1910: Nyt kraftanlæg skal udnytte Gudenåens vandmasser

...de nævnte kWh priser. :-)

Er der nogen der kan omregne det til dagens kr?

...de nævnte kWh priser. :-)

Er der nogen der kan omregne det til dagens kr?

https://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/202...

Jeg kan godt li’...

...de nævnte kWh priser. :-)

Er der nogen der kan omregne det til dagens kr?

Det vill ehjæåe hvis du nævnte hvilke priser.

DST 1920: 7128/315 = ca. en faktor 22.6. https://www.statbank.dk/statbank5a/SelectV...

Ved strømpris på 10 øre altså 2,26kr/kWh i nutidens priser - det er da meget godt :-) Jeg vil tro der var en del af de helt gamle A-kraft tosser der sikkert også var imod VE den gang.

Det vill ehjæåe hvis du nævnte hvilke priser.

NH - i artiklen står 1½ øre/ kWh ved fuld udnyttelse af vandmængden. I dagens priser jvf. din faktor altså 0,339 kr/ kWh

Så vidt jeg kan se i artiklen, er der ikke tale om øre/kWh, men blot øre.

Så det kostede totalt 3½ øre at levere 6 mio. kWh. Det giver 0.6 mikro-øre pr. .kWh med datidens priser. Selv med omregning til nutidens priser kommer vi ikke engang op på 1 milli-øre pr kWh.

Konklusion: Det er ikke noget nyt, at Ingeniøren ikke har styr på enhederne. Det var også galt for 110 år siden.

Det giver 0.6 mikro-øre pr. .kWh med datidens priser. Selv med omregning til nutidens priser kommer vi ikke engang op på 1 milli-øre pr kWh.

AO - den tror jeg ikke på!

På hjemmesiden for Skagen står følgende:

"Skagen Elektricitetsværk fastsatte i december 1918 prisen til 110 øre pr. kWh for lys og 50 øre for kraft, men allerede året efter steg priserne til 130 og-60 øre, og i 1920 kulminerede de med 150 og 140 øre. Så faldt der ro over råvare priserne, og fra driftsåret 1923/24 gav elværket overskud. Problemerne med energi efter 1. Verdenskrigs afslutning vendte tilbage med besættelsen i 1940. Skagens Elektricitetsværk anskaffede derfor et tørvegasgeneratoranlæg med både tryk og sug til sin store motor"

http://www.skagensiden.dk/skagensiden/asp/...

Pudsigt at kWh prisen varierer for lys og kraft

De regnede med at skulle levere efter forbrugets størrelse, selvom de foreslog at nogle fabrikker måske kunne sikre et vist minimumforbrug i nærheden. Den varierende effekt kunne så måske erstatte kraftværkseffekt fra de omliggende kraftværker, når der var overskud fra turbinerne.

Også dengang talte man om synergi ved fordelen for skibsfart, kunstvanding og fiskeri. Med hensyn til energipriserne ville det være godt at vide hvad el afregnedes til andre steder.

Skægt at læse et projektforslag fra forgangne tider. Mere fakta og ingen power points.

AO - den tror jeg ikke på!

Det står sort på gulligt i artiklen. Du kan selv læse efter. De nævner priser i øre, ikke øre per etellerandet. Dermed er det totale priser, hvis de mener, hvad de skriver.

Det er naturligvis en fejl i artiklen. Det skulle have været øre per etellerandet. Og derfor skrev jeg den afsluttende kommentar om, at selv for 110 år siden havde Ingeniøren ikke styr på enheder. Intet har ændret sig.

Det står sort på gulligt i artiklen.

3/4 dele nede af spalte to side 396 står der: "Pris af ca 1½ Øre pr. KW. Time incl Forrentning og Afskrivning af Anlægskapitalen."

En overraskende lav pris, synes jeg, de 34 øre pr kWt som der er beregnet i et tidligere indlæg er jo sammenlignelig med nutidens vindmøllers produktionspris. Mit gæt havde været over 1 kr/kWt i nutidskroner.

Artiklen er fra 1910 - ifølge DST's omregner for forbrugerindeks er kronen blevet 65.39 gange minder værd.

Dvs. en pris på 1,5 øre/kWh (fra værk) svarer til ca 98 øre/kWh i 2020.

Det er langt mere end den rå elpris er i dag.

Lars :)

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/pris... Prisberegner. næsten nederst.

3/4 dele nede af spalte to side 396 står der: "Pris af ca 1½ Øre pr. KW. Time incl Forrentning og Afskrivning af Anlægskapitalen."

Så må vi jo bare konstatere, at der står priser flere steder i artiklen, og at nogle af dem bruger korrekte enheder og andre ikke gør.

Det svarer vist stadig meget godt til det blad, vi har i dag.