1,8 milliarder på vej til naturpleje
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

1,8 milliarder på vej til naturpleje

Der er penge på vej til naturpleje. Miljøminister Ida Auken præsenterer således i dag regeringens naturplaner, og ifølge politiken.dk indeholder planerne en pose penge på 1,8 milliarder kroner til naturpleje.

Ifølge rapporter er et af den danske naturs hovedproblemer tilgroning. Kvælstof fra gylle og kunstgødning løber fra markerne ud i naturen. Det får brændenælder og græs til at gro amok, og det kvæler dyrelivet og andre planter. Derfor skal en del af pengene bruges på få ryddet 1.300 kvadratkilometer tilgroede arealer. Det skal blandt andet gøres ved at lade kvæg græsse områderne ned.

Blandt de områder, der skal plejes bedre, er Jerup Hede i Nordjylland, Svanninge Bakker på Fyn og Odsherredbuerne på Vestsjælland.

Store områder i dansk natur gror til, fordi kvælstof fra markerne får plantevæksten til at eksplodere. Det skal naturplanerne gøre noget ved. Foto: Ole Arkhøj

Et andet stort problem for dansk natur er udtørring, og det angriber naturplanerne også. To nye tilskudsordninger skal sikre, at landmænd stopper dræning eller på anden måde hæver vandstanden på i alt 160 kvadratkilometer og beskytter 200 kvadratkilometer private løvskove bedre

»Naturplanerne går i den rigtige retning, men der er begrænsede midler, så det er vigtigt med synergier, der forbedrer både natur, klima og miljø«, siger formand for Landbrug og Fødevarer Niels Jørgen Pedersen til Politiken.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) kalder planerne 'et historisk løft', men påpeger, at de ikke fastsætter mål for naturen uden for EU-områderne - den såkaldte hverdagsnatur, der udgør to tredjedele af det samlede naturareal.

Læs historien på politiken.dk

Kommentarer (14)

”Desværre er målsætningerne for arter og naturtyper i flere tilfælde ikke særlig konkrete, og planerne risikerer at tabe flyvehøjde eller ligefrem mavelande, hvis ikke kommunerne prioriterer opgaven tilstrækkelig højt”, advarer Egon Østergaard.
http://www.dof.dk/index.php?id=nyheder&s=n...

"...der brug for lovrevisioner og en samlet plan for beskyttelse og genopretning af den danske natur. Opgaven ligger og venter, og det har den gjort i de over ti år, der er gået, siden Wilhjelm-udvalget kom deres rapport med anbefalinger i sommeren 2001..."

http://dansknatur.wordpress.com/2011/12/07...

  • 0
  • 0

Ja - det er fornuftigt anvendte penge, der kan komme både landbruget, turistnæringen og de rekreative formål til gode. - Derfor støttes planen da også af både landbruget og Dansk Naturfredningsforening.

For det er nemlig hovedsalig fredning af et ældre stade af Danmarks flotte kulturlandskab, man vil gennemføre, og ikke en "vild og urørt natur", man vil lade overtage - det vil man forhindre gennem afgræsning, der holder skoven væk.
- Danmark er nemlig i "naturtilstand" et skovland, og vil været helt dækket af tæt) skov uden menneskets indgriben.

Journalistens fremstilling af sagen er dog helt misvisende:

Ifølge rapporter er et af den danske naturs hovedproblemer tilgroning. Kvælstof fra gylle og kunstgødning løber fra markerne ud i naturen. Det får brændenælder og græs til at gro amok, og det kvæler dyrelivet og andre planter. Derfor skal en del af pengene bruges på få ryddet 1.300 kvadratkilometer tilgroede arealer. Det skal blandt andet gøres ved at lade kvæg græsse områderne ned.

Ingen af de nævnte steder "oversvømmes" af landbrugets gylle. De ligger højt i terrænet - og det er faktisk nutidens fravær af dyrehold - og dermed græsning, der gør, at arealerne er ved at "springe i skov", og i første omgang bevirke, at græsset bliver så stort, at vores elskede engblomster, orkideer, svampe osv. - som trives så godt på ekstensivt afgræssede arealer - forsvinder.

Et år som i år viste - hvad mange gamle landmænd godt vidste - at lave oprindeligt sumpede arealer er usikre til at dyrke andet end græs - også selv om de blev drænet. - Før var de ved fortidens dyrehold (hvor man ikke bare kunne købe kraftfoder fra udlandet) guld værd, idet de gav størst avling, når den svigtede på de højereliggende arealer under tørke.

"Kultursamfundet" - med dets følsomme installationer som huse, veje, fugtfølsomme elektriske installationer og fjernvarme - skal dog være opmærksom på, at det netop der det, der har haft størst glæde af den generelle dræning og grundvandssænkning (som dets vandforbrug også er den største generelle årsag til), og at en udrænet sumpmark opfører sig som en sø med samme areal:
En kraftig sommerregnbyge på f.eks. 100 mm vil øjeblikkeligt sende 1000 m3 vand per ha ud i nærmeste vanløb, mens den drænet i en meters dybde ville absorbere alt vandet, der senere ville komme plantelivet tilgode. - Kun ved langvarigt nedbørsoverskud - som om vinteren og ekstreme nedbørsrige somre - vil vandet sive ned til drænsrørene og løbe i en jævn og langvarig strøm til vandløbet.

  • Jeg synes, det er beklageligt, at den konstante, usaglige og langvarige hetz, der har været mod dansk landbrug, har efterladet sig så mange fordomme, at journalisten kan få sig selv til at fremstille denne gode sag med samarbejde med landbruget på denne måde.
    Sagen viser, at den "hverdagsnatur", den danske befolkning ønsker, er den, det danske landbrug har skabt, men hvor dele nu er ved at gå tabt ved at "springe i natur", fordi ændrede samfundsforhold skabt af "kulturen" også forandrer landbrugets rammer og derved dets metoder.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0