20-året for rumfærge-ulykke: Nasa-rapport viser astronauter kunne være reddet


Hvad nu hvis?
Det burde være overskriften på den del-rapport, som en undersøgelseskomité udgav i 2003 om forliset af rumfærgen Columbia.
Rapporten bærer i stedet det kryptiske navn STS-107 In-Flight Options Assessment, men hvad den prøver at besvare, er følgende:
Hvad nu, hvis Nasa havde opdaget, at rumfærgen Columbia var så beskadiget under sin opsendelse, at den aldrig ville overleve en turen ned gennem atmosfæren.
Ville det så være muligt at lave en redningsaktion i rummet?
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Fed forklaring. Tak Kristian.
Burde to, i princippet, ikke være nok?Da man ikke har rumdragter nok ombord
Jeg har en slags lærebog i rumfærgen fra 80'erne (lidt populær men ganske detaljeret). Der beskrives redning fra en anden rumfærge. Da man ikke har rumdragter nok ombord til den slags, havde man udviklet nogle bolde, som, astronauterne uden en rumdragt kunne anbringes i sammen med et kredløbsapparat a la undervandsbåd. Så skulle boldene hales fra den ene rumfærge til den anden. Tankerne var tænkt, men måske ikke pindet helt ud. Hvis man ikke havde bolde med, ville man få brug for en luftsluse (som måske nok var i lastrummet på Columbia).Det mest realistiske er, at NASA planlægger en automtisk redningstur på forhånd,
Jeg mener ikke, at den amerikanske rumfærge kunne flyve autonomt. Den russiske Buran kunne, men den var så også lige den næste generation af computerstyring. Apollo kunne flyve selv.
I carbon/carbon kompositter starter man også ud med kulfibre.
Og nu jeg er i gang: C/C materialer er i min verden oplagte kandidater til brug i MSR systemer hvor metaller notorisk kommer til kort overfor floursaltene.
Som jeg forstår det, er det kulfiber og noget keramisk:
Det er en carbon/carbon komposit - det samme man laver bremseskiver af til både F1 og moderne passagerfly. Da 747'en kom i '400 versionen var grunden bla at man havde sparet en masse vægt ved at skifte de gammeldags bremseskiver ud med ud med C/C skiver. Jeg har også engang set dyseåbningen til en raketmotor lavet af dette materiale, baseret på 3D fiber fletværk - meget lækkert emne 😄
I en "normal" kulfiber komposit starter man ud med kulfibre der bindes sammen af en resin, f.eks polyester eller epoxy.
I carbon/carbon kompositter starter man også ud med kulfibre. Mellemrummet imellem fibrene fyldes dog ikke ud med en resin, men derimod med amorf kulstof der (vistnok) dannes ved insitu pyrolyse af en kulstofholdig gas.
Man ender med et materiale der er stærkt, let og enormt modstandsdygtigt overfor varme. At det ikke anvendes mere skyldes prisen, det er sindsygt dyrt og energitungt at fremstille.
Det mest realistiske er, at NASA planlægger en automtisk redningstur på forhånd, og afprøver den med henblik på at opsende ekstra udstyr - opsendelsen af det ekstra udstyr/sattelitter vil kunne betale afprøvningen af en redningstur, og måske endda være billigere, når astrunatuerne er derude.
...for jeg er ret sikker på at jeg har set et lignende billede allerede før rumfærgerne i det hele taget blev taget i brug - netop med en beskrivelse i stil med "redningsaktion fra beskadiget færge".
Hvis man kan planlægge mulige redningsaktioner på forhånd, vil sikkerheden måske kunne øges - men at skulle til at skrive nyt software på 14 dage, der ikke må fejle, det er dømt til at mislykkedes. Derudover skal der også være villige astrunauter, med mindre det kan gøres helt automatisk. Undgås astrunauter til redningsaktionen, vil være bedre plads til astrunauter og udstyr på vejen hjem.astronauter kunne være reddet?</p>
<p>Nej artiklen beskrivet et usikkert stærkt forceret forløb, med stor risiko og uden sikkerhed, men med stor risiko for en endnu større ulykke.
Tja. Kakler er måske ikke det helt rigtige ord. Som jeg forstår det, er det kulfiber og noget keramisk: https://www.nasa.gov/sites/default/files/167435main_RCCpanels08.pdf
Nej artiklen beskrivet et usikkert stærkt forceret forløb, med stor risiko og uden sikkerhed, men med stor risiko for en endnu større ulykke.
Columbia blev opsendt den 16. januar 2003, og under opsendelsen røg et stykke isolering af hovedtanken og lavede hul i de keramiske kakler på forkanten af rumfærgens ene vinge.
Jeg mener ikke, vingeforkanten bestod af kakler. Det var noget tyndere men stærkere. Jeg er dog usikker.