1983: Danskbyggede MY-lokomotiver blev ingen succes

Skægt at læse ME blev betragtet som en overgangsløsning. Indtil elektrificeringen ville komme. ME blev først pensioneret i december 2021, og de fleste kærer videre udenfor Danmark. Mens elektrificeringen 39 år senere ikke engang er nået til Aarhus endnu :-)

Vedkommende, der traf beslutningen om at amputere teksten omkring midterfolden ved indscanningen, må kunne undvære et tilsvarende stykke af sine/deres fingre. Bønnetællerne vinder altid.

Ved omhyggelig opskæring ville der ikke være gået så meget tabt.

https://ing.dk/artikel/lynch-ekstra-spalte...

det er da godt nok træls når man nu har brugt så mange resourcer på det.

Dårlig scanning? Er der nogen der kan læse hvad der står i midten på siden?

Jeg savner oplysninger om Marilynerne. Hvilken motortype var det? Havd var problemerne, som førte til de lange værkstedsophold? Frichs og DSB var i front med indførelse af diesellokomotiver i 30`erne; de røde lyntog, lita MO. Generatorenheden i lyntog og MO var også generatorsæt p+å DSBs færger. Ja, midtsiderne er vanskelige at tolke.

Motorerne var produceret af B&W og beregnet til at være hjælpemotorer på skibe, og køre med konstant omdrejningstal.

Ved lokomotivdrift var det nødvendigt at køre op og ned i omdrejninger, og det kunne de ikke tåle.

General Motors havde 30 års og (ti?)tusinder af producerede enheders forspring. (De store 2-takts dieselmotorer blev også benyttet i motortorpedobåde og andet krigsmateriel, ikke kun i lokomotiver) https://en.wikipedia.org/wiki/EMD_567

Frichs succes i Danmark skyldtes i høj grad protektionisme, og deres 6-cylindrede 4-taksmotor på kun 250 HK var reelt forældet efter 2. verdenskrig, og helt galt gik det med den 8-cylindrede turboladede version, der var kendt for at smide et ben ud gennem siden.

https://www.jernbanen.dk/motor_solo.php?s=...