2.-generations-GMO "mit gefühl"

I forskerparken Biotechnologiepark Charlottenburg i hjertet af Berlin ligger Metanomics - et selskab under BASF Plant Science, som er i fuld gang med at udvikle GMO-planter af hidtil uset produktivitet og hårdførhed. De tykke betonmure får umiddelbart virksomheden til at se død ud, men bag murene foregår en heftig og strømlinet aktivitet.

Indendøre synes alt lyst og hvidt. Side om side ligger stuestore og aflukkede vækstkamre, der kun afsløres af en række små vinduer. Lettes rullegardinet, der udelukker forstyrrende lys, ses potte på potte med gåsemadsplanter i forskellige størrelser. Også planter som ris, majs, raps, hvede med alle tænkelige genkombinationer bliver sat under lup.

I bogstaveligste forstand, for i Berlin har de specialiseret i at kortlægge planternes metabolitter. Alt lige fra sukker, proteiner og olier til vitaminer har forskernes interesse, for det siger noget om, hvordan de enkelte gener fungerer, siger Arno Krotzky, direktør for Metanomics.

»Med den viden kan vi finde frem til de gener, der indvirker på plantens vækst og overlevelse,« siger han.

En plante udvikler 50 -100.000 forbindelser, som varierer alt efter hvilke gener planten har, og hvordan den er blevet dyrket, siger Arno Krotzky, så der er nok at tage fat på. Derfor kører virksomheden døgnet rundt.

Grøn espresso

Vækstkamrene er indrettet, så temperaturer, vanding og luftfugtigheder kan reguleres og dermed give planterne forskellige vækstbetingelser. Planterne har alle fået indsplejset gener, som er forbundet med planternes vækst. Når planterne er vokset tilpas store, er næste skridt at få metabolitterne ud af planten.

"Accelerated solvent extractor" står der på den maskine, som Arne Krotzky sammenligner med en tunet espressomaskine. Med et damptryk på 350-500 bar bliver metabolitterne udvundet af planten og sendt ned i et reagensglas som en grøn væske.

Glasset bliver så sendt videre til næste laboratorium, der som det foregående er tomt for mennesker. En robot afsløres af en summende lyd, hver gang den kører frem og tilbage og anbringer reagensglassene i et nyt apparat. Her adskilles metabolitterne i fire fraktioner udfra deres kemi. Først herefter kan selve identifikationen af de enkelte metabolitter ske.

Arno Krotzky slår dørene op til endnu et laboratorium, hvor ca. 50 automatiserede massespektrometre står linet op side om side. På hvert apparat afslører toppe på en skærm resultatet fra foregående analyse. Hver top dækker over en enkelt metabolit.

Herefter har forskerne en metabolitprofil for den enkelte plante. Ved at studere profilen kan forskerne udlede, hvordan de enkelte gener virker.

Siden Metanomics blev etableret i 1998 har de undersøgt 55.000 gener i planter dyrket ved forskellige vækstbetingelser og resultatet er 1,5 millioner metabolitprofiler. Virksomheden har, ifølge direktøren, derfor verdens største database over plantegenernes funktion.

Til sammenligning kender man kun funktionen af omkring otte pct. af menneskets gener, siger Arne Krotzky.

Men det omstændelige arbejde er helt nødvendigt for at udvikle de risplanter, der fremover forhåbentlig kan give 50 pct. flere riskorn, 30 pct. større korn eller forøgelser af rodnettet med 20 pct., som BASF foreløbig har opnået i deres forsøg. BASF har hermed muligvis fundet frem til de genkombinationer, der bliver eftertragtede af alverdens landmænd i fremtiden.