1896: Vandklosetter vinder udbredelse. Men pas på forældede konstruktioner

Klik på billedet for at læse artiklen fra 14. november 1896

Læs også: Stærke interesser kæmpede mod vandklosetter i København

Læs også: 1963: Forurening i Øresund spores med radioaktive isotoper

Læs også: Københavns første elværk fik folk til at græde i Gothersgade

Læs også: 1926: Ingeniørforeningen anlægger forsøgsvejbane på Roskildevej

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Fig. 2. Den dårlige løsning i 1896 kunne stadig nydes i slutningen af det tyvende århundrede: Boxborough Inn, nær Boston MA/US.

  • 3
  • 0

Artiklen bemærker at vandklosetter var udbredte i England 100 år før København.

Det kræver selvfølgelig også både rindende vand og ordentlige kloakforhold, men det er stadig lang tid.

  • 2
  • 0

Engelske toiletter bruger i de fleste tilfælde stadig hævert-skyl (fig. 5). Dog ikke som højt skyl mere. Det er fuldstændigt rigtigt, at skyllemekanismen er den del der kræver mest vedlighehold. Især når hæverten er lavet af billig plastik.........

  • 0
  • 0

Engelske toiletter bruger i de fleste tilfælde stadig hævert-skyl

I England er tryksatte vandindstallationer stadig ikke normen, husene har en cisterne øverst oppe, stort set magen til den på toiletterne, men lidt større og den leverer vandtrykket til bygningen og agerer "firewall" så vandforurening fra en bygning ikke breder sig til vandforsyningen.

Det er derfor engelske brusehoveder ofte er så store.

I luxusbyggeri installerer man en "booster-pump" for at få mere vand i hanerne og brusehovederne.

  • 4
  • 0

Amerikanske toiletter benytter en 3. konstruktion med en ret meget større vandmængde i kummen som fjernes ved at der aktiveres en "hævert" funtion som trækker vandet i kummen ud som herefter genfyldes. (så vidt jeg har kunne ræsonere mig frem til)

  • 1
  • 0

Man behøver ikke tage helt til USA for at opleve fig. 2, da den stadig kan opleves rundt omkring i Tyskland. De er dog ved at blive skiftet ud til andre typer, da yngre generationer af tyskere heller ikke er videre begejstret for dem.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten