1961: Snart kan skibe navigere efter satellitter


Ingeniørens tidsmaskine
Siden 1892 har Ingeniøren forsynet de danske ingeniører med nyheder inden for teknikkens verden. Mange af dem er et gensyn værd, og i Ingeniørens tidsmaskine dykker vi ned i de gamle årgange og linker til nogle af de vigtige, interessante, sjove eller bare læseværdige artikler. Find selv flere her i Ingeniørernes Danmarkshistorie.
Klik på billedet for at læse artiklen fra 11. november 1961
Læs også: 1956: USA vil opsende kunstige måner til atmosfærens øverste lag
Læs også: 1955: Sådan virker en raketmotor
Læs også: 1956: Radiokæde skal distribuere fjernsyn til hele landet
Læs også: Moderne navigationsmidler vinder frem i danske havne
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Det omtalte system er TRANSIT satellitterne, er virkede (militært) allerede fra tidligt i 1960'erne.
De gav, som jeg husker det, en stedlinie ved hver passage og så måtte man til søs anvende bestiknavigation mellem to stedlinjer helt som ved navigering med sekstant.
Vi havde én modtager i én båd med, da vi - en gruppe sejlbåde - sejlede i middelhavet i 1987, men der var - naturligvis - ikke nogen satellit passage, da vi en nat havde mest brug for det. (En forbisejlende coaster og en VHF radio løste heldigvis vort positionsproblem den nat).
Da jeg i foråret 1990 krydsede fra USA mod Azorene, havde vi også en TRANSIT modtager med. Systemet var da under afvikling til fordel for GPS og TRANSIT satellitternes bane havde forskudt sig. Man fik fortsat en nøjagtig stedlinje, men der var meget forskellige tidsintervaller mellem satellit passagerne. Igen var vi længe uden satellit passage, da vi en aften nærmede os Azorene på den mørke vestside af øen Faial. Vi overvejede at ligge underdrejet natten over, da vi fik det nødvendig signal og kunne styre nøjagtigt syd om øen og ind i Hortas havn.
GPS var delvist brugbart fra midt 1980'erne for professionel civil brug. I sommeren 1992 var jeg med på en sejlbåd, der inviteret af russerne besøgte flådehavnen i Baltisk (Kaliningrad) og siden sejlede nordpå og besøgte Litauen, Letland og sejlede mellem øerne Øsel/Saaremaa, Dagø/Hiiumaa og fastlandet mod Tallin. Der har været en meget stor landhævning siden istiden og store sten har gjort sikker navigation meget nødvendig. Dengang havde vi ombord en lille helt ny GPS modtager. Det var rart med en sikker position, men den virkede kun omkring 2/3 af tiden, da alle satellitter endnu ikke var opsendt/aktiveret den sommer.
Lars :)
Til denne tekniske historie hører, at systemet blev realiseret i 1979 (altså 20 år senere) i det såkaldte COMPAS-SARSAT system for nødsignaler til søs. Det holdt i mere end 30 år, hvorefter den større nøjagtighed i GPS og lignende systemer har taget over.
Læs selv mere på Wikipedia.