1,8 GW: Et enkelt selskab vil fordoble dansk havmølle-kapacitet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

1,8 GW: Et enkelt selskab vil fordoble dansk havmølle-kapacitet

Forsiden på en af Wind Estates tre ansøgninger om at opføre de store havmølleparker. Illustration: Wind Estate

Det i offentligheden stort set ukendte selskab Wind Estate vil med tre kæmpeslag fordoble den danske havmøllekapacitet.

Energistyrelsen offentliggjorde fredag, at styrelsen har modtaget tre ansøgninger fra firmaet med hovedsæde i Randers. Bliver alle tre havmølleparker til virkelighed, får de tilsammen en kapacitet på 1,8 GW.

Ifølge Energistyrelsens egen opgørelse har samtlige de havmøllerparker, der indtil videre er bygget herhjemme, en kapacitet på 1,7 GW. De største havmølleparker, som i dag er i drift, er Horns Rev 3 og Anholt, begge med en kapacitet på 400 MW, mens den kommende park på Kriegers Flak i Østersøen bliver på 600 MW.

Wind Estates eneste eksisterende havmøller står ved Samsø

Den ene af de nye havmølleparker, som Wind Estate vil opføre, har fået navnet Treå Møllebugt. Den skal ligge nord for Djursland og øst for Randers Fjord, 17 km fra kysten. Her skal opstilles 60-62 møller, hvilket alt afhængig af møllevalget vil give parken en samlet kapacitet på mellem 434 og 720 MW.

Den anden ansøgning dækker et område med navnet Paludan Flak, som i dag huser Samsø Havmøllepark, der består af ti møller. Dem købte Wind Estate sidste år, og en del af projektet går ud på at udskifte de to møller med syv større modeller. Dertil kommer opstilling af mellem 19 og 22 nye møller. Paludan Flak ligger 3 km fra den sydlige del af Samsø, hvorfra der er 8,5 km til Fyn.

Den sidste og mest omfattende ansøgning gælder Kadet Banke øst for Falster, hvor der ifølge Wind Estate er plads til 72 møller. Det giver en kapacitet på op til 864 MW. Nærmeste fastland er Møn, hvortil der er 13 km.

De besværlige naboer skal høres

Energistyrelsen har netop sendt ansøgningerne i høring efter den såkaldte åben dør-proces. Den er samtidig blevet ændret, efter at Energiklagenævnet sidste år underkendte tilladelsen til en anden havmøllepark, Vesterhav Syd, som Vattenfall ville opføre.

Læs også: Om igen: Klagenævn bremser havmøllepark tæt på den jyske vestkyst

Energistyrelsen skriver, at den største ændring af processen er, at styrelsen »altid vil gennemføre en offentlig høring over den konkrete miljøkonsekvensvurdering og udkast til etableringstilladelse, når en projektudvikler søger om en etableringstilladelse til et konkret projekt«.

Naboklager har vist sig som en væsentlig hindring for at etablere havmøller i nærheden af kysten. Derfor indgår vindmøllernes visuelle effekt på udsigten fra land også som en fast del af ansøgningerne. De ligger frit tilgængelige hos Energistyrelsen.

Foreløbig er ansøgningerne dog kun sendt i såkaldte myndighedshøring, det første af mange skridt i sagsbehandlingen. Den varer frem til 19. december. Herefter beslutter energiminister Dan Jørgensen (S), om der skal gives tilladelse til at indlede en forundersøgelse.

Teknologien skal gentænkes med leverandører fra andre brancher

Det lykkedes ikke umiddelbart at få en kommentar fra Wind Energys administrerende direktør og stifter, Erik Abraham. Han har en fortid hos vindmølleproducenten NEG Micon og efterfølgende Vestas, inden han stiftede Wind Energy i 2008 sammen med Jens Petri Petersen, som i dag er selskabets direktør for forretningsudvikling og hovedaktionær. Ifølge ansøgningerne til Energistyrelsen har civiløkonomen Jens Petri Petersen siden 1996 »investeret i opkøb af vindmøller og udvikling af vindmølleprojekter.

Selskabet skriver i sine ansøgninger, at det i dag driver vindmøller med en samlet kapacitet på 260 MW. Dermed vil de tre havmølleparker mangedoble selskabets forretning, hvis tilladelserne ender med at gå igennem.

Sker det, vil selskabet »nedsætte et projektgruppe bestående af vindmølleleverandøren, underleverandører og relevante konsulenter« for at nytænke »både teknologi og proces« og »finde nye metoder og processer til at optimere og minimere omkostningerne«

»I den forbindelse vil selskabet introducere underleverandører med erfaringer fra andre brancher på land og til havs, som kan overføres til havmølleprojekter,« lover ansøgningerne.

Wind Estate vil, hvis det får tilladelse til alle tre projekter, etablere dem i forlængelse af hinanden.

Opdateret kl. 14.15 for at klargøre godkendelsesprocessen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Bliver spændende at se hvad prisen bliver på strøm i DK om 10 år når det blæser 6-15 m/s. Måske prisen falder til tæt ved 0 kr hver gang der er blæsevejr pga. stort udbud - og uflexibel efterspørgsel.

Men hvis det i DK blæser mellem 6-15 m/s i +50% af tiden - så får man tæt ved ingen indtjening, hvis vinden blæser. Og når vinden ikke blæser - eller det blæser alt for meget - så få man heller ikke nogen penge !!

  • 8
  • 23

Ved du så også noget om tilslutningen ?
Jeg går ud fra at søkablerne er en del af projektet.
Hvem betaler for tilslutningen og netforstærkningen ?

Effekten skal jo trods alt væk fra de respektive kyster.

P.S.: Det her synes jo i høj grad at være et projekt til gavn for Danmark >< Viking Link, som giver tvivlsom dansk gavn.

  • 18
  • 0

Hvem betaler for tilslutningen og netforstærkningen ?


Jan.

Det ser ud til at projektet selv skal finansiere nettilslutning.
Jeg kan ikke finde noget vedr. evt. forstærkninger af nettet, som følge af nye anlæg.
Mon ikke forstærkninger er udenfor. Det er trods alt også for at få el ud til forbrugerne, at der evt. skal ske forstærkning. Og således en udgift som vil indgå i nettariffen.

https://www.danskenergi.dk/sites/danskener...

  • 14
  • 0

Viking Link vil vel være til gavn for de danske vindmølleejere, fordi det giver bedre afsætningsmulighed når der produceres mere el end vi selv kan bruge. Men måske ikke direkte for de danske forbrugere, som så ikke kan få den el meget billigt. Men til gengæld bliver det måske billigere når det blæser i England og ikke i Danmark.

  • 5
  • 1

Dette har nok ikke Wind Estate tenkt på. Foreslår du tar kontakt med dem og får dem til å la være å gjøre denne fiaskoinvesteringen (ironi tilsiktet)!

Jeg synes nu ellers problemstillingen er reel nok, og jeg finder det ret interessant at et privat firma mener at have fundet en vej uden om den.

Jeg har længe været af den holdning, at hvis vi for alvor vil øge andelen af sol- og vindenergi i vores elnet, er vi nødt til at acceptere, at vi en stor del af tiden kommer til at kunne producere mere, end vi kan nå at lagre eller forbruge.

Den billigste måde, hvorpå vi kan fylde "produktionshullerne", når det ikke blæser så meget, og solen ikke skinner så meget, er simpelthen ved at have flere møller og solceller, end vi har brug for. Det er billigere end at forsøge at lagre hele produktionen i batterier, og muligheden for at bruge Norge som lager bliver nok heller ikke ved med at være billig, efterhånden som andre lande får trukket kabler derop.

Den tankegang giver mening ud fra en samfundsøkonomisk betragtning. Men for en privat investor i vindmøller eller solceller må den være et mareridt, hvis samfundet ikke kan give ham en eller anden garanti for, at han bliver holdt skadesløs, hvis vi går den vej.

Nu kan vi så i denne artikel læse, at en privat investor ikke alene tør bygge vindmøller uden en sådan garanti. Han vil endda på eget initiativ iværksætte en så kraftig udbygning, at den væsentligt vil påvirke antallet af årlige timer med overproduktion.

Jeg er imponeret. Det må betyde, at der er rigtig gode penge i vindenergi efterhånden.

  • 20
  • 2

eg har længe været af den holdning, at hvis vi for alvor vil øge andelen af sol- og vindenergi i vores elnet, er vi nødt til at acceptere, at vi en stor del af tiden kommer til at kunne producere mere, end vi kan nå at lagre eller forbruge.

Jeg tenkte også at jeg skulle komme med et seriøst svar til Thomas Mygind da jeg forstod hva han tenkte på. Imidlertid tror jeg energibalanse vil løses både i Danmark og EU da det er et stort utvalg av løsninger på problemet, men det ser ikke ut til å komme frem før de må. Hele Europa bør komme og skissere svar slik at en kommer frem til optimale løsninger (mye av løsningene er på tverrs aav landgrenser).

  • 7
  • 2

Jeg synes nu ellers problemstillingen er reel nok, og jeg finder det ret interessant at et privat firma mener at have fundet en vej uden om den.


@Allan Olesen
Mon ikke de bare laver en simpel cut/paste af den vej som Better Energi har banet med deres solcelle parker?
Hvor der handles strøm direkte mellem produktion og storforbruger, helt uden om Nordpool og et antal mellemhandlere der alle skal profitmaksimere.

Der er kun er spørgsmål tid om hvornår en af disse projektudviklere går til flere lidt mindre virksomheder og samler disse i en gruppe, som så også kan få strømmen uden om Nordpool.
Når det marked er ved at være mættet kommer turen til små virksomheder og private der bliver deres målgruppe.

Den traditionelle energisektor synes mig ikke kun presset af frygten for private solceller, men også af nye aktører, som f.eks Better Energi og tilsyneladende også Wind Estate.

  • 4
  • 3

Men hvis det i DK blæser mellem 6-15 m/s i +50% af tiden - så får man tæt ved ingen indtjening, hvis vinden blæser. Og når vinden ikke blæser - eller det blæser alt for meget - så få man heller ikke nogen penge !!


Det blæser trods alt mere ude på havet, så når landmøllerne stopper, fortsætter de et stykke tid ude på vandet. Måske det bliver netop i det tidsrum møllerne kommer til at give størst indtjening.

  • 6
  • 2

Der er kun er spørgsmål tid om hvornår en af disse projektudviklere går til flere lidt mindre virksomheder og samler disse i en gruppe, som så også kan få strømmen uden om Nordpool.
Når det marked er ved at være mættet kommer turen til små virksomheder og private der bliver deres målgruppe.

Heroppe købte det ene af vores 2 lokale olieselskab det største vvs firma med speciale i varmepumper og nu har de vundet udbud på 18 MW vindmøllepark til 23 øre kWh.
De har i tankerne at komme med totalløsninger for opvarming med el, da oliefyr skal udfases inden 2030.

Når nu Wind Estate sætter 1,8 GW vindeffekt op, så kan der vel ikke herske tvivl om, at de også vil kaste sig over opvarming for at sikre sig at komme af med overskudsstrømmen.
Det ville også passe fint ind i tidens ånd, hvor opvarming skal flyttes fra afbrænding over på el.

  • 6
  • 2

Men hvis det i DK blæser mellem 6-15 m/s i +50% af tiden - så får man tæt ved ingen indtjening, hvis vinden blæser. Og når vinden ikke blæser - eller det blæser alt for meget - så få man heller ikke nogen penge !!


Thomas - har du overvejet at vi havde samme problem før vi begyndte at skifte til VE - dengang havde vi (fossil) kraftværkskapacitet der kunne dække efterspørgslen selv de dag på året hvor energiforbruget var størst. Resten af tiden ville de jvf. din tænkning dermed producere mere energi end der var behov for, og priserne burde derfor have været meget lave, nul, eller endda negative en stor del af året - men det var den ikke.
Dem der designede kraftværkerne havde nemlig forudset dette problem - tro det eller ej - og kraftværkerne var derfor snedigt nok udstyret med både en "off"-switch og mulighed for at producere el ved mindre end fuld kapacitet. De kunne med andre ord tilpasse produktionen efter behovet.
Det samme kan man naturligvis også med vindmøller som kan stoppes, hvis der ikke er behov for energien og den heller ikke kan eksporteres (med fortjeneste).
Og for yderligere at mindske problemet arbejder man jo netop på at gøre efterspørgslen mere dynamisk, så man i muligt omfang kan flytte forbruget til de tidspunkter hvor der er mest energi til rådighed.

  • 4
  • 1

Det samme kan man naturligvis også med vindmøller som kan stoppes, hvis der ikke er behov for energien og den heller ikke kan eksporteres (med fortjeneste).

Det er tosset at stoppe møllerne!
Møllerne skal yde alt hvad de kan, det sikrer at transmissionsnettet og distributionsnettet bliver udnyttet fuldt ud og derved falder prisen for transmission, hvilket medfører at opvarming, varmtvandslager, batterilager og ladning af elbil bliver favorabel og møllerne sikres en indtjening.

Politikerne kan tilmed få samme mængde afgifts penge ind, selv om de vælger at nedsætte afgiften på el markant.
At nedsætte afgiften / fjerne afgiften på el er en nødvendighed, i skiftet væk fra afbrænding og over til elektrificeret fremtid.

  • 3
  • 5

Dem der designede kraftværkerne havde nemlig forudset dette problem - tro det eller ej - og kraftværkerne var derfor snedigt nok udstyret med både en "off"-switch og mulighed for at producere el ved mindre end fuld kapacitet. De kunne med andre ord tilpasse produktionen efter behovet.
Det samme kan man naturligvis også med vindmøller som kan stoppes, hvis der ikke er behov for energien og den heller ikke kan eksporteres (med fortjeneste).

Situationen er bare ikke analog. For et fossilkraftværk udgør udgiften til brændsel størstedelen af omkostningen ved elproduktionen. Så det giver naturligvis ikke mening at producere, når den pris, man kan få for den producerede el, overstiger brændselsomkostningen.
For vindmøller derimod er det stort set gratis at producere, når først vindmøllen er opført. Der vil derfor kunne opdyrkes en forretningsmodel på at opkøbe el og gemme energien (f.eks. i form af varme eller brint) når strømmen er billigst. Gratis bliver strømmen ikke, da der vil være flere aftagere på et sådan marked, der konkurrerer om at aftage strømmen. F.eks. vil elbilsejere, med bilen koblet til fremtidige smarte elmålere med prissignal, melde sig på banen som aftagere, når prisen falder.

  • 9
  • 3

@Allan Olesen
Mon ikke de bare laver en simpel cut/paste af den vej som Better Energi har banet med deres solcelle parker?
Hvor der handles strøm direkte mellem produktion og storforbruger, helt uden om Nordpool og et antal mellemhandlere der alle skal profitmaksimere.


Uanset hvordan strømmen handles mellem parterne, skal den vel stadig produceres, før der kan opkræves betaling for den. Medmindre forbrugeren i den anden ende af aftalen er villig til at betale for strøm, der kunne have været produceret i vindmølleparken, hvis der havde været plads i nettet.

Indgås der aftaler med slutbrugere på sådanne betingelser?

  • 5
  • 1

Dem der designede kraftværkerne havde nemlig forudset dette problem - tro det eller ej - og kraftværkerne var derfor snedigt nok udstyret med både en "off"-switch og mulighed for at producere el ved mindre end fuld kapacitet. De kunne med andre ord tilpasse produktionen efter behovet

- ydermere kunne Isefjord-/Kyndbyværket:

https://orsted.com/da/Media/Newsroom/News/...

udnyttes som 'buffer'-kapacitet, og via Konti-Skan:

https://da.wikipedia.org/wiki/Konti-Skan

var der gode muligheder for at afsætte overskydende el.
Ordningen gik officielt under betegnelse I/S Kraftimport:

https://www.sa.dk/daisy/arkivskabers_arkiv...

, men i virkelighedens verden var der SVJH tale om netto krafteksport!(?).

  • 1
  • 9


Er det ikke en noget upræcis beskrivelse Orsted leverer her?
Var der ikke 2 blokke 21 og 22?
Og jeg mener ikke de kan have været grundlast i starten, de er bygget som spidslast, dvs, forenklede så de kan starte og regulere hurtigt, uden mellemoverheder og dermed med færre turbinetrin?
Men faktisk undrer det mig at de ikke forlængst er blevet erstattet af gasturbiner!

  • 3
  • 3

Hvor findes de?

Mængdemæssige data for afsondring af slidpartikler?
Slidpartiklernes bestanddele og deres miljøpåvirkning?
Energiudvindingens påvirkning på havvandets beluftning?

  • 2
  • 14

Er der behov for på EU plan at vedtage at VE ( ikke biomasse) strøm har forgang frem for andet elproduktion ? Og derved sikre at ren strøm først og fremest bliver brugt.
Det kan undre at bla Polen og Tyskland brænder stenkul, brunkul og kul af i store mænder samtidig med at danske møller betales for at stoppe .
Hvad taler for / imod en sådan politisk besluting hvis vi reelt vil leve op til Paris aftalen ?

Se aktuel enrgisammensæting i tyskland
https://www.energy-charts.de/power_de.htm

  • 3
  • 2

Det er sådan set en god pointe, at overproduktion af el isoleret set presser elprisen.

De internationale elforbindelser energinet.dk har bygget og planlægger, vil i nogen grad støtte elprisen.

Lave elpriser (absolut og gennemsnitligt set) vil øge interessen for at bruge el til opvarmning og produktion. For at sikre kobling mellem elproduktion og elforbrug, er der brug for lagerkapacitet. Det kunne godt være hos forbrugeren at vi vil se lagerkapacitet i form af akkummuleringstanke til varmt vand i fjernvarmen og virksomheder og batterier til "forsinket" elforbrug i mindre skala. Brint ser p.t. ud til at ligge et par år ude i fremtiden.

Den øgede efterspørgsel når der er vindstrøm, vil i nogen grad imødekomme den store produktion. Det forudsætter dog, at en gradvis udvikling, så alle parter kan følge med. Og ikke mindst kræver det et stabilt forudsigeligt afgiftsregime.

  • 2
  • 0

Det forudsætter dog, at en gradvis udvikling, så alle parter kan følge med.


Det er jeg så ikke helt enig i. Det forekommer mig, at alle parter lurepasser lige nu, netop på grund af denne tankegang: Mulighederne for at udnytte overproduktion bliver ikke etableret (bortset fra elkedler på varmeværker), fordi der kun er ganske få timer om året med overproduktion, og dermed ringe mulighed for et positivt afkast. Og den ekstra produktionskapacitet bliver ikke etableret, fordi man er bange for at skabe overproduktion.

Som jeg ser det, kunne det være til gavn for vores samfund at etablere overproduktionskapaciteten allerede nu, så vi skaber et miljø, hvor det kan betale sig for idé-rige firmaer at udvikle de løsninger, der kan udnytte overproduktionen til fordel for os alle - og måske skabe et nyt eksporteventyr.

  • 11
  • 2

Det forudsætter dog, at en gradvis udvikling, så alle parter kan følge med.


Jeg har allerede svaret een gang, men der var en mere vigtig vinkel, jeg ikke fik med:

Dit indlæg ser ud til at bygge på den meget udbredte antagelse af, at den økonomisk optimale mængde vindmøller bestemmes af den maksimale elproduktion. Altså at hvis der noget af tiden ikke vil kunne skabes afsætning (i form af forbrug(sforskydning), lagring eller eksport) af den strøm, der kan produceres fra møllerne, har man for mange møller.

Denne antagelse behøver absolut ikke være korrekt. Så længe samfundet har en nettogevinst ved, at vi får mere elproduktion på de tidspunkter, hvor møllerne ellers ikke ville kunne følge med, vil det kunne betale sig at bygge møllerne.

At vi på andre tidspunkter så måske ikke kan udnytte hele den potentielle elproduktion, ændrer ikke på dette.

  • 8
  • 2

Hele Europa bør komme og skissere svar slik at en kommer frem til optimale løsninger (mye av løsningene er på tverrs aav landgrenser).

Kan kun give dig helt ret.

Det er tosset at stoppe møllerne!
Møllerne skal yde alt hvad de kan, det sikrer at transmissionsnettet og distributionsnettet bliver udnyttet fuldt ud og derved falder prisen for transmission, hvilket medfører at opvarming, varmtvandslager, batterilager og ladning af elbil bliver favorabel og møllerne sikres en indtjening.

Nu kan elselskaberne kun putte den mængde strøm i nettet som bliver brugt, for ellers ender vi hurtigt med et totalt blackout, fordi der er for meget strøm i nettet.

Hvis det på en eller anden måde skal ændres, så kræver det at vores politikere ændrer én del lovgivning, så vi kan lukke ned for varme og kraftvarmeværker når vi har meget vedvarende energi.

Uanset hvordan strømmen handles mellem parterne, skal den vel stadig produceres, før der kan opkræves betaling for den. Medmindre forbrugeren i den anden ende af aftalen er villig til at betale for strøm, der kunne have været produceret i vindmølleparken, hvis der havde været plads i nettet.

Indgås der aftaler med slutbrugere på sådanne betingelser?

Nu handles el på elbørserne, normalt en dag eller flere ud i fremtiden, og prisen er idag afhængig af hvor meget vedvarende energi der forventes produceret i den periode. Meget vedvarende energi er lig med lave eller måske endda negative priser, fordi de konventionelle kraftværker ikke kan/vil regulere produktionen.

Firmaer indgår faktisk langtidskontrakter om levering af el. Et godt eksempel er vel Facebook der køber al deres el fra norsk vand og vindkraft, hvilket selvfølgelig burde medføre at deres datacenter er uden strøm når Jylland eksporter el til Norge.

Men der er også virksomheder der indgår kontrakter hvor de køber deres el fra et konventionelt kraftværk til produktionspris.

  • 2
  • 2

@Allan Olesen
Det er en skøn tanke, at Vestdanmark-Norge kan udjævne produktionen ved at balancere vind og vand. Men dette koncept forudsætter tilstrækkelig transmissionskapacitet over Skagerak OG tilstrækkelig kapacitet i (Syd-)Norge.

Som bekendt er Skagerrak-forbindelsen på 1700 MW. På een tilfældig dag for nylig, torsdag 3/10, var forbruget i Vestdanmark (DK1) omkring 2900 MW.
Inddækning fra Norge ville kræve et "Skagerrak 5" projekt (1400 MW?).
Da budgettet på Skagerrak 4 var på DKK 3 mia for 700 MW, så vil det nye projekt koste omkring DKK 7-9 mia, hvortil net- forstærkninger i begge lande.
(Kontraktprisen for 1400 MW Viking Link er €1,1 mia = DKK 8 mia).

Det kan sagtens være en god ide, og bedre for Danmark og miljøet end Viking Link.
Pointen er, at den skønne tanke har vægtige forudsætninger.

  • 2
  • 3

Er der behov for på EU plan at vedtage

Jah, det er vist det man kalder et godt spørgsmål. Jeg søgte lidt og fandt denne artikel, hos euractiv ("... an independent pan-European media network specialised in EU policies"):

https://www.euractiv.com/section/electrici...

Som det ses, argumenterer vores naboer mod SØ for en omkalfatring af EU elmarkedsmodel. Der blev senest vedtaget en ændring af reglerne i dec 2018 efter forhandlinger siden efteråret 2017. Ting tager tid... Her er et link til Dansk Energi's dækning af nyheden om de nye regler, den 19. dec 2018:

https://www.danskenergi.dk/nyheder/nye-reg...

  • 2
  • 0

Et godt eksempel er vel Facebook der køber al deres el fra norsk vand og vindkraft, hvilket selvfølgelig burde medføre at deres datacenter er uden strøm når Jylland eksporter el til Norge.


Selv om jeg fanger, hvad du forsøger at antyde, og til dels er enig, kan denne situation sagtens være reel nok.

Det interessante er jo netto-påvirkningen på forbrug og produktion. Hvis vi siger, at Facebook køber 100 MW effekt hos en norsk leverandør, som derfor skruer produktionen op med 100 MW, er det jo egentlig ligegyldigt, om det fører til, at der løber 100 MW mere fra Norge mod Danmark, eller 100 MW mindre fra Danmark mod Norge.

Men jeg er mere interesseret i den situation, som jeg oprindeligt lagde op til: At en elforbruger indgår en kontrakt med en leverandør, som ikke kan levere, fordi han ikke har plads i elnettet til at aflevere effekten og derfor er nødt til at undlade at producere. (Hvilket i princippet også kan ske i dit norske eksempel.)

  • 8
  • 0

I princippet så bør en vindmølle stoppe med at producere når den ikke får dækket sin variable omkostninger.

Men hvad er de variable omkostninger for en vindmølle ?

Minimumsprisen hos forbrugeren må derefter blive leveringsomkostningen + de variable omkst.

  • 0
  • 2

Jamen super flot da.
Måske nogen vil opdatere mig på hvad man gør når vinden ikke blæser?
Brænder kul af?
Brænder træpiller af?
Importerer strøm fra udelandske værker?
Problemet er jo lidt at når det ikke blæser i Danmark blæser det jo heller ikke i de omkringliggende lande...og vi kan jo desværre ikke rigtig lagre strømmen...

  • 5
  • 21

Måske nogen vil opdatere mig på hvad man gør når vinden ikke blæser?


Man regner med at de 8GW kraftværker, som vi klarede os med før, tildels skal erstattes af 17GW vindmøller, det kommer til at koste en masse milliarder, og vi er godt på vej med byggeriet.
Så kan vindmøllerne klare det også ved små vindhastigheder, til gengæld må det meste af de 17GW stå stille det meste af tiden, fordi der ikke er brug for strømmen og den ikke kan eksporteres i så store mængder.
Og problemet er naturligvis ikke helt løst, vi har typisk en måned hvert år med højtryk og totalt vindstille som stadig må klares med import og fossile brændsler eller pillefyr!

  • 5
  • 12

Undskyld men jeg har haft min profil her i over 10 år, og jeg kan altså ikke lige lire det "korrekte" svar af.

Når vinden ikke blæser har vi dels nogle dyrere kulværker, og vi køber strøm fra vores naboer. Især Norsk vandkraft er et godt supplement.

"hvad skal vi gøre når vinden ikke blæser" er et håbløst spørgsmål som viser alt for stor mangel på indsigt i hvordan elmarkedet fungerer. Et bedre spørgsmål er: "hvor høj VE anddel kan vi klare med de nuværende backup effekter? Og hvordan kan vi øge den maksimale anddel væsentligt, ved lavest mulige pris?"

  • 10
  • 1

Benjamin, bare ignorer de typiske trolde på ing.dk. nu har du mødt et par stykker af dem.

Hvis du stiller dig kritisk overfor særligt vindmøller, er de altid på pletten med usaglig udenomssnak forklædt som saglige argumenter.

  • 5
  • 16

Jeg tror det er en god idé at investere i flere vindmøller - og måske, så bliver der ikke store problemer med overproduktion, for elforbruget vokser. Industrien skal overgå til el, eller kombinere med el, frem for at kun bruge naturgas. Private skal have varmepumper - mange har endnu ikke en luft-luft varmepumpe, trods de fyrer med olie. Vores kraft-varmeværker skal investere i varmepumper. Og vi skal have elektriske biler og busser i nær fremtid. Alt i alt, så øges vores forbrug. Måske får vi udviklet teknologi, så f.eks. kraft-varmeværker kan styre produktion af strøm, og brug af varmepumpe, så de forbruger strøm, og ikke må anvende gas, når det blæser. I de næste år, skal vi tilmed importere vores gas fra Tyskland, så det vil være en stor fordel for os alle, hvis vindmøller kan reducere importen af gas.

Vindmøllerne skal nok blive en god investering. Men, det går måske lidt tid, inden vi alle får købt varmepumper, og inden at industrien er omlagt fra naturgas til el. I nogle tilfælde kan man også kombinere, så der bruges varmepumper til billig forvarmning, og herefter el eller naturgas, til at opvarme til en højere temperatur.

Måske, så vil vindmøllerne ikke være en så god investering til at starte med - da vi endnu ikke har fået omlagt alt vores forbrug til varmepumper og strøm. Men, som tiden går, så vil de blive en bedre investering. Og selv i dag, er jo sjældent overproduktion af strøm. Det er ganske få dage om året, der slås stort op af medierne. Selvom det bliver dobbelt så mange dage årligt, at der er negativ strømpris, så bliver det ikke et problem for de danske vindmøller.

Jeg syntes, at regeringen skal sætte lidt skub i omlægningen. Det kan ske ved at kræve at alle med oliefyr og gasfyr, skal investere i en luft-luft varmepumpe.

  • 2
  • 3

Benjamin, bare ignorer de typiske trolde på ing.dk. nu har du mødt et par stykker af dem.

Ja de 95% trolde, over for de 5% seriøse i stil med dig.
Jeg har da aldrig før set et forum med så høj andel af trolde.

Hvis du stiller dig kritisk overfor særligt vindmøller, er de altid på pletten med usaglig udenomssnak forklædt som saglige argumenter

Ja når man læser kommentarerne, så er de både sammenhængende og logiske, så de lyder grangiveligt som daglige argumenter.
Men da du ikke har et modargument og er uenige i dem, så må det jo per definition være udenomssnak.

  • 4
  • 1

Re: Elforbruget vokser

Vindmøllerne skal nok blive en god investering. Men, det går måske lidt tid, inden vi alle får købt varmepumper, og inden at industrien er omlagt fra naturgas til el.

Hvad kommer først, hønen eller ægget?
Hvis der ikke er nok grøn el, så kommer den elektriske omstilling ikke.

Jeg kan ikke følge denne kobling. Den elektriske omstilling kræver vel ikke, at der er grøn strøm, men den kræver, at vilkårene for at bruge strøm er favorable i forhold til at bruge fossile energikilder som olie og naturgas direkte i forbrugsleddet. Det kunne f.ex. være lavere afgifter på el end på olie og naturgas eller lavere afgifter på el-biler end på ICE-biler for nu at inddrage en anden diskussion.
Det kunne også være omlægning af afgifter eller andre vilkår, så forbruget af strøm blev billigere, når VE-produktionen er stor, men dyrere, når den er lille.

  • 0
  • 0

Den elektriske omstilling kræver vel ikke, at der er grøn strøm,


Jo for grøn el er billig (når den er der), da den ikke har nogle variable omkostninger af betydning.

men den kræver, at vilkårene for at bruge strøm er favorable i forhold til at bruge fossile energikilder som olie og naturgas direkte i forbrugsleddet. Det kunne f.ex. være lavere afgifter på el end på olie og naturgas eller lavere afgifter på el-biler end på ICE-biler for nu at inddrage en anden diskussion.

Reelt er det afgifterne der overskygger prisforskellene, og giver olie en favør.

  • 1
  • 2

Den elektriske omstilling kræver vel ikke, at der er grøn strøm, men den kræver, at vilkårene for at bruge strøm er favorable i forhold til at bruge fossile energikilder som olie og naturgas direkte i forbrugsleddet.


Jeg tror ikke på, at billig, sort strøm vil være lige så drivende for en omstilling til el, som billig, grøn strøm vil være.

Det ses allerede i dag, at nogle elkunder lægger deres elforbrug eller elindkøb efter, at strømmen skal være så grøn som muligt, selv om det giver dem en mérudgift. Det gælder både privatkunder og private firmaer. De samme kunder vil sandsynligvis også være mere parate til at udskifte en fossildrevet maskine med en eldrevet, hvis en større andel af strømmen er produceret grønt.

  • 2
  • 0

Er der behov for på EU plan at vedtage at VE ( ikke biomasse) strøm har forgang frem for andet elproduktion ? Og derved sikre at ren strøm først og fremest bliver brugt.
Det kan undre at bla Polen og Tyskland brænder stenkul, brunkul og kul af i store mænder samtidig med at danske møller betales for at stoppe .
Hvad taler for / imod en sådan politisk besluting hvis vi reelt vil leve op til Paris aftalen ?

Der er nok nærmere et behov for at EU presser på for at sikre strømmens fremkommelighed på tværs af lande- og evt bundesgrænser. Men mon ikke markedets kræfter er mere effektive til at få fremmet dette.

Typisk er grunden til at Tyskland betaler danske møller for at stoppe, at elnettet i Nord- og Sydtyskland ikke er ret godt forbundet. Og da Tyskland har flest vindmøller nordpå, kan de reelt kun vælge at sende til DK eller slukke, og eftersom støtteordningerne til vindmøllestrøm var/er mere fordelagtige i Tyskland end DK, har tyskerne derfor betalt DK for at slukke, så de kunne afsætte deres strøm, og indkassere støtten.

Du kan altså ikke sætte lighedstegn mellem tysk og polsk kulafbrænding og standsning af danske vindmøller.

Du kan derimod sætte lighedstegn mellem tysk og polsk kulafbrænding og begrænset kapacitet i det tyske elnet.

  • 7
  • 0

Der er nok nærmere et behov for at EU presser på for at sikre strømmens fremkommelighed på tværs af lande- og evt bundesgrænser. Men mon ikke markedets kræfter er mere effektive til at få fremmet dette.

og eftersom støtteordningerne til vindmøllestrøm var/er mere fordelagtige i Tyskland end DK, har tyskerne derfor betalt DK for at slukke, så de kunne afsætte deres strøm, og indkassere støtten.

Sålænge det er fordelagtigt at lukke nogle møller ned, så skal man ikke regne med markedskræferne. Når de møller der er sat op er garanteret en vis afregning, vil markedet næppe lave de store investeringer, da man kommer til at konkurrere imod statsstøtte.

Altså man er nødt til at lave regulering på regulerning for at få det til at glide.
Er man først begyndt med statslig regulering, så er det svært at slippe ud af det igen.

  • 1
  • 1

Sålænge det er fordelagtigt at lukke nogle møller ned, så skal man ikke regne med markedskræferne. Når de møller der er sat op er garanteret en vis afregning, vil markedet næppe lave de store investeringer, da man kommer til at konkurrere imod statsstøtte.

Altså man er nødt til at lave regulering på regulerning for at få det til at glide.
Er man først begyndt med statslig regulering, så er det svært at slippe ud af det igen.

Både ja og nej - jeg vil mene at standsningen af de danske vindmøller historisk udgør en unik situation, der - som jeg skrev før - primært er grundet flaskehalsen i det tyske elnet.

Og mht markedskræfter, er det jo både indtægter og udgifter, der udgør en faktor, og med faldende vindmøllepriser, "overflødiggøres" den statslige støtte i højere og højere grad - et godt eksempel er seneste energineutrale udbud i DK, hvor der fx blev tildelt 1,89-2,5 øre/kWh til kommende landvindmøller i Jylland. For bare 4 år siden, var man garanteret 25 øre, så det er gået stærkt med udfasningen - og forudser også at Tyskland og Holland snart trækker stikket for deres vindmøllestøtte.

Og de statsstøttede investeringer, der blev sat op fx i DK til 25 øre/kWh, er jo relativt uddaterede teknologier. De vindmøller man kan købe i dag, har min. dobbelt effekt, og koster det halve per MW. Med større møller, behøver du færre på samme areal, altså færre materialeomkostninger pr k/MWh, færre veje, der skal bygges osv - det hjælper alt sammen på at få prisen ned.

Så nej, det er 'ret let' at blive støtte-afhængigheden kvit, når først behovet samtidigt daler.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten