185 millioner kroner til kampen mod skadelige kemikalier
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

185 millioner kroner til kampen mod skadelige kemikalier

Et nyt kemikalieforum med deltagelse af virksomheder, forskere, ngo’er og myndigheder er ét af de nye initiativer i den kemikaliindsats, som regeringen og samtlige partier i Folketinget netop er blevet enige om at sætte i værk næste år og bruge 185 mio. kr. på i perioden 2014-2017. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Miljøministeriet.

Det overordnede formål med indsatsen er at få udfaset og erstattet mange af de farlige kemikalier, vi omgiver os med i hverdagen, og her skal det nye kemikalieforum for eksempel bringe alle parterne sammen for at skabe ny viden om kemikalier, bedre information til forbrugerne og nye løsninger og bedre produkter – for dermed at bane vejen for en grøn omstilling.

Ifølge den nye aftale mellem partierne skal omkring halvdelen af pengene gå til en fortsat indsats på den internationale scene. Her lægger man op til et fortsat tæt samarbejde med andre lande for at sikre vigtige danske fingeraftryk – både i EU og i globale kemikaliekonventioner på området.

Kemikalieindsatsen skal endvidere have et særligt fokus på problematiske kemikalier til børn og unge – herunder kortlægning af fremtidige risici, målrettet information til virksomhederne om relevante regler samt kontrol af problematiske kemikalier i bl.a. legetøj, elektronik og tekstiler, som er rettet mod børn og unge.

Endelig skal nogle af de 185 mio. kr. bruges til at sætte turbo på substitution af problematiske kemikalier via hjælp til små og mellemstore virksomheder.

Substitution af problematiske kemikalier kræver forberedelse og viden, og derfor skal samarbejdet mellem universiteter, myndigheder og virksomheder intensiveres og målrettes imod konkrete substitutionsprojekter i små og mellemstore virksomheder.

Emner : Kemikalier
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der står ikke rigtig noget om, hvordan de 185 mil konkret skal bruges.
Jo, ... erstatninger, for det der bliver brugt nu...
Meeeeen.
Ender det så i den sidste ende med "Version 2" - Parabener?

Eller "Version 2" Sparepærer?

Eller....

Både fjerning af parabener og intro/salg af sparepærer endte jo skidt.
Man fandt jo ud af, at erstatningen for parabener er værre end parabenerne.
Sparepærer er også ret giftig - - - , "fandt man også ud af".
Surprise, man aaaanede jo slet ikke, at kviksølv er noget L...

Jeg håber, at de 185 mil. ikke (igen) ender i lommerne af dem, der vil sælge et super snu og nyt produkt, som er værre, end det der allerede eksisterer (eksisterede, men blev droppet, da det var for billig...)
Men uanset hvad, åbner det helt klart et nyt vindue for mulige fremtidige afgifter!
Mon ikke DØR så får noget at lave igen?
Statskassen skal jo fyldes! Se eksempel "Forsyningsssikkerhedsafgift"

Jeg håber dog lidt, at man bruger en del af de 185 mil. til at kigge i gamle bøger.
Der er faktisk rigtig mange materialer, som slet ikke havde brug for al den kemi, der bruges nu om dagene. Og dette gælder både for dagligvarer og i høj grad byggematerialer / indretningsgenstande, som jo i sidste ende danner basen for det der bliver kaldt "Danskernes hverdag"

Hmmm, ´ser frem til at se, hvordan denne sag ender ;-)

;-) Og husk: Mælk og spinat er usunde!

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten