19 danske ngo’er i fælles front: Giv os en klimalov
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

19 danske ngo’er i fælles front: Giv os en klimalov

Disse 19 organisationer står bag de fire klimakrav til en kommende regering. Illustration: Greenpeace m.fl.

En klimalov med bindende delmål baseret på 1,5 gradsmålet er et af fire krav til en kommende regerings miljøpolitik fra 19 danske ngo’er, fagforeninger og interesseorganisationer.

I en fælles pressemeddelelse skriver de 19 organisationer, der tilsammen repræsenterer over 350.000 danskere, at klimaet er det vigtigste politiske emne at tage fat på i en ny regeringsperiode. De støtter sig til en undersøgelse fra Voxmeter, der konstaterer, at denne holdning deles af 60 pct. af danskerne.

»Klimaloven skal leve op til det ansvar, Denmark har for at være med til at holde den globale temperaturstigning under 1,5 grad. Den skal indeholde klimamål og delmål både på kort og lang sigt og for alle relevante sektorer og politikker, så vi kommer i gang med det samme og holder kursen,« udtaler Troels Dam Christensen, sekretariatsleder for 92-gruppen – Forum for Bæredygtig Udvikling ifølge pressemeddelelsen.

De øvrige klimakrav er:

  • En 70 pct. reduktion i Danmarks udslip af drivhusgasser i 2030 og netto-nul i 2040.

  • Stop for nye tilladelser til at lede efter og udvinde olie og gas.

  • Danmark skal leve op til internationale forpligtelser om klimabistand.

»Vi ved, at mindst 80 pct. af verdens kendte reserver af fossile brændsler skal blive i undergrunden, og som et rigt land skal Danmark gå forrest og hverken suge til sidste dråbe eller lede efter endnu flere,« siger Jens Mattias Clausen fra Greenpeace om kravet om at stoppe for nye udvindingstilladelser, fremgår det af meddelelsen.

Det fælles udspil fra de 19 organisationer kommer, netop som Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, som kongelig undersøger forhandler med de øvrige partier i rød blok om muligheden for at danne en ny S-ledet regering.

Her flugter navnlig kravet om en ambitiøs klimalov fuldstændig med de krav, som SF, De Radikale, Enhedslisten og Alternativet er gået sammen om. De fire partier ønsker, at Danmark binder sig til at reducere CO2-udledningen med 70 pct. i 2030, hvorimod Socialdemokratiet er gået til valg på en reduktion på 60 pct.

SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, har udtalt, at Danmark skal have »den mest ambitiøse klimalov i hele verden, man kan forestille sig«.

IDA deltager ikke

Blandt de 19 organisationer finder man bl.a. Greenpeace, VedvarendeEnergi, Dansk Magisterforening og Danmarks Naturfredningsforening. Men ikke Ingeniørforeningen, IDA, som ellers i maj var med til at lancere ‘Broen til fremtiden’ – en ny grøn alliance, der samler store dele af den danske fagbevægelse, miljø- og udviklingsorganisationer om tre hovedkrav: Et CO2-neutralt Danmark i 2040, bæredygtig trafik og stop for nye olie- og gaslicenser i Nordsøen.

Ifølge IDA’s pressesekretariat er det da også kun pga. travlhed, at organisationen ikke har nået at tage stilling til en evt. opslutning om de fire miljøkrav fra de 19 ngo’er. De første tre krav er helt i overensstemmelse med tidligere udmeldinger fra IDA, mens det fjerde krav om klimabistand endnu ikke er blevet behandlet i IDA’s politiske system.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er kun lidt spændende, om S for alvor vil orientere sig efter den nødvendighed, som er højere end finansministeriets.

Hidtil har man på almindelige markedsvilkår kunnet tillade sig at identificere det, som giver politisk mønt, med det, som også give umiddelbar økonomisk overskud.

Det kan man ikke længere, fordi der er opstået en folkelig opinion, som tage naturens nøvdendighed alvorligt, muligvis fordi det er ved at gå op for folk, at pengeøkonomien med dens falske markedsendogent skabte værdier, boblernes opkomst og implosioner, på ingen måde repræsenterer den højeste nødvendighed.

Men da S på samme måde som R dybest set er styret af den form for økonomisk tænkning, som finanssektorens poder lærer og giver udtryk for på altandetlige.dk, er det ikke sikkert, at man dybest set har råd til at tage hensyn til det, som også er det økonomiske systems forudsætninger, nemlig klimaet, som betinger funktionen på alle niveaur i det liv, som samfundet fortsat er en del af.
https://www.google.dk/search?ei=3h8BXeW0A4...

I virkeligeheden burde man nok for længe siden have bygget en form for garanti for et minimum af overordnet rationalitet ind i vort styre. Ret beset har man i generationer tilsidesat hensynet til vore naturligt givne livsbetingelser af hensyn til en falsk økonomisk nødvendighed, som om det var et spørgsmål om at få råd til at bevare også det økonomiske systems forudsætninger. Mangelen på forpligtende rangorden af de forskellige former for usammenlignelig rationalitet, vidner om mangel på overordnet fornuft, noget som der burde have været kompenseret for for længe siden med en anden slags forfatning, end den der styrer her såvel som omkring os.

Men nu er det noget så ustabilt som den folkelige opinion, der kan gå hen og tvinge en S-regering til at sætte hensynet til klimaet over hensynet til økonomien.

Hvis det lykkes at få indført en klimalov på nationalt plan, som faktisk sætter handling bag ordene om at ville Parisaftalens mål, så står den danske regering stærkere end nogen anden regering med kravet om at andre regeringer skal gør det samme.

Det, som man så mangler her også, er, at der åbnes op for den type handlinger på internationalt plan, hvor kravet om konsensus ikke længere kan blokere for handling, som det gør nu.

Kravet om konsensus er blevet brugt som undskyldingen for at fortsætte den selvdestruktive adfærd, hvor det kunne betale sig. Hvis ikke man dropper kravet om konsensus, og begynder og stille bilaterale krav til hinanden på alle niveauer, ikke bare nationalt men også mellem individer, virksomheder, medier osv., for at ville indgå i gensidige relationer, dvs. uden om enighed på mere generelt plan, så kommer man ikke videre.

Det er fuldstændigt utopisk/dystopisk at tro, at man fx nogen sinde kan få nationer som USA, Qatar, Saudiarabien, Polen, Ungarn o.a. med via disse dysfunktionelle regimers gode vilje.

Kravet om, at også disse lande skal handle på problemet, skal stilles bilateralt, som krav om at de må handle konstruktivt, hvis de skal kunne indgå i for dem lukrative relationer med os såvel som andre, der har forstået nødvendigheden af handling på klimafronten.

Det vil være naturligt at indlede en sådan praksis og det passer fint ind i den strategi, som Donald Trump selv har indledt. De overnationale institutioner, fx WTO, er først og fremmes sat i verden for at fremme den samhandel, som hidtil har befordret den uheldige udvikling. Bortfaldet af disse konsensusorganer åbner for en ny orden, hvor alt bringes i spil, inklusiv inddragelsen af den noget højere nødvendighed, end den kun økonomiske.

Donald Trump er i fuld fart frem mod at ødelægge den globale orden, det homogene marked. Det skal bruges konstruktivt, ved at indføre de bilaterale krav om handling på klima som forudsætning for økonomisk samarbejde. Synergien mellem de bevægelser, som USA skaber ud fra sin dysfunktionelle tilgang til virkeligheden, skal udnyttes konstruktivt, i overensstemmelse med en mere forpligtende rationalitet.

  • 4
  • 11

Danmark udleder mindre end 0.1 procent af verdens CO₂. Vores årlige udledning i ton per capita (5.9) er allerede lille, kun lidt større end Sveriges (4.5) og Frankrigs (4.8) som begge har meget store andele af CO₂-neutral kernekraft og/eller vandkraft. Vores udledning er mindre end Kinas (7.5), Tysklands (8.9), Japans (9.8), Ruslands (11.9) og OECDs gennemsnit (9.2). Det vil koste vanvittige summer at nedbringe vores udledning yderligere, og det har ingen effekt på klimaet overhovedet. Det er ren gloriepudsning.
Der er masser af intelligente ting Danmark kunne gøre for at mindske den globale CO₂ udledning. Eksempelvis er op imod en tredjedel af den danske produktion af naturgas i Nordsøen bare afbrændt på platformene (såkaldt flaring) til ingen nytte. Det har vi nu fået styr på, men der er stadig omfattende flaring i andre lande. Her kunne Danmark gøre en forskel ved at udvikle løsninger.
De 19 danske NGOer lader sig tydeligvis styre af mavefornemmelser og er formentlig talblinde. De repræsenterer næppe 350.000 danskere. Det skal være Intellektet og ikke maven, som styrer indsatsen. Det hjælper hverken klimaet eller Danmark, at vi skyder os selv i foden. Det er meget problematisk, hvis IDA går ind i dette og hævder at repræsentere "danske ingeniører". Det er lige til en udmeldelse.
Hvor skal pengene komme fra? Vi bruger allerede enorme summer på grønne løsninger. DTU skal igen i år spare, og der er igen fyringer. Pengene er langt bedre brugt på at uddanne unge menneske og udvikle løsninger og teknologi, som reelt vil kunne gøre en forskel. Så ville vi virkelig være vores ansvar bevidst.

  • 16
  • 23

Att de som första i världen kan finna att ökad halt CO2 i jordens atmosfär ger ökad växthuseffekt.

Det borde vara enkelt då en våglängd enbart på vrekas av CO2 som växthusgas och halten CO2 varierar starkt mellan regioner och årstider, men hittills har ingen funnit en enda watt fast det mätts i 50 år.

ill det måste bildningen öka i dessa grupper som givetvis vill alla väl.

Vi lever i en istid sedan 2,6 miljoner år, början av denna mellanistid bröt mot Parisavtalet med nästan 2 C , föregående mellanistid (interglacial) med nästan 3 C och för att återskapa det betydligt mer luivsvänliga globala klimatet som rådde före denna istid krävs minst 5 C högre global medeltemperatur.

Jag kan glädja bägge sidor.

Utan förvandling av lika stor ökenytan som Amazonas till skog och plantager de senaste 20 åren skulle den globala medeltemperaturen varot vetydligt lägre.

Och det bästa:

Nu kostar havsvatten till mineralvatten (förbjuden metod av EU) bara 2,5 kWh /m3

Därför kommer alla varma öknar odlas upp och den globala medeltemperaturen stiga.

Detta kommer tas som intäckt för att ökad halt CO2 ger global uppvärmning och på ett vis är det rätt för det gör att det krävs mindre vatten för att odla upp öken.

Visst är det trist att allt mer handlar om maktkoncentration och allt mindre om mänsklighetens framtid

  • 4
  • 7

...men ingen forslag til hvordan det gøres, uden at slå bunden ud af statskassen og ødelægge almindlige menneskers økonomi.
Så er det godt jeg ved hvad der skal til:

  1. Tag 100.000 Ha lavbundsjorde ud af produktion.
  2. Forbyd produktion og import af kød og organiske produkter, der ikke er produceret bæredygtigt.
  3. Indfør skat og moms på fly-og skibsbrændstof, der i dag er undtaget beskatning.
  4. Fordobel afgiften på benzin, diesel og fyringsolie.
  5. Traktorbenzin mv. skal ikke lægere være undtaget fuld beskatning.
  6. Virksomheder skal ikke længere kunne fratrækkke moms på olieprodukter, naturgas, LPG, kul og koks.
  7. Alle private og virksomheder skal overgå til boligopvarming fra CO2 fri kilder om senest 10 år, derefter vil kun brænde, træpiller, fjernvarme, jordvarme og andre varmeumper være tilladt..
  8. Kernekraft til fremstilling af el og synfuels.
  • 13
  • 6

Ska inte skriva mer från denna dator eller detta tangenbord före jag fixat datorn och bytt tangentbord.

Min tanke var ett de vill alla väl men inte orkar lära sig relevanta discipliner eller tekniker, Phhuuu de funkade och om det står kvar som jag skrev ska jag bara meka med tangentbordet och ändra denna dators program.

Ge mig nu massor med tummen ner och noll moratgument som vanligt...

Jag skulle skämmas om jag gav tummen ner till argument som undergräver min verklighetsbild, i stället för att utveckla min bild genom en intelletuell debatt.

  • 0
  • 9

For hver milliard man vil bruge på 'klima' må det være op til politikerne at angive hvor mange grader Celsius global temperaturnedsættelse den milliard forventes at bidrage med foruden at de skal være forpligtede til at angive hvordan man til sin tid vil måle om tiltagene levede op til forventningerne. Målsætningen for klimalov er temperaturnedsættelse, CO2 reduktion er kun midlet.

  • 8
  • 4

Da de fleste af de omtalte grønne organisationer, operere udfra mavefornemmelser og den ene gang efter den anden, har anbefalet løsninger der virker MODSAT den ønskede virkning, så er det ikke dem vi skal tage vores klima råd fra.

70 % reduktion i CO2 udslippet på 10 år og 100% på 20 år, er fuldstændig utopisk, og er baseret på løgnen om at Biomasse er CO2 neutral.

Vi kan heller ikke spare os ud af problemet, med energioptimeringer, selvom de naturligvis bidrager til løsningen.
Men historisk set har mere energibesparende apparater kun resulteret i flere af dem, med højere samlet forbrug, til følge.

At basere vores fremtidige energiforsyning, på teknologi der ikke eksisterer, og som måske bliver opfundet "lige om lidt" er også meget naivt.

Så en Klima lovgivning, baseret på den nuværende politiske konsensus, kommer ikke til at fungerer i praksis, men der vil uden tvivl blive brugt svimlende summer og resourcer, på symbolpolitik, vel ( u ) vidende at det er spild.

  • 9
  • 9

Danmark skal leve op til internationale forpligtelser om klimabistand

  • gad vide, hvad de mon kan løbe op i?

Som det vil huskes, skal FNs klimafond i medfør af Paris-aftalen uddele G$100/år fra og med 2020. Jeg ved ikke, om denne forpligtelse er 'suballokeret' på nationalt niveau? Her kan man få et overblik over, hvor 'hurtigt' det p.t. går med at indsamle nationale bidrag:
https://unfccc.int/news/list-of-recent-cli...

Denmark announced that it would commit DKK 270 million (approximately USD 38 million) in earmarked climate finance in 2016, including DKK 156 million to the Least Developed Countries Fund (approximately USD 22 million) (subject to parliamentary approval)

  • 0
  • 9

Reaktionerne her i tråden følger i høj grad "den kun økonomiske rationalitets form for indre syg nødvendighed"!

Man taler om prisen i økonomisk forstand, pengeøkonomisk forstand, selv om det handler om at bevare forudsætningerne for det sociale i det hele taget, dvs. de naturligt givne, sådan som der refereres til dem med betegnelsen, klimakrise.

Man forstår med andre ord ikke, at der ikke er råd til den kun økonomiske rationalitet, fordi den forbryder sig mod en højere rationalitet!

Folket har som flest derimod faktisk fået en fornemmelse af, hvor sygt det er fortsat at tale, som om det var et spørgsmål om at have råd til at tage de her hensyn til klima og naturlige livsbetingelser. Det er derfor, at det nu i "politisk forstand kan betale sig" at handle på problemet. Politisk mønt kan derfor ikke omsættes til økonomisk, heller ikke omvendt.

Men når jeg så rejser spørgsmålet, om S og R fx er parat til at prioritere livets forudsætninger over de kun økonomiske, så er der ikke en eneste, som er i stand til at se det principielt forpligtende i spørgsmålet her på tråden. Man pisser med andre ord adsted i de baner, som kun afslører en ting, at man ikke fatter rangordenen i de her problemstillingernes grader af vigtighed og forpligtende karakter.

I de ledende kredse er man heller ikke i stand til at forstå den her udfordring, som underminerer det forpligtende i den måde, som man orienterer sig på socialt økonomisk.

Pengeøkonomien har store konsekvenser, men vækst målt i penge, omsætning, BNP, det er kun meget dårligt som mål for realøkonomien og et endnu dårligere mål for udviklingen i det hele taget.

1 eks.
Eks., når BGP gøres op, så tæller den først tjente dollar pr. dag ind i regnskabet, som den falder hos en af de fattigste jordboer, med samme vægt som den sidst tjente dollar hos en af verdens 8 rigeste, der tilsammen ejer lige så meget som halvdelen af jordens fattigste tilsammen. Det alene siger alt om BGP som mål for økonomisk udvikling på globalt plan.

2 eks.
Når den kemiske industri, kemiingeniører, maskinproducenter, landmænd og finanssektor vrider armene om på regering og Århus Universitet for at få lov til at gøde op til det økonomisk bæredygtige/i snæver bondelogik, så koster det på hele samfundets og folkestyrets integritet, vandmiljøet under i og omkring landbruget, biodiversitet osv. Men fordi finanssektoren har 300 milliarder tilgode hos bønderne, og fordi hele fødekæden omkring landbruget er afhængig af en ekstremt uøkonomisk overproduktion af svin og mælk, så går landbrugspakken igennem. Den virkelige pris, som samfundet kommer til at betale for at redde finanssektor, og landbrugets leverandører af kapital, kan slet ikke gøres op i BNP, dvs. brutto indkomst/output i pengeøkonomisk forstand.

3 eks.
Når der tales pengeøkonomi inden for den såkaldte økonomiske videnskab, så husker man pr. definition at glemme at fortælle, hvad penge er og hvordan de laves. Der er ellers sket rigeligt over de sidste ca. 10 år, til man ikke kan undgå at forstå, at den store fortælling, som nationalbankdirektør, økonomer og finansministerier konstant bringer til torvs, er en stor bekvem løgnehistorie!

Det er ikke nationalbankerne, der laver vores penge, men finanssektoren selv. Fortællingen om, at staterne ikke kan lave penge via budgetunderskud og opkøb af statsobligationer, uden at økonomien løber løbsk i inflation uden realøkonomisk vækst, er sat i verden for at dække over, at det er finanssektoren, der laver pengene og som vil have patent på det.

Al snak om at bekæmpe inflation på nationalt og europæisk plan er løgnagtigt, for det handler om, at der har været nogle afsindige prisudsving, grundet inflation i priserne på kapital over de sidste 40 år, takket være de gigantiske udpumpninger af finanssektorens penge, dvs. markedsendogent skabte penge.

Prisdannelsen og den pengeøkonomiske omsætning har kun meget lidt med realøkonomsk udvikling at gøre, netop på grund af pengemængdernes og kapitalværdiernes hysteriske bevægelser.

4 eks.
Se på det indeks, som nu hedder C25! For ca. 8 år siden lå indekset på ca. 34% af, hvad det ligger på i dag. Den udvikling har intet med realøkonomi at gøre!

5 eks.
Penge er ikke nogen knap ressource. Internationale og nationale indehavere af likviditet betaler for at låne sine penge, fordringer på produktet, ud! Renten er pt negativ, og intet tyder på, at den bliver positiv i nær fremtid.

6 eks.
Den ny økonomi har afsløret, at pengesystemet måske er på vej ud, sådan som vi kender det! De virtuelle penge, deleøkonomi, techgiganternes snarlige indførelse af egne valutaer, blockchainteknologien, der gør det muligt at udveksle værdier uden om finanssektorens falske penge osv.

Den herskende orden, USA som verdens leder!
USA har i øjeblikket to reelle monopoler på magt i verden, militæret og dollaren.

Dollarens hegemoni, den lægger i øjeblikket navn til 60% af de penge, som findes i verdensøkonomien. Det er forklaringen på, at USA kan køre med store underskud på nationens handel med udlandet og i statens budgetter.
Men hvor længe vil det vare ved, og hvad er det for en økonomisk nødvendighed, som man kan læse ud af sådan en pengeøkonomi?

Det militære overherredømme er anfægtet af den teknologiske udvikling, og det er ikke USA, der sidder på den realøkonomiske udviklinging inden for teknologien længere.

Udviklingen i fjernøsten kører efter en anden form for nødvendighed, end den, som styrer vore ledere. Vi lever semantisk i hver sin verden, og det bestemmer vor respektive tilgang til de fælles livsbetingelser.

Hvis verden skal nå frem til en ny fælles forståelse for den verden, som vi lever i, så må det handle om de fælles livsbetingelser. Tilgangene hertil er mangfoldige. Noget af det vigtigste er, at forstå begrænsninger og muligheder i de orienteringsmønstre, som styrer den sociale tilgang til sig selv og sin omverden af livsbetingelser. Det er en svær øvelse.

  • 5
  • 4

Hvis de der NGO'ere var seriøse omkring klimaet ville overskriften ikke være "19 danske ngo’er i fælles front: Giv os en klimalov" men i stedet "19 danske ngo’er i fælles front: Giv os Atomkraft"

Det ene er groft sagt "lad os snakke om det og forhale problemet endnu 5-10 år" modsat "lad os implementerer denne løsning vi ved sammen med elbiler kan give os så godt som nul udledning inden for 10 år".

Nu ved jeg godt ingeniøren hovedsagligt har ansat journalister uden den store tekniske indsigt, men kan vi ikke højne niveauet i debatten en smule og få nogle faktuelle artikler om atomkraft? Og her snakker jeg ikke om den type DR laver hvor man spørger en klimaprofessor med nul viden om atomkraft hvad hans mavefornemmelse er om det og prøver at præsenterer det som fakta. Nej, i stedet kigger jeg mod nordvest på hvad fx Norsk tv kan klare (https://tv.nrk.no/serie/folkeopplysningen/...).

Med fakta skal fake news fordrives.

  • 6
  • 5

Jeg synes lige jeg ville komme med en 10 års plan:

1) Byg 2 anlæg af typen [1], Inclusiv fjernvarme til samlet set 250 milliarder kroner. Det giver næsten 15 GW, fordelt på halv el og halv varme. Pris: 25 Milliarder kroner om året. Tabte afgifter i olie vindes på el.
2) Forbyd salg af benzinbiler og lastbiler fra i morgen. Fjern registreringsafgiften så det bliver politisk spiseligt for højrefløjen. Pris: 20 Milliarder kroner om året [2].
3) Udfase udvindelse af olie i nordsøen hen over 10 år. Pris: ca 3% BNP eller ca 65 Milliarder kroner om året [4].
4) Invester i højhastighedstog så vi kan formindske flytrafikken. Komfort og hastighed er ikke modsætninger. Shinkansen i Japan er fx så stabilt at man kan stå op og lægge bagage på plads uden at opdage at toget er startet. Vi skal bruge ca 600km for at alle store byer i danmark er forbundet, inklusiv opkobling til sverige og tyskland. Det koster ca. 300 Milliarder (anslået ud fra prisen på den netop færdigbyggede Hokuriku linje i Japan [3]), eller 30 Milliarder årligt.
5) Evt. indskrænk landbruget ved at nedsætte landbrugsstøtten.

Det koster. Samlet set 3% af BNP årligt i omkostninger i 10 år og derefter 3% i tabt provenu fra nordsøen. Men det er en investering i fremtiden som vi kan glæde os over de næste 50-100 år. Og er det virkelig så dyrt?

[1] https://en.wikipedia.org/wiki/Barakah_nucl...
[2] https://www.skm.dk/skattetal/statistik/pro...
[3] https://www.railjournal.com/in_depth/hokur...
[4] https://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/201...

  • 0
  • 1

Ord: Klimalov -e -en (navneord)
Defenition: Nogle voksne mennesker vælger nogle andre voksne mennesker til at lovgive om, at de voksne mennesker som valgte dem ikke må flyve på charterferie eller køre bil.

Hey! Hvis klimaet er så vigtigt for vælgerne, kan vi så ikke bare lade vær med at opføre os uansvarligt? Skal der absolut lovgives om vi ikke må flyve på ferie, spise bøffer og køre bil.

Klimaet ER vigtigt. Men debatten handler kun om voksne mennesker som vil lovgive om andre voksne menneskers forbrug.
Suk!

Ikke engang Uffe Elbæk kan jo finde ud af det: https://www.dr.dk/nyheder/politik/elbaek-f...

Løsning: Forureningskvoter som virksomhederne må sælge til hinanden, og som gradvist bliver færre og færre, på verdensplan. Vi skal have Kina, Indien og USA med, ellers er det ligegyldigt.

  • 2
  • 5

Enig med Michael Fos i, at hvis en klimalov kommer til at hvile på den hidtidige politisk korrekte filofi, så er den både dyr og meget lidt effektiv.
Sol og vind leverer stort set ikke el/energi de 100 dage hvert år, hvor det ikke blæser.
Så der skal altid være stabile energikilder med i billedet.
Og der findes kun to store, stabile og næsten CO2-fri energier i Verden: det er vandkraft og kernekraft. Så hvis kernekraft (=atomkraft) ikke er med i en langsigtet klimalov, så kan den ikke løse klimaproblemerne.
Det skal tilføjes, at øget brug af atomkraft ikke behøver at være i Danmark, men så skal vi satse på at importere det meste af strømmen, når det ikke blæser. - Det bliver svært at sikre i den kommende klimalov!
Men jeg er uenig, når MF skriver, at en del af CO2-reduktionen "er baseret på løgnen om at Biomasse er CO2 neutral".
Du har ikke læst om dette på REO.dk/FAQ, hvor det både er forklaret og bevist (rent fysisk), at træ og flis fra danske, regulerede skove er 95% CO2-neutralt. - De manglende 5% skyldes, at der normalt benyttes forssil energi til fældning, bearbejdning og transport . - Importerede træpiller er mindre CO2-neutrale - dels pga. den længere transport og dels fordi visse lande ikke har reguleret skovdrift.
Denne CO2-neutralitet er vigtig, hvis man vil satse på vindkraft og solceller. For i Danmark er det den eneste CO2-neutrale kilde til backup for vindmøllerne. Men den kan kun delvis udligne variationen fra vindkraften.

  • 3
  • 7

I Danmark er det finansministeriet der bestemmer alt. Siden starten af 90erne, skal alle ministeriernes love og projekter godkendes i finansministeriet. Er projektet ikke finansieret, så kommer det ikke videre. – Dette er en fornuftig ting set med økonomiske øjne, der er ikke nogen der bare bruger penge uden at have fået lov. Denne strategi har nok også været med til at hive os ud af krisen i 80'erne med kartoffelkure mv.

Vi kunne gøre noget tilsvarende for miljøet i dag, opgradere miljøministeriet, og beslutte at alle love og projekter også skal miljøvurderes og godkendes i miljøministeriet inden de bliver sat i gang. Man laver et miljøregnskab for alle nye lovforslag, og så lave en national-miljøvurdering i miljøministeriet som godkendelse. Hvis ikke loven trækker i den rigtig regning, så blive det afvist.

En sådanne tiltag ved medføre at det ene ministerier ikke bare foreslår love som underbygger miljøet.

Eksempler på allerede vedtagne projekter og lovgivning hvor man glemte at vurdere miljø og alternativer kunne være: hævning af hastigheden på motorvejene (hvor meget CO2 kostede det?), udbygningen af Københavns Lufthavn (hvor meget CO2 kostede det? Er der nogen alternativer).

  • 2
  • 1

Om den danske klimapolitik har jeg lige fået et input, som jeg her vil nævne:
En kemiker ringede til mig og fortalte, at han og andre arbejder på at udnytte overskuds-elproduktionen fra vindmøllerne, når det blæser kraftigt.
Der arbejdes på:
Cementproduktion på mere klimavenlig måde, hvor CO2 udvindes.
Produktion af metan og metanol ud fra vand og CO2.
Mere effektiv opgradering af biogas til metan.
Og flere andre projekter.
Jeg svarede, at hvis nogle af disse projekter kom op at stå i stort omfang, at vi kan udnytte store mængder overskuds-el, så kan vi bedre bygge endnu flere vindmøller (og solceller). - Men nu vil mange bygge flere vindmøller - uden at vi kan udnytte strømmen.
Man kan ikke planlægge elforsyningen ud fra et håb om, at vi hurtigt kan få disse projekter til at fungere.

  • 2
  • 1

For at koble noget incitament til forslaget: Folketinget betaler for udarbejdelsen af de grønne regnskaber for lovforslagene ud af partistøtten. Så er der ligesom sat i budget og forårsageren betaler!
Er de løbet tør for penge, så er der stop for nye lovforslag.

Lidt mere alvorligt:
Ekstra administrationsbyrder løser ikke noget, men penge der kunne være investeret i ny teknologi eller anden metodik vil mangle.
Er det et land af skaldede frisører? Vi bliver bare fattigere..

  • 2
  • 2