1,8 milliarder på vej til naturpleje
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

1,8 milliarder på vej til naturpleje

Der er penge på vej til naturpleje. Miljøminister Ida Auken præsenterer således i dag regeringens naturplaner, og ifølge politiken.dk indeholder planerne en pose penge på 1,8 milliarder kroner til naturpleje.

Ifølge rapporter er et af den danske naturs hovedproblemer tilgroning. Kvælstof fra gylle og kunstgødning løber fra markerne ud i naturen. Det får brændenælder og græs til at gro amok, og det kvæler dyrelivet og andre planter. Derfor skal en del af pengene bruges på få ryddet 1.300 kvadratkilometer tilgroede arealer. Det skal blandt andet gøres ved at lade kvæg græsse områderne ned.

Blandt de områder, der skal plejes bedre, er Jerup Hede i Nordjylland, Svanninge Bakker på Fyn og Odsherredbuerne på Vestsjælland.

Store områder i dansk natur gror til, fordi kvælstof fra markerne får plantevæksten til at eksplodere. Det skal naturplanerne gøre noget ved. Illustration: Ole Arkhøj

Et andet stort problem for dansk natur er udtørring, og det angriber naturplanerne også. To nye tilskudsordninger skal sikre, at landmænd stopper dræning eller på anden måde hæver vandstanden på i alt 160 kvadratkilometer og beskytter 200 kvadratkilometer private løvskove bedre

»Naturplanerne går i den rigtige retning, men der er begrænsede midler, så det er vigtigt med synergier, der forbedrer både natur, klima og miljø«, siger formand for Landbrug og Fødevarer Niels Jørgen Pedersen til Politiken.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) kalder planerne 'et historisk løft', men påpeger, at de ikke fastsætter mål for naturen uden for EU-områderne - den såkaldte hverdagsnatur, der udgør to tredjedele af det samlede naturareal.

Læs historien på politiken.dk

”Desværre er målsætningerne for arter og naturtyper i flere tilfælde ikke særlig konkrete, og planerne risikerer at tabe flyvehøjde eller ligefrem mavelande, hvis ikke kommunerne prioriterer opgaven tilstrækkelig højt”, advarer Egon Østergaard.
http://www.dof.dk/index.php?id=nyheder&s=n...

"...der brug for lovrevisioner og en samlet plan for beskyttelse og genopretning af den danske natur. Opgaven ligger og venter, og det har den gjort i de over ti år, der er gået, siden Wilhjelm-udvalget kom deres rapport med anbefalinger i sommeren 2001..."

http://dansknatur.wordpress.com/2011/12/07...

  • 0
  • 0

Ja - det er fornuftigt anvendte penge, der kan komme både landbruget, turistnæringen og de rekreative formål til gode. - Derfor støttes planen da også af både landbruget og Dansk Naturfredningsforening.

For det er nemlig hovedsalig fredning af et ældre stade af Danmarks flotte kulturlandskab, man vil gennemføre, og ikke en "vild og urørt natur", man vil lade overtage - det vil man forhindre gennem afgræsning, der holder skoven væk.
- Danmark er nemlig i "naturtilstand" et skovland, og vil været helt dækket af tæt) skov uden menneskets indgriben.

Journalistens fremstilling af sagen er dog helt misvisende:

Ifølge rapporter er et af den danske naturs hovedproblemer tilgroning. Kvælstof fra gylle og kunstgødning løber fra markerne ud i naturen. Det får brændenælder og græs til at gro amok, og det kvæler dyrelivet og andre planter. Derfor skal en del af pengene bruges på få ryddet 1.300 kvadratkilometer tilgroede arealer. Det skal blandt andet gøres ved at lade kvæg græsse områderne ned.

Ingen af de nævnte steder "oversvømmes" af landbrugets gylle. De ligger højt i terrænet - og det er faktisk nutidens fravær af dyrehold - og dermed græsning, der gør, at arealerne er ved at "springe i skov", og i første omgang bevirke, at græsset bliver så stort, at vores elskede engblomster, orkideer, svampe osv. - som trives så godt på ekstensivt afgræssede arealer - forsvinder.

Et år som i år viste - hvad mange gamle landmænd godt vidste - at lave oprindeligt sumpede arealer er usikre til at dyrke andet end græs - også selv om de blev drænet. - Før var de ved fortidens dyrehold (hvor man ikke bare kunne købe kraftfoder fra udlandet) guld værd, idet de gav størst avling, når den svigtede på de højereliggende arealer under tørke.

"Kultursamfundet" - med dets følsomme installationer som huse, veje, fugtfølsomme elektriske installationer og fjernvarme - skal dog være opmærksom på, at det netop der det, der har haft størst glæde af den generelle dræning og grundvandssænkning (som dets vandforbrug også er den største generelle årsag til), og at en udrænet sumpmark opfører sig som en sø med samme areal:
En kraftig sommerregnbyge på f.eks. 100 mm vil øjeblikkeligt sende 1000 m3 vand per ha ud i nærmeste vanløb, mens den drænet i en meters dybde ville absorbere alt vandet, der senere ville komme plantelivet tilgode. - Kun ved langvarigt nedbørsoverskud - som om vinteren og ekstreme nedbørsrige somre - vil vandet sive ned til drænsrørene og løbe i en jævn og langvarig strøm til vandløbet.

  • Jeg synes, det er beklageligt, at den konstante, usaglige og langvarige hetz, der har været mod dansk landbrug, har efterladet sig så mange fordomme, at journalisten kan få sig selv til at fremstille denne gode sag med samarbejde med landbruget på denne måde.
    Sagen viser, at den "hverdagsnatur", den danske befolkning ønsker, er den, det danske landbrug har skabt, men hvor dele nu er ved at gå tabt ved at "springe i natur", fordi ændrede samfundsforhold skabt af "kulturen" også forandrer landbrugets rammer og derved dets metoder.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Peder Wirstad har ret i at landbruget opretholdt et høj varieret græsningstryk, der er forudsætningen for den lysåbne natur. Der var biodiversitet på planteæderniveau fordi de forskellige planteædere spiser forskelligt derude i naturen. De er oprindeligt skabt i indbyrdes konkurrence og har fundet hver deres niche. Det giver det største kødudbytte/ha når forudsætningen er at de skal leve af naturen. De tamme dyr har overtaget deres vilde forfædres rolle i takt med at de vilde blev udryddede. I gamle dage brugte man vogterdrenge- idag har vi billige hegn. Det giver mulighed for at lave natur der i høj grad kan klare sig selv- bare der er plads og variation nok i de udvalgte naturområder. Der er en stordrifts fordel ved at lave selvforvaltende natur. Det er tosset at skulle redde naturen med kratryddere og at holde husdyr der skal passes, hvis vilde racer kan passe sig selv og gøre kratrydderens arbejde. Vi er i Naturstyrelsen igang med køer og heste, der klarer sig året rundt uden fodring eller læskjul på små arealer på 40-100 ha. Bare der er skov og krat, der kan give læ og ikke for mange dyr pr ha. Det reguleres så ved slagtning. Heri ligger en ny landbrugsdriftsform vi ikke har prøvet før, men som kunne være et colombusæg fordi det kan give flottere naturoplevelser, bedre kød og mindre omkostninger.
Det skurrer måske i ørerne og ridser vores opfattelse af vild natur, at den skal bag hegn- så er den jo tæmmet!? Det er accepteret at køer, heste og andre tamdyr er bag hegn, men måske ikke erkendt at det ikke bare er fordi de ikke skal ud i trafikken og ikke skal ødelægge naboens afgrøder. Det er faktisk også fordi naturen i deres naturområde skal holdes i økologisk balance. I fagsproget taler man om græsninsgtryk. Hjortevildtet der færdes frit bidrager derfor ikke fuldt ud til naturplejen fordi de stikker ud og mæsker sig i afgrøderne. Hvis vi skal gøre os håb om at lave naturområder hvor naturen er i balance så skal hegnet også gælde hjortevildtet.

Det forbløffende er at vi engentlig ikke ved hvordan vores natur fungerer hvis vi isolerede alle de store græsædere fra landbrugslandskabet, og havde dem gående sammen i store naturområder. En sådan naturpark findes ikke ét sted i Europa. Vi kan således nå at komme foran på dette vigtige forskningsfelt vi kan kalde økosystemretablering (ØR). Der er mange naturområder med mange store dyr i Europa, men der er også altid landbrugarealer eller for hård en jagt, der forvrider den økologiske balance.

Derfor ved vi reelt heller ikke om Danmark er et skovland, sådan som dogmet forlyder. Dogmet bygger på at Danmark var domineret af tæt skov i jægerstenalderen. Det var imidlertid sandsynligvis et resultat af et alt for højt jagttryk, der medførte at hest , bison, elg og urokse uddøde. Vores første selvpåførte økologiske katastrofe, som vi kun kom ud af ved at indføre tamdyr som erstatning for de udryddede vilde. Kød ville vi have.
Når det gik så galt var det sandsynligvis fordi vi havde så godt et fiskeri, at vi ikke uddøde i takt med vildtets uddøen og vildtet havde for få steder at gemme sig langt fra kysten. Der er aldrig langt til kysten i Danmark.

Det første simple og gratis eksperiment vi kunne starte vil være at erklære at vores dyrehaver skal være bæredygtige. Det vil sige vi skal holde op med at fodre og reducere bestandene tilsvarende, så naturen har den mad der er brug for. Dernæst kan vi tilføre flere arter og så studere hvad der sker.

Holland er faktisk langt foran os på det felt. De har haft området Oostwaadersplass på 6000 ha hegnet med kronvildt, konikheste og heck kvæg uden fodring i over 20 år med et meget flot resultat. Der er ideelt for fuglelivet og er ikke lukket i tæt skov, men har spredte træer i et savanne/ park agtigt mønster. Det er præcist det, der har den største artsrigdom- sandsynligvis fordi det er det, der har domineret i milioner af år. Det er sandsynligvis også defor vi bedst kan lide parklandskaber.

Det sjove er hvis vi kan få naturen til at lave dem selv, hvis det er natur vi gerne vil have.

Vi kan nå at overhale Hollænderne hvis vi samler endnu flere arter i et fælles område. Den billigste løsning vil være at sætte hegn om vore millitære skydearealer og lave vild flerartsgræsning der. I Jægerspris kunne området slåes sammen med Jægersprisskovene. Boris Hede kunne forenes med Skjernå til en fantastisk naturpark med god balance mellem tørt og fugtigt land og mellem skov og åbent land, så alle dyrenes behov kan dækkes hele året.

I ådalene kunne man lave fællesgræsning og nedlægge de mange grimme hegn mellem de mange små urentable lodder, hvis støtteordningerne præmierede flerartsgræsning og en god naturtilstand.

En stor hjælp vil være en lempelse af øremærkningsreglerne . Der er af gode grunde ikke krav om øremærker på kronvildt og råvildt, selvom zoonosefolkene gerne ville. Det er simpelthen ikke overkommeligt. Det er heller ikke overkommeligt at få øremærker på vilde køer og heste der gemmer sig i uvejsom sump og krat. Der må en lempelse til hvis vi skal videre den vej. Øremærker må vente til dyrene kan lokkes i fangfolde med foder om vinteren - hvis ikke der skal være områder hvor de helt kan undværes.

Zoologisk have kan også bidrage med mere eksotiske dyr i udvalgte områder: Elefanter, næsehorn og kameler etc. Kunne de bidrage til naturplejen til gavn for vore vilde blomster, insekter og fugle, øge dyrenes vælfærd og gøre oplevelsen af dem større med færre omkostniger til fodring og udmugning ? Randers Regnskov er på vej med et stort spændende projekt omkring Gudenåen. Københavns Zoo burde lave et partnerskab med Vestamager (Naturstyrelsen) om plejen derude. Der er brugt mange millioner kr på at fælde træer, som elefanterne gerne ville have væltet og spist. 1o km elefanthegn og en super vinterstald kan næppe koste så meget som den 1/4 milliard elefanthuset kostede. Elefanthuset vil være flot som drivhus til sommerfugle.

  • 0
  • 0

Det er godt, at planerne nu er offentliggjort. Men der er ingen nye penge, og 2/3 af vore beskyttede natur lades indtil videre i stikken.

Regeringen får det til at se vældig grønt og nyt ud, men viderefører med naturplanerne blot blå bloks minimale pligtpolitik på naturområdet.

Det virkelig interessante for dansk naturpolitik bliver, hvad der sker i den kommende Natur- og Landbrugskommission.

Læs mere her:

http://dansknatur.wordpress.com/2011/12/07...

  • 0
  • 0

Det er nu ikke frøken Aukens ord som jeg lige hørte i TV avisen.

Hun mener sandeligt noget andet. I hvert tilfælde siger hun; at hun og regeringen vil rette op på den forrige regerings nølen med at få planerne fra skrivebordene og ud i virkeligheden.

På godt dansk: Hun er så heldig at hun ikke selv skulle lave planer, men kunne anvende ting som hendes parti ikke har fundet tilstrækkelige da de var i opposition ( læs ihængekøje).

  • 0
  • 0

Det er væsentligt at gøre sig klart, at dette primært hjælper de naturområder som i forvejen har fået mest opmærksomhed. Indsatsen er selvfølgelig vigtig i natura 2000 områderne, men kan absolut ikke stå alene, hvis det betydelig tab af vores vilde arter ikke skal fortsætte.

Et vigtigt skridt til at få reduceret tilgroningen, er at få styr på tabet af næringsstoffer, jo langsommere succesion er, jo mindre vil behovet være for afgræsning.

Det behøves dog ikke være så dyrt at få starte en gunstig udvikling op udenfor natura 2000 områderne - få luget ud i de regler som modarbejder de landmænd som gerne vil fremme naturen, og ikke mindst få sikret at en del af støtten gives til naturpleje, og ikke opdyrkning af urentable jorde. Yderligere bør der ses på harmonikravet, så der bliver bedre mulighed for at tage dårlig jord ud af drift, mod at kunne øge gødskningen på robuste arealer.

  • 0
  • 0

Forhåbentligt DN medlemmer og Greenpeacere :o)

Ingen landmænd opdyrker urentable jorde!!!!
Er det ikke lidt ovelegent at fremstille bønder som økonomiske tåber?

  • 0
  • 0

Ingen landmænd opdyrker urentable jorde!!!!
Er det ikke lidt ovelegent at fremstille bønder som økonomiske tåber?

Det er ikke landmændene der er tåber, det er et system der belønner dem for at ødelægge naturområder, der er problemet.
Nu ser vi så at naturfredningsforening og landmænd begge kan se en fornuftig løsning.

Respekt!

  • 0
  • 0

John Jørgensen:

Kunne ikke være mere enig ! - Det er efterhånden mange år siden, landbruget holdt op med at være markedsøkonomisk styret, men gik over til den planøkonomi, vi gjorde så meget grin med i den gamle østblok.

At der er nogle "forstokkede gamle mænd", der er totalt ligeglade med vores natur, er der så heldigvis fundet en rigtig elegant løsning på - og kan vi denne gang netop få landbruget som medspiller, er det meget lovende for den danske natur.

Når man siger, at det er landbruget, der har ødelagt naturen i vid udstrækning, er det jo ikke en anklage mod den enkelte bondemand, men derimod mod os alle sammen, som har støttet skiftende regeringers lemfældige kortsigtede forvaltning af vore ressourcer.

Jeg ved godt, at netop naturen er blevet en af de helt store rød stue / blå stue issues. Nu hvor begge fraktioner er tvunget til at føre stort set den samme økonomiske politik, er de jo nødt til at have en anden mærkesag at være rygende uenige om ;o)

Og det store spørgsmål er vel egentlig, om ikke disse "forstokkede gamle mænd" kun er imod bevarelsen / reetableringen af vores natur, NETOP fordi initiativet kommer fra den "forkerte stue" ? ;o)

mvh Flemming

  • 0
  • 0

Morten Lindhard:

Meget spændende læsning ! !.

Der findes jo (mindre) tiltag som dem, du nævner nogle steder i Danmark. Hvor jeg bor har vi f.eks. Hellebæk Kohave, som netop er etableret med henblik på at bevare det vekslende landskab med skov, krat, moser, søer og overdrev. Her er fodring forbudt - og selv om det ikke er "naturlige" arter, der daffer rundt derovre, viker det nu ret godt - og det er da dejligt at gå en tur i skoven og så møde en flok skotske højlandskvæg i den ene ende og en flok rådyr i den anden - og så senere køre forbi bondemanden, der ejer dise køer, og købe noget RIGTIGT økologisk kød fra dem. Disse køer går ude hele året, og den eneste regulering, der foretages er, at dyr tages ud til slagtning.

mvh Flemming

  • 0
  • 0

Boris Hede kunne forenes med Skjernå til en fantastisk naturpark med god balance mellem tørt og fugtigt land og mellem skov og åbent land, så alle dyrenes behov kan dækkes hele året.

Din fantasi er god, og jeg mener virkelig god.
Der er dog noget. Der er kun meget lidt skov; men masser af hegn og hede. For ca. 35 år siden var der brand i heden, og det er der sikkert stadigt. Phosphorbrand.

  • 0
  • 0