20 Horsens-familier skal trykprøve ny energiteknologi

En kortege af elbiler indtager her landsbyen Stenderup som en meget synlig del af Inseros Living Lab. (Foto: Insero)

I landsbyen Stenderup skal en gruppe beboere i de kommende år teste en række kombinerede energiløsninger for energifonden Insero.

Ægteparret Kirsten og Erik Christiansen i landsbyen Stenderup ved Horsens viser gerne deres nye energianlæg frem: to solbrønde på marken bag huset, nye solcellemoduler og en ældre solfanger på taget og i bryggerset en moderne, frekvensstyret varmepumpe på 3-12 kW og et pillefyr i reserve.

På gårdspladsen står en elbil med ladestander, og hele herligheden bindes sammen af et styringsanlæg, hvor al information er tilgængelig for familien.

Familien Christiansen er én af de 20 familier i landsbyen, som hen over forår og sommer har fået installeret solceller, varmepumpe og leaset en elbil – og som nu skal afprøve teknologierne i indbyrdes samspil i deres dagligliv. Og forhåbentlig spare en del penge på energi i forhold til deres gamle olie- eller gasfyr.

Alle familier har endvidere indvilget i at lade deres energianlæg fjernstyre i forbindelse med forskellige forskningsprojekter.

Bag projekt ‘Living Lab’ står fonden Insero med hjemsted i Horsens. Insero blev oprettet i 2008 på overskuddet fra en fusion af to elselskaber, revitaliseret med ny strategi i 2012 og er nu på vej mod et ambitiøst mål om at blive ‘Danmarks stærkeste tekniske kompetencecenter inden for energi og it’.

Det arbejder man i praksis på ved at investere i iværksættervirksomheder og i projekter, der fremmer bæredygtig vækst og udvikling i lokalområdet – som for eksempel et Living Lab, hvor virksomheder og forskningsinstitutioner kan teste produkter og løsninger under superrealistiske forhold.

Solvarme gemmes i jorden

De 20 familier i Stenderup skal blandt andet teste effektiviteten af de såkaldte solbrønde, der gemmer varmen fra en solfanger i jorden til næste vinter. (Foto: Insero)

Tilbage i Stenderup venter de 20 familier nu spændt på fyringssæsonen, hvor det skal vise sig, om komfort, økonomi og miljø i de nye løsninger holder. Hos familien Christiansen er man især spændt på, om de såkaldte solbrønde kan hæve varmepumpens ydeevne så meget, at den – som forventet – kan barbere 3/4 af den udgift, parret havde til olie på det gamle fyr.

Ideen med solbrøndene er, at man i sommerperioden sender overskydende varme fra solfangeren ned i jorden via 17 skrå boringer ud fra de to brønde. Dermed kan virkningsgraden på varmepumpen efter planen hæves fra 3 til 6, og det skal skabe økonomi i det relativt dyre anlæg, som med tiden skal koste 200.000 kroner inklusive brønde og solvarmeanlæg – hvilket er mere end dobbelt så meget som en luft/vand-varmepumpe.

Dokumentation skal skaffes

Hedensted VVS har som lokalt firma fået installationsopgaverne i landsbyen, og bag solbrøndene står firmaet Sunwell – og begge glæder sig til at få dokumenteret teknologien:

»Vi har endnu ikke brugbare data, der kan dokumentere teknologiens ydeevne, men det får vi rådet bod på nu,« forklarer Michael Thomsen fra vvs-firmaet, der med familien Christiansens anlæg nu har seks anlæg i drift.

Hvad angår fjernstyringen af de 20 hjem, er det et af Inseros datterselskaber, Insero Software, der har udviklet software, der kan overvåge og fjernstyre teknologierne hos de 20 familier, som alle er forbundet med kraftigt internet. Virksomheden samarbejder med forskere i både et EU-projekt og det dansk ledede Ipower, der gerne vil bruge familierne som testcenter – og flere andre forskningsprojekter har vist deres interesse.

»Et levende laboratorium, som vi har i Stenderup, er relativt usædvanligt og derfor eftertragtet at få adgang til,« forklarer projektleder på Insero Live Lab Thomas Hune.

Datterselskaber driver udviklingen

Som nævnt er Insero Live Lab blot en af fondens mange aktiviteter, som ikke er så ligetil at få et overblik over. Men indtrykket af en organisation med gejst og vilje til at sætte i gang er ikke til at tage fejl af hos den halve snes medarbejdere og direktøren, som vi møder på turen rundt i Insero-land, som de selv kalder det, og som dækker trekantsområdet Horsens-Vejle-Juelsminde.

På hjemmesiden kalder Insero sig en ‘unik blanding af venture, erhvervsudvikling og vidensorganisation’, og kort fortalt investerer fonden i iværksætteri og venture. Den støtter udviklingsprojekter – blandt andet Living Lab – ligesom den er medejer af innovationsmiljøer som Green Tech Center i Vejle, der giver iværksættere mulighed for at teste energiteknologier i samspil.

Fonden støtter ligeledes kultur og initiativer, der fremmer interessen for teknik- og naturvidenskab i skolerne.

Og inden for de seneste år er fondens ventureinvesteringer blevet suppleret med opbygning af en videnvirksomhed med fem datterselskaber, der opererer inden for energi, it og lufthavnsbranchen, forklarer Inseros direktør, Mogens Vig Pedersen:

»Vi kunne se, at passive midler i sig selv ikke fører til handling, så vi var simpelthen nødt til at sætte nogle selskaber til at trække udviklingen i gang og skabe forretning, « siger han.

Billig varmepumpe-varme

Et af selskaberne, Insero Energy, har generelt fokus på sol- og jordvarme – herunder solbrønde.

Selskabet driver nu et varme-pumpe­projekt, hvor de tilbyder forbrugerne i et afgrænset område at købe varme fra varmepumper til en fast, lav pris, hvor Insero Energy så foretager investeringen. Det skal stimulere udskiftningen af olie- og gasfyr med den relativt investeringstunge varmepumpe-teknologi.

»Vi køber varmepumperne direkte hos en producent, og det gør os i stand til at sælge varmen til 78 øre pr. kWh, der skal ses i forhold til prisen på 1-1,5 kroner pr. kWh for et oliefyr – alt efter alder,« forklarer direktør i Insero Energy Simon Steen Kristensen og tilføjer, at deltagerne også skal betale en slags indskud på 40.000 kr.

20 husstande har meldt sig klar til konceptet, der er udviklet i samarbejde med en række rådgivere og energiselskaber. Projektet støttes økonomisk af Energistyrelsen.

»Vi håber fremover at kunne indgå i partnerskaber med andre selskaber om modellen – ellers tager vi bolden selv,« siger Simon Steen Kristensen.

Overskud i 2015

El til transport er et andet satsningsområde for Insero, der mener, at danske virksomheder bør kunne blive underleverandører til e-mobilitetsbranchen. Fonden har selv investeret i elbilvirksomheden Ecomove, der har patent på et særligt letvægtshjulophæng, som en tysk virksomhed netop har købt.

Og den har også oprettet et datterselskab ved navn E-mobility, der rådgiver kommuner og virksomheder om elbaserede transportløsninger og også selv kører projekter inden for dette.

Forretningsmæssigt er Insero ikke en overskudsforretning – endnu – selvom strategien er at geare fondens beskedne investeringer på 60 mio. kroner (2013) med kapital fra andre fonde og offentlige forskningskasser, innovationsmiljøer, business-angels og fra Vækstfonden (49,3 mio. kr i 2013).

Men direktøren er optimist og overbevist om, at der i 2015 kommer sorte tal på bundlinjen.

»Venture-investeringer kommer jo først ind ved salg af en virksomhed, og vi regner med allerede i år at sælge en af vores venture-virksomheder,« siger Vig Pedersen.

Insero-fonden med datterselskaber beskæftiger i dag 70 personer.

Kommentarer (16)

Det er en virksomhed, som har forstået at få en række spændende nye teknologier frem i rampelyset.

Ecomoves hjulophæng og hjul med integreret elmotor er spændende - dels på grund af den lave vægt, men også fordi energien der sædvanligvis dæmpes bort i støddæmperne udnyttes til strøm. At man slipper for mekanisk overførsel af energien er naturligvis også uhyre interessant i en el-bil...

Og varmelagring af solvarme i private boliger er bestemt også interessant. Det er jo i princippet en privat "konkurrent" til fjernvarmeselskabernes damvarmelagre...

  • 5
  • 0

Stig
Du skriver:
Og varmelagring af solvarme i private boliger er bestemt også interessant. Det er jo i princippet en privat "konkurrent" til fjernvarmeselskabernes damvarmelagre

Med en investering på 200.000 pr bolig og et uundgåeligt behov for en eldrevet varmepumpe til at hente varmen fra solbrønden, er det ikke en konkurrent til fjernvarme, men til individuelle oliefyr.
Fjernvarme med solvarme og damvarrmelagre er væsentligt billigere og kan klare sig helt uden varmepumper.

  • 5
  • 1

Måske to solbrønde er lidt overkill per hus?
Men okay kommer nok an på hvor meget varme de har behov for.

  • 0
  • 1

Med en investering på 200.000 pr bolig og et uundgåeligt behov for en eldrevet varmepumpe til at hente varmen fra solbrønden, er det ikke en konkurrent til fjernvarme, men til individuelle oliefyr.


Det bliver spændende at høre hvordan disse solbrønde fungerer over et par år. Problemet er jo netop at temperaturen i brønden bliver ret lav hen over vinteren, så kan solfangeren virkelig nå at lade den op om sommeren, og kan varmen hentes tilbage ved en tilstrækkelig høj temperatur. Det er trods alt noget i retning af 10MWh der skal gemmes og hentes.
Et problem ved alle disse energispareprojekter er jo, at de ofte kræver urimeligt store investeringer, som tager en menneskealder at betale tilbage med besparelsen. En varmepumpe skal helst have over 3 i effektivitet om vinteren for at betale forskellen mellem el- og gas-pris.

  • 3
  • 1

...skabe økonomi i det relativt dyre anlæg, som med tiden skal koste 200.000 kroner inklusive brønde og solvarmeanlæg –

  • 'med tiden skal koste' lyder noget kryptisk! Det kunne være interessant at høre lidt mere om, hvor meget 'forsøgskaninerne' selv satser, samt hvad de ejer, når forsøgsperioden er omme!??
  • 1
  • 0

Så vidt jeg kan læse mig til, havde Niels Kristian Knudsen patenteret solbrønden i USA, Danmark og Canada:

http://www.dr.dk/Nyheder/Viden/Miljoe/2013...

Jeg gad nok vide, om han fik gavn af dette patent, eller om det simpelthen blot afholdt andre fra at afprøve idéen, og det først nu her efter patentet er udløbet, at solbrønden er blevet interessant.

Der er iøvrigt installeret en solbrønd på en døgninstitution syd for Horsens:

http://ing.dk/artikel/solbroende-tester-40...

Det kunne være interessant med en opfølgning på den, for der burde allerede foreligge data for vinterforbruget, på trods af at vinteren har været mild.

  • 0
  • 0

Det giver god mening at (forsøge at) opbevare overskudsvarme fra sommerperioden. Men hvorfor lave deciderede solbrønde? Var det ikke langt billigere at lægge varmeslangerne (et stykke) under jordvarmeslangerne med noget sand med høj varmefylde imellem? Så kan man anvende kendt teknologi fra varmeslangerne.

MVH
Jan - der gerne vil videre med lavenergiforbrug

  • 0
  • 1

Med en investering på 200.000 pr bolig og et uundgåeligt behov for en eldrevet varmepumpe til at hente varmen fra solbrønden, er det ikke en konkurrent til fjernvarme, men til individuelle oliefyr...

Ved I nu hvad??? 200.000 kr for et varmeanlæg!!!

  • 5
  • 1

Om få år vil man se forureningssager ifm. solbrønde. Forurenet overfladevand vil kunne strømme ned langs rørene, og forurene grundvandet. Bare vent og se.

  • 1
  • 1

  • 2
  • 1

Der var i 2009 en artikel på ing.dk, men den er væk nu. Linket til DR1 i en anden postering i denne blog giver adgang til H.K.Knudsens original rapport på DR1's hjemmeside.
Når man laver en normal væske/væske varmepumpe løsning udnytter man at solvarmen trænger ned i jorden, og varmer den op. Det kan man ikke med en solbrønd, og det er heller ikke meningen. Meningen er at oplagre solvarmen i jorden. H.K.Knudsen havde i sin tid 24 m2 solfangere monteret på taget af sit hus. Hans målinger viser, at han fra sine solfangere har hentet lige så meget energi som han har brugt til opvarmning. Læs rapporten. Den er skrevet i et let forståeligt sprog.

Det er med denne løsning, som med fjernvarme, der er store investeringer, men ret lave driftsomkostninger.

  • 0
  • 0

Og varmelagring af solvarme i private boliger er bestemt også interessant. Det er jo i princippet en privat "konkurrent" til fjernvarmeselskabernes damvarmelagre
Med en investering på 200.000 pr bolig og et uundgåeligt behov for en eldrevet varmepumpe til at hente varmen fra solbrønden, er det ikke en konkurrent til fjernvarme, men til individuelle oliefyr.
Fjernvarme

kommer hvis an på hvor du bor henne da fjernvarme nogen steder er meget dyr

Det er kun under 1 % af fjernvarmekunderne i Danmark, som har en varmepris der er dyrere end individuelt oliefyr
http://finans.tv2.dk/pension/article.php/i...

  • 0
  • 0

Der var i 2009 en artikel på ing.dk, men den er væk nu. Linket til DR1 i en anden postering i denne blog giver adgang til H.K.Knudsens original rapport på DR1's hjemmeside.
Når man laver en normal væske/væske varmepumpe løsning udnytter man at solvarmen trænger ned i jorden, og varmer den op. Det kan man ikke med en solbrønd, og det er heller ikke meningen. Meningen er at oplagre solvarmen i jorden. H.K.Knudsen havde i sin tid 24 m2 solfangere monteret på taget af sit hus. Hans målinger viser, at han fra sine solfangere har hentet lige så meget energi som han har brugt til opvarmning. Læs rapporten. Den er skrevet i et let forståeligt sprog.

Det er med denne løsning, som med fjernvarme, der er store investeringer, men ret lave driftsomkostninger.

Der findes ingen evighedsmaskiner !
Solbrønde er, som Jan også er inde på tidligere, bare en dyrere måde at lave et jordvarmeanlæg på.
Igennem nogen tid har der f.eks. også i Ingeniøren været en reklame for "jordsonder" udført af firmaet Weishaupt.
De påstår gladeligt at deres løsning giver den halverer varmeregningen og giver den billigste og mest komfortable Varme.
Den slags kan vist kun give "bagslag" i et forum for ingeniører.

  • 1
  • 0