1956: USA vil opsende kunstige måner til atmosfærens øverste lag

Dysser er altså stenalderteknologi!

Ahh, pokkes en "typo"!

Hvordan virker en raketmotor</p>
<p>– I teorien</p>
<p>1 Raketmotoren producerer trykkraft ved at accelerere og udstøde forbrændingsprodukter med høje hastigheder – Newtons 2. og 3. lov.</p>
<p>2 Brændstof og oxidationsmiddel sammenbringes i brændkammeret og antændes.</p>
<p>3 Forbrændingsprodukterne passerer ned igennem kværken og i <strong>dysen</strong> ekspanderer de varme gasser med hastighedstilvækst og afkøling til følge.</p>
<p>4 Transporten af de varme gasser (typisk > 3500°C) ned igennem motoren
afsætter voldsomme energimængder i i brændkammervæg og dyse som
skal fjernes ved køling for at undgå at motoren beskadiges.

Læg mærke tidet fremhævede ord i linie 6; på engelsk -> "throat".

Ref 1: Raket moter på dansk

Ref 2: Rocket engine - engelsk

Utrolid skarpe øjne for detaljer, tak.

Dysser er altså stenalderteknologi!

Dysser er altså stenalderteknologi!

Stod der noget om flower power har været forsøgt? :-)

Utrolig morsomt (mel -> {flower] flour;-) - ikke et ord om "melkraft", men bogen var USAnsk og handlede svjh mest om tempratur og tryk i brændkammert og disse to størrelsers betydning (sammen med dyssen) for gashastigheden og med massen af brændstof mulig indvirkning på rakettens sluthastighed. Den del af serie på 5 bind, hvoraf kun 2 fandtes på Kultorvet; men der var "kul på"!

Fluor+hydrogen: en dreng i LTK (kaldet "Snaps") gik rundt med det periodiske system i baglommen - for det tilfælde han fandt en kemikaliehandler; han havde tidlig forstået at "bang" var noget med elektroner i yderste skal.

• H har 1 i YS (yderste skal) + F har 7 i YS = potentielt bum;
• O (6 i YS) + 2H = større bum!!

Ja russerne kom først med Sputnik1 4 oktober 1957.

For mange, mange år siden:

Den lokale Persontrafik mellem de større Købstæder og disses nærmeste Omegn har i de sidste Aar været i stadig Tiltagende, og navnlig antager den lokale Persontrafik i Kjøbenhavns Omegn ofte saa store Dimensioner, at den kun kan besørges paa tilfredsstillende Maade ved Hjælp af særlige til en saadan Trafik bestemte maskiner, der foruden at være i Besiddelse af en betydelig Trækkekraft og byggede til hurtig Kørsel, tillige maa kunne køre forlænds og baglænds med samme Lethed, saa at den tidsspildende Drejning af Maskinerne paa Endestationerne kan undgaas, hvorhos de uden Vanskelighed maa kunne passere selv temmelig smaa Kurver, da saadanne fortrinsvis findes i Nærhederne af Byerne.

Så forbandet smukt!

I forbindelse med IGY57 må man ikke glemme (også danske) radioamatørers bidrag - fremragende ardejde.

Der kan læses en del om det i OZ - radioamatørernes (ok, EDR's) blad - se https://www.edr.dk/oz-fri-download/#elf_l1_Lw

Biblioteket på Kultorvet havde omkring 1975 et par gode "bind" om "Rocket propulsion"

Biblioteket på Kultorvet havde omkring 1975 et par gode "bind" om "Rocket propulsion" stående. Det har de så ikke mere, man kan iikke engang se et DK5 katalog online.

Hovedbiblioteket har nu én bog om raketter, under 62.98.

STEM-fagende er samlet i gruppe 50.

Men hvem ved idag hvordan man "tænder" for en bog?

Flour+brint er nærmest i den rolige ende af det man har leget med

Holy crap ja ... Så lige Scott Manleys anbefaling af bogen..... Hg(CH3)2 - galmandsværk.

Ja hvad nummer er det nu mel har i det periodiske system? ;-)

Flour/brint forkommer mig ikke som et oplagt raketbrændstof

Læs bogen "Ignition"

Thx, taget til efterretning.

Jeg har hørt om meleksplosioner i bagerier. Men det er nyt for mig, at princippet har været anvendt i raketter.

Flour/brint forkommer mig ikke som et oplagt raketbrændstof - med mindre man har et horn i siden på dem der bor på læsiden.

Læs bogen "Ignition": Flour+brint er nærmest i den rolige ende af det man har leget med.

Men... hold kæft hvor er det en god og teknisk interessant artikel. Raketvidenskab 1-0-1. De vidste sq hvad de skrev om dengang og brugte den tid der skulle til. F.eks afsnittet hvor præcision diskuteres er konge, for ikke at tale om tabellen over opnåelig isp med forskellige fuels.

Flour/brint forkommer mig ikke som et oplagt raketbrændstof - med mindre man har et horn i siden på dem der bor på læsiden. Tror Russerne har prøver det en enkelt gang though....

I 1956 talte man om at "flyve" 10 gange hurtigere end hidlil.

Der var sikkert folk dengang, der dømte forsøget frugtesløst;-)