18 års unik dansk kræftforskning druknet under skybrud

Lørdagens skybrud fik store konsekvenser for Kræftens Bekæmpelse, som måtte se en stor del af 18 års unik kræftforskning bukke under for vandmasserne.

»Det her er vores værste mareridt, der ulykkeligvis er gået i opfyldelse. Det var det frygteligste, der kunne ske,« siger Leif Vestergaard Pedersen, administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse, til 24timer.

Kræftens Bekæmpelse har en af verdens største og bedste biobanker med tusindvis af prøver fra både raske og kræftsyge patienter.

Prøverne bliver opbevaret nedkølet i kvælstof i halvanden meter høje tanke under Institut for Epidemologisk Kræftforskning (EPI) på Strandboulevarden 49 i København. Men da vandet væltede op af kloakkerne lørdag aften, gik det så stærkt, at tankene blev totalt dækket med kloakvand, og prøverne tøede op.

»Vi var rystede. Vi pumpede løs, men kloakkerne kunne ikke tage fra. Da vi kom ned i rummene, stod regn- og kloakvandet i næsten to meters højde, og tankenes indhold var blevet til grødis,« fortæller Jørgen Olsen, der er Institutleder hos Kræftens Bekæmpelse og leder af biobanken, til 24timer.

I desperation forsøgte forskere og deres hasteindkaldte familier at flytte prøverne over i kummefrysere, som blev købt i en nærliggende hvidevareforretning.

De vigtigste cellelinjer er ødelagt

I går havde Kræftens Bekæmpelse endnu ikke overblik over, hvor mange cellelinjer der er gået tabt, men de frygter, at de vigtigste cellelinjer, som opbevares ved -130 grader C, er ødelagt.

»Vi må nok se i øjnene, at de fleste cellelinjer er mistet. Mange års forskningsarbej­de er tabt på gulvet,« siger Jørgen Olsen.

De celler, som er indsamlet fra raske danskere, kan måske reddes, fordi de ikke skal nedkøles så meget som cellerne fra kræftsyge.

»Der vil formentlig være en del cellelinjer, som er dyrket på basis af kræftceller, og de vil være svære at genskabe. Vi har ikke det fulde overblik endnu, men generelt er forskningen sat tilbage.«

Fremover skal biobanken opbevares på første etage.

»Vi har fjernet det hele fra kælderen. Materialet kommer aldrig nogensinde til at blive opbevaret i en kælder igen,« fastslår Leif Vester­gaard Pedersen, administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse.

Dokumentation

Læs artiklen hos 24timer

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvilken intelligent person har taget beslutning om at flere års kostbar værk skulle opbevares i en kælder uden nogen form for sikring imod naturlige risici?

Det er ikke spor vel overvejet.

  • 0
  • 0

Ja, det er sku total indkompetance at have sådan fryser stående i en kld. vel vidne om at der kom vand når det regner. Gad vide hvor mange andere steder man gør det samme. I min tid da jeg arbejdet med alarmer monteret jeg mange alarmer på -80 g fryser, der stod i kld. rundt omkring

  • 0
  • 0

...var det selvfølgelig en ommer, at ikke sikre sig mod naturlige risici. Men ellers er det ret naturlig at lave en langtidsopbevaring i kælderen, hvor det ikke generer andre forsker med larmen af kølingen - og hvor det ikke trænger forskere ude i kælderen. Havde man tænkt over det, så havde man nok prøvet at lave en automatisk spærreventil for kloakeringen, eller hvad man så ellers kan nemt gøre.

Det mere interessante spørgsmål er, hvilke andre institutter har lignende værdier i deres kældre, og hvad lærer de ud af sådan en katastrofe?

  • 0
  • 0

Nu har det været der i 18 år uden problemer... Men det er selvfølgelig nemt at være bagklog :)

Nationalmuseet har formentlig også mange kulturskatte gemt i magasiner og kælderrum. Om de er beskyttet mod en oversvømmelse skal jeg ikke kunne sige, men jeg håber det. Men jeg tror faktisk at de har satset mere på at klimaregulerer for det er jo det seneste man har hørt om... Det er egentligt meget normalt at det man opbevare og ikke lige anvender til dagligt, bliver gemt i kælderen... Vores arkiv og serverrum er også gemt væk i kælderen så medarbejderne kan sidde trygt i stueetagen...

  • 0
  • 0

Underligt at man ikke har to eksemplarer af sådanne et projekt. Hvis ting som dette skulle ske.

  • 0
  • 0

Nu får Kræftens Bekæmpelse deres penge fra mennesker med frygt for kræft. Så hvorfor skulle de dog tage sig sammen.

  • 0
  • 0

Hvor jeg i sin tid arbejdet havde vi fryserne på 2 sal, men jeg har da set kældere brugt til det samme, dog med en lille twist på, alle døre var forseglet så de var vandtætte, samt der var ingen afløb eller andet i rummet der gav mulighed for at vand kunne trænge ind, så skulle det dog lige havde været klima anlæget, men det var også placeret så det ville havde krævet en stører flod bølge.

så er det jo ingen sag, men ja det var tåbeligt at de kun havde et par pumper tilrådighed og ikke andet, der kunne stoppe vandet, alle døre burde jo autolukke.

  • 0
  • 0

Det var dog en perfid holdning at have. Kræftens bekæmpelse gør et kæmpe stykke arbejde. Jeg støtter op - ikke af frygt, men fordi det i sidste ende gavner alle.

  • 0
  • 0

Det er altså ikke den første spand vand der giver lidt problemer herhjemme, men hvorfor kan det ikke lade sig gøre at bygge et vand og brandsikkert lager til disse så vigtige prøver? Der er også problemer på rigsarkivet med dokumenter der ikke tåler vand, hvorfor har de ikke tænkt tanken om at sikre disse dokumenter, nu udtaler de godt nok, at de for fremtiden vil stå på en hylde højere oppe, men hvad hjælper det hvis det brænder?

  • 0
  • 0

På baggrund af historier som denne og for eksempel historierne om sygehusenes problemer med traumecentre og kraftvarmeanlæg i kældre, var det måske som en del af en samlet løsning imod fremtidige ødelæggelser grundet vandmasserne en overvejelse værd at se på, om vi i det hele taget benytter kældre optimalt i den erhvervsmæssige/offentlige bygningsmasse.

Hvorfor opbevare vitale systemer i fremtiden i de mest risikobetonede dele af en bygning - nemlig kælderen?

Hvorfor ikke erkende, at selv med de bedste beskyttelsessystemer vil der stadig være en risiko for at der trænger mængder af vand ind i kældre og underjordiske anlæg?

Vitale systemer kan med den erkendelse placeres i passende højde over jordniveau, medens underjordiske anlæg så i stedet bruges til ting, som ikke har vital betydning for aktiviteterne i bygningen.

  • 0
  • 0

Sikring mod opstuvning i kloaksystemerne er jo ikke nyt - og alle har også hørt om dette, og selvfølgelig skal man have en sådan sikring, hvis man har værdier i kælderrum! Enhver kloakmester eller byggerådgiver kan rådgive om sikring mod opstuvning af kloakvand i kloaksystemerne. Det er jo ikke noget nyt fænomen selv om det ikke er sket før i en bygning! Det er surt at miste så mange værdier pga. når det kunne have været undgået!

  • 0
  • 0

Jeg synes at mindes et vist atomkraftværk som placerede sine back-up generatorer i kælderen. Nu må vi da efterhånden allesammen have fattet det?

  • 0
  • 0

En alternativ udgang på dette er at kræftensbekæmpelse nu tvinges ud i at gå nye veje. Hvis vi havde en forestilling om at kræftens gåde lå denne kælder var det måske ikke muligt for os at tænke uden for boksen og finde løsningen et andet sted? Fordelen er bl.a. at vi må tænke: vi må finde en ny måde at skaffe den samme viden hurtigt (kunne dette blive en ny folkebevægelse??), vi må finde helt andre veje når vi ikke har data, vi kan opbygge en viden om hvilke data vi tror vi havde - derved krydstjekke med andre forskere om de faktisk har den et andet sted og r om den kan konstrueres i en ny og stærkere form. Vh per

  • 0
  • 0

Tilsvarende bør man naturligvis heller ikke opbevare sådanne ting i [i]øverste[/i] etage. Og da især ikke i bygninger med fladt tag ...

  • 0
  • 0

Godt at se at krudtet stadig er tørt mange steder. Hvis samme biobank var blevet ødelagt af fx en ildebrand, tyveri, sabotage, en eksplosion eller et nedstyrtet tag ville flere af ovenstående kommentarer have lydt, at det dog var tåbeligt og forargeligt, at man ikke havde placeret denne vigtige biobank i en sikret kælder. I øvrigt er der givetvis en masse back-up at trække på - kopier af de enkelte celleliner i andre laboratorier, men det er naturligvis en kæmpe opgave at skulle stykke det hele sammen igen - mange skridt tilbage. Biobanker er oprettet og drevet af ildsjæle, som gør en kæmpe indsats med et håb om at høste ny, men indtil nu ukendt viden - der er altid mere der kan gøres, flere mål der kan stiles mod, og større afsikring at opnå, men som altid begrænsede finanser, tid, kræfter og plads. I bagklogskabens lys er dette tab frygtelig ærgerligt, og noget man i princippet kunne have undgået ved at ofre store arealer andre steder, øge driftsudgifterne, eller ved at bygge nyt - i så fald på bekostning af andre centrale aktiviteter og ressourcer. I dag står det klart som en vigtig ting, man skulle have prioriteret, men det gjorde det ikke i sidste uge. Oprettelse og placering af biobanker rummer som alle andre aktive beslutninger et væld af store prioriteringer og overvejelser, hvor man må forholde sig til en praktisk virkelighed. Denne "praktiske virkelighed" ændrer sig hele tiden, og indbefatter fra nu af risiko for oversvømmelse af nye kælderarealer, som aldrig tidligere har været berørt under skybrud. Så medmindre KB er bekendt med tidligere oversvømmelser af deres kælderarealer, så ville jeg spare lidt på den hellige forargelse.

  • 0
  • 0

Interessant debat der kører her. Jeg skal ikke gøre mig klog på, om vi er dumme eller ej. Vi troede vi havde garderet os med vandalarm, automatiske pumper og to store elevatorskakte til vandopsamling - oven i adskillige alarmordninger for strømsvigt eller kuldetab. Vores hidtidige rekord efter 18 år på adressen var nogle få cm. vand på gulvet - biotankene er 115 cm høje og servergulvene er hævet 50 cm. Men det var altså ikke nok - og derfor ikke godt nok. Men lidt fakta ang. 18 års kræftforskning artiklen i 24-timer - som er voldsomt overdrevet: - Vi har en mio. blodprøver fra 57.000 danskere opbevaret i forseglede prøveglas indsamlet mellem 1993 og 1995 (18 års forskning...). En helt unik samling, som er intakt og kan bruges i den fortsatte forskning efter en grundig rensning af glassene. - Vores genmanipulerede cellelinjer er i stort omfang gået tabt, men en del kan vi få tilbage fra eksterne samarbejdspartnere, andre har stået så højt at de er uskadte og en del skal vi skabe forfra. Et stort arbejde, som vil koste måneder og måske år, og sætte dele af vores forskning bagud i den internationale konkurrence. Men ikke uerstatteligt materiale. Og i øvrigt: Vi er ved at rydde plads til biobanken i stueetagen... vh Morten Jakobsen, Pressechef, Kræftens Bekæmpelse

  • 0
  • 0

Jeg hæfter mig ved dette:

Et stort arbejde, som vil koste måneder og måske år, og sætte dele af vores forskning bagud i den internationale konkurrence.

Hvad er det for en konkurrence der tænkes på? Jeg troede at målet var at løse kræftens gåde og ikke at ligge godt til på den akademiske forskerverdens indbyrdes prestige-barometer, men det er da rart at Morten Jakobsen melder ærligt ud, hvad det i virkeligheden handler om for Kræftens Bekæmpelse.

Ikke at det ikke er sådan alle andre steder også, selvfølgelig er det det, men det ville nu være rart, hvis forskningen begyndte at handle lidt mere om at nå til en fælles forståelse og løsning af et problem, i stedet for den enkelte forskers personlige karriere og den "internationale konkurrence".

Personligt er jeg ligeglad med om de største fremskridt sker i London, Paris eller på Strandboulevarden, bare de sker.

  • 0
  • 0

Ja det undrede også mig, hvis der ikke var "konkurrence" ville viden og gen-bankerne måske kunne deles - hvorved både mulighedder og risikoen spredes?

Det insteressante er at kræftensbekæmpelse største suuces ville være at organisationen blev lukket, på samme måde som at Novo kunne lukkes hvis de finder en kur mod diabetes. Tilbage står vi med et behov for en exitplan - hvad skal vi gøre med den "overskuds viden" vi har når successen er i hus.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten