1976: Det kan gå helt galt med kuldioxid i atmosfæren

4. februar kl. 19:0016
1976: Det kan gå helt galt med kuldioxid i atmosfæren
Illustration: Ingeniørernes Danmarkshistorie.
Det stigende indhold af kuldioxid i atmosfæren, der først og fremmest skyldes afbrænding af kul og olie, kan give klimatiske skader, hvis konsekvenser vi ikke i dag kan overse, skrev lektor og civilingeniør Uffe Korsbech i Ingeniøren i 1976.
Artiklen er ældre end 30 dage

Link Illustration: Ingeniørernes Danmarkshistorie.

Ingeniørens tidsmaskine

Link Illustration: Ingeniøren.

Siden 1892 har Ingeniøren forsynet de danske ingeniører med nyheder inden for teknikkens verden. Mange af dem er et gensyn værd, og i Ingeniørens tidsmaskine dykker vi ned i de gamle årgange og linker til nogle af de vigtige, interessante, sjove eller bare læseværdige artikler. Find selv flere her i Ingeniørernes Danmarkshistorie.


Klik på billedet for at læse artiklen fra 17. september 1976

Har du svært ved at gætte, hvad der står ind mod marginen i sidste spalte, er teksten gengivet på billedet nedenfor.

For at imødekomme eventuelle klager over eventuelle besværligheder ved at læse sidste spalte på venstre side bringer vi her et ekstra billede fra marginen. Illustration: Ingeniørernes Danmarkshistorie.

Læs også: 1988: Ikonisk benzindunk fik en afgørende rolle i Anden Verdenskrig

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Norges rigeste oliefelt får verdens største platform

Læs også: Svanemølleværket udvides med flere kedler

Læs også: 1980: Overtryk i ekstraktør førte til eksplosionen på Dansk Sojakagefabrik

Læs også: Lynch: Ekstra spalte i 1975 giver nu problem for Kulturarven

16 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
17
16. februar kl. 16:45

At kloden har et problem med CO2 er først langsomt gået op for verdens regeringer i de sidste årtier. En mindretal, heraf Uffe Korsbech, kunne godt se hvor det bar hen ad allerede i 70'erne. '

Men i 70'erne var A-kraft bare ikke "in". Dengang hed det "Sol&vind" skal ind, Hvad skal væk:Barsebäck" om end det for 50 år siden var fuldstændig urealistiske alternativer. Solceller havde en virkningsgrad på 2% og var mega dyre og vindmøller var alt for dyre at producere i forhold til den energi de kunne levere.

Desuden er der jo tidspunkter hvor solen ikke skinner og vinden ikke blæser nok.

Efterhånden går det heldigvis op for mange A-kraft modstandere at

  • Vi skal have el-energi
  • sol&vind kan ikke dække hele tiden

Og så er backup naturligvis A-kraft. Ikke fossile. Og pt ingen andre alternativer, brint, biogas er bare ikke alternativer som det er.

16
11. februar kl. 09:39

Hej Nicolai Hanssing

Tænker du vi havde været godt hjulpet med nogen udslidte amerikanske kraftværker og en ikke eksisterende vindmølle industri?</p>
<p>Mjaaa, både og.</p>
<p>Hvis det var på bekostning af Vind-industrien, så ville jeg klart ikke ændre noget. Danmarks bidrag og indtægt på globalt plan overstiger langt den kulbøvs vi skader klimaet med.</p>
<p>Meen, når jeg skriver et par, så mener jeg at vi godtkunne have udviklet vind-industrien alligevel og måske endda være længere fremme i elektrificeringen med feks. elopvarmning og togbanerne.

Man kan godt mene at noget "var pisse ærgeligt", det er rent ønsketænkning, men når du mener kunne have udviklet vind sammen med atomkraft, så er det kontrafatisk tænkning, som man kan diskutere sandsynligheden for.

Og kunne vi det? Svenskerne og Finnerne har ikke, de har ikke engang udviklet en hjemlig atomkraft industri der kan bygge egen anlæg. I Danmark fik vi de tre forsøgsreaktorer leveret af udenlandske selskaber. Alt tyder på at indkøb af store atomkraftværker ikke gør noget godt for den hjemlige energiindustri.

15
11. februar kl. 07:06

At vi ville være blevet under 400 ppm Hans Henrik

13
10. februar kl. 20:39

Det er interessant at kigge på figur 2. Forskellige kilder sætter CO2 i atm i 2023 til omkring 415-420 ppm. Altså noget under kurve a) men ikke helt ved siden af! Dvs at man i knap 50 år har haft en ide om at det var ved at gå galt. Figur 3 er heller ikke helt ved siden af!

11
5. februar kl. 11:51

Tænker du vi havde været godt hjulpet med nogen udslidte amerikanske kraftværker og en ikke eksisterende vindmølle industri?

Mjaaa, både og.

Hvis det var på bekostning af Vind-industrien, så ville jeg klart ikke ændre noget. Danmarks bidrag og indtægt på globalt plan overstiger langt den kulbøvs vi skader klimaet med.

Meen, når jeg skriver et par, så mener jeg at vi godtkunne have udviklet vind-industrien alligevel og måske endda være længere fremme i elektrificeringen med feks. elopvarmning og togbanerne.

Derfor skriver ejg et par værker - det er nu længe for sent med Gen-II og Gen-III(+) i DK. Og begynde på det nu er komplet hul i hovedet. Men det var det ikke i 80'erne. Det kan dog godt være det ville være dyrt med dekom osv. men vi har også udledt mange tons CO2 fra kul og gas imens.

Jeg venter på Gen-4 MSR-breeders imens jeg glædes over hver mølle som opstilles i mellemtiden.

10
5. februar kl. 11:37

Gennem de sidste 50 år er Ingeniørens fokus gradvist skiftet fra teknik til bekymring om samme! Og med mængden af bekymringer der har været luftet igennem tiden ville detvære helt usandsynligt at der ikke var et eller andet der gik opfyldelse, så man kunne råbe "hvad sagde vi"!

Specielt med klimaet har der gennem tiden været advaret om både menneskeskabt afkøling med kommende istid og global opvarmning, og så var man jo helgarderet 😉

7
5. februar kl. 09:19

JA, det var pisse ærgeligt at Danmark ikke byggede nogle værker dengang. Idag er vi langt forbi tipping-point for Akraft i DK.

Og det er jo beskæmmende at læse om den indsgt der var i CO2, når man så samtidig skal høre på klima-benægterne herinde, 40 år senere køre i den samme rille.

MEen siden ca. 2000-2010 har Akraft i DK været en taber-forretning, og for Gen-3 vedkommende bliver det ved med at være det.

Alle 16 reaktorer tilsluttet siden 1996 har haft byggetider på mere end 10 år, fraregnet årevis af site-forberedelser. OG Atomkraft i dens nuværende form er katastrofal dyr i EU.

Så klimaet vil være det som lider mest ved Akraft'ens langsommelighed. Vi andre bliver bare fattigere, ca. 7.000kr/år for HVER ENESTE DANSKER. En alm. hustand skal altså lige finde 2.300 kr/måned i budgettet til AJT'ernes fantasi-drøm:

https://imgur.com/a/VJNCskD

  • 140 $/MWh for Akraft nybygget
  • 60 $/MWh for Havvind (landvind og sol er billigere)

https://imgur.com/a/0VXlvGV

4
5. februar kl. 06:47

Den dominerende kilde til el i Sverige er hydro. Hurra - når vinden ikke blæser gør vi som Sverige, når vinden blæser sparer Sverige på sin hydro og kører på billig vindmøllestrøm. What's not to like?

Speilverdaerber! - nu skal du ikke komme med noget der kune vaere positivt, det er jo naesten voksenmobning.

Jeg tror det Olavur mener er at Sverige jo har Akraft, uden hverken at konkretisere eller argumentere - og saa er alt jo "meget bedre".....

3
5. februar kl. 02:13

Tænk hvis vi havde gjort som Sverige

som i?????

Den dominerende kilde til el i Sverige er hydro. Hurra - når vinden ikke blæser gør vi som Sverige, når vinden blæser sparer Sverige på sin hydro og kører på billig vindmøllestrøm. What's not to like?

1
4. februar kl. 22:58

Greenpeace sagde jo at kul var billigere og bedre, så det var det vi satsede på. Tænk hvis vi havde gjort som Sverige… Tak Greenpeace.