20-året for rumfærge-ulykke: Nasa-rapport viser astronauter kunne være reddet

Plus2. februar kl. 13:0313
20-året for rumfærge-ulykke: Nasa-rapport viser astronauter kunne være reddet
Sådan forestillede Nasa sig, at Atlantis kunne være kommet astronauter til undsætning tilbage i 2003. Illustration: NASA/NOAA.
En usædvanlig rapport fra Nasa viser, hvordan en redningsmission til Columbia-færgen kunne have set ud.
Artiklen er ældre end 30 dage

Hvad nu hvis?

Det burde være overskriften på den del-rapport, som en undersøgelseskomité udgav i 2003 om forliset af rumfærgen Columbia.

Rapporten bærer i stedet det kryptiske navn STS-107 In-Flight Options Assessment, men hvad den prøver at besvare, er følgende:

Hvad nu, hvis Nasa havde opdaget, at rumfærgen Columbia var så beskadiget under sin opsendelse, at den aldrig ville overleve en turen ned gennem atmosfæren.

Ville det så være muligt at lave en redningsaktion i rummet?

Gratis adgang i 30 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
13 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
14
3. februar kl. 12:43

Burde to

Jo, hvis man har en fungerende luftsluse. Man havde vist også nogle trykdragter, der blev båret under opsendelsen. Jeg tror, de var orange.

13
Journalist -
3. februar kl. 11:24
Journalist

Fed forklaring. Tak Kristian.

11
2. februar kl. 23:53

Det mest realistiske er, at NASA planlægger en automtisk redningstur på forhånd,

Jeg har en slags lærebog i rumfærgen fra 80'erne (lidt populær men ganske detaljeret). Der beskrives redning fra en anden rumfærge. Da man ikke har rumdragter nok ombord til den slags, havde man udviklet nogle bolde, som, astronauterne uden en rumdragt kunne anbringes i sammen med et kredløbsapparat a la undervandsbåd. Så skulle boldene hales fra den ene rumfærge til den anden. Tankerne var tænkt, men måske ikke pindet helt ud. Hvis man ikke havde bolde med, ville man få brug for en luftsluse (som måske nok var i lastrummet på Columbia).

Jeg mener ikke, at den amerikanske rumfærge kunne flyve autonomt. Den russiske Buran kunne, men den var så også lige den næste generation af computerstyring. Apollo kunne flyve selv.

9
2. februar kl. 22:11

Som jeg forstår det, er det kulfiber og noget keramisk:

Det er en carbon/carbon komposit - det samme man laver bremseskiver af til både F1 og moderne passagerfly. Da 747'en kom i '400 versionen var grunden bla at man havde sparet en masse vægt ved at skifte de gammeldags bremseskiver ud med ud med C/C skiver. Jeg har også engang set dyseåbningen til en raketmotor lavet af dette materiale, baseret på 3D fiber fletværk - meget lækkert emne 😄

I en "normal" kulfiber komposit starter man ud med kulfibre der bindes sammen af en resin, f.eks polyester eller epoxy.

I carbon/carbon kompositter starter man også ud med kulfibre. Mellemrummet imellem fibrene fyldes dog ikke ud med en resin, men derimod med amorf kulstof der (vistnok) dannes ved insitu pyrolyse af en kulstofholdig gas.

Man ender med et materiale der er stærkt, let og enormt modstandsdygtigt overfor varme. At det ikke anvendes mere skyldes prisen, det er sindsygt dyrt og energitungt at fremstille.

7
2. februar kl. 16:41

Det mest realistiske er, at NASA planlægger en automtisk redningstur på forhånd, og afprøver den med henblik på at opsende ekstra udstyr - opsendelsen af det ekstra udstyr/sattelitter vil kunne betale afprøvningen af en redningstur, og måske endda være billigere, når astrunatuerne er derude.

6
2. februar kl. 16:27

...for jeg er ret sikker på at jeg har set et lignende billede allerede før rumfærgerne i det hele taget blev taget i brug - netop med en beskrivelse i stil med "redningsaktion fra beskadiget færge".

5
2. februar kl. 16:16

astronauter kunne være reddet?</p>
<p>Nej artiklen beskrivet et usikkert stærkt forceret forløb, med stor risiko og uden sikkerhed, men med stor risiko for en endnu større ulykke.

Hvis man kan planlægge mulige redningsaktioner på forhånd, vil sikkerheden måske kunne øges - men at skulle til at skrive nyt software på 14 dage, der ikke må fejle, det er dømt til at mislykkedes. Derudover skal der også være villige astrunauter, med mindre det kan gøres helt automatisk. Undgås astrunauter til redningsaktionen, vil være bedre plads til astrunauter og udstyr på vejen hjem.

2
2. februar kl. 13:50

Nej artiklen beskrivet et usikkert stærkt forceret forløb, med stor risiko og uden sikkerhed, men med stor risiko for en endnu større ulykke.

1
2. februar kl. 13:31

Columbia blev opsendt den 16. januar 2003, og under opsendelsen røg et stykke isolering af hovedtanken og lavede hul i de keramiske kakler på forkanten af rumfærgens ene vinge.

Jeg mener ikke, vingeforkanten bestod af kakler. Det var noget tyndere men stærkere. Jeg er dog usikker.