1839: »Tidendes kedelige, som oftest tekniske Indhold havde ikke vundet den mange Venner«

Fra omkring 1900 dukker et stigende antal fotos op i tidsskrifterne, og her ses den nyeste model af Elleammers 'Drageflyver' fotograferet i Kiel 1908. I samme årgang af bladet diskuteres bl. a. udformningen af den bedste propel til luftfartøjer. Illustration: Tidsskift for Industri, 1909,

Ganske som ingeniørforeningernes bladvirksomheder i tidligere tider i perioder var redigeret af amatør-redaktører og både var tvivlsomme forretninger og omdiskuterede i medlemskredsene, gjaldt det også for Industriforeningen i Kjøbenhavns bladvirksomhed. I de 110 år fra dannelsen af foreningen i 1838 til bladudgivelsernes ophør i 1948 skiftede man koncept for bladet adskillige gange, både af økonomiske grunde og som følge af tidernes skiften.

Alle årgange af Tidsskift for Kunstindustri er prydet af denne smukke forside i datidens stil. Bladet udkom fra 1885 til 1898. Illustration: Tidsskift for Kunstindustri

Først kaldte de det for Tidende, så hed det Kvartalsberetninger og derefter Maanedsskrift og så bare Tidsskrift. Desuden udgav man et Tidsskrift for Kunstindustri, men endte så med kun at udgive Tidsskrift for Industri. Forvirret? Forklaring følger.

Industriforeningen, der er forløberen for branche- og arbejdsgiverforeningen Dansk Industri, blev stiftet af det bedre borgerskab for at »virke til Industriens Fremme i den danske Stat« og skulle bringe »tidens fremadstræbende Haandværkere sammen med den polytekniske Læreanstalts unge Kandidater«.

Man startede straks tidsskriftet Industriforeningens Tidende, som et ugeblad på fire sider. Men det var ikke nemt for datidens amatør-redaktører at drive bladvirksomhed. Faktisk holdt det kun to årgange og »er i det Hele et mærkeligt Blad«, fortæller foreningens sekretær Camillus Nyrop i 1900, hvor bladvirksomheden igen ændrede koncept, og hvor han benytter lejligheden til at gøre status:

»Til de to Aargange forbrugtes ikke mindre end fire Redaktører, tre fulgte efter hinanden det første år … og den fjerde, professor J. A. Dyssel, raadede i det andet. Forholdet til denne stædige og helt aandløse Mand var ikke bedre, end at Foreningen forgjæves søgte at få ham til at levere Titelblad og Register til den af ham redigerede Aargang. Han efterlod den uden Hoved og Hale. Tidendes kedelige, som oftest tekniske Indhold havde ikke vundet den mange Venner...«

Som navnet siger, beskæftiger Tidsskrift for Kunstindustri sig med alle former for kunsthåndværk. Illustrationen her er fra en større artikel om malerens Nicolai Abildgaard (1743-1809) og viser et taffelur, hvor soklen er af marmor, figuren af bronze og uret mv. er forgyldt. Illustration: Tidsskrift for Kunstindustri, 1887

Ikke noget rart eftermæle for professor Dyssel (1798-1846), men han var trods sin faglige dygtighed ikke nogen vindende personlighed. Som H.C. Ørsted allerede i 1835 skriver i en karakteristik af hans foredrag på Polyteknisk Læreanstalt: »ubesjælet, monotont og i alle Maader trættende« ifølge Dansk Biografisk Leksikon

Men nutidsværdien af bladets tekniske indhold ser vi lidt anderledes på. Hundredevis af tekniske emner, såsom kvaliteten af cement, hærdning af stål, dampmaskiner, kraftoverføring, låsemekanik, kaffemøllefabrikation, vævning, læderarbejde osv. osv., dominerer i spalterne. Men der er også beskrivelse af f.eks. laugsvæsnets indretning i forskellige lande, børnearbejde i England og lign. Kort sagt ikke kun guf for teknologihistorikere.

Så i 1840 kommer der nyt navn, Kvartalsberetninger, og ny redaktør, som »ikke vilde have videnskabelige og specielle Artikler, kun almindelige Artikler om Industriens Tilstand og Fremskridt«. Kvartalsbladet er på 72 sider og gengiver bl.a. foredrag fra udenlandske aviser og tidsskifter, f.eks. om elektromagnetismens anvendelse og andre videnskabelige og tekniske nyudviklinger.

Det koncept holdt i 25 år frem til 1866, hvor man gik over til månedlig udgivelse, skiftede trykkeri og (til de fleste nutidige læseres lettelse) udskiftede det gotiske skriftsnit med latinske. Navnet var nu Maanedsskrift – Tekniske Meddelelser, og det blev redigeret »i forening med flere Technikere«. Dette skifte afspejler, at foreningens medlemmer med den hastige industrielle udvikling nu kræver flere tekniske emner behandlet.

Emnevalget afspejler især udviklingen i den mekaniske industri, mekaniske apparater og f.eks. jernbaner, men også byggeri og anlæg, skibsfart og den gryende elektrotekniske udvikling behandles. En tidsrøver for teknologihistorikere.

Konceptet holdt frem til frem til sidst 1880’erne, med stadig mere tekniske stof. Det var dog ikke nok for polyteknikerne i medlemskredsen, som derfor medvirkede til at stifte Teknisk Forening i 1877 med sit eget tidsskrift. Set med eftertidens øjne er det helt fint med både et aktuelt teknisk og et mere industrielt orienteret blad, som konkurrerer og supplerer hinanden fint i historieskrivningen. Alle årgange af Den tekniske Forenings Tidsskift, der udkom frem til 1941, ligger allerede digitalt i vores arkiv.

Da Helsingør Skibsværft i 1926 byggede færgen ‘Korsør’ til Storebæltsoverfarten, havde skibet ikke alene tre jernbanespor i stedet for som tidligere to, men den var desuden drevet med dieselmotor i stedet for som hidtil med dampmaskine Illustration: Tidsskrift for Industri 1927

For ikke at gøre vores søgeside alt for langstrakt ligger foreningens tre første tidsskifter (Tidende, Kvartalsberetninger og Maanedsskrift), der afløste hinanden kontinuert, samlet under punktet ‘Industriforeningens tidsskrifter (1838-1898)’.

På initiativ af den daværende formand, etatsråd Philip Schou, begyndte Industriforeningen i 1885 imidlertid at udgive endnu et blad, denne gang abonnementsbetalt. ’Tidsskrift for Kunstindustri’, som Camillus Nyrop selv blev redaktør for, skulle særlig beskæftige sig med kunstindustriens betydning.

Tidsskift for Industri behandlede alle aspekter af industriens forhold, også den tekniske udvikling. Udkom fra 1900 til 1948. Illustration: Tidsskift for Industri

Her skrev man i første årgang af bladet om udviklingen i stilarter og fabrikationen af guldsmedearbejde, møbler, keramik, porcelæn, glas og f.eks. »danske Kunstarbejder i Jern«. I de følgende år kom vidt omkring mange specielle emner med sprænglærde artikler om esoteriske emner som f.eks. japansk billedkunst, stolens historie, antikvariske bogbind, arkitekturhistorie, danske byvåben osv. osv.

Tidsskrift for Kunstindustri er nu digitaliseret og står som et selvstændigt punkt på vores søgeside, hvor nok især kunsthåndværks- og kunsthistorisk interesserede vil fortabe sig i de 15 årganges ca. 3.150 sider.

Bladet udkom parallelt med Maanedsskriftet frem til 1898, og man delte de kunstneriske og de tekniske emneområder imellem sig. Men i slutningen af århundredet, hvor foreningen havde drevet bladvirksomhed i mere end 60 år, er det igen tid at ændre kurs, skriver Camillus Nyrop:

»Nye Fag- og Standsinteresser synes nu at gøre dig gjællende ...« Det bedste foreningen kan gøre i en denne overgangstid er »at rejse den gamle Fane, Industriens samlede Betydningen for Samfundet, og det sker bedst i et almindeligt industrielt Tidsskrift«.

I 1900 blev de to blade derfor slået sammen til Tidsskrift for Industri, som udkom frem til 1948 med i alt ca. 14.400 sider. Disse sider havde længe henslæbt tilværelsen i relativ ubemærkethed i DTU Biblioteks kælderreoler, indtil de i sidste uge dukkede op i vores digitale teknologihistoriske arkiv, hvor alle kan læse dem.

Maskinfabrikken Atlas fremkom i 1944 med en »opsigtsvækkende dansk Opfindelse – Fisk og Kød i Blokform«. Her demonstrerer en af firmaets medarbejdere, at en torsk på 2½ kg kan rummes i en briket på kun 350 gram. Illustration: Tidsskrift for Industri, 1944

Bladet følger nøje udviklingen i »Det industrielle Haandværk« og rummer et væld af aktuelle kommentarer til lovgivningen om arbejdsmarked, fabrikstilsyn og f.eks. ulykkesforsikring, ligesom udviklingen eksporten og verdensøkonomien følges.

Man diskuterer f.eks. tunneler under Lillebælt og Øresund (i 1909), undervandsbåde, Ellehammers flyvemaskiner og lignende. Dog uden at kunstindustrien forsømmes i spalterne, hvor man også finder lange artikler om arkitektur, heraldik, maurisk kunst i Spanien, møbler og f.eks. reportager fra udenlandske udstillinger af kunsthåndværk.
Camillus Nyrop (1843-1918) er i fagkredse i dag kendt som forfatter til en stribe bøger industrihistorie og gamle håndværk og var bl.a. medvirkende til etablering af Teknologisk Institut i 1906 og til, at den ‘tunge’ industri i 1910 oprettede Industrirådet. Læs selv hans medrivende beretning om Industriforeningens omskiftelige bladhistorie her.

Med den seneste udvidelse af Ingeniørernes Danmarkshistorie rummer arkivet nu ca. 400.000 sider ingeniør- og teknologihistorisk interessante tidsskifter og bogværker. Gå selv på opdagelse via søgesiden.