190 meter til vingespids: Første 9,5 MW Vestas mølle til flydende havmøllepark

Kincardine-parken anvender samme fundament som en portugisisk park, WindFloat_Atlantic, som her er under montage. Denne park benytter sig af lidt mindre MHI Vestas havmøller. Illustration: MHI Vestas

Den første af fem stk. 9,5 MW MHI Vestas vindmøller blev i dag monteret på sit fundamentet til en ny, flydende havmøllepark, der skal placeres ud for Aberdeen i Skotland.

Havmølleparken hedder Kincardine, og den får en samlet kapacitet på i alt 49,626 MW, når alle fem store vindmøller kommer i drift - sammen med en lidt mindre.

Læs også: MHI Vestas leverer verdens største møller til flydende havmølleprojekt

Dermed lægger parken sig i position til at blive den største flydende havmøllepark i effekt, når den engang er færdig.

9,5 MW vindmøllen og fundamentet, som er af typen Principle Power WindFloat, vil efter planen bliver færget ud til møllepladsen 15 km fra kysten og forankret på 60-80 meter vand til december.

Leveret til fem projekter

Med leverancen til Kincardine har MHI Vestas Offshore Wind nu leveret vindkraftværker til fem flydende havmølleparker, men det er første gang, man bruger den største 9,5 MW havmølle-type.

Ud over Kincardine-parken er MHI Vestas involveret i fire flydende havmølleparker i Frankrig og Portugal, og ultimo juli blev den første, Windfloat Atlantic med en effekt på 25 MW, koblet på nettet.

Læs også: Ny type vindmølletårn kan sænkes ned under vand

De tre andre og lidt mindre projekter hedder Groix & Belle Ile og Eoliennes Flottantes du golfe du Lion (EFGL), der er på henholdsvis 28,5 og 30 MW. WindFloat1 er et projekt med bare én vindmølle, som i dag er pillet ned igen.

Kincardine-parken, som udvikles af et lokalt konsortium med selskabet Cobra som hovedaktionær, skal levere strøm til 35.000 forbrugere, når den er færdig.

To flydende parker i drift

Det anvendte Wind Float-fundament i Kincardine-parken, som er en halvt nedsænkelig flydende platform, anvendes også både til den skotske park, til Windfloat Atlantic og til de franske parker.

I dag fungerer kun to flydende havmølleparker i verden, nemlig førnævnte Windfloat Atlantic og Hywind på 30 MW, som Equinor driver ud for Petershead i Skotland.

Mange projekter er dog undervejs rundt omkring i verden.

Blandt andet bygger Equinor endnu en flydende park på 88 MW, der skal levere strøm til et par norske oliefelter. Hywind-konceptet anvender Vestas konkurrenten Siemens Gamesas havmøller til sine flydende havmølleparker.

MHI Vestas' 9,5 MW type blev certificeret til anvendelse i flydende havmølleparker allerede i juni 2018.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

9,5 MW er den nominelle max ydelse.

Hvad koster det at holde strøm på netten - også ved vindstille?

  • 0
  • 26

Hvilke lagerteknologier vil have kapacitet til at holde spænding på nettet?

Man skal gardere sig ind imod værst tænkelige situation, der nemt kan blive over to ugers Dunkelflaute (Mørkt vindstille)

Se http://wp.me/s1RKWc-93

Foreløbigt klarer vi os med norsk vandkraft og svensk atomkraft. Men ikke bare lille Danmark.

Tænk i Europæisk målestok - Så bliver det svært.

  • 2
  • 20

9,5 MW er den nominelle max ydelse.

Hvad koster det at holde strøm på netten - også ved vindstille?

Du kigger på en enkelt mølle, fair nok. Vi kan også tænke i tanker total haveri, hvad koster det i ventetiden til en ny er sat op?

Og så skal vi huske at have samme tanker omkring Akraft: Hvad koster det at holde strøm på nettet i 6 uger når et Akraftværk skal have service ? Eller i 12-15-20 år når der sker total haveri og vi venter på at der bygges nyt værk?

Vindmøller(plus solceller) kan opsættes med en vis afstand og forbindes med forlængerledninger. Det er det kun tykkelsen af tyndeste redundante forlængereledning der afgør mindste garanterede elforsynings leverance.

Man vi kan også spare lidt på antallet af forlængerledninger og vindmøller ved at tilføje lidt vandkraft og batterier, måske have en gas -eller rapsolie generator stående klar.

Ja selv en god gammeldag gasgenerater klunset fra en veteranbil model 1943 der trækker en dynamo med en elektrisk effektivitet på 15-20% vil kunne bruges.

En generator kunne stå på fjernvarmeværkerne, så kunne fyrbøderen nøjes med at holde biosgas-rapsolie-biomasse bålfest når vinden ikke blæste. (I stedet for som i dag bare at buldre løs på store dampkedler uanset som der er behov eller ej)

  • 13
  • 2

Jeg spurgte:

”Hvad koster det at holde strøm på nettet - også ved vindstille?”

Du svarer:

Du kigger på en enkelt mølle, fair nok.

MEN

Er det fair nok at nævne at den Europæiske vind stort set er synkroniseret og at til gengæld nedlukning af kernekraft planlægges.

Min andel til denne tråd startede med at spørge:

”Hvilke lagerteknologier vil have kapacitet til at holde spænding på nettet?” Desværre fik jeg intet svar – kun virkeligt mange nedadvendte tommelfingre.

Måske skal jeg hjælpe lidt på vej.

Dammark er et lille land og kan klar sig med norsk vandkraft og svensk atomkraft. Det vil kun være en dyr lille dråbe i havet fx for Tyskland.

Prøv at regne på to ugers Dunkelflaute.

Batterier – til mere end småting - vil koste hænd imod hele statsbudgettet og kræve mere litium end verdens kendte reserver.

Pumped storage findes flere steder og dækker over 90 % af verdens energilagring. Selv om det ser drabeligt ud er det i realiteten småting.

På verdensplan er der kun tre uudnyttede muligheder for noget der kan batte: I det nordlige Mexico, i Chile og i Skotland. hvor man kan pumpe saltvand op i en ferskvandssø.

  • 1
  • 14

Dammark er et lille land og kan klar sig med norsk vandkraft og svensk atomkraft. Det vil kun være en dyr lille dråbe i havet fx for Tyskland.

Du kunne også tænke lidt over hvorfor folk ikke svarer dig, evt. kigge i den million andre debatter hvor det er blevet beskrevet hvordan man forventer at systemet skal hænge sammen... Problermet er jo ikke at du ikke har hørt svaret eller forstået det. Du tror bare på en anden løsning...

Men for lige at fjerne enhver tvivl. Atomkraft i Sverige kommer ikke til at fungerer som backup for Danmark. De producerer i forvejen maks, så de kan ikke begynde at producerer mere, bare fordi vi mangler...

Men planen er at vi har sol og vind i Danmark, med backup af biomasse. Affaldsforbrænding forventes fortsat at være i den størrelsesorden de har nu. Der bliver plads i markant flere vindmøller og solceller, da man forventer at PtX og fjernvarme vil være fleksibelt forbrug. PtX, der nedsætter produktionen ved effektmangel og fjernvarme med primært varmepumper og 1-3 måneders varmelager, og med genindvinding fra industrier og biomasse som backup.

Dette medfører at backupbehovet vil være markant lavere end den maksimale belastning, da backuppen ikke skal ske ved elproduktion, men flyttes over på biomasse (for varmeproduktionens vedkommen) og ellers vil være biogasgeneratorer og biokraftvarme (som normalt ikke indgår i elmixet, men kun er backupværker).

Batterier vil stå for den primære backup og som nævnt vil biomasse og biogas være den manuelle backup. (og nej, primære backup betyder ikke at den skal kunne leverer i 14 dage, kun at den skal holde spænding og frekvens inden for grænserne i 15-60 minutter til den manuelle backup er startet op)

  • 22
  • 0

@TS

Er det fair nok at nævne at den Europæiske vind stort set er synkroniseret og at til gengæld nedlukning af kernekraft planlægges.

Stort set og stort set, hvad er stort set ??

Kigger vi på en mindre del af Europa. Nordpool området så kan vi se at vi med nuværende antal vindmøller har en mindste ydelse på ca 800 MW. Hvis vi 10 dobler antallet af møller og øger den geografiske spredning bliver det tal 10GW, hvilket er nok til at vi kan slukke alle fossilværker og alle biobrændselsværker. Biomasse forbruget kan andre lande så overtage.

Vi skal kun opsætte passende forlængerledninger, så kan vi godt gøre dette.

Vores elforbrug i området peaker på ca 65GW, dvs at der hvor vi i dag kan se 6,5 GW ydesle fra vind vil være 100% dækket ind med vind og vandkraft vil i de timer været reguleret ned til et rundt 0. Med så mange møller vil vi jævnligt have 80 GW til eksport/fleksforbrug.

Problemet omkring tør år hvor 3 år i træk tidligere har været kritiskt er fulstændigt taget ud af ligningen, vores vandforbrug vil blive så lavt at vinterhalvåret altid startes med overfyldte vandmagasiner.

Vi kan lave samme øvelse med solceller.

Vi kan etablere forlængerledninger ud af området til andre områder der gør det samme og så stå som backup for hverandre i fald et område skulle mangle nogle GW

Batterier – til mere end småting - vil koste hænd imod hele statsbudgettet og kræve mere litium end verdens kendte reserver.

Såfremt vi laver ovenstående øvelser med sol+vind så vil behovet for batterier/biomasse komme til at høre til i småtingsafdelingen, og reelt kun skulle bruge til relativt lokale og kortvarige frekvensstabiliseringer.

Prøv at regne på to ugers Dunkelflaute.

Vinden blæser altid og der er lyst i alle dagtimer, kun et spørgsmål om forlængerledninger, og nok solceller+vind vindmøller.

Jeg vil gerne regne den anden vej rundt og starte med Akraft. Vi ved at vi ikke skal forvente en Kf på ret meget over 30% dvs at selv de allerbilligste værker opført af slaver vil koste 75 øre/kwh uden at have indregnet omkostningerne til behørige tilsynsorganer mv. dvs 5 gange prisen på landvind og sol.

Moderne vestlige værker med høje sikkerhedsstanddarder og opført på anstængdig vis, koster afhængig af det udgangpunkt man kan finde, alt fra 150 øre/kwh til 500 øre/kwh ved Kf 33% dvs 15-50 gange prisen på landvind+sol

Selv hvis vi masse producerer de billigste slave værker, og forbinder dem med HVDC så de kan lave backup for hinanden i hele Europa og digte at vi på den måde kan hæve Kf til 50% vil det stadigt koste 50 øre/kwh, eller 3-5 gange prisen på landvind/sol.

Dvs Europa kan opsætte så megen overkapacitet af vind+sol at vi kan tillade os at smide 60-80% af al potentielt produceret strøm på årsbasis i skralde spanden, før vi går lige op med billigste slave opført Akraft.

Prøv at lave en fordelingskurve for europa hvor 60% af årlig potential vind produktion er over elforbruget, inklusive den simple del af elforbrug der er fleksibelt. (varme og elbiler)

  • 14
  • 0

Stop fantasierne om fælles vindkraft i EU, så længe man er 80 år om at få en broforbindelse over Fehmarn bælt.

Husk også, at fra vi her i Danmark traf beslutningen om en tunnel i 20-11-2006 er forbindelsen blevet stoppet i 14 år, før end der der foreligger en godkendelse fra tysk side.......til tunnellen....men der er ikke taget beslutninger om forbindelserne tog og biler videre ned i Tyskland.

Det kan da godt være at tunnellen er færdig i 2029. Men er tyskerne klar med med tog og vejforbindelserne på det tidspunkt ?

  • 1
  • 14

@ Michael Mortensen

Jeg vil starte med at kommentere din oplysning om en Kapacitetsfaktor (Kf) på 30 % for kernekraft.

I Tyskland hvor kernekraft af politiske årsager er reduceret til backup for de såkaldt vedvarende vil det måske være rigtigt.

Men i lande hvor kernekraft har fået lov til at arbejde i fred er virkeligheden noget andet. ALTSÅ

Hvis du har FAKTUELLE oplysninger om andre lande hvor Kapacitetsfaktoren er blot i nærheden af 30 % så lad det komme frem. Hvis ikke, så sætter det din troværdighed på en hård prøve.

Du harcelerer over mit vage udtryk ”stort set”. Naturligvis er der altid lidt vind. Men slet ikke nok til at dække bare en brøkdel af behovet. Hvis man vil bygge de mange ønskede møller og forbinde dem til det europæiske net vil det slide hårdt på vores statsbudget.

For en ordens skyld nævnes at Rusland tilbyder atomkraft til Østeuropa for 50 €/MWh (38 øre/kWh) Det er STORT SET - SÅDAN BARE halvdelen af dine 75 øre/kWh. - Kina og Korea er billigere.

  • 0
  • 8

Hvis du har FAKTUELLE oplysninger om andre lande hvor Kapacitetsfaktoren er blot i nærheden af 30 % så lad det komme frem. Hvis ikke, så sætter det din troværdighed på en hård prøve.

Du glemmer at forholde dig til forudsætningerne for de 30 %. Det gælder kun hvis atomkraft alene skal klare hele forsyningen og altså også kører lastfølge og selv stå for backup og at der er effektoverskud til fremtidige udvidelser indtil næste værk forventes færdig...

Hvis atomkraft skal køre som i de fleste lande, så fungerer de kun som det man i gamle dage kaldte for grundlast. Men hvem skal så leverer mellemlast, spidslast og backup? Forventer du fortsat brug af udlandsforbindelser, enorme mængder af vandkraft og biomasse i dit atomkraftscenarie eller hvordan skal nættet hænge sammen så der opnås en høj leveringssikkerhed til slutbrugerne?

  • 10
  • 0

Men i lande hvor kernekraft har fået lov til at arbejde i fred er virkeligheden noget andet. ALTSÅ

Kan du nævne et land, hvor man har dimensioneret atomkraften til at dække 100% af landets forbrug i enhver situation?

I har efterhånden fået det her forklaret så mange gange, at I da for pokker snart må kunne forstå det:

Atomkraft kan få en fin kapacitetsfaktor, hvis den kun skal trække den nemme del af læsset. Men hvis den for alvor skal løfte opgaven, er det noget helt andet.

Når først du har dimensioneret antallet af atomkraftværker, så spidslast kan dækkes til enhver tid, også selv om 1 eller 2 værker falder ud, mens et andet værk er ude for revision, så vil du aldrig nogensinde kunne komme i nærheden af de kapacitetsfaktorer, I drømmer om - for der vil ikke være nogen steder at sende strømmen hen!

Et enkelt land kan måske slippe afsted med noget, der ligner, fordi de kan hælde overskudsstrømmen ned i halsen på naboerne, sådan som Frankrig har gjort. Men nu har du jo her i tråden haft så travlt med at forklare, hvordan vedvarende energi ikke skalerer, hvis hele Europa vælger samme løsning. Nøjagtigt det samme problem har Frankrigs-modellen: Hvis alle lande i Europa står med store mængder overskudsstrøm fra atomkraft, som de vil sælge til naboerne, så vil naboerne naturligvis ikke aftage den, for de står jo selv med det samme overskud.

  • 12
  • 0

Med underen læser man følgende:

”Du glemmer at forholde dig til forudsætningerne for de 30 %. Det gælder kun hvis atomkraft alene skal klare hele forsyningen og altså også kører lastfølge og selv stå for backup og at der er effektoverskud til fremtidige udvidelser indtil næste værk forventes færdig...”

Selv om der kommer nye boller på suppen. Ja så kan man bare tænke på Frankrig.

Mig bekendt har Frankrig ikke enorme mængder af vandkraft og biomasse.

Til gengæld har man billig og stabil energi. Næsten uden forurening. Med en Kapacitetsfaktor langt over 30 %

I Tyskland er atomkraft reduceret til at være back-up for sol og vind. Prøv at forestille dig hvis det skulle være omvendt.

  • 0
  • 10

Mærkeligt nok kommer det frem nu.

Næ, det har man forsøgt at forklare jer i lang tid. Selv om I selv burde kunne indse det, for det er jo ikke ligefrem raketvidenskab, at det hænger sådan sammen.

Ideen om, at hele samfundets elbehov skal kunne dækkes af atomkraft til samme pris, som den kan købes til hos et fuldt udnyttet atomkraftværk, er urealistisk og naivt drømmeri.

  • 13
  • 0

Mig bekendt har Frankrig ikke enorme mængder af vandkraft og biomasse.

Måske skulle du sætte dig ind i sammensætningen af produktionskapacitet i Frankrig: Atomkraft 63,1 GW Biomasse 2,3 GW Kul 3,0 GW Vind 15,1 GW Sol 8,5 GW Hydro 25,5 GW Gas 12,2 GW Olie 3,4 GW

Så sammen med 63 GW atomkraft har de yderligere 46 GW anden stabil kapacitet til at dække en maksimal belastning på omkring 80 GW... Dertil kommer at de udveksler store mængder af energi med nabolandende da deres atomkraftværker ofte producerer mere end de selv kan aftage...

  • 9
  • 0

Her er lidt tal, som jeg har stykket sammen fra forskellige kilder:

Frankrigs årlige elforbrug er 450,8 mia. kWh. Det svarer til 51,4 GW. https://www.worlddata.info/europe/france/e...

Frankrig har 63,1 GW atomkraftkapacitet installeret. https://cnpp.iaea.org/countryprofiles/Fran...

Maksimalt forbrug i i Frankrig var 100,5 GW på en vinterdag i 2012. https://www.connexionfrance.com/Archive/Po...

Nå, så skal Frankrig jo bare have 37,4 GW mere atomkraft-kapacitet for at kunne dække behovet, skulle man tro.

Men nej, der skal jo også være plads til nogen uplanlagte nedlukninger. I 2016 var 20 ud af 58 reaktorer lukket samtidigt, fordi man havde fundet fejl på nogle af dem og var nødt til at undersøge andre tilsvarende raktorer. https://www.powermag.com/frances-nuclear-s...

Jeg har ikke fundet tal for, hvor mange GW der var til øjeblikkelig rådighed på dette tidspunkt, men jeg har dog fundet en artikel, som skriver, at availability i november 2016 var under 70%. Det er uvist, om det var en availability over tid (den type availability, jeg er mest vant til) eller om det var den mængde atomkraft, der stod til øjeblikkelig rådighed. Men 70% og 1-20/58 stemmer jo meget god over ens, så det er nok ikke helt ved siden af at sige, at kun 70% af kapaciteten var til øjeblikkelig rådighed. https://www.icis.com/explore/resources/new...

OK. Så kan vi give os til at regne på, hvor meget atomkraftkapacitet, Frankrig vil have brug for, hvis de pålideligt skal kunne dække deres elbehov med atomkraft.

De skal være i stand til at levere 100,5 GW. De kan risikere, at dette behov opstår, mens kun 70% af kapaciteten er til rådighed. Dermed skal de bruge 100,5 / 0,7 = 143,6 GW.

Gennemsnitsforbruget er 51,4 GW. Hvis kapaciteten skal øges, så behovet kan dækkes, bliver kapacitetsfaktoren 51,4/143,6 = 36%.

I lille Danmark ville vi skulle overdimensionere endnu mere, da vi ville have færre enheder, og dermed større statistisk sandsynlighed for, at en vis procentdel af enhederne er ude samtidigt. Så begynder 30% ligefrem at lyde optimistisk.

  • 13
  • 0

"Ideen om, at hele samfundets el behov skal kunne dækkes af atomkraft til samme pris, som den kan købes til hos et fuldt udnyttet atomkraftværk, er urealistisk og naivt drømmeri."

Uden naivt drømmeri vil jeg hævde NÆSTEN

MEN

Ideen om, at Kapacitetsfaktoren vil ryge ned på 30 % er til gengæld urealistisk og naivt drømmeri.

Derudover er det urealistisk og naivt drømmeri at tro at vind og sol kan klare det alene.

Se https://wp.me/p1RKWc-1QF

  • 0
  • 11

Derudover er det urealistisk og naivt drømmeri at tro at vind og sol kan klare det alene.

Nu har jeg heller ikke hørt om nogen der mener at sol og vind alene skal kunne klare det hele.... Men vi bliver nød til at være realistiske omkring alle de energikilder der foreslås og ingen CO2-lave energiformer kan undværes de næste mange år... At lægge alle sine æg i en kurv, er det dummeste man kan gøre...

Ideen om, at Kapacitetsfaktoren vil ryge ned på 30 % er til gengæld urealistisk og naivt drømmeri.

Kan du begrunde en anden kapacitetsfaktor hvis atomkraft skal komme i nærheden af at dække hele elforbruget i et mindre land? Hvilken kf mener du er realistisk?

  • 4
  • 0

Efter at læse at kapacitetsfaktoaraen kommer ned på 30 % Ja så gav jeg op.

Og nu tager man Belgien frem.

I forbindelse med noget andet kan man se at 6 ud af 7 reaktorer blev taget ud af drift på grund af frygt for at et flystyrt kunne ødelægge nogle tilstødende bygninger.

Inden siden blev fjernet fra nettet forsøgte jeg at komme ind på emnet ”Justifikation Value”. Det faldt ikke i smag hos redaktionen.

Hvis man går ind på https://wp.me/s1RKWc-4o kan du læse om The fat man and the trolley.

  • 0
  • 11

Efter at læse at kapacitetsfaktoaraen kommer ned på 30 % Ja så gav jeg op.

Een gang til:

Du har fået tallene, der viser, at et så stort land som Frankrig ville være nede på 36% kapacitetsfaktor, hvis de skulle være nogenlunde sikre på at kunne dække hele deres elforbrug med atomkraft.

Du har mulighed for at forholde dig til disse tal, men den mulighed har du ikke brugt.

Er det fordi du simpelthen ikke forstår, at kapacitetsfaktoren falder, hvis man øger kapaciteten uden at øge forbruget?

  • 13
  • 0

Hvis du har FAKTUELLE oplysninger om andre lande hvor Kapacitetsfaktoren er blot i nærheden af 30 % så lad det komme frem. Hvis ikke, så sætter det din troværdighed på en hård prøve.

@TS

Matematik: (Maksimalt elforbrug X ønsket forsyningsikkerhed) / (Årligt forbrug i Wh )

Allan Olesen penslede det ud, så ingen grund til at gentage.

For en ordens skyld nævnes at Rusland tilbyder atomkraft til Østeuropa for 50 €/MWh (38 øre/kWh) Det er STORT SET - SÅDAN BARE halvdelen af dine 75 øre/kWh. - Kina og Korea er billigere.

Hvis de 38 øre/kwh ikke er inklusive lastfølge og back så kan vi med panden oprejst godt renge videre med med de tal Allan regnede ud for Frankrig!

Dermed vil prisen blive: 38 øre X (100/36) = 105 øre/kwh !!

Det er STORT SET - SÅDAN BARE ca 50% mere end mine 75 øre/kWh.

Kan du begrunde at et mindre land ikke skulle have forbindelser til udlandet.

Hvorfor spørger du efter det? De grunde kommer du selv jævnligt med, når snakken går omkring vindmøller og kabler til udlandet.

  • 10
  • 0

Hvis de 38 øre/kwh ikke er inklusive lastfølge og back så kan vi med panden oprejst godt renge videre med med de tal Allan regnede ud for Frankrig!

Uden besvær kan kernekraft køre lastfølge for forbruget (Det koster sådan bare 15 % af det optimale der er kontnuerlig fuld last)

Naturligvis: Disse 15 % bliver kun aktuelt hvis der ikke er tilstrækkelig reguleret vandkraft. Enten hjemligt eller hos gode naboer.

U-planlagte nedlukninger er dagens orden for de såkaldt vedvarende.

For Europæisk kernekraft har der kun været EN ENESTE: Det var ved Tjernobyl.

Selv Greenpeace vil vide var det var en uansvarlig design, der blev brugt / testet på en uansvarlig måde.

Uden at have referencer nævner jeg at reaktorer for kernekraft ikke bør have en ydelse over 10 % af det der yderligere er på nettet.

Det er formentligt nok til at klare følgerne af et u-planlagt udfald, der som man nemt kan se vil være ekstremt sjældne.

  • 0
  • 12

Uden besvær kan kernekraft køre lastfølge for forbruget (Det koster sådan bare 15 % af det optimale der er kontnuerlig fuld last)

OK. Så du har stadig ikke forstået det. Så vil jeg prøve at skære det ud i pap:

Når du har en energikilde med konstant kapacitet, og du skal bruge denne energikilde til at dække et varierende forbrug, så har du to muligheder:

  1. Fuld forbrugsdækning og lav kapacitetsfaktor.

  2. Delvis forbrugsdækning og høj kapacitetsfaktor.

Hvis du både vil have fuld forbrugsdækning og høj kapacitetsfaktor, så er du nødt til enten at skabe alternativ afsætning for overskudselektricitet eller at bygge lagringsmuligheder for elektriciteten.

Så dette har intet at gøre med energikildens evne til at køre lastfølge.

  • 12
  • 0

U-planlagte nedlukninger er dagens orden for de såkaldt vedvarende.

For Europæisk kernekraft har der kun været EN ENESTE: Det var ved Tjernobyl.

Er du seriøs eller prøver du at være sjov? Jeg forstår ikke joken...

Tjernobyl, er det katastrofen som du kalder "europas eneste u-planlagte nedlukning?", så alle de andre gange hvor atomkraft pludselig er faldet af nettet, det var planlagt?

Sker det dagligt at vindmøller sprænger i luften og aldrig mere kommer på nettet? Eller tænker du på noget andet i forbindelse med vindmøller?

  • 9
  • 0

" - - -så alle de andre gange hvor atomkraft pludselig er faldet af nettet, det var planlagt?"

Hvilke andre gange faldt et kernekraftværk ud - altså uden varsel og ikke af politiske årsager.

  • 0
  • 11

Hvilke andre gange faldt et kernekraftværk ud - altså uden varsel og ikke af politiske årsager.

Et varsel før et udfald gør ingen forskel, medmindre varslet er langt nok til, at man kan nå at bygge et nyt atomkraftværk. Kapaciteten vil mangle, uanset om man vidste i forvejen, at værket ville falde ud.

"Politiske årsager" er elastik i metermål. Det er svært at diskutere ud fra. En tredjedel af Frankrigs reaktorer var ude af drift på grund af, at man havde opdaget en teknisk risiko.

Hvis man er tilstrækkeligt forhippet, kan man jo altid hævde, at det var en politisk beslutning at vurdere risikoen høj nok til at berettige en nedlukning. Men hvis man vælger den argumentation, så har man jo også samtidigt tilkendegivet et ønske om, at vi ved indførelse af atomkraft accepterer højere risici, end man gjorde i Frankrig. Det budskab bliver svært at sælge.

  • 11
  • 0

Noteret. Men hvilke andre? Og for at fremme forståelsen: Fortrinsvis ved noge der ikke kunne ske på et almindeligt kulfyret kraftværk.

Eller snarere: Hvornår er det fordi det var noget med atom?

  • 0
  • 12

Fra en side om projektet: "Project Description Engineering design, supply, construction and commissioning of a floating offshore wind farm with a nominal capacity of 50 MW. The wind farm is located 15 km off the coast of Aberdeen, Scotland and is comprised of a 2MW Vestas turbine in addition to five 9.5 MW Vestas turbines."

https://www.grupocobra.com/en/proyecto/kin....

Så de er nomineret til 50 MW - så de sætter en 2 MW mølle op for at komme så tæt på dette som muligt. Kan der virkeligt være rentabelt med éen lille mølle off-shore?

  • 0
  • 0

@Erik

Ja, hvis du læste linket, så har det med sagen at gøre at vingen fik sin offshore godkendelse af TüV Nord.

GE laver også flydende vind mølle parker, hvis det skulle komme bag på dig.

Så hvor længe tror du selv der går, før denne mølle står med en højde på 260m og kan generere op til 13GW?

Der var jo stor fokus på de 190m og de 9,5 GW, som værende historien, så er det vel ok relevant at der berettes lidt om hvad der kommer i en meget nær fremtid?

Men hvis det ikke har din interesse, hvorfor så kommentere?

  • 2
  • 1

Nu haster det mere end nogensinde med at få sat omskoling i værk, væk fra tabstunge lunkentvandsrør og over i vindmølleindustrien, så dansk industri kan få en rigtig stor luns af kagen, noget der ville skæppe i slunkne statskassen og løfte samfundet frem til el-fremtiden, som fremtidens højteknologiske samfund skal bygges op omkring: https://www.theguardian.com/environment/20...

Boris har visioner og er helt klar i mælet, der er ikke levnet meget plads til lunkentvandsrør her:

"“Your kettle, your washing machine, your cooker, your heating, your plug-in electric vehicle – the whole lot of them will get their juice cleanly and without guilt from the breezes that blow around these islands.”"

https://www.theguardian.com/politics/2020/...

  • 3
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten