca. 10% af tiden. Først skal de have en infrastruktur der kan håndtere disse 'spidser'. Derefter skal de betale nogle andre for at oplagre deres energi, for at senere at levere det til kunden. Og denne 'lagerforvalter' ved godt hvad hans lager er værd. Så kan man selvfølgelig blive fornærmet, og 'selv' lagre det. Men hvad vil lageret koste, og hvor effektiv vil konverteringen være. Pumped Storage har en virkningsgrad på omkring 80%.

  • 0
  • 1

Desuden er nordmændene meget fokuseret på tiden "post-oil" - hvad skal de så leve af?

Min norske bekendt siger at de, efter nogle tørre år, bl.a. begynder og bygge vindmøller, til dels på land. Dermed har de efter hans udsagn, så meget elproduktion, at prisen er så lav, at ingen der oppe 'gider' at spare på strømmen.

Nordmændene bruger ca. dobbelt så meget energi pr. indbygger som danskerne. Og deres samlede elforbrug er ca. 5 gange så højt som vores, så der er nok et sparepotentiale.

  • 0
  • 0

Søren

Hvis man skal opsummere det som du skriver, så rammer solceller ikke et prisniveau omkring 5 øre, fordi silicium, glas, aluminium og arbejdskraft er for dyr og fordi der ikke sker nogen betydlig udvikling af solcellers effektivitet.

Alle dine forklaringsmodeller ser ved overfladiske betragtninger relevante ud, men er i virkeligheden utroligt lette at gennemhulle.

Grænsen for effektiviteten i en single junction silicium solcelle er 33%. Med diffraktive strukturer kan den grænse hæves med 20%, hvis det er en tyk celle på 200 mikrometer og med 30% hvis det er en tynd celle på 20 mikrometer. Derudover er der mulighed for at arbejde med teknologier som silicon black, der indeks matcher solceller og med plasmoniske effekter samt med mere transparente materialer, så selv en solcelle, der i princippet ligner dagens solceller kan på laboratorie niveau nærme sig de bedste solceller der i dag har en effektivitet lige under 50%.

Hvis du ser på der praktiske muligheder, så er solceller i Europa gennemsnitligt 12% beskidte og der er hvert år et lille tab pga. nedbrydningen af overfladen. Det kan bedre overflader forhindre. Det største tab skyldes dog dårlig orientering, hvor der ved tracking kan nås ca. 40% større produktion simpelthen fordi solcellerne orienteres imod solen eller det punkt på himlen, hvor der størst indstråling. Derudover er der for silicium solceller et praktisk tab som funktion af temperatur. Temperatur tabet kan dæmpes med køling.

Hvis du ser på anvendelsen af materiale til en solcelle, så er der meget stort potentiale for reduktion, men hvis nu bare bliver i Silicium vedenen som du forestiller dig, så er der demonstreret dicing uden skæring, der kan producere 20 mikrometer solceller. Ved den tykkelse bliver silicium robust som optiske fibre og du kan derfor reducere tykkelsen på glaslaget.

Angående areal udnyttelse vil kunne kombinere landbrug med tracking solceller og i nogen tilfælde kunne øge udbyttet foruden at det samme areal er anvendeligt til vindmøller samtidigt.

Alene indenfor silicium domænet er der derfor potentiale til at fortsætte udviklingen, men indenfor Shockley-Queisser limit er der jo mange andre interessante materialer.

Hvis vi skulle give et eksempel på en udvikling, der rigeligt gør solcelle COE 80% lavere, så kunne det være.

PPA aftaler udvides til 40 år

Effektivitet stiger til 30%

Udgifter til opstilling, leje af jord og vedligehold halveres

Inverteres pris halveres og levetid bringes på linie med solcellernes

Solcellers pris per kvadratmeter halveres

Jeg ved at du er vild med vindmøller og det er jeg jo også, men du kan altså ikke stoppe udviklingen af solcelleteknologi. Sidste år faldt COE ca. 10% og der var en meget stor økonomiske konsolidering i branchen, hvor mange selskaber, der i en periode har kørt med blodrøde tal endelig kørte med sorte tal.

For både vindmøller og solceller gælder det at sub cent COE skal nås før fossilalderen kan afsluttes permanent - og for begge teknologier gælder det at det er muligt og også lukrativt for aktørerne i begge brancher.

  • 2
  • 4

Hvorfor skulle det være godt at spare?

Det er det heller ikke altid.
Da katastrofen ramte i 73 havde landet to muligheder.
1
At spare og det kendte vore bestemmende alfaer t fra 40 til 45.
Det giver en fantastisk masse dejlig svært vurderbart arbejde til lidt ærgelige typer.

2
Sørge for billig energi af anden slags da det jo var en olie -og ikke en energi og miljøkrise.
Alfaerne ville være inderligt overflødige og AP.Møller ville ikke have atomkraft da det ville ødelægge en god sejlads.

Personligt tror jeg der blev valgt fatalt forkert.

  • 1
  • 7

Hvis jeg må bringe os tilbage til emnet, synes jeg det er værd at bemærke, at celler baseret på perovskite er gået fra 3.8% i 2009 til over 20% i 2014, hvilket er den hurtigstvoksende effektivitet til dato.

Hvad der mere er værd at bemærke, er, at teknikken er gennemsigtig (kan bruges til vinduer), meget billig og kan bruges i en tandemopsætning med fx siliciumcelller, hvilket har potentiale til at fordoble effektiviteten af det færdige panel.

Lidt reklame:

http://www.oxfordpv.com/Technology

  • 1
  • 3

Preben Rose

Tak for fint link. Martin Green er en typisk forsker med lidt for lidt greb om den aktuelle udvikling og perspektiver for andre solcelleteknologier end hans egen baby. Så kort sagt er han for pessimistisk på trods af at hans eget fokusområde indenfor PV teknologi er stormet frem.

Med divere optiske tricks og plasmonic effects etc. så er der masser af mileage endnu i silicium mht. bedre effektivitet og der der store muligheder for rationalisering af produktionsprocessen.

Jeg vil minde om at man i dag kan købe 40 tommer fjernsyn til 2.000 kroner, fordi fjernsynsbranchen har kunnet håndtere mere end 19% årlige prisfald i årevis.

De sidste tre år er LCOE for solenergi faldet med ialt 45%, hvor sidste år dog kun udgjorde et fald på 10%.

NREL mener imidlertid ifølge denne rapport at tocifferede flad i LCOE vil fortsætte.
nrel.gov/news/press/2014/15405.html

Af samme årsag sløjfes ITC fra 2017 i USA.

Så kan Søren Lund med flere kloge sig mere eller mindre på om de tror på det eller hellere vil tro deres egne sammen sjus ideer om at solceller og invertere ikke bliver billigere.

10 år med 7% prisfald giver en halvering af elprisen fra solenergi. 3 år med 45% prisfald kræver et gennemsnitligt årligt prisfald på 19%. 10 år med 19% prisfald giver et samlet prisfald på 87%.

Ved et prisfald på 87% er solceller komfortabelt billigt nok til at udkonkurrere olie fra Saudi Arabien, der er den fossil resource, der er billigst at udnytte på kloden.

Forudsætningen for at det sker er imidlertid, at der både kommer gang i at forske i Synfuel teknologier og der bygges fuldskala anlæg. Og meget gerne med generøse støtteordninger, der returnerer en lille smule af de udgifter som der spares ved at afslutte fossil alderen.

Og tilbage til artiklens emne, så er 20% solcelle penetration i Danmark kun mulig, hvis der lægges skat på solceller og det fortsatte støtte system til havvind, fjernvarme og de centrale kraftværker fortsætter.

Håber inderligt at vindmøllebranchen tager handsken op og giver solcellerne kamp til stregen - det kan lade sig gøre.

  • 1
  • 1

Tak for fint link. Martin Green er en typisk forsker med lidt for lidt greb om den aktuelle udvikling og perspektiver for andre solcelleteknologier end hans egen baby.

Selv tak. MG taler naturligvis om den teknik han ved mest om. Jeg har ikke kunnet finde et link, til et seminar (eller andet) om de forbedringsteknikker, der er for siliciumsolceller - måske har du noget Jens?

Jeg er nok ikke helt så optimistisk med hensyn til prisudviklingen, som du er; men en halvering af prisen på effekt virker meget nærliggende.

Der er en anden tilgang, som fx Dyesol står for, hvor prisfaldet ikke hovedsageligt kommer fra effektivitetsforbedringer; men ved at tilføje PV-effekt til stort set en hvilkensomhelst overflade.
Skulle det lykkes åbnes der op for overordentlig billig energi.

http://www.dyesol.com/

  • 0
  • 0

Preben

Det er jo lidt af det hele som giver solceller så stort potentiale for at blive billigere.

Imodsætning til Perovskite, der har organiske molekuler, så er fx Silicium solceller helt inorganiske, hvad der gør dem noget mere stabile.

Peter Vesbo, der har vist sit interessante projekt til udlægning af store solcelle parker her på ing.dk, udnytter at han i teflon poser kan styre fugtigheden meget præcist, så en del af de moderne tyndfilm solceller og herunder Perovskite, der tåler varme godt, men fugt dårligt kan komme helt til deres ret.

Plasmonic effects er dokumenteret og efter min mening til at få styr på i masse produktion. Det potentiale, der ligger er ca. 18% af energien i sollys, hvoraf en mindre del kan øge effektiviteten af solceller. Du kan se mere her. http://www.powershow.com/view1/2247a3-ZDc1...

Tracking giver mere og mere jo længere du kommer fra ækvator, men ved ækvator giver det faktisk allerede overraskende meget. Og sætter du det i sammenhæng med inverter kapacitet relativt til solcelle kapacitet, så udnytter tracking typisk inverterne langt bedre. Derudover er tracking med til at muliggøre produktion af elektricitet, der bliver mere værd, da fx produktionen eftermiddag og aften forøges forholdsvist mere end produktionen om middagen. Tracking med to aksler i Danmark øger en solcelles effektivitet med ca. 40% i forhold til optimal opstilling uden tracking, og man kan med mindre solcelle areal udnytte et givent landområde bedre og tillade alternative anvendelser under og over solcellerne samtidigt.

Fidusen ved tracking er dog ikke alene bedre orientering imod solen, også beskyttelse imod haglbyger, snestorme, sandstorme osv. ved at orientere solceller til mindst mulige belasting og orientering til at udnytte regn som vask. Derudover er tracking af afgørende betydning for anvendelse af diffractive strukturer til at bøje lyset sådan at lyset virtuelt ser en væsentligt tykkere solcelle, hvad der hovedsageligt øger effektiviteten i det infrarøde spektrum. Det har været bevist i årtier og giver mindst for tykke solceller og mest for tynde solceller.

blacksiliconsolar.com/ er en iblandt flere virksomheder, der laver index match af silicon solceller og dermed øger effektiviteten med ca. 10%.

Moth eye structurer damper Fresnel reflektioner med ca. 4% og stærkere mere smudsafvisende overflader kan give store forbedringer og sørge for at det bliver muligt med solceller i klimatisk udsatte områder.

Ellers er udviklingen indenfor silicium solceller mest fokuseret på at dice hele wafere vandret uden at skære og at gøre dice skiver af wafers omkring 20 mikrometer tykke. Sådan en smule kontra intuitivt, så gør det silicium baserede solceller langt mere robuste, og sparer derfor også tykkelse på alle andre lag i en solcelle.

Alle de ting jeg skriver om og mere er afprøvet og dokumenteret og på vej ind i mainstream. Af samme årsag forstår jeg ikke den tilbagelænede nå får vi se det kan jo nok ikke være rigtigt holdning, der er så udbredt. Solceller og vindenergi er disruptive teknologier og jo før begge lejre opdager at de er i tæt kamp om at vinde spillet om at udfase fossiler, desto bedre.

  • 1
  • 0