I 1898 ville en arkitekt flytte Rundetårn: Fire spektakulære bygnings-flytninger fra arkivet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

I 1898 ville en arkitekt flytte Rundetårn: Fire spektakulære bygnings-flytninger fra arkivet

Ingeniørens digitale arkiv beskriver flytningen af Krudttårnet i Frederikshavn, Rigshospitalets røntgenbygning og Lauritzens lufthavnsterminal i Kastrup – samt Rundetaarn, selvom det ikke blev til noget.

Læs også: Store flyttedag: Lige nu triller Rubjerg Knude Fyr 80 meter mod øst

1999: En lufthavnsterminal

I 1999 flyttede entreprenørfirmaet Monberg & Thorsen arkitekt Wilhelm Lauritzens 4.000 kvadratmeter store lufthavnsterminal for at gøre plads til en udvidelse af lufthavnen i Kastrup. Klik på billedet for at læse artiklen fra 27. august 1999.

Læs også: Lufthavnen letter

Læs også: Et snildt hus at flytte

1975: Krudttårnet i Frederikshavn

Da Frederikshavn Værft i 1975 skulle bygge en ny tørdok, fik man lov til at flytte byens vartegn, Tordenskiolds gamle krudttårn. Klik på billedet for at læse artiklen fra 14. marts 1975.

1963: En røntgenbygning

Inden det nye Rigshospitalet kunne bygges i 1963, måtte den gamle røntgenbygning flyttes 46 meter nærmere Blegdamsvej – mens bygningen stadig var i brug! Klik på billedet for at læse artiklen fra 25. maj 1963.

Læs også: Man graver tunneler under huset

1898: Rundetårn

Og så var der dengang, man flyttede Rundetaarn i København – nå nej, den plan kan vi vist være glade for ikke blev ført ud i livet! Klik på billedet for at læse artiklen fra 23. juli 1898.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det forekommer mig,at der mangler en spektakulær flytning i oversigten.
I forbindelse med udvidelsen af H.C. Andersen's Boulevard, (hjørnet ved Vester Farimags gade?) blev en af de store bygninger flyttet, var det daværende Kreditforenings bygning, eller,? Jeg husker det ikke bestemt.

  • 0
  • 0

Ja og en murermester flyttede hele ejendommen, Silkeborgvej 92-94, 4 meter tilbage for at gøre plads til at udvide Silkeborgvej i Århus. Det var i 1962. Læs mere i Aarhus Stiftstidende.

  • 1
  • 0

Så var der en (vertikal) flytning på op til 255 mm en nat i maj 1984, hvor et par hundrede Højgaard & Schultz funktionærer blev udkommanderet for at håndtere 73 stk. manuelle donkrafte, med det formål at løfte Tietgensbroen ved Hovedbanegården for at gøre plads til elektrificeringen af tognettet. Der blev skrevet en artikel i Ingeniøren om jobbet.

  • 1
  • 0

For nogle måneder siden var jeg til et informationsmøde hos Realdania, der nu residerer i tidligere KDs bygning på H.C. Andersens Boulevard. Her kom ovenomtalte flytning af den oprindelige Krediforeningsbygning på stedet på tale .
Og jo, det er rigtig at der havde været vage planer om at flytte den, men det viste sig så kostbart, at man valgte at rive den da ellers kun 40 år gamle nyklassisistiske bygning ned, og i stedet bygge den nuværende ret ikoniske og tidstypiske bygning.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten