

Ingeniørens tidsmaskine
Siden 1892 har Ingeniøren forsynet de danske ingeniører med nyheder inden for teknikkens verden. Mange af dem er et gensyn værd, og i Ingeniørens tidsmaskine dykker vi ned i de gamle årgange og linker til nogle af de vigtige, interessante, sjove eller bare læseværdige artikler. Find selv flere her i Ingeniørernes Danmarkshistorie.
Klik på billedet for at læse artiklen fra 1. juni 1924
Læs også: 1925: Mejeriindustri – fra malkemaskine til amerikansk ice cream
Læs også: 1961: Traktorer, mejetærskere og malkeanlæg – landbruget mekaniseres i rivende fart
Læs også: 1967: Carmen Curlers er nu landets største plastfabrik
Læs også: 1883: Sådan foregår produktionen på Nakskovs nye sukkerfabrik
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Vitalius Sørensenhttps://www.youtube.com/watch?v=OxYS0THufls
Jeg bruger altid havregryn når jeg skal være længe mær, så kan jeg uden problmer spinge frokosten over, mens det er det modsatte med en ostemad, så det er åbenbart forskelligt hvordan det opleves. Men i ny og næ kan man stadig se klip fra Helge Kjærulf Smidth dejlige figur "Vitalius Sørensen" som var den rene supermand når han havde spist OTA havregryn. Efter en tur til England er OTA nu tilbage på danske hænder og laver stadig havregryn af nordisk havre i Nakskov. Så i disse klimaberegningstider må det jo også score godt på klimaregnskabet, ligesom det gør på sundheden. Hvor galt det kan gå med morgenmad kan man jo se i Amerika hvor deres forskellige morgenmads produkter nærmest bare er det rene slik.
Jeg må desværre indrømme, at jeg har det som Ebbe Tranberg. Jeg bliver ikke mæt af havregryn.
Jeg har dog for lang tid siden indset, at jeg er undtagelsen og ikke reglen.
Og som Dennis Høj kommer ind på, er det en sund betalelig mættende spise for de allerfleste, med fibre, der oveni er god for tarmen og blodsukkeret.
Det ændrer min og Ebbe Tranbergs tilstand ikke på.
Kort sagt, havregryn er for god en spise, at spilde som dyrefoder.
Jeg kan kun sige. Nå?
Selv når jeg æder en halv gang mere havregryn med mælk end der skal til for at jeg er propmæt, så holder mætheden ikke til kl. 12
En amagermad - en skive franskbrød med rugbrød, peppet op med ost, holder int til kl. 12 eller længere.
Det må være kombinationen af hurtigt og langsomt optagelige kulhydrater, fedt og protein.
Men havregryn med mælk og en smule rosiner er let og hurtigt, og så er der appetit til en god bolle eller et stykke wienerbrød inden frokost.
Til morgenmad i bilen spiser jeg CircleK's fremragende grovboller med enten hamburgerryg eller ost, og mærker først sulten 5-6 timer senere. Man kan slet ikke spise havregryn med mælk mens man kører.
Men som morgenmad duer havregryn ikke, da sulten banker på efter blot tre timer, hvor en amagermad piftet op med ost holder til over middag.
Jeg tror du spiser havregryn forkert.
Havregryn er fyldt med grove kulhydrater og indeholder også en god sjat proteiner (~13g/100g). Kombineret med det faktum at dt er en god kilde til en lang række mineraler så er det en yderest værdifuld måltid til mennesket, der mætter.
Hvis æg er en super-food, så er havregryn altså en super-duper-food.
Og så taget i betragning at havregryn er afsindig billig mad så er det vitterligt intet dårligt at sige om det. Når man så kombinerer det med bær, nødder, frø, jordnøddesmør, frugt, og så videre, så bliver det altså til en meget lækker, mættende, og sund måde at starte ens dag på.
Med venlige hilsener, den lokale havregrynselsker.
Tror ikke du skal grave for dybt i din påstand mellem brød og ost og så havregryn om at holde mæthedsfornemmelsen for du vil blive svært skuffet når du finder ud af hvad kroppen brænder af hurtigst og først.
Der er intet som DAVRE gryn fra FDB. Det har opfostret 4 generationer i min familie ;-)
der blev solgt som discount menneskeføde
Ota var/er dyr nok (ca 20 kr), pr pakke. Mætheden holdt måske fordi grynene "udvider" sig - jeg genkender ikke "11-sulten", måske var dine portioner for små?
Det var mine ikke, så jeg spiste ikke frokost før i realen og gymnasiet - i realen hentede jeg et halvt flute og pålæg i "femkrydset" - lige siden af skolen; i gymnasiet skiftedes vi til at hente "ristede" (pølser) ved vognen i Rantzausgade;-).
Har også prøvet de forskellige amerikanske (cornflakes), men vensdte altid tilbage til grynene.
For 40-50 år siden var der kæmpe forskel på Solgryn og no-name havregryn, som efterlod en mund, der føltes som om den var blevet sandblæst. Det var vidst foderkvalitet der blev solgt som discount menneskeføde. Men som morgenmad duer havregryn ikke, da sulten banker på efter blot tre timer, hvor en amagermad piftet op med ost holder til over middag.
Spis Solgryn og bliv stærk
Jeg er nok ikke den eneste her, der husker Otas reklame slogan. Ud over at det gavnede betalingsbalancen har det nok også styrket salget af (sød-) mælk.
Især de grovvalsede gryn, Ota i grøn pakke, gar nok været en styrkende morgenmad. Med kanelsukker det var ekstra lækkert (2000+) og med peanutbutter var det perfekt.
På elektronikingeniørsprog er OTA sådan en?: https://en.wikipedia.org/wiki/Operational_transconductance_amplifier